Takketale for Klods Hans-prisen af
Gunhild Lindstrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx


Takketale ved modtagelsen af Klods Hans-prisen 25. april 2008

Af Gunhild Lindstrøm

Tak til dig, Jan! Tak til bestyrelsen for Selskabet for Børnelitteratur!
Jeg er meget, meget glad og beæret over at
I tildeler mit arbejde Klods Hans-prisen 2007!

Jeg kan ikke forestille mig en større ære og glæde end at få lov til at være med i rækken af de mennesker, hvis arbejde jeg respekterer så højt.
Det opleves både som en afrunding af arbejdet siden 1966 og som en inspiration til de næste forhåbentlig mange års fortsættelse af det. Der er meget der mangler at blive gjort.

Tak til illustrator Anna Margrethe Kjærgaard, som har skabt det smukke billede af Klods Hans, og til Lone Hertz som læser Klods Hans for os.


Tak til alle gode og inspirerende kolleger og venner og til alle de forlag, der har givet mig de gode bøger at arbejde med. Tak til alle jer som har støttet og opmuntret arbejdet med Aslan! Tak til min kærlige og tålmodige familie! TAK Jean-Pierre! Tak til alle gode venner og kolleger som er her!

Når jeg står her i dag er det takket være Aase Bredsdorff.
På biblioteksskolen lærte hun os, at i bibliotekssammenhæng er børn og voksne ligestillede. Det havde jeg aldrig hørt før – det er vist heller ikke slået helt igennem endnu - og det ville jeg gerne være med til.

Nu vil jeg fortælle lidt om, hvordan det faldt sig at jeg kom til at gøre dette arbejde, og hvad jeg har prøvet at gøre.

Jeg er født i Sydslesvig under 2. verdenskrig. Min far tog derned efter genforeningen i 1920 for at blive vandrelærer for de danske familier. Han cyklede og gik fra familie til familie og underviste i dansk - børnene om eftermiddagen og de voksne om aftenen.

Han var en meget god fortæller, der også indsamlede folkeminder og kendte både Hans Ellekilde, August F. Schmidt.  og H.P. Hansen. Det inspirerede til arbejdet med Fortællervejviseren.

Han fik bygget et dansk forsamlingshus, der 1947 også blev til den første sydslesvigske ungdomsskole, som han og min mor Anna Lindstrøm ledede indtil 1961. Der var 35 km. til Flensborg og der gik bus derind om morgenen og hjem om aftenen, og det var så det. Der var biblioteket, og man kunne låne to bøger ad gangen.

Hjemmet var naturligvis præget af den sønderjyske mentalitet: Du skal holde ud og ikke give op. Det gjaldt også under krigen hvor vi havde russiske krigsfanger og mange andre tvangsindkvarteret. KZ-fanger udstationeret fra Neuengamme gravede pansergrave 500 m. borte i 1944.

Sammenlagt har jeg gået knap 5 år i skole. To år i dansk landsbyskole med 20 børn og ingen tysk grammatik eller matematik eller engelsk; jeg kom ud af skolen som 13-årig og var et år i huset før en dejlig sommer på Brejninggaard Efterskole og knap 2½ år i Tønder Statsskole.

Det var nødvendigt at være mindst et år i Danmark før det fyldte 18. år for at bevare det danske statsborgerskab og myndighedsalderen var 21. Pga. et sammenfald af uheldige omstændigheder kom jeg så til at bo 2½ år alene på et værelse i Tønder uden at gå i skole. Man skulle sidde på bordet for at kunne se ud og skulle lave mad på værelset. Der var mange dage hvor der kun var den lille købmand at tale med, så jeg fik læst en masse. Det var lidt af en overgang fra at leve på en ungdomsskole.

Det sidste år fik jeg så 6 timers undervisning om ugen og blev student som privatist med eksamen i alle fag. Der var ikke SU dengang, så universitetet var ikke muligt. Derfor begyndte jeg som bibliotekselev på Randers Centralbibliotek en uge efter studentereksamen – jeg skulle jo alligevel ikke til nogen studenterfester.

Det var et virkelig godt lærested og jeg var den første elev der fik lov til at være tre måneder på det dengang selvstændige børnebibliotek. Jeg har altid været meget glad for at være bibliotekar.

Jeg blev færdig i 1966, og to år før var der kommet en ny bibliotekslov, der indførte børnebøger i alle folkebiblioteker og skolebiblioteker i alle skoler. Det gav en kolossal udvikling. Verden var ny!

Det oplevede jeg til fulde i mit første job ved Brande bibliotek. Et par år før var Torkild Kjær, som jeg kendte fra Tønder, kommet som første faguddannede bibliotekar, og jeg var så første børnebibliotekar, grøn bag ørerne, men jeg fik frie hænder og nok at lave.

