Den religiøse børneroman i Danmark fra 1964

Af Gunhild Lindstrøm ©

fra www.aslan.dk


Nyt 2. november 2010


Jeg er nu ved at forberede speciale om RELIGION I DANSKE BØRNEROMANER 1964-2011
og har allerede samlet et stort materiale. Da pladsen er meget begrænset, må jeg indskrænke mig ti danske børneromaner – men på denne side kan alle medtages.

Jeg vil undersøge alle former for religion i børnelitteratur. Jeg definerer en religiøs bog som en der er positivt eller negativt engageret i religion, ikke kun i kristendom.

Her i landet er de alt overvejende kristne og New age; der er nogle få muslimske og ateistiske – jødiske har jeg endnu ikke fundet. Asatro og buddhisme undersøges også.

Derfor spørger jeg dig, som bruger ASLAN, om du kender børnebøger med jødisk tro
(ikke bare med jødiske børn fx.
under 2. verdenskrig).

Hvis du gør, vil det være en stor hjælp, hvis du vil sende titlen til
gunhildlindstroem@gmail.com

På forhånd tak!

Dette er en oversigtsartikel der stadig udvides og suppleres. Det er tanken senere at dække de følgende år - men det tager tid.  Der kommer meget materiale i forbindelse med specialet.

I arbejde er at lægge links ind til forfattere og titler.

I arbejde er et afsnit om fantasy i kristen børnelitteratur.


Kommentarer og suppleringer er velkomne på gunhildlindstroem@gmail.com

Danske forfattere kan søges på www.forfatternet.dk
http://www.boernelitteratur.dk   http://fortaellingen.dk/
eller på biblioteket i www.forfatterweb.dk

www.bibliotek.dk  dækker de danske biblioteker. Her kan også søges anmeldelser og materiale om forfatteren. Den dækker ikke alle anmeldelser, men de store aviser og tidsskrifter -  man kommer rigtig langt med den. Teksten til anmeldelser for indeværende og foregående 10 år kan findes i anmeldelsesbasen på Infomedia på biblioteket.

Børnebogssamlingen på Danmarks Pædagogiske Bibliotek har en af Europas største samlinger af børnelitteratur.
Bøger mv. kan søges her

Værd at bruge er også
ELSA  Svenska barnboksinstitutets lokala databas.

***
Baggrunden for dette arbejde

1969 deltog jeg i et børnebiblioteksmøde i Lyngby og blev derefter lektør til bibliotekerne indtil 1989. Jeg fik tildelt religion. som ingen ville røre ved i de dage - og det førte til at jeg af BC/DBC blev bedt om at skrive en række boglister om kristne bøger til børn og til voksne, og det førte igen til boglister for Religionslærerforeningen m.fl.

På opfordring lavede jeg 1981-1995 udstillinger i biblioteker, kirker og skoler af bøgerne; det var sjovt og der kom mange til dem.

Jeg definerer en religiøs bog som en der er positivt eller negativt engageret i religion, ikke kun i kristendom. Her i landet er de alt overvejende kristne og New age.

De falder i 4 hovedområder:
Den store gruppe af fromme og frygtelige,

den lille og især ældre gruppe af ateistisk missionerende,

gruppen af læseværdige bøger høj litterær kvalitet – den er større end man tror, men ikke særlig kendt og desuden overvejende udsolgt; de regnes ikke med blandt religiøse bøger, fordi de er gode;

og så er der gruppen af bøger med New Age og reinkarnationsholdninger, som er stor, og som ikke regnes for at være religiøse bøger, selv om de er det, her findes mange velskrevne bøger.

Børnebøger med religiøs dimension er et tabubelagt og nærmest uudforsket område i Danmark. Jeg er interesseret i meget andet, men der er ikke mange andre som vil arbejde med dem, og derfor har jeg følt en forpligtelse til at arbejde med feltet. Jeg håber at nå noget og at forberede emnet, så andre kan gå videre.


Religiøse børneromaner viser sig at være overraskelsernes holdeplads!
Dette er et forsøg på en kortfattet oversigt over den religiøse børneroman i Danmark 1964-1999 ud fra ønsket om at undersøge, hvordan den faktisk er. Børneroman defineres her som en sammenhængende fiktiv fortælling for børn og unge 7-16 år udgivet på dansk i perioden, uanset om den er oversat fra et andet sprog eller udgivet på dansk tidligere. Ved religion forstås alle livsforståelser: kristendom i alle dens afskygninger, jødedom, islam, buddhisme, hinduisme, new age etc.; ateisme regnes med som religion, da den er en livsholdning og lige så ubeviselig som alle andre religioner.

En bog, der er positivt eller negativt engageret i religion, anses i denne sammenhæng for at være en religiøs bog.
Når oversigten er afgrænset til perioden 1964-99 skyldes det, at Danmark med den nye bibliotekslov i 1964 fik børnebøger i alle afdelinger i alle folkebiblioteker og folkebiblioteker blev i alle kommuner obligatoriske; desuden indførtes skolebiblioteker i alle offentlige folkeskoler. Det gav et stort marked for børnebøger og en voldsom vækst i bogudgivelserne, der i en årrække indtil 1990'erne havde bibliotekerne som hovedpublikum.

I andre nordiske lande, i Europa og USA er religiøse børnebøger et emne, der behandles seriøst, kritisk og på akademisk niveau, og der findes væsentlige bøger og artikler om emnet. Det er sjældent i Danmark, hvor man ved en religiøs børneroman sædvanligvis forstår en kristent missionerende børnebog på fundamentalistisk grundlag. Det kan det være.

Men ser man nøjere på feltet, viser det sig at være et bredt og meget varieret område, et område så stort, at banen her kun kan kridtes op. Der er en mangfoldighed af danske og udenlandske forfattere og illustratorer, og mange forskellige forlag og ikke mindst oversættere er involverede. De tre hovedgrupper er kristent forkyndende litteratur, new age litteratur og ikke missionerende litteratur med religiøst/kristent tema/motiver. Derudover findes der modgrupper til både den kristent forkyndende litteratur og til new age litteraturen.

Udover bogmarkedets sædvanlige fremgangsmåde: En forfatter skriver en bog og får den antaget/oversat af et forlag, har der været flere initiativer, som er værd at bemærke, og som vil blive mere indgående behandlet nedenfor. Det danske Bibelselskab, FDF og Det danske Missionsselskab har kontaktet en række kendte danske forfattere og fået dem til - ofte efter en rejse - at skrive en børnebog. Det er der kommet en række læseværdige bøger ud af. Både Lohses Forlag, Forlaget Unitas og Juniorforlaget har også udskrevet forlagskonkurrencer om gode kristne børnebøger.

Børnebøger i almindelighed bliver anmeldt meget få steder. Undtagelsen er lektørudtalelserne, som blev udgivet af den selvejende institution Indbindingscentralen, nu Dansk BiblioteksCenter www.dbc.dk , der indbinder bøger til folke- og skolebiblioteker. De udarbejdes af bibliotekarer med fast arbejde med lånere til brug for bibliotekernes bogvalg. Bøger til børn i skolealderen anmeldes af både en børne- og en skolebibliotekar, og på den meget begrænsede plads gives en nøgtern orientering af garvede bibliotekarer, der daglig får krav og respons fra slutbrugerne. Lektørudtalelserne siden 1996 findes på www.dbc.dk ca. 5 uger efter at bogen er udkommet, men er kun tilgængelige på biblioteker som betalingsbase ; kan ses på stedet på Center for Børnelitteratur www.cfb.dk

Nogle anmeldelser kommer der dog i dagblade og fagblade, men det er lektørudtalelserne der er hovedkilden til orientering om nye børnebøger. Anmeldelserne kan efter en tids forløb findes i Artikelbasen på www.bibliotek.dk
I særdeleshed de religiøse børnebøger kan derudover findes på www.aslan.dk, der i privat regi udarbejdes af undertegnede. Et stort dansk, skandinavisk og internationalt materiale - både som artikler og i bogform - findes på Center for Børnelitteratur/Dansk Pædagogisk Bibliotek (www.cfb.dk ), og på Svenska Barnboksinstitutet (www.sbi.kb.se)


Den første hovedgruppe er kritisk overfor kristendommen.
Mange forfattere skriver om magtmisbrug i kirker og religiøse miljøer. Det er der kommet velskrevne og rystende værker ud af - i sagens natur oftest af historisk karakter. Ofte anes en skuffelse over, at religiøse personer og institutioner ikke lever op til deres tale om næstekærlighed.

I Kammerat Jesus har Sven Wernström søgt at give et modbillede til, hvad han anser for kirkelig indoktrinering. Han søger at vise Jesus som oprører mod romerne, som en der vil føre sit folk til frihed, men ikke har heldet med sig, fordi han stoler på en usynlig og ikke-eksisterende Gud og derfor ikke bevæbner folket. Den hører til de didaktiske titler, idet den ikke opfordrer læseren til selvstændig tænkning, men giver en modindoktrinering: "Men der kom ingen usynlig gud, for der findes ingen usynlig gud. Og der kom ingen engle, for der findes ingen engle" (s.58).

Fra Danmark bygger Hjørdis Varmer i trilogien Den grå heks. En roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron; Børnenes ven og Heksen går igen på historisk materiale om folketingsmanden Peter Sabroe og hans kamp for at hjælpe misbrugte børn. Det er en knugende skildring af en frustreret forstanderindes magtmisbrug over for børnene, en Knuth Becker for børn og unge, og den er meget læst og er kommet i mange oplag. I Guds lille børneskare giver Per Ulrich et negativt billede af et lille indremissionsk jysk landsbysamfund i begyndelsen af 1900-tallet, og i Dårlig samvittighed fortæller han om en lille dreng, der opdraget til at frygte Guds straf i en grad så han får ondt af dårlig samvittighed, selv når han kun begår små forseelser.

Bent Rasmussen fortæller i Lokomotivskriget om Eva, der føler at hendes forældre sætter for snævre rammer for hende, hun vil leve på sine egne betingelser. Men det er ikke let for hende, da hun bliver gravid og må tage stilling til, om hun vil beholde barnet. Chie af Geijerstams Ingen er så tryg for fare viser autoritetsforskydning: Iris er opdraget til at tro, at Gud ser alt, belønner de gode og straffer de onde. Hun overtager derfor med lettelse nabokonen Maggan som autoritet, for hun siger, at alt det med Gud ikke passer. Iris når ikke til nogen selvstændig stillingtagen, men hun bliver friere gennem kontakten med den aktive og hjælpsomme Maggan.

Sven Wernströms store filmatiserede serie på otte bind om Trællene fortæller med børn og unge som hovedpersoner de svages og besiddelsesløses historie i Sverige fra år 1000 til efter 2. verdenskrig. De kristne anklages for at stå på magtens side og ikke hos dem, som har brug for støtte. Mats Wahl beskriver i De vilde meget kritisk om hvide missionærer, der kommer til sydamerikanske indianere med katastrofale følger for deres kultur.

Annika Thor placerer i sin prisbelønnede serie En ø i havet, Åkandedammen, Havets dyb og Åbent hav to jødiske piger fra et østrigsk lægehjem under 2. Verdenskrig i et svensk pinsebevægelsesmiljø uden nogen forståelse for deres baggrund. De tvinges til at slutte sig til bevægelsen, hvor de vantrives, indtil krigen slutter og de langt om længe får kontakt med deres overlevende far.

Protest mod forældrepres til konfirmation beskrives af Bodil Bredsdorff i Det hele er lige begyndt, mens Dødsklippen af Hans Erik Engquist er fra en svensk konfirmandlejr, hvor Lisbeth sidder i kørestol. På lejren møder hun en meget hård og dømmende præst, som hun ganske enkelt ikke vil konfirmeres af. Hun er lige ved at tage sit eget liv (deraf titlen), men en kammerat når frem til hende i tide, og Lisbeth når til at ville leve videre, men ud fra sine egne forudsætninger, ikke fra andres. I Flugten fra Kerboran af Tomas Lagerström flygter Habib og hans familie til Sverige, fordi de ikke kan leve som kristne i Tyrkiet. Men de falder aldrig til der, fordi de oplever Sverige som et kristent land, hvor folk alligevel ikke er kristne. Her er en række bøger skrevet med engagement og talent.

Helt speciel er Philip Pullmans trilogi Det gyldne kompas; Skyggernes kniv; Ravkikkerten, der med baggrund i John Miltons 'Det tabte paradis' (1667) er en ateistisk ungdomsroman.
http://www.greenmanreview.com/book/book_pullman_darkmaterialsomni.html

Påske 2010 har Pullman  planlagt udgivelsen af 
The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ"
http://www.philip-pullman.com/pages/news/index.asp?NewsID=39
Den er nu oversat til dansk:
Philip Pullman: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus.  Oversat af Werner Svendsen. Tiderne Skifter 2010. 260 s. 249 kr.

2008 er udkommet Lille Duduk og Store Godok. Fortælling af Henrik Nordbrandt  (Gyldendal), en satire over både kristendom og islam.
Erlend Loe: Kurtby. (Oversat af Susanne Vebel. Gyldendal 2009)
karikerer den karismatiske sekt Filadelfia i Sverige.

Cordua, Jeanne (1998): Sigrid Gudmandsdatter. (Allinge, Gornitzkas Forlag) er en meget kristendomafvisende roman om tempelherrer på Bornholm i middelalderen.

Svarende til den kristendomskritiske gruppe findes der også en række modbøger til new age-litteraturen, og til den okkultisme der ofte findes sammen med den i børnelitteraturen.
Nogle er ret skematiske, som Iben Melbyes Moonie, der alligevel er kommet i mange oplag, mens f.eks. Jan Terlouw i Fængsel uden lås og Peter Dickinson i Healer forener oplysning med personskildring og spænding. Stjernestormerne af Anette Broberg Nielsen foregår i et nyreligiøst kollektiv, hvor de to 17-årige piger Birgit og Pernille tilfældigt mødes. Da Birgit opdager, at det ikke er kristendom, flygter hun om natten, mens Pernille bliver knust under gruppepresset og forsøger selvmord, men bliver fundet af Birgit. Nævnes kan også Pete Johnson Død eller levende, Carlo Ross Den onde cirkel, Nortrud Boge-Erli Satans røde øjne, Stephanie S. Tolan Mod og Anders Lange Den skinnende drage.
Livet blandt og oprør mod Jehovas Vidner opleves i Fanden ta'r dig, Thora! af Anne-Grethe Dahms og Det omvendte liv og Med lyset i øjnene af Irma Lauridsen.



Børneromaner med positiv holdning til religion falder i tre hovedgrupper: Jødedom og andre religioner, den nyreligiøse eller new age, og den kristne eller kristent påvirkede. Den kristne kan igen deles i den didaktiske, som bevidst søger at påvirke læserens holdning, og den sidste gruppe, hvor holdningen ligger som en grundtone hos forfatteren, som ikke med vold og magt skal overbevise. Denne er ikke overvældende stor, men righoldig og ofte af høj litterær kvalitet. De didaktiske, overvejende fundamentalistiske har Torben Weinreich behandlet i sin ph.d. afhandling Askepots sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik 1965-1990 og Annette Broberg Nielsen og Marianne Olesen har samlet dem for en del af perioden i ... idet I lærer dem: fortegnelse over materialer til kirkens børneundervisning, 1969-1979.

De mange børnebøger om jødiske børn handler som regel om forfølgelse og kun sjældent om jødisk tro. I Judy Blumes Er du der, Gud? Det er mig, Margaret! lever den 12-årige Margaret dog mellem sin jødiske far og bedstemor og sin kristne mor. Hun skal selv vælge, hvad hun vil være, så hun leder efter Gud og taler med ham om det og om, hvordan det er at komme i puberteten.

Fremmedartet er Operation Moses af Sonia Levitin. Operation Moses er en luftbro, der i 1984-85 reddede omkring 8000 afrikanske jøder, "de sorte jøder" fra Etiopien til Israel. Den 15-årige Desta oplever ved Grædemuren, at hun ikke blot af fødsel, men også af fri vilje er jøde og at hendes Gud hører hende. Inger Tranholm-Mikkelsen har en sjælden synsvinkel i Sofia fra Arabien og Sofia – en arabisk familie. Sofia og hendes bror Muhammed stammer fra Aden. Han er blevet indvandrer i Danmark og Sofia er flygtet til Oman. Som ung ønskede Muhammed at blive kristen, men kunne ikke blive det for ikke at blive udelukket af sin muslimske familie. Nu er de voksne og har selv børn, og Muhammed bliver i Danmark overbevist muslim, men Sofia i Oman langsomt når til at blive døbt. Her gives et godt indblik, hvordan den samme ærlige søgen kan føre mennesker til forskellige tro og i vanskelighederne ved at opdrage børn muslimsk i Danmark.

Ellers har jeg ikke fundet islam og muslimske forhold set fra en religiøs synsvinkel. Djævlebræk og spurvemælk af Ghazi Abdel-Qadir behandler med humor konflikterne mellem en traditionel libanesisk bedstefar og hans familie, der er flyttet til Danmark og ret så integrerede i dansk mentalitet. Hinduisme og buddhisme har jeg kun fundet som kulisser i børneromanerne. Derimod er det lykkedes Lars Henrik Olsen at gøre nordisk religion meget læst i Erik Menneskesøn; Kampen om sværdet; Kvasers blod . Catherine Clément tilstræber i Theos rejse. En roman om verdens religioner at give en oversigt over verdens religioner svarende til den filosofihistorie Jostein Gaarder giver i Sofies verden.

Nyreligiøsitet er slået stærkt igennem indenfor børnelitteraturen siden 1970'erne og betragtes almindeligvis ikke som religion. Derfor står den ikke i en forsvars- eller missionsposition og er fri i udformningen. Det giver den ofte større litterær værdi end de missionerende titler. Et hovedtema er godt og ondt, hyppige motiver er tidsrejser og reinkarnation. Ikke mindst reinkarnation er et meget benyttet motiv, ofte kombineret med fantasy og science fiction. Megen new age litteratur er særdeles velskrevet og udkommer på anerkendte forlag som Borgen, Sommer & Sørensen, Høst og Gyldendal. Her skal blot nævnes forfattere som Michael Ende med Den uendelige historie om Bastian. Han er 11 år, tyk og mobbet. En dag stjæler han en bog "Den uendelige historie" om landet Fantásien, som er ved at blive opslugt af intetheden og kun kan reddes af et menneskebarn. Drengen Atréju drager ud for at finde redningsmanden og oplever mange farefulde eventyr. Bastian opdager, at han selv er redningsmanden, tager mod til sig og træder ind i historien, hvor han svigter, men reddes af Atréju, og alligevel løser sin store opgave. Bastian har opdaget, at alle glæder i livet blot er forskellige former for kærlighed, og derfor vender han frivilligt tilbage til sin far. Deres liv bliver anderledes nu, fordi de giver sig selv lov til og tid til at vise, at de holder af hinanden. Fyldt med jungianske symboler er Den uendelige historie et af de bedste eksempler på læseværdig new age-litteratur. Elisabeth Youngs Historien om Johan Pim og de danske forfattere Thomas Winding med Jul hele året, samt Tvillingesjæle og Sjælerejsen af Daniel Zimakoff er eksempler på de mange indslag af reinkarnation i børneromaner. Mærkværdigvis er al reinkarnation til det bedre og ikke eksempler på at den er en straf for ikke at være fuldkommen nok til gå ud af tilværelsens stedse omdrejende hjul.


Den kristne eller kristent påvirkede gruppe

er stor og varieret. Denne artikel er en kortfattet oversigt, hvor det er tanken senere at uddybe væsentlige forfatterskaber. Hovedtemaerne er tro, håb og kærlighed, tilgivelse, død, sorg, omvendelse, frelse, godt og ondt, selvværd. Motiver er især Jesus, Gud, jul, påske, konfirmation. bibelhistorie, historie, korstog, civil ulydighed i form af at redde flygtninge og slaver; social forståelse og indsats, mission og ulande. Der er en hel del kærlighed og forelskelse, men kun sjældent sex, abort eller homoseksualitet. En række motiver og temaer er naturligvis ikke kun kristne, men kan omvendt ikke undværes i en samling af kristne bøger.

Af de mange og meget forskellige forfattere på det danske børnebogsmarked der behandler bibelske og/eller kristne motiver – ikke nødvendigvis ud fra kristen holdning – skal her blot nævnes James Aldridge, Bodil Andersen, Karen-Sophie Andersen, Kirsten Bang, Lynne Rheid Banks, Robert Bladt, Rolf Berg, Else Breen, Annette Broberg Knudsen/Nielsen, Per Borgaard, Hester Burton, Cecil Bødker, Alan Durant, Aidan Chambers, John Christopher, Pat Coleman, Lars Colmar, Robert Cormier, Anders Enevoldsen, Svend Fischer-Nielsen, Krista Frandsen, Willi Fährmann, Myrna Grant, Bente Graugaard Nielsen, Bent Haller, Denise Hill, Osvald Hindeness, Kirsten Holst, Ismael, Marius Jacobsen, Egon Jakobsen, Niels Jensen, Adrian Johansen, Niels Johansen, Erik Kullerud, Runa J. Kähler, Othmar Franz Lang, Jens Peder Larsen, Paul Leer-Salvesen, C.S. Lewis, Pauline Lewis, Astrid Lindgren, Karin Lorentsen, Mary Madsen, Kirsten Mejlhede Krog, Gilbert Morris, Ejvind Nielsen, Lisbeth Nilsson, Kjell Nordstokke, Katherine Paterson, Else Plambech, Bent Rasmussen, Ebbe Kløvedal Reich, Bjarne Reuter, Barbara Robinson, Nora Rock, Pat Rushford, Cynthia Rylant, Virtus Schade, Gunhild Sehlin, Margot Simonis, Eyvind Skeie, Esther Skriver, Elizabeth George Speare, Patricia M. St. John, Hilda Stahl, Helle Stangerup, Josef Stenlund, Ingela Strandberg, Kerstin Sundh, Rosemary Sutcliff, Kristian Tellerup, Hennning Thalund, Lars Tjalve, J.R.R. Tolkien, Kari Vinje, Marie-Louise Wallin, John White, Laura Ingalls Wilder. Listen gør ikke krav på fuldstændighed, men giver dog en fornemmelse af hvor stor en del af de samlede børnebogsudgivelser, der rent faktisk er tale om.

Den store gruppe af billedbogsforfattere og -illustratorer er ikke medtaget her – den fortjener selvstændig behandling.


Forfatterne er meget forskellige både i litterær kvalitet og holdningsmæssigt. Hvad de enkelte har udgivet findes på www.bibliotek.dk og www.statsbiblioteket.dk samt for de ældre titlers vedkommende i Annette Broberg Nielsen og Marianne Olesen ... idet I lærer dem: fortegnelse over materialer til kirkens børneundervisning, 1969-1979.

De didaktiske titler, hvor budskabet går forud for den litterære kvalitet.
Det er den gruppe de fleste umiddelbart tænker på ved betegnelsen religiøse børneromaner. Den store del af dem falder for bibliotekernes kvalitetskrav og ses derfor ikke meget uden for de kirkelige kredse, der bærer forlagene med stor indsats og jeg gætter også på offervilje. De gode bøger fra disse forlag der vitterligt udkommer, slår ikke igennem udadtil. Deres indflydelse er derfor begrænset til børn i selve kredsene.

En ændring i retning ad færre og mere gennemarbejdede titler er dog tilsyneladende på vej. Der er mange især mindre forlag, og de kommer fra bl.a. Indre Mission, Ydre mission, Luthersk Missionsforbund, frikirker. Mange titler er oversatte, ofte til et ubehjælpsomt dansk, og her findes en række danske forfattere, der ikke udgives på andre forlag. Tidligere, måske til dels stadig, er en del blev solgt som kolportage, og de sælges også direkte fra forlagene, nu bl.a. via hjemmesider, en form der er ideel fordi den både er landsdækkende og økonomisk overkommelig.

Formen er oftest en traditionel drenge/pigebog og der er mange børnetrivialromaner, ligesom der er mange (bibel)historiske fortællinger og allegorier. Det stærke forkyndelsesønske kan være uforeneligt med litterær kvalitet, og forlagene er ofte mere præget af idealisme end af midler til professionelle forfattere, illustratorer og oversættere. Antydningens kunst er sjælden. Tro og god vilje er godt for forfatteren, men ikke nok for bogen.

Eksempler er Else Plambech Aldrig helt alene om et ungt kristent ægtepar, der flytter ind i et moderne betonbyggeri med mange ungdomsproblemer, som de løser på kort tid ved at føre de unge til Jesus. I Kamillas ven af Kari Vinje bliver lille Kamilla ven med en indbrudstyv, der holder op med at stjæle efter at have læst i Kamillas billedbibel. Kristendom beskrives som et liv efter borgerlig moral og adfærdsnormer, ikke som et liv i tro. Omvendelser forekommer jævnligt, og Gud virker som deus ex machina i alle nødsituationer. Åben pande, hænderne oven på dynen og væg-til-væg-tæpper. Derfor er der heller ikke tanker om at ændre sociale forhold politisk. Den didaktiske litteratur er præget af mange belærende dialoger og indre monologer, mange beskrivende tillægsord og af at fortælle hvordan alt er, ikke vise det, ofte i udpræget voksensprog.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at der er adskillige forsøg på at arbejde med nye fortællemåder og tage nye emner op og søge at vise kristne løsninger på dem, f.eks. hos Karen-Sophie Andersen, Anders Enevoldsen, Svend Fischer-Nielsen, Erik Kullerud og Eyvind Skeie. Som eksempel kan i Niels Johansen og Finn Ellerbek-Petersens Tør du? et dansk konfirmandhold ikke se nogen mening i »alt det med tro og Gud.« Gennem brevveksling med Foibi, en jævnaldrende afrikansk pige, opdager de med forbløffelse, at den tro, der for dem er tandløs, for Foibi er revolutionerende og giver hende mod til at bryde ud af det mønster, der ellers ville have tvunget hende til at følge slægtens ønske og blive tredje kone hos en velstillet ældre mand.
En udvikling er i gang, også i litteraturen.

»Fremavlede bøger«
I erkendelse af den traditionelle kristelige børnebogs utilstrækkelighed for moderne børn har en række forlag taget initiativer, der i meget vidt omfang er lykkedes, til at fremavle nyskreven børnelitteratur af kendte danske forfattere med kristen relevans. Som helhed betragtet er der tale om en spændende og læseværdig nyskabelse, som jeg her vil kalde "Fremavlede bøger".

Det danske Bibelselskab udgav 1976-89 en række korte romaner, hvor kendte forfattere var blevet opfordrede til at skrive en børneroman med bibelske motiver. Fra Det gamle Testamente skrev Franz Berliner Ilden på bjerget – en roman om profeten Elias lagt i munden på en fortæller, som selv havde fulgt ham livet igennem. Elias er gjort nærværende, til et levende menneske, som oplever Gud og må følge ham. Cecil Bødker har en særegen evne til at fortælle bibelhistorien, så man glemmer, at man egentlig godt ved, hvad det ender med. Hendes Barnet i sivkurven; Den udvalgte; Flugten fra Farao er en gendigtning af Moses' liv og af hans oplevelse af at møde Gud og være udvalgt af ham til en særlig opgave. Da jorden forsvandt er en fascinerende lille roman om syndfloden set gennem Noahs kones øjne til en forandring. Ebbe Kløvedal Reich behandler Kong David i David - de fredløses konge; David - Guds udvalgte konge; David - slægtens konge. Hans dramatiske liv bliver fortalt sammenknyttet med den unge Peles: Pele bliver som ung af filistrenes konge sendt ud for at udspionere hebræernes David, men slutter sig i stedet for til ham. Det kendte stof er fyldt med mennesker med stærke følelser og lidenskaber og til sidst trækkes linien op til Jesus, født af Davids slægt.

Fra Det nye Testamente har Niels Jensen tre titler: Hun var udstødt hvor Jesus helbreder en fortvivlet spedalsk mor og tager sig af hende, da hun alligevel ikke får lov at vende tilbage til sin familie. Rejse til verdens midte. Hvor drengen Benjamin rejser med sin familie til påske i Jerusalem og der oplever, at Jesus renser templet. Tamars hemmelighed hvor Jesus helbreder en spedalsk far og derved redder hans kone fra at blive stenet, fordi hun ikke efter lovens krav har forladt ham. Joel og drømmefuglen af Knud Erik Pedersen fortæller om drengen Joel, der er syg af angst, fordi han har lært, at det er forkert af ham at tegne – og han kan umuligt lade være. Først da han møder Jesus ved brylluppet i Kana, bliver han befriet for sin angst. Robert Fiskers Forfølgeren om forfølgeren Sauls forvandling til apostelen Paulus skulle egentlig have været en trilogi, men serien var opgivet inden da.

FDF har regelmæssigt et missionsprojekt i udlandet og gør ligesom Det danske Bibelselskab: får gode danske forfattere til at rejse ud og skrive en bog om det med frie hænder. Knud Erik Pedersen fortæller i Er der håb, Cassio? fra Latinamerika om Cassio, der med sin familie bliver forjaget fra deres landsby. De kommer til en ny koloni, hvor de ikke har andre end sig selv, nogle få præster og søstre, som er på de fattiges side, og folkene fra hjælpeorganisationen CAPA at stole på. Moderen har indtil sin død sat sig imod, at børnene skulle komme til storbyens slum, men faderen vil derhen, og Cassio må følge med ham. De ender på lossepladsen og her af alle steder møder han en voksen, som holder af ham og til sidst hjælper ham hjem at tage vare på sine søskende. Det er en på mange måder sørgelig bog, men alligevel ender den med et håb for Cassio og alle de andre, når de vil hjælpes ad.

Kirsten Holsts Det skal nok gå, Solomon! er fra Nigeria. Solomon er en stor dreng i Nigeria, som stikker af fra en håbløs situation, han har bragt sig selv i ved at stjæle. Han vil finde sin mor, som har forladt ham for flere år siden. Det lykkes også, men hun bliver først ikke særlig glad, for hendes nye mand ved ikke noget om ham. Solomon rejser rundt i det store land og møder fattigdom, sorg, reelle farer og kærlighed. Han er døbt, men ved ikke meget om sin tro. Der er ikke nogen, der prædiker for ham, men han møder adskillige kristne, som hjælper ham uden bagtanker og får på den måde håb.

Fra Bangla Desh er Bjarne Reuters Bundhu. 13 1/2-årige Topper fra Kgs. Lyngby skal besøge sin far, der arbejder der. Faderen er ikke i lufthavnen ved ankomsten, og Topper kommer nu ud på sit livs rejse i det ukendte land for at finde sin far. Det er en spændingsroman, som søger at vise noget af livet Bangla Desh og det for de fleste ukendte: missionsstation og spedalskhedshospital. Thorstein Thomsens Øen med de grønne appelsiner er en rejsebog fra Madagaskar. Eva rejser dertil sammen med sin far, der er journalist. Her oplever hun en fremmedartet kultur og modsætningerne mellem den fattige lokalbefolkning og de velhavende indere. Stadig aktuel er Jeg vil ikke kende dem af Maria Helleberg om to 12-årige drenge der er venner, skønt den ene er kristen palæstinenser fra den besatte vestbred og den anden er muslim. De finder den jødiske dreng David tilskadekommet i ørkenen og hjælper ham, uanset at de voksne er fjender.

Det danske Missionsselskab inviterede Runa J. Kähler til at tage med på dets studietur til Taiwan, Hongkong og Kina og skrive en bog bagefter på normalkontrakt og med frie hænder. Hun har med serien Jalousi; Hils fra mig på Taiwan; Hils fra mig i Kina; Louise og Jonas; Miss Li hilser på Danmark skabt en læse- og oplæseværdig fortælling om koreabarnet Louise, som vokser op sammen med sin fraskilte præstemor. Louise rejser med sin mormor til Kina og Taiwan og viser en gæst fra Taiwan rundt i Danmark.

Forlagskonkurrencer
Der har i perioden været tre forlagskonkurrencer om emnet. Vinderen af Forlaget Unitas’ børnebogskonkurrence om den bedste kristne børnebog 1983 blev Mary Madsen med Ingen skal have ondt af mig, en sober fortælling om den 12-årige Kirsten. Hun føler sig vraget, fordi hendes bedste veninde Maja tilsyneladende klarer sig udmærket uden hende efter at være flyttet. Kirsten får en veninde som hun spiller fodbold med og kan tale med om alt, også om sine forældre og om Gud. En dag komme det frem, at Maja også savner Kirsten, men ikke ville have at nogen skulle have ondt af hende. En velskrevet og ægte bog.

I Lohses Forlags børnebogskonkurrence 1995 gik 1. præmien til Egon Jakobsen for Tigerløbet, 2. præmien til Robert Bladt for I samme båd, og 3. præmien til Bente Graugaard Nielsen for Solveig. 1. præmien i Juniorforlagets konkurrence 1998 blev vundet af Anders Chr. Enevoldsen for Det gule snit; 2. præmien til John Erik Ekberg: Fri som fuglen; og 3. præmien til Jakob Høeg Jensen: Venner for altid.

Ingen skal have ondt af mig og Solveig (senere) er velskrevne og læseværdige og handler om emner, der har interesse for mange børn. Det gule snit er bemærkelsesværdig ved at have mod til at handle om en søn og hans maniodepressive far, men er rent kunstnerisk ikke lykkedes, forkyndelsen tager overhånd. Fri som fuglen er en bibelhistorisk roman fra Det gamle Testamente båret af fortælleglæde og evne, men den savner en redaktør der kunne stramme og fange usandsynligheder.

Den mest spændende og mangesidige gruppe samler sig om en række temaer og motiver

Tro og tvivl: I Robert Cormiers Mirakler tager tid flytter den 13-årige Darcy rundt i USA med sine forældre, indtil hendes far går ind i hæren og bliver meldt savnet. Darcy er ikke katolik, men betror alligevel en gammel nonne sin sorg og bekymring. Hun håber at opnå et mirakel, men nonnen forklarer hende, at det drejer sig om at se miraklerne i hverdagen, i kærligheden. Og dog bliver hendes far reddet på det tidspunkt, hvor søster Angela beder for ham.

Håb: Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte Den lille svagelige dreng Tvebak mister sin storebror Jonathan og følger ham til eventyrlandet Nangijala. Det er besat af tyrannen Tengil og den forfærdelige drage Katla. Det lykkes dem at befri landet, men Jonathan er så hårdt såret, at han dør. Tvebak følger ham, og de mødes i håbets land, Nangilima.

Tilgivelse: Musik til bjørnens dans af Robert Cormier. Henrys bror er død og midt i sorgen møder han ondskaben i skikkelse af købmanden, som han arbejder for om eftermiddagen. En gammel jøde har overlevet de koncentrationslejre, hvor hele hans familie døde, og finder nu trøst i at bygge en model af fortidens landsby. Købmanden forlanger både med løfter og trusler om at ødelægge hans og hans forældres eksistens, at Henry skal ødelægge den. Han vil gøre det for sine forældres skyld, og vil ikke for den gamle mands skyld - og så falder køllen alligevel ned på landsbyen fra hans hånd ved et uheld. Det kan han ikke genoprette, men han nægter at tage imod belønningen og når til at turde være sammen med den gamle mand igen og til at forstå noget om tilgivelse. Det er en helt uforglemmelig oplevelse at læse om Henry.

Ouida Sebestyen Styrkeprøven. Den 12-årige Lena flytter med sin sorte familie til en by med lutter hvide for at slippe bort fra raceforfølgelser. Hendes far bliver tvunget til at tage et job langt borte. Da han ikke kommer hjem som aftalt, opsøger Lena ham og finder ham døende sammen med den unge mand, som har skudt faderen og selv er kommet til skade. Faderen forlanger af hende, at hun skal bringe den unge mand hjem, for han kan endnu reddes, og det hedder "Elsk dine fjender, gør godt mod dem, som hader dig". Deres afsked og Lenas kamp med sig selv er beskrevet stærkt og usentimentalt. I Jonas' hævn af Hans-Eric Hellberg bliver Jonas' kano ødelagt, og han tænker kun på hævn, indtil pensionisten Artur hjælper ham med at komme videre. Lous Jensen Nøgen* Også Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter hører til her.
Kærlighed: Det er lykkeligvis en umulig opgave at nævne alle de titler, der har kærlighed som hovedtema. Et godt eksempel er Rosemary Sutcliffs Heksens skarnsunge. I 1100-tallets England bor den forældreløse dreng Lovel hos sin bedstemor. Hun er en klog kone og lærer ham sin lægekunst. Han er selv forpint over at være alvorligt fysisk handicappet, men han bliver en dygtig læge og opdager en dag, at han kan hjælpe de syge på en særlig måde, fordi han ved, hvad lidelse er. I En ven i nøden af Michelle Magorian bliver den forsømte og åndeligt mishandlede 8-årige Willie under anden verdenskrig evakueret fra London og møder for første gang i sit liv kærlighed hos den mand der bliver hans adoptivfar. Den bog har sagt mange børn noget – den er slidt.
Forældre og andre voksne der ændrer sig er et meget sjældent tema i børnelitteratur. I Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter er Ronja og Birk lige gamle og børn af to røverhøvdinge, som er blevet dødsfjender. Men de to børn bliver venner, og derfor overvinder de to høvdinge sig - efter mange og spændende begivenheder - til at forsones og enes, ligesom de to børn har gjort det.

Noget helt andet er Willi Fährmann: Lukas B.s lange rejse, hvor Lukas Bienmann i 1870 rejser med sin farfar fra Tyskland til Amerika for at skaffe penge til at betale Lukas' fars spillegæld. Han er selv stukket af, og det anes, at det er farfaderens skyld, fordi han ville tvinge ham til at blive tømrer i stedet for at male. Han er godt på vej til at gøre det samme med Lukas, men forstår efterhånden at han må lade de unge leve deres eget liv. Det er meget svært for ham, og han tør ikke opsøge sin søn, men Lukas får lov til at vælge selv. Hækkehuset uden lys af Bodil Andersen hører til den didaktiske gruppe, men er bemærkelsesværdig ved at forældre, der ellers søger sikkerhed og pænhed, omsinder sig. I Mary Madsens Ingen skal have ondt af mig og Bente Graugaard Nielsens Solveig forandrer forældrene sig også og børnene mærker det.
Selvværd: Den norske præst, journalist og forfatter Paul Leer-Salvesen skriver for både børn og voksne, ofte som svære emner som forbrydelse og straf - han har arbejdet som fængselspræst. I Venner er en gruppe norske 3.g'ere på hyttetur. De andre ved godt, at Guttorm har haft problemer og været indlagt på psykiatrisk afdeling, men nu tager han mod til sig og fortæller, at han er homofil. Guttorm er fra et hjem med en streng og dømmende opfattelse af kristendommen, så det er en stor lettelse for ham, at hans venner accepterer det - mere eller mindre let, men de bryder sig lige så meget om ham som før. I En våd engel; Engle kan da flyve; Engle, cykler og kærester; Engel eller morder; En engel på mål er hovedpersonen den altid uheldige 11-årige præstesøn Paul, der trods alle uheld - der er en varm humor over beskrivelsen af hans oplevelser - oplever, at han er god nok.

Det kan koste dyrt at være kristen
Per Borgaards Solklingen er science fiction. Den magtgale elite teknokratiet behersker jorden i det 25. århundrede. Tek-lederen Hawkins sætter hele solsystemets eksistens på spil for at udrydde analfabeterne, som han ikke mener har ret til at leve. En fredløs sort præst fra Afrika får nys om planen, og det lykkes ham at forpurre den og skabe mulighed for et samfund, hvor alle mennesker har ret til at leve. John Christophers Tronfølgeren; De brændende bjerge; Åndernes sværd er ligeledes science fiction - en trilogi om en fremtid uden maskiner og teknik. Luke er udvalgt af De øverste troldmænd til at være den, der skal samle de øverste riger og genindføre den viden og teknik, som har været forbudt siden Den store katastrofe. Men Luke er ikke noget villigt redskab, og i landet bag de brændende bjerge lærer han, at det ikke er alle der som troldmændene sætter magt over menneskeliv. Da han står over for sin triumf og hævn over den by, der forstødte ham, kommer hans barndomsven Martin og beder ham skåne den; Martin er blevet en af de fattige og foragtede kristne, som stadig lever i byen. Luke fatter nu, at han havde bøjet sig for troldmændenes magtbegær og finder sit livsmål i arbejde for og med andre mennesker, uden at der dog er nogen romantisk slutning.

Samvittighed og civil ulydighed: I Under jorden til Canada af Barbara Smucker flygter to slavepiger fra en plantage i Mississippi til Canada, hvor slaveri er forbudt. Kvækere og andre modstandere af slaveriet har oprettet en illegal flugtvej, skønt de ved, at det betyder risiko for dem selv at bryde loven om slavernes ejendomsret. Er jeg din bror? er kodeordet i Alex Haleys roman om en ung søn af en sydstatssenator, der ejer både plantager og slaver. Det er en katastrofe for familien, at deres søn går ind i arbejdet med "Den underjordiske jernbane", der hjælper flygtende slaver, men han må følge sin samvittighed. Ofrene af James Forman bygger på virkelige begivenheder. De to søskende Hans og Sophie Scholl har oplevet nazisternes hensynsløse udryddelse af jøder, åndssvage børn og krigsfanger, og opfordrer i flyveblade den tyske befolkning til at gøre oprør mod Hitler. De og hele deres modstandsgruppe "Den hvide rose" blev fanget og henrettet i 1942. Ursula Wölfels Et hus for alle er beretningen om Danas, hendes families og venners liv fra hun bliver født 1904 i en fattig østrigsk bondefamilie gennem de to verdenskrige og til hun oplever det tredje riges sammenbrud i Tyskland 1945. Hendes mand bliver nazist og SS-mand, så overbevist, at han sender deres udviklingshæmmede lille søn til en af de udryddelsesanstalter, der blev oprettet under eutanasiprogrammet fra 1939. En risikofyldt indsats fra familie og venner og enkelte andre redder ham, men ikke de andre. Skønt udryddelsesanstalterne er skildret afdæmpet, er deres grusomhed klar. Den historiske udvikling, der førte nazismen frem, bliver levende sammen med almindelige menneskers livsvilkår. Personerne er ægte og nuancerede, sproget klart og usentimentalt. Michael i Tom Edgar af John Neufield er 11 år og barn i en hvid præstefamilie i en lille californisk by. Han fortæller om de dramatiske begivenheder, da de tog Tom Edgar, en tre-årig sort dreng i pleje med henblik på adoption. Menighedens medlemmer reagerer omgående: man brænder kors af i haven, isolerer familien og beder faderen om at søge en anden stilling. Under voldsomme familieopgør og samvittighedskonflikter sender faderen Tom Edgar tilbage, men hverken familien eller menigheden er tilfredse: nu synes de, at han har svigtet dem ved at handle mod sin samvittighed. En væsentlig bog om at det hverken er nemt eller sikkert at følge sin samvittighed, og om at rejse sig igen, når man har svigtet

Social forståelse og indsats: I Kirsten Bangs Tiggerdrengen Jugga hutler Jugga sig igennem tilværelsen i Calcutta, indtil han møder Moder Teresas søstre, der tager sig af ham. Othmar Franz Lang Hvorfor viser du verden lyset? handler om en ung kvindelig ulandsfrivillig der i to år arbejder som sygeplejerske i en fattig indianerlandsby i Bolivia, påvirket af biskop Helder Camaras opfordringer til social retfærdighed.

Mission og ulande: Estrid Nielsen er født i Kina og det mærkes den autentiske tone i Døden er hvid. Japanerne udsultede i 1944 det besatte Kina. Den 15-årige Lilis far skændede i desperation de dødes grave og solgte ligene som madfedt. Som straf blev han korsfæstet. Lili og hendes familie skal også myrdes, men hun bliver hårdt såret bragt ind på det danske missionshospital, hvor hun bliver skjult, indtil hun er rask og kan gå til modstandsbevægelsen. Lili og hendes mor er overraskede over at møde hjælp uden krav om penge eller omvendelse. De bliver ikke kristne, men glemmer heller ikke mødet med den kristne holding på hospitalet. Bogen bygger på virkelige begivenheder og er stedvis rystende, men også gennemsyret af kærlighed

Historie Else Fabers Frihedens vugge fra 1949 blev genudgivet af Lohses Forlag 1978. Frihedens vugge er skibet „Mayflower", som 1620 landede i Nordamerika med flygtninge fra England. De er puritanere, som forfølges, fordi de ikke vil tilhøre statskirken og derfor anses for at være farlige for kongemagten. De søger religiøs og politisk frihed og danner et samfund, der bygger på deres egen opfattelse af kristen tro og den demokratiske samfundsordning, der følger af den.

Et andet eksempel på samvittighedstroskab er Thomas af Hester Burton. Kvækerne blev forfulgte og fængslede som farlige for staten i England og derfor søger Richendas forældre at betrygge hende med et godt og sikkert ægteskab, men hun følger sin samvittighed og bliver kvæker sammen med sin senere ægtemand Thomas. Han dør under hjælpearbejdet for de pestramte i London 1665, mens hun venter deres barn. Støttet af sin enkle tro lever hun videre.
Johs. Christensen Seerens dreng går helt tilbage til urkristendommen. Den forældreløse Marius oplever, hvordan de kristne bliver forfulgt i Romerriget, hvor de bliver betragtet som statsfjender. Han knytter sig til den forhenværende romerske soldat Marcus, som er blevet kristen ved at møde uselvisk hjælp fra kristne, efter at han havde deltaget i ødelæggelsen af Jerusalem i 70. De oplever sammen Pompejis undergang; Marcus bliver forgiftet af askestøvet og dør, mens han hjælper ulykkesofrene. Marius søger at live videre som han har set Marcus gøre det i arbejde for andre - et gennemgående træk i denne kategori.

Den lange vej af David Kherdian er fra det Armenien, Danmark kender fra Karen Jeppes arbejde for de forfulgte. I 1916 besluttede den tyrkiske regering at udrydde alle armeniere i landet. Den 16-årige Vernon undslap og kom til USA som "krigsbrud". Hendes søn fortæller om, hvordan de kristne armeniere gik til grunde. Fra Frankrigs middelalder er Unge Jeanne. En fortælling om Jeanne d'Arc af Barbara Dana. Helgenbiografi er en vanskelig genre, og denne giver ikke megen oplevelse af, hvorfor Jeanne d'Arc dog kastede sig ud i den håbløse kamp mod englænderne.

X
Bibelske motiver: Udover de allerede nævnte er der en lang række bøger med bibelske motiver, hvoraf et par er sjældent behandlede. Af danske forfattere skal blot nævnes Ole E. Christiansen I kæmpernes land fortæller om David, der besejrer Goliat og bliver en mægtig konge. Sideløbende følges filisterdrengen Jehu, der som voksen bliver Davids fortrolige rådgiver. Det afhuggede hoved handler om Judit, der reddede sin by ved list og mod. Kristian Tellerup genfortæller i Hamans hævn Esters bog, hvor Haman vil hævne sig på israelitten Mordokaj ved at dræbe alle israelitter i Perserriget. Men han ved ikke, at Kong Xerxes' smukke hustru, droning Ester, er blandt dem.
De bedste bibelske romaner for børn og unge (og deres voksne), der er kommet på dansk, er Ingrid Schrøder-Hansens Bibelens historier. Det gamle Testamente og Bibelens historier. Det nye Testamente. Og det skønt de er teologisk og litterært gennemarbejdet bibelhistorie. Men de læses som romaner.

Stedfortrædende lidelse er et emne man ikke forventer at finde i denne forbindelse. Alligevel er det lykkedes i Maria Gripes I klokkernes tid - en eventyrroman henlagt til middelalderen. Den unge konge Arvid har fået prygelknaben Helge, fordi hans høje rang ikke tillader, at han selv modtager nogen straf. Men hans sjælelige kræfter er så store, at han kan løfte Helges smerter over på sig selv. Til sidste overlader Arvid kongeværdigheden til Helge og forlader selv slottet, alene og fri.


Død, sorg, at komme videre, et liv efter døden
er vanskelige emner, der lykkeligvis har fremkaldt en række kvalitetsbøger. I Else Breens Man kan aldrig vide og Den stribede sweater er den 15-årige Mias mor uhelbredeligt syg. Hun fortæller ganske ligefremt om, hvordan familien hjalp hinanden med at leve intenst i de sidste måneder og om, hvordan moderens efterladte notater viser, at hun fandt Gud i alt, hvad hun mødte. Den ni-årige Stine og hendes forældre mister lillebroderen Morten i Karin Lorentzens Stine og Stine og Morten. De klarer at leve videre, fordi de holder meget af hinanden og stoler på, at Morten lever videre i himlen.
Norunn Myhre Lunds Fløjtespilleren er en fin og ægte beretning om en norsk børnefamilie, der pludselig mister en søn og bror ved en trafikulykke. Med den niårige Mariannes øjne opleves den første uge indtil begravelsen, både hvad der sker og hvordan hun føler det, og hvordan hun sanser de andres følelser. Det er den uge der altid er helt anderledes, en blanding af lammelse, sorg, skyldfølelse, ting der skal gøres og arrangeres, og alligevel en art højtid. Familiemedlemmer kommer og hjælper, så de ikke er alene i sorgen, og de tør godt tale om tabet og ulykken. I en forløsende samtale mellem Marianne og hendes far taler de om den skyldfølelse der piner hende, fordi hun var vred på sin bror lige inden ulykken. Der er en tryg tro på at det ikke var Guds vilje at drengen skulle dø, men at han har omsorg for mennesker i liv og død.

Kirsten Mejlhede Krog fortæller i Så længe jeg lever
om Simones mor der har fået AIDS. En enkelt nats ensomhed på en forretningsrejse koster hende livet. Simone er 13 år og hele hendes verden bryder sammen, da hun hører det. Mødre får ikke AIDS. Til alt held er hendes far og lillesøster ikke smittet, men hendes mor dør fra dem. Hele forløbet fortælles ganske enkelt og troværdigt med hele følelsesskalaen. Der er både plads til sorgen, til de gode timer, til Simones købslåen med Gud om mors liv mod hendes ofre og til hendes ensomhed, fordi kammeraterne ikke må vide det. Midt i det hele møder hun sin første forelskelse. Alle hendes kaotiske følelser kommer frem ganske usentimentalt og diskret. Sygdomsforløbet er sandsynligt beskrevet, men ikke med stærkere detaljer end nødvendigt for handlingen. Der er også plads til de andre familiemedlemmers reaktioner. Det er utroligt at der kan skrives så væsentlig litteratur med lix 16. Godt, at der udgives væsentlig litteratur der også kan læses af læsehæmmede.

I Solveig af Bente Graugaard Nielsen er Solveig 12 år, da hendes kusine Lene bliver dræbt af en bil, mens de leger. Solveig er overbevist om at det er hendes skyld, fordi hun gik med til at spille bold på et farligt sted. I første omgang søger forældrene at beskytte hende ved at tie og ikke lade hende komme med begravelsen. Resultatet er blot at Solveig føler sig udstødt og er godt på vej til at blive syg af sorg og skyldfølelse. Gode venner hjælper familien i gang med at tale om sorgen og skyldfølelsen, og de finder trøst og styrke i tro og bøn og sange fra Juniorklubben, selv om de stadig ikke fatter, at Gud tillod at Lene døde. Det er sobert og ægte beskrevet. Der er nogle fine pointer i bogen: forældre er ikke fejlfrie; det er i orden at være vred på Gud - men sig det til ham; man skal ikke være alene, når man sørger, og heller ikke lade andre være alene.

Rolf Bergs Stærkere end døden foregår i en norsk by i løbet af et par korte måneder lige før påske. Espen og Gina går på samme konfirmandhold hos Espens far. Gina er forsømt og fuld af protest. Hilda, hendes mor, måtte opgive en filmkarriere, fordi Gina var på vej. Hun ernærer sig nu som servitrice og trøster sig med lidt druk og forhåndenværende mænd, så Gina må klare sig selv. Espens mor er døende af kræft og hans far er ude af sig selv over det. De to unge har længe haft et godt øje til hinanden og har nu også brug for hinandens støtte. Gina møder i Espens mor Berit den kærlige mor, hun altid har savnet og Berit fortæller hende, at selv om hun ikke kan ret meget mere, så ligger hun ikke og venter på at dø, hun ligger og lever, og det betyder for hende at elske. Gina er så desperat over, at Berit skal dø fra dem, at hun vil slå en handel af med Gud: Hvis han vil lade Berit leve, så vil Gina og Espen love at blive missionærer. Det er ærligt ment, men her er ingen patentløsninger på lidelsens problem, Berit dør. Alligevel er der et håb at leve videre med: de unge opdager, at kærligheden ikke hører op ved et elsket menneskes død og at de er sammen i sorgen. Mens Espens far ikke vises så klart, står de unges kærlighed og sorg lyslevende og ægte. De udvikler sig, og det gør forholdet mellem Gina og Hilda også. Gina får aldrig Berit til mor, som hun ønsker sig, men hun får et nærmere forhold til sin egen levende mor. Det er lykkedes for den norske præst og forfatter at skrive en usentimental og ubefamlende ungdomsroman i et godt og letlæst sprog om de store ting i livet: kærlighed, tro, ensomhed, sorg, lidelse, død og håb.

En helt speciel vinkel findes i Dømt til at leve af Natalie Babbitt. Her møder den 10-årige Winnie familien Tuck, der er ramt af en sjælden skæbne: alle har drukket af en kilde, der giver udødelighed. De viser Winnie, at der ikke er liv uden vækst og forandring og at døden er en del af livet.
X
Engle optræder i mange børnebøger, både som symboler på håb og i mere sentimentale udgaver, der ikke har meget med kirkelig tradition og opfattelse at gøre. Mange gange lader forfatteren kære afdøde blive til engle.

I nogle få er der tale om en klassisk skytsengel. Nævnes skal Hans-Eric Hellberg Heldige Jakob. Takket være sin hårdtarbejdende skytsengel er Jakob altid sluppet godt fra alle farer, så da englen en dag vil have ferie, er Jakob ude af stand til at passe på sig selv. Men han lærer det, og det ender med, at han og englen bliver enige om, at det er Susanne, som er blind, der har mest brug for hjælperen.

Tobias og englen af Susanna Tamaro er en anderledes og vedkommende børneroman fra Italien om den niårige Martina, der bliver svigtet af sine forældre. Hun er så ulykkelig at hun løber hjemmefra og bor hos en posedame. Her oplever hun håb og trøst ved at hendes skytsengel griber ind, bringer familien sammen igen og lover, at hun aldrig mere skal være alene. Modsat så mange af de skytsengle, der er blevet moderne i børnebøger, er denne skytsengel en meningsfyldt person, en voksen pålidelig beskytter. Hendes faste holdepunkt er morfaderen, og det er ham der kalder hende Tobias, når de leger hun er hans hund. Tobias og englen opbygger deres egen verden og i den er personer og handling pålidelig.

Jostein Gaarders I et spejl, i en gåde fortæller om Cecilie - en ung norsk pige - der ligger i sengen selve juleaften og godt ved, at det vil hun blive ved med på grund af sin alvorlige sygdom. Pludselig opdager hun en besøgende: englen Ariel, som er kommet for at trøste hende i hendes sorg og vrede over at skulle dø så ung. De næste par måneder taler de to meget sammen om forskellen på de jordiske og de himmelske ting - at himlen spejler sig på jorden. De har gensidig svært ved at forestille sig hinandens liv og prøver at få hinanden til at fortælle om det. Cecilie lever sine sidste måneder sammen med Ariel og sin varme og kærlige familie, der både tør sørge over, at de skal skilles, og evner at leve hver dag med hende.

Gud Marie-Louise Wallin viser i Nærmere dig en i børnelitteratur sjælden gudsopfattelse. Den forsømte Anna møder i sin nye lærer Esu en søgende, ikke fordømmende kristen og oplever, at han holder af hende for hendes egen skyld, og han hjælper hende ud af angsten for Gud. Da hun efter mange kvaler vil aflevere noget stjålen make-up, oplever hun Guds nærvær ganske usentimentalt beskrevet. I Astrid Lindgrens Mio, min Mio kommer drengen Bo til eventyrets 'landet i det fjerne' og opdager der, at han i virkeligheden er kongesønnen Mio. Han drager ud for at bekæmpe den onde ridder Kato i tillid til sin far. Kun ved at risikere sin egen søns liv kan faderen redde de børn, som ridder Kato har fortryllet. Gunn Bohmanns Fia og hemmeligheden hører også til de uforglemmelige. Da Fias far dør, begynder moderen at drikke. Den 5-6 årige pige kommer i familiepleje. Det er godt at Gud bor oppe på loftet, så Fia kan snakke med ham om det hele, og det er endnu bedre at han flytter med til plejefamilien, for her får Fia endnu et problem. De er nemlig søde, og man har jo ikke lov til at holde af andre end sin egen mor. Det tager lang tid for hende at lære, at det må hun godt. Og det er helt i orden for Gud, at hun ikke har så megen tid til at snakke med ham nu, hvor de andre vil lege med hende, for de ved jo hvor de har hinanden. I et ganske enkelt sprog opleves Fias hemmeligheder og smerte, så man kan det mærke det i sin egen krop. Men også den befrielse, glæde og tryghed, hun når til, selv om hendes mor ikke er rask endnu og hun ikke kan komme hjem foreløbig. Fia er ægte og levende og de voksne troværdige.

Den 13-årige Peter bliver i Cynthia Rylants Mig og mit kors så betaget af en omvandrende prædikant, at han løber hjemmefra sammen med ham. Da hans ideal så stikker af med en pige uden at tage Peter med, føler han sig svigtet og ydmyget. Indtil da har han søgt at gøre det rigtige for ikke at komme i helvede. Men nu oplever han sine forældres og sin vens kærlighed og trofasthed, og det dæmrer for ham, at det kunne godt være Guds måde at være på. Peter fortæller om sine oplevelser med en forfriskende dæmpet humor og selvironi. Aidan Chambers beskriver i Nu ved jeg en gruppe unge i England der laver et filmprojekt over emnet: Hvad ville der ske, hvis Jesus kom tilbage til jorden i dag? Den 17-årige Nik lader sig korsfæste og får derigennem en intens oplevelse af, hvilke radikale ændringer, det ville medføre. En helt usædvanlig roman om en ung mand, der oplever, at Gud er virkelig og ganske anderledes, end han havde forestillet sig. Nu ved jeg er en givende og krævende bog, også i sin form, som veksler mellem forskellige synsvinkler, breve, digte, klip fra filmens drejebog.

Jesus er der skrevet meget om. C.S.Lewis store Narnia-serie er blandt de bedst kendte. Det er Troldmandens nevø, Løven, heksen og garderobeskabet, Hesten og drengen, Morgenvandrerens rejse, Prins Caspian, Sølvstolen og Det sidste slag. Fire engelske børn kommer ufrivilligt gennem en dør i et klædeskab ind i den fantastiske Narniaverden, hvor de oplever kampen mellem godt og ondt, symboliseret ved løven Aslan (Jesus) og heksen Jadis. Den bibelkendte læser opdager, at det, børnene oplever, er skabelsen, korsfæstelsen og opstandelsen, sådan som de ville foregå i Narnia. Troldmandens nevø, Løven og heksen og Hesten og drengen kom i en ret upåagtet oversættelse af P. H. Lange på Frimodts forlag 1968-1969, men blev først en succes efter at Borgens forlag udgav alle syv bind i en god oversættelse af Niels Søndergaard.

Skønt Lewis Wallaces Ben Hur er en klassiker for voksne, er den bl.a. udkommet i en god bearbejdelse for børn af Jørgen Larsen i den meget læste serie Gyldendals udødelige. Den jødiske rigmandssøn og oprører Ben Hur oplever, at Jesus korsfæstes. Derved kommer han til at tro på, at Jesus var jødernes Messias, men at hans rige ikke var jordisk og at han ikke var oprører. Elizabeth

George Speares Bronzebuen fortjener at huskes. Heri bekæmper Daniel romerne med alle midler. De har besat Palæstina og ødelagt hans familie: hans far blev korsfæstet og hans søster blev sindssyg ved at overvære det. Først da søsteren bliver helbredt af Jesus, kan Daniel slippe ud af sit had.

Jesusskikkelsen optræder også indimellem i højst uautoriserede udgaver som hos Cecil Bødker i Marias barn. Drengen og Marias barn. Manden, hvor Jesu liv ses igennem hans søsters øjne, og Bent Hallers allegori over Jesu liv i en moderne storby Neondrengens profeti.

Hans Griseøjet er en varm fortælling om Bjørn, der vandrer til dødsriget for at finde sin elskede mormor. Han oplever her en fantastisk verden med Tor, Odins ravne og dødsriget Hel, fuld af spænding og en god del uhygge - men bliver hjulpet hjem igen til sine forældre og den rigtige verden af Jesus. Bjarne Reuters Skibene i skovene er en svært tilgængelig allegori over Jesus - ganske usædvanligt for Reuter er den også kun kommet i et oplag.

Juleromaner
Billedbøger er i massiv overvægt når juletiden kommer. Alligevel er der en række ’kapitelbøger’:

Vismandens dreng. En adventsfortælling af Svend Fischer-Nielsen er en velkonstrueret didaktisk roman i 24 kapitler. Den 10-årige jødiske Benjamins far bliver dræbt af de romerske besættelsestropper, og han selv og hans mor solgt som slaver. Han bliver reddet af stjernetyderen Kasper og oplever sammen med de vise mænd at finde Jesusbarnet i krybben og være med til at redde ham til Egypten for at undslippe Herodes. Kasper sælger efter hjemkomsten sine dyrebare astrologiske bøger for at kunne købe Benjamins mor, så de kan blive forenede og frigivne, og hun vælger at blive hos Kasper til hans død. Usædvanligt for en julebog, men meningsfyldt, trækkes linien i en efterskrift på to kapitler op til korsfæstelsen, og Benjamin møder Jesus i Emmaus. Der er humor og godt tempo og mange gode episoder. Bogen kommer trods sine faktiske kvaliteter ikke op over det didaktiske niveau på grund af sit ujævne sprog.

Claus Oldenburgs God jul, Peter! er en noget speciel udgave af juleevangeliet. 7-årige Peter møder ærkeenglen Gabriel som supermand på vej til at meddele den unge pige Maria i Nr. Søby at hun skal føde et superbarn. Det viser sig at være Gud selv, der har forladt sin himmel for at gentage hele julehistorien. Uheldigvis er der en magtbegærlig videnskabsmand der gætter, hvad der ved at ske og vil klone Gud. En konstrueret og tilstræbt morsom historie og ingen sproglig nydelse. Det kan undre, at den er skrevet af en teolog og sognepræst.

Julemysteriet af Jostein Gaarder er en velskrevet og humorfyldt julekalenderbog for børn og voksne. Joakim finder en gammel julekalender, der leder ham ud i store eventyr: sammen med en lille pige, Elisabet, følger han efter et bjældelam gennem Europa og gennem tiden til Bethlehem den første julenat og hjem til nutiden, hvor der er hårdt brug for menneskelighed.

I 24 afsnit fortælles i Kirsten Holsts Rejsen til Betlehem om romerdrengen Marcus' rejse fra Damaskus til Aleksandria. I karavanen møder han tre kloge mænd og en sød jødisk pige. En røver vil slå dem ihjel, men Marcus får held til at forpurre det og oplever at komme med mændene på besøg både hos Kong Herodes og hos et barn, der lige er blevet født i en stald.

Ikke uventet er julespillet i skolen eller kirken et kært motiv. Paul Leer-Salvesens Engle, cykler og kærester er en anderledes julehistorie om Paul, der har problemer med julespillet, og om hvordan karameldamen lærer ham om at leve med et menneske der har plaget en. Barbara Robinson fortæller om Brian, Yrsa, René, Ulrik, Aksel og Emma i Maria, Josef og Olsen-ungerne. De er vejens skræk, så da de melder sig frivilligt til at spille hovedrollerne i kirkens julespil, venter alle det værste. Det sker for så vidt også - og alligevel viser det sig, at Olsen-ungernes julespil fortæller mere om julen end alle de foregående års pæne udgaver.

Erik Strids Troldejul. En julekalender-historie er dansk juleråhygge over temaet at lære troldene julen at kende. To børn og alle nisserne hjælper dem med det og får derigennem selv jul. Der er ellers mange forhindringer: Faderen er ulykkelig fordi slægtsgården måske skal sælges og hesten Brune er ved at dø. Der er et stort persongalleri af mennesker, trolde, nisser, en mosekone - lidt usædvanligt for årstiden - og en engel. Men de hjælper hinanden over kriserne og det ender med en trolde- og nissejul i kirken om natten, efter at menneskene er gået hjem. Det vil absolut være en fordel for børn at have lært Velkommen igen, Guds engle små før eller under oplæsningen, for handlingen associerer til den. En stilfærdig, hyggelig og morsom historie - en velfungerende julekalenderbog.

Romaner om påske
Samme år udkom to bøger om påske med en 12-årig dreng som fortæller. Rejse til år 33. Evangeliet fortalt som en roman for børn af Lisbeth Nilsson er udpræget didaktisk. Den er udkommet på svensk i 1975 og oversat til dansk i 1992. To danske børn flyver til Jerusalem og finder der en papyrusrulle gemt i et 2000 år gammelt oliventræ. Den viser sig at være en dagbog skrevet af den 11-årige jødiske David, som kender Jesus og fortæller om ham, om hans korsfæstelse, opstandelse, himmelfart og derefter om pinse. Dagbogsformen er ikke holdt, David fortæller mundtligt og omstændeligt i nutid om alt og alle og holder ikke sig selv i baggrunden. Udgangspunktet er, at alt hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt, her er ikke plads til nogen form for usikkerhed eller historisk undersøgelse. Sproget er en ujævn blanding af talesprog og skriftsprog. Den må allerede have været forældet i 1975 og er ulæselig nu.

Denise Hill: Det hemmelige tegn udkom på engelsk i to bind 1984-85 og blev udgivet samlet på dansk 1992. Modsat Rejse til år 33 kunne den med fordel genudgives og læses i dag. Fortælleren er den 12-årige Jakob, eneste barn af en velstående æselopdrætter. Han fortæller i et sandsynligt sprog om nogle få uger, der ændrede hans liv. Næste år skal han stå Bar Mitzvah og vil så få større ansvar og mere arbejde, ikke mindst fordi hans far er invalideret efter en rideulykke. Æslet Jubal spiller en stor og velmotiveret rolle i Jakobs liv og i handlingen, der udspilles mellem palmesøndag og pinse. Jakob må ikke være sammen med sin bedste ven Simon, fordi hans far, Barabbas, er oprører mod den romerske besættelsesmagt, og han bliver da også fanget og skal korsfæstes. Drengene søger at befri ham, men det lykkes ikke, fristelsen til at skildre drengehelte er modstået af forfatteren, ganske usædvanligt.

En dag bliver faderen bedt om udlåne Jubal, og da drengene følger med, møder de Jesus, der bliver hyldet af folket. Få dage senere ser de igen ham som fange. Han velsigner Simon på afstand, og han opdager bagefter, at hans forkrøblede hånd er blevet rask. Faderen bliver mod al forventning løsladt, fordi mængden ønsker ham fri fremfor en Jesus, der også er dømt til korsfæstelse. Drengene undrer sig meget over, at Jesus lever, selv om han bevisligt er død og begravet, og over den indvirkning han har på sine mange venner. De konstaterer, at han har mange tilhængere, på trods af at det er farligt, og at de har et hemmeligt tegn, en fisk. Drengene møder en gammel syg mand, der er blevet sindssyg af sorg over sin søn Judas, som har hængt sig, og det lykkes Jakob at helbrede hans vanvid; han bliver ikke helbredt for sin sygdom, men han får lov til at dø langsomt i fred. Så må Jakob ellers i gang med hverdagslivet, hvor der er hårdt brug for hans arbejdskraft. Da Jubal, der betyder så meget for faderen og ham selv, bliver syg, søger Jakob efter Jesus, som han har set helbrede Simon. Men han møder kun en stor fisker, der siger, at de aldrig mere skal se Jesus, han er gået til sin far. Men han ser Jakobs sorg og tro, og på fiskerens forbøn bliver Jubal helbredt.
Her er en velkomponeret roman med astmosfære. Personerne er levende og overbevisende og sproget svarer til dem. Miljøet er tydeligt. De voldsomme begivenheder er nedtonede og hovedpersonerne står meget tøvende over for alt dette uventede. De oplever, at de selv og andre langsomt ændrer sig ved at møde Jesus; der er ingen pågående mission i måden det fortælles på, men sådan er det bare, det kunne ikke være anderledes, sådan er det for dem. Det dilettantiske omslag er en katastrofe - ingen kan ane, at der skjuler sig en væsentlig bog bag det. Den fortjener en nyudgivelse med et godt omslag og i øvrigt også at komme som lydbog.

Svend Fischer-Nielsens Frihedens dag. En påskefortælling ser påsken fra den 13-årige Rubens synsvinkel som en erindring med en voksen fortællers sprog og ordvalg, der jævnligt er tungt; der er del oplysende passager og taler. Hovedpersonerne er den oprørske Ruben og hans bedste ven Jonatan, hvis far er Simon Peter. Derfor hører de til i kredsen omkring Jesus. De er fiskersønner fra Kapernaum, der med deres forældre skal fejre påske i Jerusalem. Ruben hører til dem, der håber at Jesus skal lede oprøret mod den romerske besættelsesmagt, og han kan ikke forstå at Jesus græder under indtoget i Jerusalem palmesøndag. Han forventer stadig, at Jesus skal vise sin magt, og bliver skuffet igen og igen. Med denne baggrund oplever drengene så påskebegivenhederne til og med Emmaus.
Et væsentligt tema bogen igennem er tilgivelse. Ruben kæmper med spørgsmålet om lidelsen i livet er Guds straf og når til at det er den ikke, Gud tilgiver.
Både Jonatan og Ruben drager som voksne ud og prædiker om Jesus.

Trods de sproglige indvendinger er der meget godt at sige om Frihedens dag. Den er klart didaktisk, men velkomponeret med en spændende og sammenhængende handling, personerne er sandsynlige og træder tydeligt frem, der er gode situationer og historisk atmosfære, og den tager læseren alvorligt ved at turde tale om væsentlige spørgsmål.

Ben Hur af Lewis Wallace er gammel, oprindelig en voksenroman fra 1880, men stadig læseværdig. Den bedste børnebearbejdelse findes ved Jørgen Larsen i Gyldendals udødelige. Den jødiske rigmandssøn og oprører Ben Hur oplever, at Jesus korsfæstes. Derved kommer han til at tro på, at Jesus virkelig var jødernes Messias, men at hans rige ikke var jordisk, og at han ikke var oprører.

Hos Astrid Lindgren i Mio, min Mio kommer drengen Bo til eventyrets 'landet i det fjerne' og opdager der, at han i virkeligheden er kongesønnen Mio. Han drager ud for at bekæmpe den onde ridder Kato i tillid til sin far. Kun ved at risikere sin egen søns liv kan faderen redde de børn, som ridder Kato har fortryllet.

Løven, heksen og garderobeskabet af C.S.Lewis er indholdsmæsigt bind 2 i Narniaserien, men er skrevet som det første i 1950. Her kommer fire engelske børn ufrivilligt gennem en dør i et klædeskab ind i den fantastiske Narniaverden, hvor de oplever kampen mellem godt og ondt, symboliseret ved løven Aslan og heksen Jadis. Den bibelkendte læser opdager, at det, børnene oplever, er skabelsen, korsfæstelsen og opstandelsen, sådan som de ville foregå i Narnia. Mangt og meget er blevet anderledes i de 50 år, og bl. a forholdet mellem piger og drenge har forandret sig en hel del. Men den fortælleglæde der fylder serien gør, at den stadig er både værd at læse og læse op. Den kommer da også stadig i nye oplag. I Løven, heksen og garderobeskabet findes i kapitel 14 og 15 en stadig bemærkelsesværdig frisk beskrivelse af korsfæstelsen og opstandelsen, som Narnia ville have oplevet dem.

Fra Aslan 2002


De følgende er i arbejde:

Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling.  3. udgave.  Høst, 2008. - 314 sider.  (Den store djævlekrig 1). 99 kr.
Fantasy. Dydsmønsteret Filip på 13 bliver ved en fejltagelse hentet til Helvede, hvor han skal i lære som den syge Lucifers efterfølger. Men Fanden begynder hurtigt at tvivle på, at det vil lykkes at få en djævel ud af drengen.

Kenneth Bøgh Andersen: Dødens terning.  Høst, 2008. - 314 sider. 249 kr.  (Den store djævlekrig 2).
Fantasy. Filip vender endnu en gang tilbage til Helvede. Denne gang for at hjælpe Døden, der har fået stjålet terningen der tildeler de dødelige deres leveår.

Kenneth Bøgh Andersen: Den forkerte død. Høst, 2009. 321 sider.  249,95 kr.
(Den store djævlekrig 3)
Fantasy. Filip vender tilbage til Helvede for at redde vennen Søren. Filip involveres i andre katastrofale begivenheder, for Aziel vil styrte Lucifer fra tronen.

Lasse Bo Jensen: Den syvende engel. Haase 2009. 400 s. 249 kr.
Ungdomsroman. Jeg har aldrig læst noget lignende. Spændende tidsrejse - kamp mellem ondt og godt - Johannes Åbenbaring - 14-årigs udvikling - troværdig hverdag. Prøv selv!



Maria Helleberg: Øjenvidnerne. Forum, 2006. 179 s. 199 kr.
Roman om de første kristne. Maria Magdalene, Peter, Johannes og Paulus er øjenvidnerne, der forsøger at udbrede kristendommen. De møder modstand og er ikke altid enige. Fra 13 år.


Lundh, Lissie
Englenes dronning : en historie om drengen Matthias og den hellige Birgitta / Lissie Lundh ; illustreret af David Engelby. : Katolsk Forlag, 2007. - 115 sider : ill.. 130 kr.
Dramatisk historie fra 1300-tallets Sverige, hvor drengen Matthias oplever at den hellige Birgitta uddriver hans onde ånd. Med et faktaafsnit, Den hellige Birgittas liv. Fra 12 år. Med litteraturhenvisninger.

Anette Broberg Knudsen: To dage til fuldmåne. Lohse, 2007. 203 sider. 49,95. kr.

Mere end 800 år før vor tid trues Israel af en tørkeperiode. Den unge kong Joash må træffe et valg. Han flygter fra ansvaret men vender tilbage for at gøre det han anser for det rette. Fra 12 år

Sortland, Bjørn
12 ting som skal gøres, før verden går under / Bjørn Sortland ; på dansk ved Susanne Vebel. - [Kbh.] : Gyldendal, 2002. - 122 sider
Originaltitel: 12 ting som må gjerast rett før verden går under.
Den 13-årige norske pige Therese får den jævnaldrende Jan til at hjælpe med en opgave om jordens undergang. Der opstår et spirende kærlighedsforhold mellem dem.
Fra 10 år


Abildgaard, Poul
Thors død / Poul Abildgaard. Unitas, 2004. - 109 sider
Trællen Toke er heldig, da hans husbond sælger ham til de kristne munke, for de giver ham fri og oplærer ham i kristendommen.
Originaludgave: 2004.
Fra 12 år.

Abildgaard, Poul
Gidslet / Poul Abildgaard. Unitas, 2005. - 128 sider

Den vendiske fyrstesøn Jaroslaw bliver efter vendernes nederlag ført som gidsel til Danmark. Han vil finde ud af, om det er kristendommen, der gør danskerne stærke, men efterhånden begynder han at forstå det kristne budskab.
Originaludgave: 2005.
Fra 11 år.


Rosen, Marianne
Serafinas himmelfart : roman / af Marianne Rosen ; illustreret af Louis Rosen Schmidt. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1989. - 71 sider : ill. i farver ; 22 cm. - (Frit for fantasi)

Pigen Serafina bor i Italien omkring år 1900. Hendes mor bekymrer sig ikke om hende, og hun længes efter sin bortrejste far. Ensomheden afhjælper Serafina med en skytshelgen, der bliver hendes fortrolige.
Originaludgave: 1989.
Fra 11 år.

Reuter, Bjarne
[Fem] : roman / Bjarne Reuter. - [Kbh.] : Gyldendal, 2008. - 265 sider
Asta har besluttet at bryde med den religiøse sekt, hun er opvokset i, men tager dog med på en arbejdsuge på Vedø i Isefjorden, hvor der tilsyneladende er okkulte kræfter på spil.
Titlen er angivet med fem streger.
Originaludgave: 2008.


Fa
ntasy i religiøs børnelitteratur.   


Der er de store: Tolkien Eventyret om ringen ; De to tårne ; Kongen vender tilbage og C.S.Lewis

Om Lloyd Alexander, J.K. Rowlings og Lene Kaaberbøls skammerserie hører med blandt religiøs børnelitteratur  er ikke afklaret.

Der er de didaktiske:
White, John, f. 1924
Erobreren : fra arkiverne i Anthropos : roman

oversættelse: Jytte Kohlschen, tegninger: Jack Stockman
1996. 249 sider
Forlag: Lohse
Emne: fantastiske fortællinger ; religiøse bøger
Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
Drengen John drager til fantasilandet Anthropos for at finde pigen Eleanor. Her bliver de indblandet i kampen mellem den onde troldmand, Shagah, og den gode Gaal
Fra 13 år
Originaltitel: Gaal the Conquerer
Samhørende: Erobreren ; Sværdet ; Tårnet ; Jernsceptret


Anette Broberg Nielsen/  
http://www.litteratursiden.dk/sw3543.asp

 

http://www.litteraturpriser.dk/aut/BA.htm#BAnetteBrobergKnudsen

http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10619

 


Broberg Knudsen, Anette
Rejsen til landet bag bjergene

1985. 155 sider
Forlag: Lohse
Serie: Knøjs og Knampen ; 1]
Emne: eventyrlige fortællinger ; søskende ; det onde ; det gode ; flugt ; opbyggelige bøger
Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
De 2 søskende Knøjs og Knampen bor i en fattig landsby, som underkues af den onde Luxorn. Da faderen dræbes, flygter børnene til et fjernt land, hvor gode kræfter hersker
Fra 10 år
Originaludgave 1985

Samhørende: Rejsen til landet bag bjergene,  Slottet uden porte,  Sangen om landet overalt


Broberg Knudsen, Anette
Lemmingeland : roman

vignetter: Bodil Nederby
1989. 159 sider, illustreret
Forlag: Lohse
Emne: religiøse bøger ; eventyr ; dyr ; lemminger
Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
De tre lemminger Gindranor, Pirrilin og Mifrah forlader deres koloni. De møder Himmelvandreren Sadjanur og følger ham og hans flok mod havet
Fra 12 år
Originaludgave: 1989

Andersen, Karen-Sophie (f. 1939): Judithes hemmelighed / forfatter: Karen-Sophie Andersen. - Rørvig : Facet, 2010. - 150 s.
Judithe, som går i 6. klasse, får det svært, da hendes mormor dør og hun selv bliver vidne til en forbrydelse. Hvad er det rigtige at gøre?



Der er de nyreligiøse,  der som regel ikke bliver betragtet som religiøse, men ikke desto mindre ofte f.eks. handler om reinkarnation.
*
Kehret, Peg
Solgudens døtre / Peg Kehret ; på dansk ved Bjarne Skovlund. - Ruds Vedby : Tellerup, 1991. - 150 sider
Tæt på at drukne oplever Sally, at hun har levet før og begynder at interessere sig for reinkarnation. Måske kan hendes tro også hjælpe hendes kræftsyge søster.
Fra 12 år.


Appel, Trine
Kongens staldknægt / Trine Appel ; vignetter: Per Jørgensen. - 1. udgave. - Kbh. : Politiken, 2009. - 327 sider : ill.. - (Politikens børnebøger)
Næsten 14-årige Thea er adopteret og søger sine rigtige forældre. I drømme og under hypnose genoplever hun et tidligere liv som uægte datter af Christian IV, og forklædt som stalddreng kæmper hun i trediveårskrigen.
Originaludgave: 2009.

Swindells, Robert
Hvem myrdede mormor? / Robert Swindells ; oversat af Hanne Leth ; illustreret af Pernille Kløvedal Helweg ; redaktør: Jørn E. Albert ; læsepædagogisk bearbejdelse: Hanne Leth. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 2000. - 151 sider : ill. i farver. - (Ung dingo)
Krimi. Den 14-årige Brenda opdager, at hun er sin mormors reinkarnation. Men hvem var det, der skubbede mormor ned ad trappen så hun døde?

Krog, Lene Harriet: Den tredje søster / Lene Harriet Krog. - [Frederiksberg] : Branner og Korch, 2000.
- 246 sider
Lea på 19 år har det underligt. Hun fryser, selvom der er hedebølge. Hun har hovedpine og plages af tilbagevendende mareridt. Er hun ved at blive skør? Hvad er det den unge pige fra mareridtene vil hende?.Fra 14 år.



Dan Greenburg
Stol aldrig på en kat med øreringe / Dan Greenburg ; på dansk ved Vibeke Andresen ; med illustrationer af Jack E. Davis
Zack
1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1998. - 63 sider : ill.
Originaltitel: Never trust a cat who wears earrings.
Zack er 10 år.
Da han er på museum med klassen, sker der noget mystisk. En gammel ægyptisk gud er lige ved at få ham forvandlet til en kat!.
Let at læse.
Fra 9 år

Perschke, Mette Skot
Under overfladen / Mette Skot Perschke. - [Kbh.] : Fremad, 1997. - 208 sider

Den 16-årige Sara flytter ind i et stort gammelt hus sammen med sin far. Men huset hjemsøges af vampyrer, og en af dem bliver forelsket i Sara.

Bang, Kirsten: Sandras sælsomme rejse / Kirsten Bang. - Ørbæk : Tommeliden, 1996. - 114 sider
Sandra rejser fra ungdomsoprørets Paris til en fri dal i det besatte Tibet for at opleve hverdagslivet i et fjerntliggende kloster. Sandra bliver snart involveret i en dramatisk jagt på en Buddhafigur af guld.

Lawrence, Louise
Månevind / Louise Lawrence ; på dansk ved Ole Husted Jensen. - 2. oplag. - [Hellerup] : Tellerup, cop. 1987. - 158 sider : 21 cm. - (Mizar

)

Originaltitel: Moonwind.
Science fiction. Karen og Gareth har vundet en rejse til månen. Gareths forbindelse med Bethkahns astrallegeme bliver skæbnesvanger. Hun er eneste overlevende fra et stjerneskib, der landede for 10.000 omløbsår siden.
Originaludgave: 1986.
Tidligere: 1. udgave. 1987.

Lomborg Jørgensen, Birgit:  Den usynlige verden : en fortælling for børn om reinkarnation og karma / [af] Birgit Lomborg Jørgensen ; med tegninger af Britta Brønsted. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Teosofisk forlag ; [Brabrand] : [eksp. Birgit Lomborg Jørgensen], [1987], cop. 1984. - 85 sider : ill. ; 21 cm

7-årige Morten og hans mor tager på ferie på landstedet "Shangri-la". Mortens far er død, og 9-årige Iben hjælper Morten til at være sammen med hans far i drømme

Lyneborg, Elisabeth: Den blå kat / [af] Elisabeth Lyneborg. - 1. oplag. - [Kbh.] : Erichsen : [eksp. DBK], 1985. - 111 sider : 20 cm

I efterårsferien er 13-årige Christian i Brede for at se en særudstilling fra det gamle Ægypten. Samtidig sker der sære ting omkring en blå kat, som viser sig at være en inkarnation af en nubisk prins.
Originaludgave 1985.
Fra 12 år.

Jørgensen, Eiler: Jeg er Henrik Horton / [af] Eiler Jørgensen. - Kbh. : Aschehoug, 1982. - 83 sider : 21 cm. - (Aschehoug science fiction)
En gruppe mennesker på Sri Lanka har sat sig for at få lidt hold på verden. Et af midlerne er reinkarnation, og her kommer Henrik ind i billedet - ved en beklagelig fejltagelse.

Brattström, Inger
Dreng fra Verdens Tag : fortælling fra Tibet / [af] Inger Brattström ; på dansk ved Knud Holten. - [Kbh.] : Gyldendal, 1982. - 108 sider : 21 cm
3 historier om den tibetanske dreng Lobsang, som henholdsvis fattig hyrdedreng i 40'erne, drengelama i 50'erne og sangskoleelev i 80'erne. Er Lobsang 3 forskellige drenge?.


Frimurere
Henningsen, Lene: Vandringen. En rejsefortælling til 24 sommerdage i december. Rosette Forlag 2010.
164 s.

************************

Litteratur (kronologisk):

Stybe, Vibeke: Fra Askepot til Asterix: børnebogen i kulturhistorisk perspektiv. (1962) 3. udg. Munksgaard, 1974. 271 s.
Toijer-Nilsson, Ying: Tro och otro i modern barnlitteratur. Stockholm, Verbum, 1976. 202 s.
Aller, Edith: Undertrykkelsen i kristne børnebøger. Kristeligt Dagblad 16.1.1979.
Aller, Edith: Vurderingen af kristen litteratur. Kristeligt Dagblad 18.5.1979.
Aller, Edith: Myten, som barnet selv skal fortolke. Kristeligt Dagblad 21.5.1979.
Aller, Edith: Jagten på de gode kristne børnebøger. Kristeligt Dagblad 23.5.1979.
Edith Aller: Bibelhistorie og forståelsesregulering. I: Religion. - 2005, nr. 2. - S. 28-41 : ill.
Broberg Nielsen, Anette og Marianne Olesen: … idet I lærer dem: fortegnelse over materialer til kirkens børneundervisning, 1969-1979. Respons, 1980. 185 s.
Toijer-Nilsson, Ying: Tro og tvil i moderne barnelitteratur. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag, 1980. 223 s.
Abildgaard, Inger: I dag sidder børnene på første række i elendighedens teater. Interview med Bjarne Reuter. I: Kristeligt Dagblad. 1981-04-10.
Unger, Johan: Barnboken som livsorientering. Om tro och konst i barnlitteraturen. Skeab, 1980.
Dorland Hansen, David: Hverken idyl eller forkyndelse, men hvad så? Forlaget Unitas har udskrevet en konkurrence om kristne børnebøger. I: Kristeligt Dagblad 1982-04-20
Skeie, Eyvind og Tove Pemmer Saetre: Kristen tro i barnelitteraturen. Bergen, Universitetsforlaget, 1985. 176 s. (Kristen tro i litteraturen, 2)
Tinggaard, Flemming: Den religiøse dimension og børnebøgerne. Kvan, 1985 nr.11, s. 115-125.
Toijer-Nilsson, Ying: Narnia - mytisk land og kosmisk myte. Børnelitteratur, fantastisk litteratur. I: Plys. 1987, s. 56-60
Holck, Dorthe Esbjørn: Engang da jeg lå og tænkte. Om den religiøse dimension og børnelitteratur. I: Martin Jørgensen og Ole Pedersen (red.): Læsefeber.
Kvan 1988. 256 s.; side 129-139.
Sammons, Martha C.: "A better country”: the worlds of religious fantasy and science fiction. New York, Greenwood Press (1988). 169 s.(Contributions to the Study of Science Fiction and Fantasy, 32).

Toijer-Nilsson, Ying: Fantasy netop nu : stagnation eller udvikling? I: BUM. Årg. 7, nr. 4/5 (1989), s. 39-41.
Carlsen, Elna: Lloyd Alexander: Kampen om landet Prydain. Den amerikanske forfatters fortælling i moderne fantasy-tradition. I: Kritisk forum for praktisk teologi.1991. Nr. 43 (1991), s. 35-46
Hansen, Merete: Vi tror på Ligevægten, Heltene og Kraften. Margaret Weis og Tracy Hickmans bogserie »Dragonlance Krøniker«, knyttet til rollespillet Dungeons & Dragons. I: Kritisk forum for praktisk teologi.1991. Nr. 43 (1991), s. 17-25
Koed Mikkelsen, Aage: Håbsfortællinger. I: Kritisk forum for praktisk teologi.1991. Nr. 43 (1991), s. 47-54 .
Withøft, Lis: Den fantastiske fortælling og evangeliet om Gudsriget. Har den fantastiske børne- og ungdomslitteratur genre- og interessefællesskab med den bibelske litteratur? I: Kritisk forum for praktisk teologi. 1991. Nr. 43, s. 5-16
Weinreich, Torben: Askepots sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik 1965-1990. Danmarks Lærerhøjskole, 1992, side 43-73.
Fischer-Nielsen, Werner: Astrid Lindgren og kristendommen - set igennem Pippi, Emil og Grynet. Unitas 1998. 119 s.
Nygaard, Else Marie: Astrid Lindgrens barnetro smitter. Interview med Werner Fischer-Nielsen. I: Kristeligt Dagblad. 1998-06-29.
Steens, Jørgen: Vi kan ikke undvære fortællingen om Gud. Interview med Bent Haller. I: Kristeligt Dagblad. - 1998. 1998-08-31
Boas, Kirsten: Børn skal have bøger om kamp og sejr. Interview med Gunhild Lindstrøm. I: Kristeligt Dagblad. 2000-10-09, S. 5 : ill.
Gudrun Fagerström: Människan och makterna. Sth.
Svenska barnboksinstitutet, 2002. (Btj. Nr 7) " om icke-kristna religioner gestaltade i barn- och ungdomsböcker"
Sky, Jeanette: Å lese religion genom barnlitteratur.
I: Chaos, nr. 37, 2002, s- 123-132.
Harper, Lila Marx: Childrens’s Literature, Science and Faith: The Water-babies. I: Children's literature : new approaches / edited by Karín Lesnik-Oberstein. - New York : Palgrave Macmillan, 2004. - xiv, 235 s. : ill.
Christensen, Annie og Sonja Ibach Nissen: Gud, barnet og litteraturen : en fordums konstellation eller virksom kultur? I: Bogens verden. - Årg. 87, nr. 3 (2005). - S. 50-57 : ill. Med litteraturhenvisninger
Sidsel Lyster: Striden om børnenes sjæle. En kritisk vurdering af debatten om Harry Potter-bøgerne. Speciale ved Teologisk Fakultet, København, 2005.
Religion, children's literature and the modernity in Western Europe : 1750-2000. ed. by Jan de Maeyer, Hans-Heino Ewers, Rita Ghesquière, Michel Manson, Pat Pinsent & Patricia Quaghebeur. Leuven University Press 2005. 536 s., illustreret.
Ommundsen, Åse Marie: En verden i stadig forandring. Norsk barnelitteratur i det post-sekulære samfunn.
Ramsfjel Astri: ”Gud og jeg er venner”. Det innskrevne barnet i forkynnende fortellinger. I: Nedslag i børnelitteraturforskningen Årgang 10. Roskilde Universitetsforlag, 2009. 180 s., ill. 190 kr. (Center for Børnelitteraturs skriftserie).




www.bibliotek.dk

Er det sket? Er det sandt? Overvejelser over hvad bibelhistorier kan og ikke kan. Af Jean-Pierre Duclos

Så vismændene stjernen? Af Jean-Pierre Duclos

Frodo, Potter & Aslan - gode historier eller det glade budskab?
Af Sebastian Olden-Jørgensen.

Ingen tam løve. Narnia-bøkene som en skapdør til troens verden. Af Solveig Taylor. Fra www.barnebokkritikk.no

Eivind Karlsson: Religiøse motiv på nye veier i barnelitteraturen
.  www.barnebokkritikk.no

 

Børneromaner behandlet i teksten

Ikke fuldstændig endnu

Abdel-Qadir, Ghazi: Spurvemælk og djævlebræk. Oversat af Jacob Wisby. Wisby & Wilkens, 1998.
Andersen, Bodil: Hækkehuset uden lys. Lohse, 1978.
Kirsten Bang: Tiggerdrengen Jugga. Abbé Pierre's Klunseres Forlag, 1972.
Berliner, Franz: Ilden på bjerget. Det danske Bibelselskab, 1985.
Bladt, Robert: I samme båd. Lohses Forlag, 1997.
Blume, Judy: Er du der, Gud? Det er mig, Margaret! Oversat af Ragna Kaiser. Gyldendal, 1981.
Boge-Erli, Nortrud: Satans røde øjne. Oversat af Arne Herløv Petersen. Fremad, 1995 .
Borgaard, Per: Solklingen. Tellerup, 1985.
Bodil Bredsdorff : Det hele er lige begyndt .Borgen, 1977.
Breen, Else: Man kan aldrig vide; Den stribede sweater. Oversat af Ellen Kirk. Gyldendal, 1976-1977.
Broberg Knudsen, Anette: Stjernestormerne. Scandinavia, 1985.
Bødker, Cecil: Barnet i sivkurven; Den udvalgte; Flugten fra Farao. Det danske Bibelselskab, 1983-1985.
Bødker, Cecil: Da jorden forsvandt. Det danske Bibelselskab, 1976.

Bødker, Cecil: Marias barn.Drenge; Marias barn.Manden. Gyldendal,1983-1984.
Chambers, Aidan: Nu ved jeg. Oversat af Claes Johansen. Gyldendal, 1988.
Christensen, Johs.: Seerens dreng. Gyldendal, 1972.
Christopher, John: Tronfølgeren; De brændende bjerge; Åndernes sværd. Oversat af Bjarne Skovlund Tellerup, 1984-85.
Cormier, Robert: Musik til bjørnens dans.Oversat af Kurt Strandberg. Høst & Søn, 1993.
Cormier, Robert: Mirakler tager tid. Oversat af Kurt Strandberg. Høst, 1991.
Dahms, Anne-Grethe: Fanden ta'r dig, Thora! Høst, 1995.
Dickinson, Peter: Healer. Oversat af Jørn E. Albert og Lisa Hasselby. Forum, 1986
Ekberg, John Erik: Fri som fuglen. Juniorforlaget, 1999.
Ende, Michael: Den uendelige historie. Oversat af Erik Jensen. Sommer & Sørensen, 1981.
Enevoldsen, Anders Chr: Det gule snit. Juniorforlaget, 1998.
Engqvist, Hans Erik: Dødsklippen. Oversat af Rose-Marie Tvermoes. Gyldendal, 1984.
Faber, Else: Frihedens vugge. Det Danske Forlag, 1949 og Lohse, 1978.
Fisker, Robert: Forfølgeren. Det danske Bibelselskab, 1983.
James Forman: Ofrene. Oversat af Franz Berliner. Gyldendal, 1973.
Willi Fährmann: Lukas B.s lange rejse. Oversat af Birgitte Houstrup Jensen..Erichsen, 1982.
Geijerstam, Chie af: Ingen er så tryg for fare … Oversat af Kirsten Grummesgård. Gyldendal, 1976.
Graugaard Nielsen, Bente: Solveig. Lohses Forlag, 1997.
Gripe, Maria: I klokkernes tid. Oversat af Ellen Kirk. Branner og Korch, 1977.
Gaarder, Jostein: I et spejl, i en gåde. En roman.. Oversat af Asger Schnack. Høst & Søn, 1993.

Haley, Alex: Er jeg din bror? Oversat af Lisbeth Møller-Madsen. Gyldendal,1989.
Haller, Bent: Griseøjet Borgen, 1980.
Haller, Bent: Neondrengens profeti. Høst, 1993.
Hellberg, Hans-Eric: Heldige Jakob. Oversat af Karen Lis Wissum .Høst, 1984.

Hellberg, Hans-Eric: Jonas' hævn. Oversat af Karen Lis Wissum .Omarbejdet udgave. Høst, 1980.
Helleberg, Maria: Jeg vil ikke kende dem. FDF/FPF's Forlag, 1993.
Holst, Kirsten: Det skal nok gå, Solomon! FDF/FPFs forlag, 1989.
Jakobsen, Egon: Tigerløbet. Lohse, 1995.
Jensen, Jakob Høeg: Venner for altid. Juniorforlaget, 1999.
Jensen, Niels: Tamars hemmelighed. Det danske Bibelselskab, 1980.

Jensen, Niels: Hun var udstødt. Det danske Bibelselskab, 1982.

Jensen, Niels: Rejse til verdens midte. Det danske Bibelselskab, 1977.
Johansen, Niels og Finn Ellerbek-Petersen: Tør du? Aros, 1978.
Johnson, Pete: Død eller levende? Oversat af Ilse M. Haugård. Gyldendal, 1989.

Kherdian, David: Den lange vej. Oversat af Rose-Marie Tvermoes. Gyldendal, 1986.
Kähler, Rune J.: Jalousi; Hils fra mig på Taiwan; Hils fra mig i Kina; Louise og Jonas; Miss Li hilser på Danmark. Attika, Materialecentralen og DMS-forlag, 1985-1990.
Lagerström, Tomas: Flugten fra Kerboran Oversat af Mette Jernved. Gyldendal, 1979,
Lang, Othmar Franz: Hvorfor viser du verden lyset? Oversat af Birgitte Brix. Jespersen og Pio, 1975
Lange, Anders: Den skinnende drage. Thorup, 1988.
Lauridsen, Irma: Det omvendte liv. Tommeliden, 1999.
Lauridsen, Irma: Med lyset i øjnene. Cicero, 1992.
Leer-Salvesen, Paul: En våd engel; Engle kan da flyve; Engle, cykler og kærester; Engel eller morder? Oversat af Bent Faurby. Forum, 1993-1997
Leer-Salvesen, Paul: Venner. Oversat af Karen Lis Wissum. Tellerup, 1983.

Levitin, Sonia: Operation Moses. Oversat af Birgitte Brix. Gyldendal, 1988.
Lewis, C. S: Troldmandens nevø; Løven og heksen; Hesten og drengen. Oversat af P. H. Lange. Frimodt, 1968-1969.
Lewis, C.S: Troldmandens nevø. Løven, heksen og garderobeskabet. Hesten og drengen. Morgenvandrerens rejse. Prins Caspian. Sølvstolen. Det sidste slag. Oversat af Niels Søndergaard. Borgens Forlag, 1981-1984.
Lindgren, Astrid: Brødrene Løvehjerte. Oversat af Ellen Kirk. Gyldendal, 1984.
Lindgren, Astrid: Mio, min Mio. Oversat af Else Kappel. Branner & Korch,1984.*

Lindgren, Astrid: Ronja Røverdatter. Oversat af Ellen Kirk. Gyldendal, 1981.
Lorentzen, Karin: Stine; Stine og Morten. Oversat af ved Dagmar Holdensen. Gyldendal, 1980-1981.
Lund, Norunn Myhre: Fløjtespilleren.Oversat af Helge Hoffmann. Lohse, 1999.
Madsen, Mary: Ingen skal have ondt af mig. Unitas, 1983.
Melbye, Iben: Moonie. Høst, 1988.

Nielsen, Estrid: Døden er hvid. Borgen 1986.
Olsen, Lars-Henrik: Erik Menneskesøn; Kampen om sværdet; Kvasers blod. Høst, 1987-1996.
Pedersen, Knud Erik: Er der håb, Cassio? FDF/FPFs forlag 1991.
Pedersen, Knud Erik: Joel og drømmefuglen. Det danske Bibelselskab, 1985.
Plambech, Else: Aldrig helt alene. Frimodt, 1980.
Rasmusen, Bent. Lokomotivskriget. Aschehoug, 1979.

Reich, Ebbe Kløvedal: David - de fredløses konge; David - Guds udvalgte konge; David - slægtens konge. Det danske Bibelselskab, 1982-85.
Reuter, Bjarne: Bundhu. FDF/FPF, 1985.

Reuter, Bjarne: Skibene i skovene. Høst, 1981.
Ross, Carlo: Den onde cirkel. Oversat af Erik Jensen. Sommer & Sørensen, 1991.
Rylant, Cynthia: Mig og mit kors. Oversat af Erik Jul Clausen. Thode, 1987.

Sebestyen, Ouida: Styrkeprøven. Oversat af Torben Nilsson. Tellerup, 1985..
Smucker, B.C.: Under jorden til Canada. Oversat af Birte Svensson
Gyldendal, 1979.
Speare, Elizabeth George: Bronzebuen. Oversat af Nina Lautrop. Schultz, 1969.
Sutcliff, Rosemary: Heksens skarnsunge. Oversat af Torben Nilsson. Sommer & Sørensen, 1986.
Terlouw, Jan: Fængsel uden lås. Oversat af Søren H. Madsen. Sommer & Sørensen, 1987.
Thomsen, Thorstein: Øen med de grønne appelsiner. FDF/FDP, 1988.
Thor, Annika: En ø i havet. Åkandedammen. Havets dyb. Åbent hav. Oversat af Eva Glistrup. Fremad, 1998-89.
Tolan, Stephanie S.: Mod. Oversat af Søren H. Madsen. Høst, 1991.
Tolkien, J.R.R.: Hobbitten eller Ud og hjem igen; Eventyret om ringen; De to tårne; Kongen vender tilbage. Oversat af Ida Nyrop Ludvigsen. Gyldendal, 1984.
Tranholm-Mikkelsen, Inger: Sofia fra Arabien; Sofia – en arabisk familie. DMS, 1974-1981.
Ulrich, Per: Guds lille børneskare. Fremad, 1977.
Ulrich, Per: Dårlig samvittighed. Gad, 1980.
Varmer, Hjørdis: Den grå heks. En roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron; Børnenes ven, Heksen går igen. Thode og Vadis, 1986-1997.
Vinje, Kari: Kamillas ven. Oversat af H. Hedegård-Jensen. Lohse, 1977.
Wahl, Mats: De vilde. Jespersen & Pio, 1985.
Wallace, Lewis: Ben Hur Oversat og bearbejdet af Jørgen Larsen. 5. oplag. Gyldendal, 1982.1. udgave 1959.
Wallin, Marie-Louise: Nærmere dig. Oversat af Irma Kvist-Jensen. Gyldendal, 1978.
Wernström, Sven: Kammerat Jesus. Oversat af Bent Jacobsen. Hans Reitzel, 1972.
Wernström, Sven: Trællene; Trællenes sønner; Trællenes døtre; Trællenes kamp; Trællenes oprør; Trællenes våben; Trællenes frygt ; Trællenes fremtid. Oversat af Viggo Nørgaard Jepsen. Høst, 1977-1982.
Winding, Thomas: Jul hele året. Carlsen, 1997.
Wölfel, Ursula: Et hus for alle. Oversat af Erik Jensen. Sommer & Sørensen, 1993.
Young, Elisabeth: Historien om Johan Pim . Oversat af Tom Havemann. Høst, 1993.

Zimakoff, Daniel: Sjælerejsen. Tvillingesjæle. Gyldendal, 1990-1991. 

*
www.bibliotek.dk

 

www.statsbiblioteket.dk