Jeg spurgte så mere erfarne kolleger til råds i Herning og Randers. Vi havde ikke kartotek endnu, og jeg måtte alene indkøbe grundsamlingen til to skolebiblioteker, inden skolebibliotekarerne blev ansat. Vi havde et fint samarbejde fra den dag de kom.

Det var de år hvor der var gavlmalerier i Brande og højskolen var nyoprettet, der var travlt og sjovt. Og det var i de år hvor nybruddet kom indenfor børnelitteraturen med Cecil Bødker, Ole Lund Kirkegaard, Flemming Quist Møller … Vi havde endda legetøjsudstilling i det lillebitte bibliotek.

 

Der blev en ledig stilling i Frederikssund i 1968, og den søgte jeg, fordi jeg vidste at Eva Glistrup var en usædvanlig dygtig og fremsynet børnebibliotekar. Jeg lærte så meget i de år og fik det lange 3-måneders børnebibliotekarkursus.

1969 deltog jeg i et børnebiblioteksmøde i Lyngby og blev derefter indfanget som lektør af Sus Rostrup indtil 1989. Jeg fik tildelt religion. som ingen ville røre ved i de dage - og det førte til at jeg af BC/DBC blev bedt om at skrive en række boglister om kristne bøger til børn og til voksne, og det førte igen til boglister for Religionslærerforeningen m.fl.

På opfordring lavede jeg 1981-1995 udstillinger i biblioteker, kirker og skoler af bøgerne; der kom mange til dem.

Jeg definerer en religiøs bog som en der er positivt eller negativt engageret i religion, ikke kun i kristendom. Her i landet er de alt overvejende kristne og New age.

De falder i 4 hovedområder:
Den store gruppe af fromme og frygtelige,
den lille og især ældre gruppe af ateistisk missionerende,
gruppen af læseværdige bøger høj litterær kvalitet – den er større end man tror, men ikke særlig kendt og desuden overvejende udsolgt; de regnes ikke med blandt religiøse bøger, fordi de er gode;
og så er der gruppen af bøger med New Age og reinkarnationsholdninger, som er stor, og som ikke regnes for at være religiøse bøger, selv om de er det, her findes mange velskrevne bøger.

Børnebøger med religiøs dimension er et tabubelagt og nærmest uudforsket område i Danmark. Jeg er interesseret i meget andet, men der er ikke mange andre som vil arbejde med dem, og derfor har jeg følt en forpligtelse til at arbejde med feltet. Jeg håber at nå noget og at forberede emnet, så andre kan gå videre.

Tilbage til 1970. Jeg havde tænkt mig at tage hjem til Jylland igen, men det år kom kommunesammenlægningen. Der manglede børnebibliotekarer overalt til at bygge de nye børnebiblioteker op, og overbibliotekar Jørgen Glistrup foreslog mig at søge Frederiksværk Det gjorde jeg så.

Frederiksværk fik to nye kommuner med deltidsbibliotekarer og oplevede både vækst og hårde tilbageslag.
Vi havde heller ikke kartotek til at begynde med og heller ikke ret mange børnebøger – den første sommer var Hillerød bibliotek så venlig at låne os nogle bøger.
Her var også vækst med nye skolebiblioteker og børnehaver og mange sommergæster.
Der var mange indvandrere fra Jugoslavien og Pakistan, og vi fik et godt samarbejde med sundhedsplejerskerne for at nå dem.
Det var en stor succes da vi fik tegneserier. Vi var med i børnebogsfestivalerne 1971 og 1985 og børneteaterfestivalen 1980, og vi fik efterhånden faguddannede bibliotekarer. Vi havde børneteater og børnefilmklub – jeg husker en efterårsferie hvor 900 børn kom og så Tintin. Det lykkedes endda at få jugoslavisk dukketeater en gang.

Børnebibliotekar Birgit Gjerløff fra Hillerød fortalte mig om Selskabet for Børnelitteratur, som jeg blev medlem af i 1976. Herigennem hørte jeg om Internationale Jugendbibliothek i München. Det besøgte jeg i 1986 og lige siden har jeg arbejdet for at skaffe de gode danske børnebøger til det.

Og her vil jeg benytte lejligheden til at appellere til jer: Alle I som er forfattere eller illustratorer eller forlæggere eller kender nogen som er: Send jeres bøger til Internationale Jugendbibliothek i München! I kan læse mere om det og finde adressen på www.aslan.dk

Når jeg nu var så glad for at være børnebibliotekar – hvorfor holdt jeg så op med det?
Bibliotekets gode udvikling førte til voldsomme pladsproblemer og færdige planer for et nyt bibliotek måtte skrottes pga. den politiske udvikling.
Så kom der en hund på biblioteket og røg og skimmelsvampe efter oversvømmelse. Derfor blev jeg i 1989 - en uge efter min 49års fødselsdag - pensioneret pga. 2 slags astma og multiallergi med under 1/3 arbejdsevne.

Arbejdsmedicinsk afdeling i Hillerød erklærede sygdommen for arbejdsbetinget, men Arbejdstilsynet havde forbud mod at undersøge forholdene i kommunale institutioner.

Jeg kan stadig kun arbejde et par timer om dagen, det kræver en kraftig prioritering. Men to timer om dagen man gør giver mere end otte timer, man gerne ville gøre, og allerede 10 år efter kom der medicin, som også virker om natten, en klar forbedring.

Når hele ens verden på den måde falder sammen, må man spørge: Og hvad kan jeg så få ud af det?
Når man har dårlige kort, må man spille bedre. Her var det rigtig godt, at Selskabet for Børnelitteratur straks i 1990 bad mig om at skaffe de gode danske bøger til læsehandicappede til  IBBY Documentation Centre of Books for Disabled Young People, Oslo og det gik der faktisk en hel del tid med de næste 10 år.
At være med i arbejdet med de forskellige Den gode historie–festivaler har også været gode, travle oplevelser.

Det var ikke til at holde ud ikke at læse og skrive om bøger og det førte hurtigt til det lille røde blad Aslan.  Jeg måtte selv gå rundt med Prøvenummeret, der kom i december 1989, fordi vi ikke havde penge til frimærker, men allerede 13 år efter fik jeg den rigtige pension ved Hanne Reintofts og højesteretssagfører Christian Harlangs hjælp. Den sociale Ankestyrelse spilder megen god arbejdstid. *)

1995 kom første udgave af Fortællervejviseren, der viser sig at blive brugt meget, ikke mindst efter at den kom på nettet.

Aslan blev lukket af regeringen sammen med 500 andre små blade i 2006. Det opdagede jævnligt nye muligheder for tekniske uheld  men læserne og abonnenterne er jeg meget stolt over, og de tog det med stor fatning.
Heldigvis havde Aslan fået sin hjemmeside www.aslan.dk  for 10 år siden. Edvard Pedersens Biblioteksfond støttede den i opstarten. Her er der plads, og den bliver læst af mange flere   i morges 328 000. Aslan.dk er videreførelsen af lektørarbejdet og boglisterne og gør opmærksom på Selskabet for Børnelitteratur og Internationale Jugendbibliothek og festivalerne Den gode historie. Her findes også et af mine hjertebørn, Fortællervejviseren, og Litteraturkalender og Fortællekalender.

Kristeligt Dagblad var straks opmærksomt på hjemmesiden, og derfor var jeg med til at starte deres hjemmeside www.religion.dk  op og blev fagredaktør på kristendom i udlandet 1999-2006. Det var en god oplevelse at arbejde sammen med alle de dygtige unge.
Her arbejdede jeg meget med kirkehistorie og med tunge aktuelle emner som f.eks. døden og misbrug af børn og voksne og forfølgelse af kristne verden over. [Noget kan ses her]


Når man har arbejdet på kartoteksløse biblioteker er det en oplevelse nu at gøre alt muligt på internettet!

Det var indlysende at begynde at læse litteraturvidenskab, som jeg ikke havde mulighed for som ung. Først på Folkeuniversitetet, året efter kom det på Åbent Universitet om aftenen på Amager – vi sad på gulvet den første aften, så mange ville gerne være med.

Stille og roligt blev jeg bachelor og nu nærmer jeg mig specialet, som naturligvis skal være om børnelitteratur. Her har jeg lært at læse på en ny og frugtbar måde og er kommet til at føle mig hjemme i livet, det kan ikke siges anderledes! Der kommer en ny sammenhæng i tingene.

Jeg er utrolig glad for studiet, men glæder mig også til at blive færdig og få mere tid til at arbejde med børnelitteraturen med de nye redskaber vi får på universitetet.

Det er dejligt at være 67 og have noget at se frem til! Der er dejlige børn at følge vokse op, meget at lære og meget arbejde der skal gøres endnu, meget at se, mange sange at synge, og jeg håber at være sammen med min familie og jer imens.

Tak til Selskabet for børnelitteratur! Tak til jer alle!




*) Det kan man læse mere om på side 494-496 på http://www.bibliotekspressen.dk/pdf/2003/2003-17.pdf

 


Gunhild Lindstrøm: Vandrelærerbarn i Ladelund. I: Sønderjyder siden Genforeningen. Erindringer.  Redigeret af Lars N. Henningsen og Niels H. Kragh-Nielsen. Aabenraa, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1995.
*)*)







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx