Gunhild Lindstrøm

Postkristendom i børne- og
ungdomsromaner af danske forfattere

Speciale
Kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab, 2008-ordningen

Vejleder Martin Zerlang

Københavns Universitet
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK)
August 2012

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse……...........................................................................................................................2
2. Abstract…..……………………………………………………………………………..….……………….……..3
3. Indledning…….………………………………………………………………………………..……………..…..4
3.1 Hvorfor er emnet vigtigt?.......................................................................................................................4
3.2 Definition af religion…………………………………………………………………………..……………..5
3.3 Fundne religionsformer i børneromaner……………………………………………..…………..…5
3.4 Definition af postkristendom………………………………………………………………………….….5
3.5 Begrundelse for perioden 1964-2011…………………………………………………...………..…..6
3.6 Begrundelse for afgrænsningen til børneromaner af danske forfattere….………….......6
3.7 Den anvendte metode til at finde de børneromaner, der indeholder
en form for religion...………………………………………………………………………………..….…....7
3.8 Sekundærlitteraturen………………………………………………………………………………..…...….8
4. Problemformulering…………………………………………………………………………………....….....8
5. Metoder og teorier……… ………………………………………………………………………….…...…....9
5.1 Religionssociologi……………………………………………………………………………………....……..9
5.2 Svend Bjergs sekulariseringsteori……………………………………………………………..….......11
5.3 Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster………………………………...........12
Intertekstualitet………………………………………………………………………………………...….…12
Hypotekst Bibelen………………………………………………………………………………….……......12
Hypotekst værker…………………………………………………………………………………..…….....13
6. Oversigt over fundne postkristne værker……………………………………………..…….....….13
7. Forfatterne…………………………………………………………………………………………..………….40
8. Temaer…………………………………………………………………………………………………..…….....41
9. Religiøse motiver………………………………………………………………………………………….....41
9.1 Engle…………………………………………………………………………………………………………..…..43
9.2 Engle i kristendommen………………………………………………………………………………........43
9.3 Engle inden for teosofi, New Age, okkultisme, spiritisme og healing mv…………..…46
9.4 Der foregår en effektiv markedsføring af englebegrebet……………………………….…...46
9.5 Satan/Lucifer……………………………………………………………………………………….……........47
9.6 Andre hovedmotiver…………………………………………………………………………..…….....…..47
9.7 Symboler………………………………………………………………………………………………….……..48
9.8 Gnosticisme…………………………………………………………………………………………………….48
10. Udviklingen…………………………………………………………………………….……………………....48
11. Diskussion af metoder og resultater………………………………………….………………...…...48
12. Konklusion……………………………………………………………………………………….……..………49
13. Litteraturhenvisninger…………………………………………………………………….………..……..50
13.1 Primærlitteratur…………………………………………………………………………….……….....….50
13.2 Sekundærlitteratur………………………………………………………………………….……….....…52
14. Bilag……………………………………………………………………………………………….…………...….57
Bilag 1 Børneromaner der indeholder en form for religion……………………..…………...…57
Bilag 2 Religionstyper i børneromaner der indeholder en form for religion……….........67
Bilag 3 Sekulariseringsniveauer i værkerne…………………………………………….…….……....80
Bilag 4 Referencer til de enkelte forfattere……………………………………………….……..…......84

2. Abstract

Lindstrøm, Gunhild: Post Christianity in Danish Children’s Novels
Through its study of religion in Danish Children’s novels and the explicit study of the subject Post Christianity in them, this thesis demonstrates, that religion in Danish Children’s novels is a subtle area, and it proves that the variety Post Christianity has occurred since 1980.
The definition of Post Christianity for the purpose of this thesis is: The application of Christian concepts or practices without any form of Christian conviction.
Religion in Children’s novels is a disregarded subject. I have examined the period 1964-2011 and found 307 Children’s novels by Danish authors containing a form of religion and representing 20 kinds of religion; 37 novels (43 volumes) contain Post Christianity.

This study shows, that the area has changed significantly in the period - from predominantly fundamentalist Christianity to a very broad field with many religions represented.
I found three useful theories:
Sociology of religion has several studies of the development of religion in Denmark. Their explanation is that religion has been individualized; Every person compiles his/her own religion.
Many texts are hypertexts based on underlying hypotexts, a concept Gérard Genette describes as transformation. The material has been examined from Genettes theory on this subject.
The Bible is hypotekst in many novels. Svend Bjerg has constructed a theory of how the biblical language becomes secularized through 5 levels of secularization. His theory is used because the level of secularization proves whether Post Christianity is represented or not.
The level of secularization has since 2000 developed into almost exclusively level 5, and this corresponds to the development of the international genre
paranormal romance - novels, where many of the characters are angels, witches, and vampires.

Post Christianity is a growing part of religion in Danish Children’s Novels. There is a clear connection between the religious development in society and in Children’s Novels, and there is a clear connection between Danish and international Children’s novels.

Gunhild Lindstrøm: Postkristendom i skønlitteratur skrevet for børn og unge af danske forfattere
Speciale - Kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab, 2008-ordningen. Vejleder: Martin Zerlang
Københavns Universitet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) August 2012

3. Indledning
Ved læsning af Kenneth Bøgh Andersens tetralogi Den store djævlekrig opdagede jeg, at der er opstået en ny form for religion i børneromaner, nemlig postkristendom, og den vil jeg undersøge i dette speciale, fordi der ingen undersøgelser foreligger af den.

I perioden 1969-89 var jeg lektør for folkebibliotekernes Indbindingscentral og fik her tildelt området religiøs børnelitteratur; derigennem har jeg fattet interesse for området, der viser sig at være langt mere nuanceret end det sædvanligvis antages. Som fagredaktør på Kristeligt Dagblads nystartede internetportal www.religion.dk 1999-2006 arbejdede jeg bl.a. med forskellige religionstyper, hvad der har gjort det muligt for mig at genkende de meget forskellige religionstyper, der er repræsenterede i danske børneromaner.

En forudsætning for at undersøge dette er en undersøgelse af hele området religion i børne- og ungdomsromaner. Da pladsen er begrænset, må jeg her undlade at undersøge billedbøger og noveller, og det er nødvendigt at indskrænke området til værker af danske forfattere. Med henblik på børn og unges faktiske mediebrug ville det være relevant også at undersøge TV, film og spil, men den begrænsede tid og plads gør det ikke muligt.
Undersøgelsen er nøje beskrevet i 3.7.

Ved at opstille dem kronologisk efter udgivelsesår opdagede jeg, at alle postkristne børne- og ungdomsromaner er udgivet efter 1980. Jeg vil undersøge, hvad årsagen er hertil.

Intertekstualitet viser sig at spille en væsentlig rolle. En nærmere undersøgelse heraf følger i afsnit 5.3 Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster.

3.1 Hvorfor er emnet vigtigt?
Religioner er meget forskellige, og det er efter min vurdering nødvendigt og vigtigt at skelne mellem dem og ikke slå dem sammen i en stor fælleskategori.

Religiøse børneromaner er ingen genre, de er meget forskellige. I andre nordiske lande, i Europa og USA er religiøse børnebøger et emne, der behandles seriøst, kritisk og på akademisk niveau, og der findes væsentlige bøger og artikler om emnet. Det er sjældent i Danmark, hvor man ved en religiøs børneroman sædvanligvis forstår en kristent missionerende børnebog på fundamentalistisk grundlag. Det kan det være, men den står ikke alene.



3.2 Definition af religion
Religion er den opfattelse, at en højere magt/højere magter uden for en selv har indflydelse på ens liv og på verden; i nogle tilfælde omfatter den tro på et liv efter døden, herunder reinkarnation, genfødsel.

Religion er pr. definition overnaturlig, men ikke alt overnaturligt er religion, der findes megen magi, der ikke er religiøs.

Religion handler om at finde en mening med livet og døden og lidelsen. Helst ikke kun en mening, men også en frelse fra det ubærlige.
Derfor taler de store religioner om et liv både her og efter døden. De har hellige skrifter og love, helligdage og forskellige former for ofring som tilbedelse af og formildelse af guddommen. De har bøn og lovsang, gudstjenester og andre ritualer. De har præster og i nogle tilfælde forskellige former for ordener/klostre. Og de har overgangsriter ved de store begivenheder i livet: Fødsel, at blive voksen, ægteskab, død.
Hertil hører sakramenterne for de kristne. De forskellige protestantiske kirkesamfund har dåb og nadver, mens de katolske og ortodokse kirker har syv sakramenter: Dåb, nadver, firmelse, skriftemål, ægteskab, præstevielse, de syges salvelse.
Religion er identitetsskabende; til de allerfleste religionsformer hører opfattelsen af at høre til i et fællesskab, ofte en menighed, og det er en del af personens identitet.

3.3 Fundne religionsformer i børneromaner
Jeg undersøger romaner for børn og unge, der rummer religion af alle typer: Kristendom i alle afskygninger, jødedom, islam, buddhisme, hinduisme, new age, asatro, frimurere, Jehovas vidner, mormoner. Nordisk, grønlandsk, græsk, romersk, egyptisk, etruskisk, babylonisk, hinduistisk mytologi opfatter jeg som ældre tiders religionsformer, fordi de søger at forklare meningen med livet.

En bog, der er positivt eller negativt engageret i religion, anses i denne sammenhæng for at være en religiøs bog. En didaktiserende ateistisk bog anser jeg således også for at være religiøs.
Medtaget er ikke magi, der udelukkende er medtaget i romanen for spændingens skyld.

Gennem disse undersøgelser(bilag 1 og 2) er jeg stødt på en ny form: Postkristendom.

3.4 Definition af postkristendom
Anvendelse af kristne begreber eller praksis uden nogen form for kristen overbevisning. Her er det bemærkelsesværdigt, at religion/kristendom er fællesskab, mens postkristendom er individualisering.

Er postkristendom og kulturkristendom det samme? Bent Dahl Jensen definerer her kulturkristendom således i artiklen Religionsudøvelse i det sekulariserede samfund (2010).

Uanset hvad bevæggrundene er, kan det konstateres, at kirken stadig spiller en vis rolle for en
hel del mennesker, når de står i særlige livssituationer, hvorimod den tilsyneladende ikke spiller
en særlig stor rolle i de flestes hverdag - i hvert fald ikke en rolle, der giver sig udslag i en mar-
kant kirkegang. Det er det, der ligger i betegnelsen kulturkristendom.
At være kulturkristen vil sige, at man holder fast ved kirken som en del af samfundets kultur -
f.eks. er der mange, der stort set kun går i kirke juleaftensdag. Eller man besøger kirker, når man
er på ferie, for at se på udsmykningen og arkitekturen i kirkerne. Endelig lader man som nævnt
kirken danne rammen om indledningen af familiefester i forbindelse med dåb og bryllup.

Dette vurderer jeg som en præcis definition af kulturkristendom. Den er klart modsat postkristendom, hvor kristendommen afvises, mens elementer fra den kan bruges frit.

Bent Dahl Jensen er journalist med speciale i kirkestof, flygtninge- og udlændingestof, religion og socialstof. Han redigerer bl. a Netavisen multisamfund.dk Sameksistens på tværs af etniske, kulturelle og religiøse forskelligheder.[1]

3.5 Begrundelse for perioden 1964-2011
Når oversigten er afgrænset til perioden 1964-2011 skyldes det, at Danmark 1964 fik en ny bibliotekslov, der forlangte børnebøger i alle folkebibliotekers afdelinger og indførte skolebiblioteker i alle offentlige folkeskoler. Det gav et stort marked for børnebøger og en voldsom vækst i bogudgivelserne, der i en årrække indtil 1990'erne havde bibliotekerne som hovedpublikum (Munch, 2011 og Weinreich, 2012).

3.6 Begrundelse for afgrænsningen til børne- og ungdomsromaner af danske forfattere
Da specialet er begrænset både i tid og omfang, har det været nødvendigt at begrænse emnet hertil.
Jeg har undersøgt danske forfattere, ikke færøske eller grønlandske, selv om de hører til rigsfællesskabet, fordi jeg hverken kan læse færøsk eller grønlandsk.

Børne- og ungdomslitteraturen følger udviklingen sammen med den litteratur, der læses af voksne og grænsen mellem børnelitteratur og ungdomslitteratur er blevet flydende, jf. Mørch-Hansen (Mørch-Hansen 1996). Af pladshensyn bruger jeg oftest børneromaner som fællesbetegnelse for børne- og ungdomsromaner, da grænsen netop er flydende.

For at blive i stand til at undersøge postkristendom i børne- og ungdomsromaner af danske forfattere er det nødvendigt at finde frem til, i hvilke værker den er repræsenteret. Jeg vil begrunde, hvorfor jeg vurderer hvert enkelt værk som værende postkristent. Pladsen tillader ikke en litterær analyse af værkerne.

3.7 Den anvendte metode til at finde de børneromaner, der indeholder en form for religion
Det har været nødvendigt først at undersøge, hvilke børne- og ungdomsromaner, der rummer religion under en eller anden form. 
Jeg har fundet materialet gennem eget kendskab til forfattere, værker og forlag suppleret med metodisk søgning i www.bibliotek.dk på børnebøger og på emneordene Gud, Jesus, Maria, jul, påske, bøn, konfirmation, dåb, kirke, præst, kristne bøger, religion, kristendom, religiøse bøger, døden, helvede, det gode, det onde, engle, skytsengle, asatro, nordisk mytologi, græsk mytologi, vikinger, Indre mission, tro, skyldfølelse, mission, eventyrlige fortællinger, fantasy, science fiction, nordiske guder, islam, imam, jøder, frimurere, Jehovas vidner, mormoner, tidsrejser, reinkarnation, new age, magi, magisk, hekse, genfødsel, Scientology, korstog, mystik, drømme, drømmerejser. Samtidig har jeg undersøgt de forfattere, der viste sig at være relevante (bilag 2). Herigennem mener jeg med en meget lille fejlmargen at have fundet frem til de børne- og ungdomsbøger, der indeholder en form for religion. Anette Broberg Nielsen og Marianne Olesens undersøgelse … idet I lærer dem. Fortegnelse over materialer til kirkens børneundervisning 1969-1979 (1980) har været en stor hjælp i arbejdet med at finde de tidligste udgivelser fra de kirkelige forlag.

Romaner indeholdende jødisk tro har været svære at finde; jeg forespurgte den jødiske Carolineskole forgæves tre gange; forlægger Lene Andersen, Det andersenske Forlag, forskningsbibliotekar Morten Thing, forfatteren Ellen Miriam Pedersen, Goldberg. Magasin om jødisk kunst kultur religion samfund (www.goldberg.nu) og Erik Christiansen, Dansk Forfatterforenings BU-gruppe, har derimod været meget hjælpsomme; alligevel har jeg kun fundet 3 romaner, der indeholder jødisk tro.

Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark er anerkendt som trossamfund i 2003.[2] På forespørgsel svarer samfundet, at de ikke opfordrer børn og unge til at læse bøger om nordisk mytologi, fordi de ikke er missionerende.  

Børneromaner indeholdende islamisk tro har kunnet findes på ww.bibliotek.dk, og forfatteren Aminah Tønnsen fra Islamisk Trossamfund har venligt suppleret mine fund.

De relevante romaner om nordisk, romersk, græsk, babylonisk, etruskisk, egyptisk og hinduistisk mytologi er medtaget.

3.8 Sekundærlitteraturen
Til sekundærlitteraturen har jeg samlet et udgangspunkt gennem årene og litteraturhenvisninger heri og har suppleret med grundig søgning i www.bibliotek.dk, Muse, JStor, MLA, Wilson og Infomedia.

Litteratur og links til enkelte forfattere er placeret i de respektive bilag. Den omfatter udelukkende den anvendte litteratur og er således ingen fuldstændig litteraturoversigt over den enkelte forfatter på grund af den begrænsede tid.
Fordi emnet ikke er undersøgt af andre, har jeg fortrinsvis måttet anvende egne undersøgelser.

Der er overordentlig meget materiale om nogle forfattere og intet eller næsten intet om andre. Megen børnelitteratur anmeldes udelukkende i materialevurderinger, tidligere lektørudtalelser, til bibliotekerne, samt i ofte kirkelige tidsskrifter, og de er meget vanskelige, ofte umulige, at finde, da de oftest ikke er medtaget i bibliotekernes oversigter over anmeldelser på tryk eller internet.

4. Problemformulering
Som beskrevet i indledningen har jeg fundet et stort og hidtil ubeskrevet materiale om religion i børne- og ungdomslitteratur. Det er min formodning, at en række af disse, nærmere beskrevet i 6. Oversigt over fundne postkristne værker, indeholder, hvad jeg definerer som postkristendom: Anvendelse af kristne begreber eller praksis uden nogen form for kristen overbevisning.

Jeg ønsker at dokumentere en ny udvikling indenfor børne- og ungdomslitteratur ved at undersøge, hvornår fænomenet opstår, hvorfor det optræder, hvordan det viser sig. Jeg vil undersøge, hvilke relevante temaer og motiver det indeholder.
Ud fra en formodning om intertekstualitet, vil jeg undersøge dette, og om der er bibelreferencer. Jeg vil undersøge, på hvilket sekulariseringsniveau, (Bjerg 1988) eventuelle bibelreferencer befinder sig, fordi sekulariseringsniveauet vil dokumentere eksistensen af postkristendom i værket.
Hvordan vil jeg beskrive i afsnit 5 om metoder og teorier.





5. Metoder og teorier
Den første udfordring var at finde de relevante værker. Det lykkedes kun inden for den begrænsede tid ved hjælp af www.bibliotek.dk, som var effektiv. Ved hjælp af Søg i Bibelen[3] var det muligt at placere de mange bibelreferencer og finde antallet af engle.

Jeg har fundet tre frugtbare teorier: Religionssociologi, Svend Bjergs teori om sekulariseringsniveauer og Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster.

5.1 Religionssociologi
Individualisering af religion
Ved at opstille værkerne i kronologisk rækkefølge viser det sig, at alle postkristne værker er fra 1980 eller senere. Jeg vil undersøge, hvorfor.

Det findes der ikke svar på i litteraturteorier, men ved at gå til religionssociologi finder jeg flere undersøgelser af danskernes forhold til religion.

Igennem Morten Thomsen Højsgaards Den tredje reformation – fra statskristendom til google-buddhisme (Højsgaard, 2011) blev jeg opmærksom på, at religionssociologi har en væsentlig del af svaret på, hvorfor postkristendommen opstår.

Morten Thomsen Højsgaard er cand.mag. i kristendomshistorie og historie i 2000 og ph.d. fra Københavns Universitet på afhandlingen ”Netværksreligion: religiøse strømninger i begyndelsen af det 21. århundrede belyst gennem analyser af organiseret, internetmedieret religionsdebat på dansk”. Fagredaktør ved www.religion.dk og derefter Kirke- og tro-redaktør ved Kristeligt Dagblad. 2011 generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. Han har bl.a. redigeret Den digitale kirke (2003) og (sammen med Margit Warburg) Religion in Cyberspace (London, Routledge 2005).[4]

Religionssociologien peger på, at der er tale om en individualisering af religion, hvor den enkelte selv sammensætter sin religion.

Der er foretaget en europæisk undersøgelse, der ud fra spørgeskemaundersøgelser fra 1981, 1990, 1999 og 2008 undersøger befolkningens værdinormer. [5]
Peter B. Andersen er ph.d. og lektor i religionssociologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og har gennem mange år deltaget i den danske del af undersøgelsen. Han konkluderer:

Da der ikke har været en generel nedgang i kristen religiøsitet, må det afvises, at der har fundet
en sekularisering sted. Det, som derimod står tilbage, er en individualisering af danskernes krist-
ne religiøsitet. Danskernes opfattelse af kristendommen er blevet omstruktureret med vægt på
de positive og individualistiske elementer, mens det fælles og ”negative” er blevet valgt fra.
Danskerne oplever i stigende grad, at de selv kan vælge deres religiøsitet og kombinere de religi-
øse elementer uden hensyn til religiøse traditioner og autoriteter. (Andersen, 2011B, s. 94).

Mediebilledet er ændret
Højsgaard anser ændringen i mediebilledet, som han direkte betegner som en medierevolution, som en væsentlig faktor i individualiseringen af religion. (Højsgaard 2011, s. 83-86). 1988 fik Danmark en ny kanal: TV2, og siden er det gået slag i slag med nye TV og radiokanaler og ikke mindst med internettets voldsomme vækst. Efter fremkomsten af blogs, Facebook, Twitter, Wikipedia og alle mulige hjemmesider har også de trykte aviser været tvunget til at deltage og – helst mod gebyr! – komme på nettet. De trykte medier har generelt en nedgang, hvor dog Information[6] og Kristeligt Dagblad går frem..[7]

Langt flere religioner er officielt anerkendt
Danmarks statistik undersøger ikke mere religion i Danmark, men henviser til Aarhus Universitet. Her undersøger Center for Samtidsreligion alle religioner i Danmark. Der er tale om en voldsom vækst; i 1969 var der 10 anerkendte trossamfund, og 2011 var der 125 anerkendte trossamfund i Danmark.[8] Centeret har en meget grundig og interessant gennemgang af alle de forskellige trossamfund.

Kristendomsundervisningen ændres 1975 til kristendomskundskab
1975 blev kristendomsundervisningen i folkeskolen adskilt fra folkekirken[9] og min formodning er, at det medførte et videnstab om kristendom, som også viser sig i de senere postkristne værker.
Denne formodning bekræftes af Hans Hauge i artikel om fantasy og religion

Ydermere virker fantasy for tiden af en ganske bestemt grund. Fordi børn og voksne ved så lidt
om religion. Den trives på grund af uvidenhed og mangel på religiøs forestillingsevne. Samtidig
med at vi fik en indvandring af muslimer, afskaffede vi Bibelhistorien, som er den fortælling, vi
deler med dem. Det var i 1975. Derefter havde danske børn kun danmarkshistorien tilbage, hvor
de før havde haft jødernes også. Efter 1975 voksede uvidenheden om kristendom, og den religi--
øse fantasi tørrede ind (Hauge 2010, s. 13).

At uvidenheden om kristendom voksede, kan jeg tilslutte mig, men at den religiøse fantasi trives udmærket uden for kristendommen fremgår af min undersøgelse af religionstyper (bilag 2).

Udviklingen af religion i de værker, jeg vurderer som postkristne, svarer til den religiøse udvikling i det danske samfund i perioden, som beskrives af Peter B. Andersen og Peter Lüchau

Der har været en udvikling i kristen religiøsitet fra 1981 til 2008, men den har ikke været hverken
entydig eller markant. Sekulariseringsteori forventede en generel nedgang i kristen tro og kirke
gang, men det er ikke sket. Derfor må det umiddelbart afvises, at der har fundet en sekularise-
ring sted i Danmark fra 1981til 2008. Ser man nærmere på omstruktureringen af danskernes
kristne religiøsitet, passer den godt med en religiøs individualiseringstese. Udbredelsen af fore-
stillingen om den autoritære gud er blevet svækket til fordel for forestillingen om en særlig ånde
lig kraft. Kirkegangen er blevet knyttet primært til det nære og familiemæssige snarere end til
det ortodokst kristne. Troen på et liv efter døden er steget, men troen på synden er faldet mar-
kant. Troen på Gud er uændret, og det samme er troen på helvede og paradiset. Det antyder
samlet set, at danskernes kristne religiøsitet er blevet individualiseret. Fokus er flyttet til det
nære, det personlige og det positive. Man går i kirke for at være sammen med sine venner og
familie, og man tror på det, som er ”rart” (et liv efter døden og Gud som en åndelig kraft), mens
det religiøst forpligtende og fordømmende (synd, helvede og en fordømmende Gud) vælges fra.
(Andersen, 2011B, s. 84-85).

Beskrivelsen af, at forestillingen om den autoritære gud er blevet svækket til fordel for forestillingen om en særlig åndelig kraft, er meget dækkende for udviklingen inden for de postkristne børneromaner, hvor Gud er svag og nærmest latterlig, mens der findes stærke åndelige kræfter.


5.2 Svend Bjergs teori om, hvordan det bibelske sprog bliver verdsliggjort gennem 5 sekulariseringsniveauer

Niveau 5: Det bibelsk-religiøse sprog betragtes som ligegyldigt, fordi det er en anakronisme.
Niveau 4: Ironi tager overhånd; det religiøse sprog bruges antikristeligt.
Niveau 3: Man forholder sig (positivt eller negativt) til den bibelsk-religiøse tradition. Det bibelsk-religiøse sprog optræder nu primært som citat – dette indebærer en fremmedgørelse, en afstandtagen.
Niveau 2: Efter oplysningstiden bliver det kristne sprog almenreligiøst.
Niveau 1: Det bibelsk-kristne sprog fungerer intakt. Det skaber en sprogverden, som den kristne ser og handler ud fra.
(Bjerg 1988, s. 42-44)

Ved at undersøge værkernes placering i Svend Bjergs 5 niveauer over bibelreferencers sekularisering viser det sig, at den alt overvejende brug af Bibelen – hele 26 gange - foregår på niveau 5.

Periode	Antal værker	Sekulariseringsniveau 1	Sekulariseringsniveau 2	Sekulariseringsniveau 3	Sekulariseringsniveau 4	Sekulariseringsniveau 5
1980-1989	6	0	0	2	2	2
1990-1999	17	0	0	6	3	8
2000-2009	13	0	0	2	1	10
2010-2011	7	0	0	0	1	6
I alt	43	0	0	10	7	26

Niveau 1 og 2 er ikke fundet. Sekulariseringsniveau 4 er ikke meget anvendt; ironi kræver, at såvel forfatter som læser kender det, som man ironiserer over, og kendskabet til kristendom bliver generelt mindre.
Værkerne er oplistede efter udgivelsesår med sekulariseringsniveau i bilag 3. Her kan man se udviklingen.

5.3 Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster.

Intertekstualitet
Ved at undersøge værkerne bliver det klart, at der mange steder er tale om en hypertekst, der bygger på en underliggende hypotekst, et begreb Genette benævner transformation. Derfor vil jeg undersøge dette nærmere ud fra Genettes teori herom (Genette Palimpsests, 1997, s. 5).

Da undersøgelsen har måttet begrænses til værker af danske forfattere, er det desværre ikke muligt at belyse det meget vigtige samspil mellem dansk og udenlandsk og oversat litteratur.

Hypotekst Bibelen
I en undersøgelse af postkristendom i litteratur er brugen af Bibelen et af de vigtigste elementer, fordi Bibelen er et grundelement i alle kristendomsformer.
Bibelen er hypotekst i mange af romanerne; en stor del har direkte bibelreferencer og allusioner. Forfatteren kan være bevidst om hypoteksten, men den kan også være en del af den ubevidste kulturkristendom.
En nærmere undersøgelse findes i 9. Religiøse motiver.

Hypotekst værker
En del af værkerne har hypotekst, en del har ikke. Under hvert værk er den fundne hypotekst anført. Da den efter min vurdering ikke er relevant for emnet postkristendom, vil den ikke blive nærmere behandlet her.

6. Oversigt over fundne postkristne værker
Her oplistes de fundne postkristne værker med nøjagtig bibliografisk beskrivelse og min begrundelse for at medtage hvert enkelt værk. Relevante temaer og motiver, sekulariseringsniveau og eventuel intertekstualitet er undersøgt. Resuméerne er af pladshensyn koncentreret om de handlinger, der er relevante for undersøgelsen. De oplistes kronologisk for at gøre det muligt at undersøge, om der sker en udvikling i løbet af de 31 år, og i så fald hvilken. Under bilag er værkerne anført alfabetisk efter forfatter.

1980-1989
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s.
Resumé:
Hovedpersonen Bjørn har mistet sin mormor, som har fortalt ham om Jesus. Han spørger nu: Hvor er mormor? Hans forældre har lært ham, at der ikke findes noget paradis. Han kravler ned i en stendysse og kommer derigennem ud på en tidsrejse til stenalderen. Her møder han døden, der kan se, at han er for ung til at dø, og lader ham gå. Han får af dødsgudinden Hel at vide, hvordan han finder sin mormor og begiver sig på vej. Han møder et helvede stærkt inspireret af Dante og finder sin mormor i skyggernes land. Hun forsvinder, da han kommer til at græde, for gråd er liv og udsletter skyggerne. Han møder Jesus, som fører ham ud og hjælper ham hjem til sine forældre.
Tema(er) Døden
Motiv(er) Hel; helvede; Jesus; skyggernes land
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst Dante Den guddommelige komedie
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Der er kristne træk: Han beder Vorherre om brød og får det, og Jesus siger ”Jeg var med dig overalt”
Trods dette vurderer jeg Griseøjet som postkristen, fordi Jesus kunne erstattes af hvilken som helst anden redningsmand; han redder Bjørn, men lader mormor forsvinde i skyggernes land. Der er helvede og skyggeland, men ingen himmel, ingen frelse. Helvede hører til klassisk kristendomsopfattelse, men altid sammen med himmel; skyggelandet er ikke kristent. Jesus siger, at han kun eksisterer, hvis Bjørn tror på ham.

Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.
Resumé:
Med forvarsel i Lukas’ varsel om de sidste tider er her en rablende roman, en allegori over varslet. Seks store børn bor i en lille by, drengen Vimmer bliver synsk, og så går det ellers derudad. Den onde i romanen er borgmesteren, der koncentrerer sig om at være borgmester og er ligeglad med sine børn, i den grad at hun har bortadopteret sin første søn, Johnny, der er blevet handicappet. Hans far er kidnappet og ligger i lænker under rådhuset. De voksne står i løse forhold til hinanden, så alle børnene er i familie, selv om de ikke ved det. En mor foretager utallige selvmordsforsøg i fortvivlelse over at være blevet fyret af samme borgmester. Hendes søn betaler til sidst en mand for at dræbe hende, men han bliver selv skudt af borgmesterens elsker, som hun igen skyder. Moderen bliver rask og afslører, hvordan det hele hænger sammen. Johnny har i flere år sparet sammen til et kæmpeforstærkeranlæg, og ved hjælp af det får han nu byen til at brase sammen. Borgmesteren og Johnny bliver dræbt, faderen bliver befriet, men dør. Nu skal børnene begynde forfra.
Tema(er) døden; skyld - straf; forløsning; kærlighed
Motiv(er) apokalypse; astronomi; astrologi; Bibelen; de sidste tider; magt; mord; selvmord; synskhed
Bibelreferencer Lukas 21:26-28; Matt. 24:12; Salmernes Bog 149: 5-9
Sekulariseringsniveau 3
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Apokalypsebegrebet bruges som afsæt til en god historie uden nogen sammenhæng med kristendom

Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen. 123 s.
Resumé:
Et eventyr i et pseudomiddelalderligt miljø. 11.november – Sankt Mortensdag – bliver en lille landsby ramt af en giftsky, der ødelægger alle marker, så folk dør på stribe af sult og må sælge alt, hvad de ejer. På toppen af kirketårnet er en 3 m. høj Jesusstatue af rent guld, der græder over tilstanden. Ved Sankt Hans, forsvinder giftskyen, men alt er ødelagt, og tre brødre – præsten Allehelgen og hans to brødre Allevegne og Allemand vil redde sig ved at bortføre og sælge statuen. Men tre nonner forsvarer den i døgnvagt, og det lykkes derfor ikke. En fattig mor Margarita og hendes datter Liv har spist deres sidste fisk og venter nu på at dø. Liv spørger, hvordan man kommer i himlen, og Margarita forklarer, at den finder man på kirkespiret med statuen. Bare længere oppe. Det lykkes Liv at klatre uset derop, og hendes mor finder hende. Jesus græder, og de bliver ved med at tørre hans øjne. De kommer uskadt ned, og nu begynder en lang række mirakler: Regnen falder endelig; de finder guldstykker, græsset vokser igen og mange flere. Det største mirakel er spirende næstekærlighed. Imens lykkes det de tre brødre at stjæle statuen, men den bliver knust og viser sig kun at være forgyldt. De skjuler sig og bliver fundet døde med tre døde rotter, deres sjæle, ved siden.
Tema(er) livet og døden; næstekærlighed
Motiv(er) mirakler; grædende madonna;
Bibelreferencer Johannes Åbenbaring;
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Al brug af bibeltekst, bøn, gudstjeneste er set ude fra og har ikke betydning for personerne

Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst. 64 s.
Resumé:
Drengen Just har mistet sin veninde Rebekka, som døde og blev begravet for en måned siden. Nu har han kun tomheden og stilheden. Og dog: Rebekka kommer til ham som en engel og tager ham med ud i universet, hvor han oplever ekstrem kulde, hede, mørke og angst. Rebekka forvandler sig fra at være en ganske ung pige til at blive ældre og ældre og minder om Justs elskede, døde mormor. Han møder døden og opdager, at den er en engel, som vil følge ham det sidste stykke. Og så er han pludselig tilbage på jorden. Nu er han i stand til at gå ind på kirkegården og forløse sin sorg i gråd.
Tema(er) angst; ensomhed; forløsning; Guds eksistens; liv – død; sorg; vrede
Motiv(er) engel
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Sigsgaard Palle alene i verden
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Den døde Rebecca forvandles til en engel uden nogen forbindelse med kristendom.

Strandvad, Anne (1988): Rejsen til himmerige. København, Gyldendal. 148 s.
Pigen Katrine lever med sin familie i et fattigt svenskpræget landbomiljø. Pigen Ellinor er dødsmærket af tuberkulose på jagt efter sin døde far i Himmeriget; hun bliver optaget i familien indtil sin død, og de to piger bliver uadskillelige. Efter døden drager de to piger ud for at finde faderen. En færgemand sejler dem over til spøgelsernes dal, en form for skærsild. Derfra kommer de videre til Himmeriget og møder faderen. Kun gennem kærlighed kan man komme i himlen. Der er dejligt, men Katrine har ikke levet sit liv endnu og vender hjem til jorden og sin familie.
Tema(er) Gud er kærlighed; liv – død; sorg
Motiv(er) engle; Gud; Jesus; færgemanden Karon; paradis; spøgelser
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 3
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Her blandes svensk luthersk kristendom med en spøgelsesvariation over katolsk skærsildslære og med græsk mytologi; Jesus viser sig i himlen som korsfæstet, ikke som opstået.

Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. Roman. København, Dansklærerforeningen. 71 s.
Resumé:
Serafina er en førpubertetspige i Italien omkring 1900. Serafina er også navnet på en ensom italiensk middelalderlig barnehelgen. Hun bor hos sin mor og lillebror, hendes bøssefar er rejst til Argentina og hun savner ham meget. Hendes mor interesserer sig kun for sin rige elsker og tager sig ikke meget af den ensomme Serafina. Hun går i en dyr privatskole drevet af nonner og får en traditionel katolsk opdragelse. Da hun forsvarer udviklingsteorien i skolen, bliver hun straffet for det.
En nat møder hun en skytsengel, der bliver hendes ven. Han er i stand til at forvandle sig til forskellige dyr og karakteriseres som hverken engel, menneske eller djævel, men en ”levende skabning”. Han kæler med hende i hendes seng, foreslår hende at blive en heks, svigter hende, da hun søger guldmønter for at få sin far hjem, og giver hende dyre gaver. En af dem bliver – uden at hun forstår det – brugt til at betale for tjenestepigens ulovlige abort.
Serafina vil ofre sine fletninger til Jomfru Maria for at få sin far hjem, men på vej til ofringen 15. august – på festen for Marias optagelse i himlen -tager skytsenglen Serafina med på en flyvetur ind i himlen; hun ved, at hun vil komme tilbage og aldrig være bange mere.
Tema(er) angst; kritik af katolicismen; kærlighed; savn
Motiv(er) fantasivenner; forvandlinger; helgener; Jomfru Maria; nonner; skytsengel
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Alt, der har med kirke og tro at gøre, skildres ironisk. Skytsenglen er en blanding af det traditionelle skytsengelbegreb og en mærkelig skabning,, der er i stand til alle mulige forvandlinger.

1990-1999
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse. København, Fremad.  127 s.
Resumé:
To slavebørn oplever den heftige regn og oversvømmelserne. Det lykkes dem at undslippe syndfloden som blinde passagerer hos Noah i arken.
Tema(er) de to børn redder hinanden ved at hjælpe hinanden
Motiv(er) Syndfloden/Noahs ark
Bibelreferencer 1. Mosebog, kapitel 6-9
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Fortællingen om syndfloden og Noahs ark er en spændende og velfortalt historie uden nogen henvisning til, at Gud if. Det gamle Testamente har påbudt Noah at bygge den ark.

Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 69 s.
Resumé:
1. december stikker den lille dreng Slemme Slambert hjemmefra, fordi familien er utilfreds med, at han har spist alle julekagerne. Han møder en engel, Guds lillefingernegl, som også er smidt ud fra himlen, fordi han lavede for mange gale streger. Han må ikke komme hjem igen, før han har gjort noget af kærlighed. De følges så ad og oplever meget; det bedste er, at Slemme Slambert finder et dukketeater og spiller for alle, der vil se det. De søger at komme til at gøre gode og kærlige gerninger, så de kan komme hjem, og overskrifterne er formulerede som ti englebud om det. Til jul kommer de begge to hjem – de har virkelig prøvet at gøre kærlige gerninger, og det er lykkedes for dem.
Tema(er) at blive et kærligt menneske
Motiv(er) engle; gode gerninger; jul; de ti bud
Bibelreferencer Engle 1. Mos. 3, 24; 2.  Mosebog 20:2-17
Sekulariseringsniveau 3
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Mennesker kan blive engle.

Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal.   
Resumé:
20 begivenhedsrige timer i den 14-årige Victors liv. Han skal konfirmeres, selv om han ikke tror på Gud og ikke vil. Han er meget musikalsk, og hans mor nærmest indoktrinerer ham med Albinoni. Han er senere udviklet end de andre i klassen og ønsker sig brændende at få de mandige hår. Da han ser et stjerneskud bliver ønsket omgående opfyldt, desværre i form af at han bliver forvandlet til sin hund Albin – opkaldt efter Albinoni -, som bliver forvandlet til ham. Nu lever Victor mellem to verdener, den jordiske, hvor han er hund, og den himmelske, hvor han oplever Gud, Jesus og Helligånden og en mængde bibelske personer leve et profant menneskeligt liv, hvor Jesus må tage ned på jorden for at anskaffe en lang række nødvendighedsartikler - vigtigst en plakat med den usædvanligt barmfagre stripper Chesty Morgan, som Victor har. Derfor møder han Jesus, som gør ham til menneske igen.  Efter i et mareridt at have mødt Jesus på vej til at blive korsfæstet møder Victor igen Gud, der tager ham med til at forretningsmøde med Satan (Lucifer, kaldet Lucy) i helvede. Uden pause følger nu en tidsrejse til Venedig 1671, hvor han skal døbes som barnet Tommaso Albinoni. Men hans trængsler er ikke forbi: Han møder en bitter Jomfru Maria, der bestemt ikke er tilfreds med Guds planer for hende. Hun sender ham tilbage til Søborg efter en Diorparfume, som han glemmer, men i de tyve timer, han er hjemme, lykkes det ham at spille guddommeligt som Albinoni selv. Han møder Camilla igen, men da de vil elske for første gang går hans krop i mange stykker; han vågner op i Auktionen for granulerede reservedele, som Jomfru Maria havde truet ham med. Her får han en død krop fra faldskærmssoldat og kommer i krig. Lykkeligvis ender hans faldskærmsudspring i æbletræet i hans egen have.
Victor bliver hund, Jesus, Albinoni, faldskærmssoldat, men han vil kun være et: sig selv. Og det bliver han så til sidst, og han møder kærligheden hos Camilla. 
Tema(er) at finde sig selv
Motiv(er) Albinoni; Gud; Helligånden; helvede; himlen; Jesus; Jomfru Maria; konfirmation; krig; Satan/Lucifer
Bibelreferencer korsfæstelsen Luk. 23: 18-49; lignelsen om vingårdsmændene Matt. 20: 1-16
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Kristne motiver som Gud, Jesus, himmel og helvede, engle, gammeltestamentelige figurer som Adam og Eva, Moses m.fl., Jomfru Maria, korsfæstelsen bliver brugt efter behag i en rablende historie om den 14årige Victor, der vil finde sig selv midt en kaosagtig pubertet.

Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Mallings 138 s.
Resumé:
En ung mand søger at finde meningen med sig selv og livet og seksualiteten; han går i gymnasiet og føler sig anderledes end alle de andre. Han er fortvivlet over at frygte at være ramt af sclerose som sin far, der døde, da han var lille. Efter tre forvarsler finder han pludselig en lille tilskadekommen pigeengel i sit værelse. Han finder trøst i at isolere sig sammen med hende, som ikke stiller krav til ham. Da hans mor har søgt hjælp og er ved at bryde døren ind til hans værelse, oplever han sig som lig med englen, og de sætter sig nøgne i vindueskarmen, klare til at flyve ud i natten, når de voksne trænger ind.
Tema(er) at finde sig selv
Motiv(er) engle; døden
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Barrie: Peter Pan
Begrundelse for at medtage bogen/bøgerne under postkristne bøger
Her er en kvindelig engel med en tydelig seksualitet, der ikke er farlig, fordi hun kun har størrelse som en seks-syvårig.

Jensen, Louis (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.
Resumé:
Martins forældre har ladet ham – uden at vide det – slå sin elskede hund Trofast ihjel med rottegift. Han er fortvivlet, men om natten får han besøg af en lysengel, der lover ham, at Trofast kan blive levende og få sin sjæl igen. For at det kan lykkes, skal han først koge skelettet helt rent og sætte det på hjul og tage ned til narren i den store by, for der er dens sjæl. Og der skal være lys i dens øjne om natten. Martin gør det; han møder onde og gode, bliver bestjålet og gennembanket og hjulpet af unge og gamle og finder en gammel dame, der hjælper ham, død i sin seng. Nogle hævder, at sjæle ikke findes. Martin oplever en teaterforestilling med samme plot (og Louis Jensen skrev selv en teaterforestilling om det før bogen); der bliver hunden levende ved narrens hjælp, men da han efter forestillingen opsøger narren, skuffer han Martin ved at fortælle, at det kun var teater, det kan ikke lade sig gøre. Og alligevel: en kæmpekat tager ham med til Sjælenes rum, og her finder han Trofasts sjæl blandt millioner af døde sjæle. Den kommer tilbage til skelettet, og Trofast bliver levende. Martin vælger nu at gå hele vejen tilbage til sit hjem og møde alle dem, han talte med, og han vil alligevel gå hjem til sin far og mor, skønt de svigtede ham så frygteligt.
Tema(er) det gode – det onde; døden; forældresvigt; kærlighed; tilgivelse;
Motiv(er) djævle; engle; sjæle
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Dante Den guddommelige komedie [sjælene i underverdenen]; Orfeus;
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engle og sjæle behandles som emner uden forbindelse med nogen form for kristendom.

Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s.
Resumé:
Sahras forældre er jødiske slaver, og hun bliver solgt fra dem som 7-årig til en slaveskole. Her møder hun den unge slave Agrippa, som bliver solgt videre. Sahra bliver solgt til den tidligere slave Helena, der nu driver sit eget bordel. Børnejægeren, der sælger børn, beklager sig over, at en mand, der hedder Jesus, får folk til ikke at ville sælge deres børn mere. Agripppa bliver fængslet sammen med Johannes Døberen og oplever, at han bliver halshugget, mens det lykkes Agrippa at stikke af. Men Shara bliver fanget og Agrippa af alle skal bringe hende til børnejægeren. De stikker af og kommer til Mirjam i Magdala, som hjælper dem, men børnejægeren dukker op igen; en ven forklædt som troldkvinde skræmmer ham dog bort. De hører senere, at børnejægeren har mødt Jesus og er holdt op med at sælge børn. Jesus siger, at alle er lige og skal elske hinanden. Hans forældre sørger over deres umulige søn. Jesus bliver fængslet og korsfæstet – Agrippa møder ham aldrig. Saulus forfølger de kristne - Peter dukker derfor op hos Sahra på flugt; han giver gralen til Sahra, som begraver den i sand under sin videre flugt. Sahra og Agrippa bliver forelskede og venter deres første barn.
Tema(er) godt – ondt; kærlighed; sorg;
Motiv(er) Gral; Herodes; Jesus; Josef; Maria; loven; Saulus
Bibelreferencer flugten til Egypten; Herodes; Jesus; Johannes Døberen; korsfæstelsen, Peter; Saulus
Sekulariseringsniveau 3
Anden hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Jesus og de første kristne er set absolut udefra som brikker i en god historie. Gralen er et gnostisk træk.

Haller, Bent (1993): Neondrengens profeti. København, Høst. 168 s.
Resumé:
Niårige Sara bor sammen med sin lillebror David og sin dybt alkoholiserede far i et hårdt miljø præget af stofmisbrug. En dag møder en lysende dreng – hun har drømt om ham tidligere og kalder ham Neondrengen. Han bebuder hende, at på sin tiårsfødselsdag vil hun føde en dreng – og det gør hun, stadig som jomfru. Drengen hedder Sølnvan/ Navnløs og vokser ufattelig hurtigt. Han lever tre år, svarende til de tre år, Jesus vandrede rundt og prædikede sit evangelium.
Nat efter nat ser Sara en enhjørning og ørn. De passer på Sølnvan sammen med Neondrengen og beskytter ham mod den slange, der dukker op og truer både ham og de andre.
Pludselig vokser der et æbletræ, hvis frugter gør alle glade. Fuglene synger om natten. De håbløst syge liver op, hele kvarteret ændrer sig.
En mand, Peter Kluk, har en høne, han lærer at gale. Den galer tre gange og bliver til sidst korsfæstet som advarsel af nogle rockertyper, der har problemer med, at folk er blevet venlige og ikke køber stoffer mere.
Sølnvan vil holde en fest; han holder den sidste nadver med pølsehorn og sodavand; derefter forvandles verden, æbletræet visner, enhjørningen og ørnen er forsvundet. Sølnvan bliver myrdet af en lejemorder og forsvinder sporløst. Slangen forsvinder også. Alt bliver det gamle igen med druk og stoffer. Efter Sølnvans død venter hans nærmeste på, at han skal komme tilbage. En nat bliver Sara vækkes af lys og fuglesang og opdager, at ikke Sølvnvan, men Neondrengen er kommet tilbage.
Tema(er) livet og døden; kærlighed
Motiv(er) hane; lejemorder; lys; slange; æbletræ
Bibelreferencer bebudelsen; den sidste nadver; hanen galer; Jesus helbreder de syge; Judaskys; slangen vise; mænd; æbletræet
Symboler enhjørning Jomfru Maria Kristus; slange; ørn Johs evangelist Johannes Åbenbaring 4:7
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Neondrengens profeti.er en allegori over Jesu liv og død. Den inddrager æbletræet og slangen fra skabelsesmyten og ændrer æblet til at være livgivende. Neondrengen er en sekulær engel. Der er sekulære versioner af bebudelsen, fødslen, nadveren.

Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.
Resumé:
Gud og Satan er enige om, at da de sendte en person, Jesus, til jorden, gik det ikke så godt. Satan ønsker, at de prøver igen og denne gang sender en ond satan og en god engel til den; de skal så søge at vinde menneskene for enten det gode eller det onde. Gud finder en lille englepige, der kravler rundt i kundskabens træ og spiser af det. Satan finder drengen Pok, der hele tiden kommer til at gøre noget godt. Englepigen bliver ond og djævledrengen god. De bliver så sendt ned til jorden, midt i borgerkrigen mellem serbere og bosniere i 1991, som er aktuel på udgivelsestidspunktet. De oplever voldsom forfølgelse, men bliver sammen med en muslimsk familie af FN hjulpet først til Tyskland, så til et asylcenter i Danmark. Men Satan er ikke tilfreds, de bliver oven i købet, forelskede, og ender med at være dømt til at bo på en øde ø med deres søn Pok. Da han bliver 14 får han fortalt historien og han vil til menneskenes land.
Det er svært at begå sig, når man ikke er et menneske og slet ikke en rigtig dansker, nærmest en alien. Til sidst finder han dog sig selv som et menneske med godt og ondt og mulighed for venskab og kærlighed.
Tema(er) at finde sig selv
Motiv(er) den brændende busk; djævel; engel; godt og ondt; Gud; Job; kundskabens træ; kærlighed; Lucifer; paradis; Satan
Bibelreferencer den brændende busk; djævel; engel; Gud; Job; kundskabens træ; kærlighed; Lucifer; paradis; Satan
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Gud og Satan/Lucifer skildres som krakilske mennesker. Alle referencer til Bibelen eller kristen tro er udelukkende med som en del af plottet. Englen er en sød pige.

Jensen, Louis (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Resumé:
Peter er droppet ud fra universitetet, hvor han læste astronomi, og arbejder nu på en café; han måtte holde op, fordi han ikke var færdig med at bearbejde frygtelige begivenheder ti år før: Efter at hans far havde fundet en anden og forladt familien bliver hans mor alkoholiker. En aften beder hun om Peters hjælp til at holde op, men han svigter hende, fordi han vil hjælpe en anden sammen med pigen Liv, som han er forelsket i. Alene falder hun ned af kældertrappen og dør, skønt han kommer hjem, finder hende og prøver at redde hende. Peter forbander sig selv, fordi han svigtede sin mor; han springer ud fra et tårn, men overlever. Liv læser kærlighedens lovsang for ham på hospitalet. Her læser han også for første gang en bog, hans mor har skrevet om en fantastisk by Utopia; hun drømte om et andet liv. I den finder han en engel, hun har tegnet, Azkhiel. Den træder ud af bogen og rører ved ham. Senere ser han den i sneen på pladsen foran caféen, den aften, hvor han første gang møder Vil. Nu, 10 år efter, kommer Azkhiel igen. Han fortæller Peter, at ingen har gjort noget forkert, og lader ham holde ubetinget af sin far og sine to søskende. Han mister pigen Liv, men i syv nætter møder han pigen Vil på caféen, og nu møder han kærligheden.
Tema(er) At finde sig selv; godt – ondt; liv; døden; kærlighed; skyld; svigt; utopi
Motiv(er) engle; Gud; sex; skytsengle
Bibelreferencer Kærlighedens lovsang (1. Kor. 13)
Sekulariseringsniveau 3
Anden hypotekst William Gibson; Thomas More Utopia;
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Englen er ikke-kristen. Der ikke tale om tilgivelse, men om at ingen har gjort noget forkert.

Roholte, Dorte (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum. 88 s.
Resumé:
Mie bor i en lille dansk by; hun går i 7. klasse og skal snart konfirmeres, for det skal alle de andre. Penneveninden Freja, som hun aldrig har mødt, er en vigtig person i Mies liv. De har begge pyntet på deres liv, sådan som de formoder veninden vil synes det er bedst. Derfor panikker Mie noget, da hendes forældre har inviteret Freja med til konfirmationen. Men de bliver venner. Selve konfirmationen betyder intet.
Tema(er) forelskelse; venskab
Motiv(er) konfirmation
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Folkekirken er begrundelsen for at Mie skal konfirmeres, men kristendom har ingen som helst betydning, hverken for hende eller for familien.

Haller, Bent (1998): Legenden om drengen med det lange hår. 24 fortællinger i december. København, Høst. 96 s.
Resumé:
En gammel nordisk nisse fulgte for 2000 år siden en udsædvanlig stjerne på himlen og endte ved en fødsel i en stald i Mellemøsten. Han kommer igen seks år senere for at besøge drengen. De forbereder sig så på julen, drengens fødselsdag, med en blanding af elementer fra nutid og fortid, fx ofring i det jødiske tempel, sprællenisse, julemanden Nikolaus (der allerede er med fra fødslen), juletræ og juleand. Juleaften forsvinder drengen for øjnene af alle dem, der er samlede til julefest – og samtidig er Maria ved at føde igen i stalden – det minder om en genfødsel.
Tema(er)jul; oldnordisk jul
Motiv(er) engle; Jesus; Josef; julekalender; livstræ; Maria; Nikolaus; Odin; syndebuk; Thor
Bibelreferencer Jesu fødsel; Jesus; Maria; Josef; hyrderne; stjernen
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst nordisk mytologi
Begrundelse for at medtage den under postkristne bøger:
Elementer fra juleevangeliet er brugt ganske frit og helt uden nogen kristen betydning.

Jørgensen, Mette Brunhøj (1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Resume:
Gud har bestemt, at Oline skal blive født, og den gamle ærkeengel lærer hende alt, hvad han kan, mens hun er i sin mors mave. Men hun mangler en skytsengel, og dem er der mangel på. Derfor får den lille begynderengel Vini lov til at blive det. De oplever meget, besøger bl.a. Olines bedstemor, der venter på hende hos Gud, og de møder en skovtrold. Vini redder Oline ud af flere farlige situationer og passer på Oline resten af hendes liv.
Tema(er)døden; liv efter døden
Motiv(er) skytsengel
Bibelreferencer ikke fundet 
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger
Engle og alfer, nisser, trolde o.l. sættes i samme kategori: Usynlige væsener.



Jensen, Louis (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.
Resumé:
Drengen Albert finder i skoven en nøgen mand, der er kløvet igennem i to dele af et sværd. Den ene halvdel ligger i en sø, det er den med hjertet. Den anden halvdel - med et sort øje - går med Albert hjem og gemmer sig i skuret. Han hævder, at halvdelen i søen er ond, og at Albert skal dykke ned og tage hjertet for at uskadeliggøre ham. De pakker det bankende hjerte ind og drager til byen. Ved hjælp af en stjålet kasse med bogstaver bliver han hel igen - når han staver A R M, får han en arm igen og så fremdeles. De har taget sværdet med, og med det kan de dele alt i to dele. Er det mennesker, begynder de straks at bekæmpe hinanden. Alfa og Omega er levende væsener, der fra nu af følger og hjælper ham.
Manden hævder at have en god sag. Han dræber en kvinde, som han siger, er modstander af den. Manden hævder at være Gud. Han dræber også en anden kvinde, fordi hun dræber børn, og Alberts forældre. Manden siger, at der en stjerne for ethvert menneske, den er det gode, som mennesket vil.
Albert prøver sværdet og opdager, at han kan blive rasende og ond, men han møder også kærligheden hos pigen Åse, der nærmest fungerer som hans skytsengel, og usynlig kærlighed hos usynlige væsener. Det lykkes at stikke af fra den onde halve mand og at hjælpe hans anden halvdel op fra søen, men han ikke få hjertet i gang uden sin halvdel. Den kløvede mand leder efter et sted, han ikke kan huske, og Albert, Åse og en lille mand og en lille kone, Alfa og Omega fra bogstavkassen, tager med ham ud på havet. En bog falder ud af hjertet på den kløvede mand. Den handler både om dejlige engleskikkelser og en ufatteligt ond person beskrevet men allerhelst tømmer han menneskenes hjerter for kærlighed, så de i stedet kan fyldes med bitterhed og had. Så de selv kan ødelægge hinanden og verden.
Pludselig møder de et kæmpetræ, de skal op i det, siger manden, og den hjerteløse mand kommer kravlende op til dem efter bogstaverne. Albert nægter ham dem, og så forvandles træet til et stjernetræ, der står på en grøn slette, og de andre spærres inde i en gennemsigtig frugt. Albert kravler derned og møder seks talende bogstaver, bogstaverne i hans eget navn. Bogstaver, ord og sætninger slås nu. Så Albert går videre og kommer ind i Paradisets have. Her møder han Gud, der forklarer ham, at problemet er, at kærligheden forsvinder. Og Gud havde sendt sin kerub ned til verden for at forsvare den mod den onde mand fra hjertebogen. Det er keruben, der bevogter paradiset, der har kløvet ham. Til slut mærker Albert Guds engle, dem han tidligere har oplevet som usynlige væsener, vind og luft. Han kommer hjem – og nu skal han til at hjælpe Gud, hvordan skal han først finde ud af. Gud siger, at fordi Alberts kærlighed er så stor, kan han hjælpe Gud.
Tema(er) godt og ondt; kærlighed
Motiv(er) Alfa - omega; bogstaver; engel; Gud; hjerte; kerub; lys; stjerne; sværd;
Bibelreferencer Kerub 1. Mos. 3:24¸; Kundskabens træ 1. Mos. 2-3; Johannes Åbenbaring 22:13
Sekulariseringsniveau 3
Anden hypotekst H.C. Andersen
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engle og motiver fra Bibelen anvendes frit uden kristen sammenhæng.

Kvist, Hanne (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum. 143 s.
Resumé:
Jon får en lillesøster med små vinger - Liv. Han elsker hende højt, men forældrene bryder sig ikke om hende og lader ham passe hende, indtil de sælger den fem måneder gamle baby til institutionen Børnetjenesten. Jon drager ud og leder efter hende og får heldigvis hjælp af chaufføren Michum – uden ham var det ikke lykkedes. Sølvhjelmen er en plastikhjelm, som altid får Liv til at le. På Børnetjenesten finder han mange andre små børn med vinger – og et rum med mange sakse, hvor vingerne skal klippes af, før børnene bliver videresolgt. Det lykkes Jon og Michum at redde Liv og befri de andre børn, der flyver bort over trætoppene.
Tema(er) forældresvigt; kærlighed
Motiv(er) engle
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Børnene har englevinger, men det er den eneste sammenhæng med nogen form for kristendom.

Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.
202 s.
Resumé:
Den 12-årige pige Liv ligger bevidstløs på hospitalet efter en rideulykke. Her drømmer hun om den russiske fyrstedatter Tatiana, der flygter med sin familie fra bolsjevikkerne til Danmark i 1917. Tatiana er ligeledes udsat for en ulykke og bliver behandlet på et ortodokst nonnekloster, der skildres meget negativt. Hjulpet af stalddrengen Misja kommer hun til Danmark. I en seng ved siden af Liv, kun synlig for hende, ligger Rosina, begge pigernes skytsengel. Hun har i Rusland – i det samme kloster - mødt en engel, der fortalte, at hun skulle hjælpe de syge og fattige og at hun skulle hjælpe to piger. Liv forstår ikke sine drømme, men får dem forklaret af en veninde, der også belærer hende om reinkarnation. Liv bliver rask og ønsker sig at komme til St. Petersborg, en tur som hele familien tager på i næste bind Hjælp mig Rosina.
Tema(er) reinkarnation
Motiv(er) drømmerejser; drømmetydning; engle; helbredelser; klosterliv; reinkarnation; skytsengle; ud-af-kroppen oplevelser
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engle/skytsengle spiller en væsentlig rolle uden forbindelse med nogen form for kristendom.

2000-2009
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst. 147 s.
Resumé:
Ud af intet opstår et væsen, som straks deler sig i Alfa og Beta, der er demiurger og skaber verden. Mørket er en fjende, æblerne fra kundskabens træ giver dem kundskab. De skaber en helbredende slange. Alfa – hannen - vil i jalousi dræbe slangen. De skaber et menneske, en kvinde, som ikke må spise af kundskabens træ. Manden Adam skabes og må heller ikke spise af kundskabens træ. Guderne har skabt menneskene i deres eget billede.  Menneskene er uvidende og derfor onde, de dræber deres egne børn og dræber dyr for sjov. Derfor lader Beta dem spise af kundskabens træ, for at de kan lære at blive mennesker. Alfa er rasende over det og bringer i vrede ondskaben ind i verden. Nu oplever Adam og Eva uddrivelsen af paradiset og en parallel til Guds seks skabelsesdage og hviledag. De får løfte om at blive genfødt i gudernes dal. Beta tager bolig i en udslukt stjerne, der får lys igen og bliver til stjernen Lucifer.
En mand har taget magten over menneskene og kalder sig gudekonge; han vil erobre kundskabens træ og fordrive Alfa. Beta opsøger Alfa for at de skal kunne smelte sammen igen og menneskene blive frelst, men han afviser hende. Gudekongen drager ud i haven for at udrydde Alfa, som i vrede over det ødelægger jorden og fremkalder en syndflod for at straffe menneskene. Beta finder to overlevende børn og vil hjælpe dem, så jorden kan blive befolket igen. Hun lærer dem alle ord, der findes, og derfor kan de nu genskabe verden. Det gør de så ligesom Gud i 1. Mosebog på seks dage og holder derefter en hviledag. Verden er nu genskabt uden nogen gud.
Tema(er) Guds eksistens
Motiv(er) Adam og Eva; skabelsen; kundskabens træ 1. Mos. 2-3; satan/Lucifer; uddrivelsen af paradiset; helvede; Syndfloden/Noahs ark; liv efter døden
Bibelreferencer Syndfloden/Noahs ark 1. Mos.:6-9; Johannes Åbenbaring 21:7
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Alfa Beta er klart gnostisk i sin beskrivelse af Gud som samtidig god og ond – dualistisk. Der er ingen gud til. Verden skabes af demiurger. Kvinden skabes først og fordømmes til at blive Satan; den kristne satan er en falden engel. Kendte fortællinger fra Det gamle Testamente – verdens skabelse, uddrivelsen af paradiset, Syndfloden/Noahs ark bruges uden forbindelse med den kristne brug af disse fortællinger

Jensen, Louis (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Resumé:
Surrealistisk fortælling om drengen Arthur, der bliver viklet ind i en kamp mellem det gode og det onde, vist gennem kampe mellem den onde og den gode hånd. Den onde hånd bortfører hans mor; Arthur drager ud for at redde hende og oplever mange fantastiske ting undervejs. Han finder sin fangne mor; Ond-Hånd vil slå Arthur ihjel, men moderen redder ham og bliver selv dræbt. Han har kun hendes hjerte tilbage. Han møder Guds hånd, Guds mund, Guds ben, Guds øje på rejsen og til slut møder han også Gud i et kort glimt, og det giver ham glæde i sorgen. God-Hånd kan ikke dræbe Ond-Hånd, han er udødelig, men han bliver begravet i en brønd, og hver dag giver Arthur den et lille stykke af sin mors hjerte, det tæmmer den.
Tema(er) kærlighed, glæde-sorg; godhed – ondskab
Motiv(er) god hånd; Gud; ond hånd;
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst E.T.A. Hoffmann
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Gud er et gennemgående motiv uden nogen forbindelse med kristendom.

Jørgensen, Hanne (2001) Min far er en engel. Ill. af Winnie Meisler. Valby, Borgen. 
87 s.
Resumé:
Sofie er 11 år, da hendes far får kræft og dør efter en lang og hård sygdomsperiode. Optakten er, at familiens hund bliver aflivet, fordi den er gammel og træt. Sofie savner sin far meget. Farfar og farmor er kristne og tror på et liv efter døden, det kan Sofie ikke tro på. Mormor er den eneste, hun kan tale med. Lillebror fortæller i børnehaven, at far er blevet en engel.
Tema(er) døden; savn, sorg
Motiv(er) død; engle; sygdom
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Både den døde hund og den døde far bliver til engle uden nogen forbindelse med kristen tradition for engle. Illustrationerne har en kommentar, der tydeligt viser tanken om, at far er blevet til en engel.

Lilmoes, Anne (2001): Anna og Engel.  København, Høst. 86 s.
Resumé:
Anna har kræft og ved godt, at hun skal dø. På sin tolvårs fødselsdag får hun besøg af en sød pigeengel, som kommer for at hjælpe hende. Igennem syv nætter får hun løst op for forholdet til familie, venner og kæreste, som er kørt fast på grund af hendes sygdom, og hun får sagt farvel til alle og talt om forskellige former for religion. Essensen er, at Gud er kærlighed og glæde; både livet og døden er en overgang. Derefter er Anna i stand til at svæve over i englens krop og flyve bort fra jorden.
Tema(er) der er ingen grund til at frygte døden. Bogen er tilegnet ”Til alle børn, som er bange for at dø.”
Motiver døden; engel; Gud; Jesus; liv efter døden; reinkarnation; skytsengel; tro; tvivl
Bibelreferencer ikke fundet 
Sekulariseringsniveau 3
Hypotekst Lindgren Brødrene Løvehjerte
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Tro er tværreligiøs med mindelser om kristendom.

Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante. 107 s.  
Resumé:
10årige Selene er hos mormor, der fortæller hende om, at hun har været i helvede, men slap ud ved at tænke på noget smukt og bede en bøn. Selene keder sig og kravler ned i en kuffert. Den fører hende til et mærkeligt land, hvor hun møder sin døde morfar. Han vil tage hende med på en rejse, hun aldrig vil glemme, og det siger hun ja til. Først kommer de til Barnehelvede, så til Ildhelvede og til sidst til Ishelvede. Hun møder mennesker, hun kender, sågar sine forældre. Det evige helvede er blandet sammen med det tidsbegrænsede skærsildsbegreb, og morfar går ud og ind af helvederne og paradis efter behag. Hun kommer hjem igen og ser månen – og Selene er opkaldt efter den græske månegudinde.
Tema(er) godt og ondt
Motiv(er) djævle; helvede; liv efter døden; måne; paradis
Bibelreferencer ikke fundet 
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Dante Den guddommelige komedie
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Ild, is og måneskin behandler helvede og paradis som ikke-kristne steder, man kan gå ud og ind ad efter forgodtbefindende.

Rasmussen, Bent (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst. 101 s.
Resumé:
Stefans oldefar er død, og han savner ham. Hans fætter og ven Viktor gør det også. De to bliver sendt ud til tante Olsen i Ellemosen med oldefars duer, og på vejen forvilder de sig langt ud: Færgemanden Karon sejler dem over floden Styx; herfra vandrer de til Havila, paradiset hvor de fire floder udspringer, og her møder de oldefar, som har mødt sin gamle kærlighed og ikke vil forlade landet. De vågner af drømmen, men glemmer den ikke, selv om de går videre i livet til tante Olsen med duerne og bagefter hjem til den søde pige, de begge er forelskede i.
Tema(er) døden; kærlighed; liv efter døden
Motiv(er) døden; drømmerejser; Edens have; Gud; Havila; helvede; Nirvana; paradis; Shangri-La; Styx
Bibelreferencer 1. Mos. 2:11
Sekulariseringsniveau 5
Anden hypotekst græsk mytologi
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Fortællingen om Edens have bruges frit og blandes med græsk mytologi og begreber som Shangri-La og det buddhistiske Nirvana.

Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Fortsættelse af Rosinas piger. Liv bliver rask og tager med sin familie på ferie til Skt. Petersborg, Tatianas hjemby, hvor hun finder hendes hjem. Hun møder igen Rosina, der nu præsenterer sig som hendes skytsengel. Liv bliver belært om reinkarnation og får af en veninde en ametyst, som skal beskytte hende og få hende til at træffe de rigtige beslutninger. På Landsarkivet opdager Liv, at Misja virkelig har levet; han er 99 år, dansk statsborger og bor ikke langt fra hende. Liv opsøger ham og får hans historie: Han var blevet gift med Tatiana i 30 lykkelige år. Tatiana dør til slut, hjulpet af Rosina, som vil føre hende til sjælenes verden. Hun har således været død hele tiden, mens Liv har oplevet hendes liv i drømme.
Tema(er) reinkarnation
Motiv(er) drømmerejser; reinkarnation; skytsengle
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Rasputin
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engle/skytsengle spiller en væsentlig rolle uden forbindelse med nogen form for kristendom.

Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn.
315 s. (Den store Djævlekrig 1).
Resumé:
I helvede er Lucifer blevet dødssyg og skal have en efterfølger. Han vælger den gennemført ondskabsfulde dreng Søren, der skal køres over af en bil, ført af døden Mortimer, og sendes til helvede; Søren skubber imidlertid den gennemført gode dreng Filip Engell ud foran bilen, så det bliver ham, der bliver dræbt. Lucifer er rystet, da han opdager det, men går i gang med at opdrage Filip til en virkelig djævel; det tager lang tid, men det lykkes at få ham til at begå alle dødssynder undtagen frådseri. Der er ondskab i alle, den skal bare vækkes. Den unge djævel Aziel vil myrde Lucifer, fordi han er uduelig og får menneskene til at holde op med at tro på helvede; men det lykkes Filip og hans veninde Satina at redde ham. Filip bliver sendt tilbage til jorden og Aziel forvist til Ydergården, helvedes forgård.
Tema(er) livet og døden; godt og ondt; meningen med livet
Motiv(er) de syv dødssynder; Hades; helvede; Lucifer; skærsilden; æbletræet
Bibelreferencer David og Goliat; Fristelsen i ørkenen; Pilatus; kundskabens træ
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst Bøgh Andersen Slaget ved Caissa; Dante Den guddommelige komedie; Haller Lille Lucifer; Kant Kritik af den praktiske fornuft; Lewis Narniaserien; Reuter Shamran
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Gud og Lucifer er venner og spiller terning om hvert menneske; helvede er udbygget med det græske Hades og helvedes ydergård; den har gnostiske træk - verden beherskes af en dualisme af ondt og godt; ondskaben er nødvendig.

Aakeson, Kim Fupz (2006): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Resumé:
Billedroman i syv kapitler. Gud er inderlig træt af al den krig og ufred og elendighed, der er på jorden og sender en af sine engle, Engelbert H, ned på jorden for at redde den – ellers vil Gud ødelægge hele verden. Han får en supergod mobiltelefon med og ellers frie hænder – han ved bare ikke, hvad han dog skal gøre. Det begynder dårligt med, at han bliver slået ned af to bøller, der stjæler hans mobil og banket af de bilister, han vil få til at cykle i stedet for. Politiet smider ham i detentionen efter en druktur med en drukkenbolt, og efter alt dette mister Engelbert H troen – ikke så godt for en engel. Men han møder en pige, der tager sig kærligt af ham. Derfor forklarer han Gud – i hendes telefon – at der alligevel er håb, og Gud giver verden en chance til.
Tema(er) håb og kærlighed
Motiv(er) engle
Bibelreferencer Skabelsesberetningen
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engelbert H er en engel uden forbindelse med kristent englebegreb.

Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn.
317 s. (Den store Djævlekrig 2).
Resumé:
Mortimer dræber Filip igen, og djævlepigen Satina forhindrer ham i at vælge trappen til himlen, hvor hans far er, fordi Mortimer skal bruge Filip. Hans terning er blevet stjålet, og derfor vil alle nyfødte være udødelige, fordi der ikke er spillet om dem. Det er døden, der gør livet værd at leve; liv og død hører sammen ligesom godt og ondt, Mortimer og Vita. Derfor skal Filip skaffe terningen tilbage – Gud, Døden og djævelen er blevet enige om det. Mortimer tager Filip og Satina med i sin hemmelige kælder, hvor hvert menneske har sit timeglas. Menneskers liv og død er forudbestemt. Filip ser sin mors timeglas – hun er ved at dø. Filip nægter at hjælpe Mortimer, hvis han ikke redder Filips mor, og de når til et kompromis: Finder Filip terningen, får hans mor et ekstra slag. Derfor går Filip og Satina i gang med at finde terningen. De kan se på timeglassene, at tyven har begyndt at spille med den – nogle er blevet dødelige igen. De havner i helvedes forgård, hvor Filip forsvarer sig mod en vampyr med et kors. Derfra kommer de til skærsilden, hvor de møder en angrende Judas. Tilbage i helvede møder han en mand, der udgiver sig for at være hans far, der kommer for at hente ham til himlen. I virkeligheden er han en fordømt, der er stukket af fra helvede– den eneste, det nogensinde er lykkedes for. Det er de gamle djævle, der har lokket ham til det; de vil have terningen for at kunne blive dødelige og slippe af med deres elendige liv. Da Filip forklarer dem, at han har opdaget, at det er mennesker, der får de ekstra leveår, de vinder gennem terningen, afstår de fra den på en betingelse: At de bliver dødelige. Men det vil gælde for alle djævle. Mortimer holder sit løfte og Filip redder sin mors liv i sidste øjeblik. Mortimer fortæller, at heller ikke engle eller de frelste i Edens have er udødelige. Filip bliver igen opsøgt af en mand, der udgiver sig for at være hans far og denne gang vil have ham til at dræbe sin mor ved at knuse hendes timeglas. Han er djævlen Aziel fra bind 1. Mortimers søster Vita kommer og Filip bliver derfor genfødt og kommer hjem til sin helbredte mor.
Tema(er) livet – døden; kærligheden
Motiv(er) de syv dødssynder; Edens have; det evige liv; engle; Gud; harefod; helhest; helvede; Jahve; kundskabens træ; Lucifer; paradis; reinkarnation; skakspil; skærsilden; slangen Tempus
Bibelreferencer Judas; Pilatus; Samson og Dalila; syndfloden; udødelighed
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst Kenneth Bøgh Andersen Slaget ved Caissa Dante Den guddommelige komedie; Elvis Presley; Epikur; Kant Kritik af den praktiske fornuft; Milton Det Tabte Paradis; Reuter Shamran
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Menneskers liv og død er forudbestemt og afgøres ved terningspil. Gud og djævelen er venner – godt og ondt hører sammen. Reinkarnation er mulig.

Holmen, Marianne (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.
Resumé:
Lucinda på 12 år møder sin skytsengel, Ariel. Han kommer for at fortælle hende, at hun er et lysbarn, der kommer fra stjernerne for at hjælpe menneskene med at være gode mod hinanden og passe godt på jorden. Han lader hende mærke en ny energi i kroppen og lærer at beskytte sig med et tankeskjold. Hendes forældre bliver skilt og hun får en ven, Stefan, og det oplever hun samtidig med, at Ariel lærer hende andre verdener at kende.
Planlagt som bind 1 i en trilogi
Tema(er) at hjælpe andre
Motiv(er) bøn; Gud; Jesus; mandlige og kvindelige energier; meditation; reinkarnation; rumrejse; skytsengel; tankeskjold
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Michael Ende Den uendelige historie
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Lucinda er en mellemting mellem en engel og et menneske og hun har allerede oplevet mange reinkarnationer. Gud og Jesus nævnes forbigående.

Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
324 s. (Den store Djævlekrig 3).
Filip har 2 fremmaningspiller, der kan føre ham til helvede og hjem igen, men at bruge dem kræver, at han skal dø igen. Søren har spist en af dem i den tro, at de var hovedpinepiller. Søren og Filip bliver dræbt af samme bil, og Filip havner i helvede, fordi han tænkte på Søren og helvede, da han døde. Men hvor er Søren?
Filip er tilbage hos Satina. Også djævlene er nu dødelige. Mange af dem er flygtet til Ydergård. Rygtet siger, at nogle planlægger en krig i helvede, der skal styrte Lucifer fra tronen. Aziel står måske i spidsen for dem.
Satina og Filip skal med Lucifer på besøg hos Jahve i det jordiske paradis.
Jahve er ikke alvidende, han ikke se, hvad der foregår i Ydergård. Fordi Søren staver dårligt, er han kommet til det nordiske hel, ikke i helvede.
De kommer til det jordiske paradis, hvor de frelste havner, når de dør. Filips far bor her som nabo til Astrid Lindgren. Ærkeenglen Mikael flyver ham derhen. Han finder sin gamle døde hund Vaks og Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. Men far er ikke hjemme; Filip skriver til ham og må tage forgæves hjem. De møder sorte Adam og Eva, der stadig sørger over tabet af deres søn Kain. Gud har forvist ham til Ydergård. Filip genoplever syndefaldet og redder Satina fra at spise æblet, der giver evigt liv. Efterlivet er stadig evigt for de fordømte, men ikke for englene eller djævlene. Søren befinder sig nu i Hades. Jahve skriver et brev til Hades og beder ham om at lade Søren gå med dem. Jahve lader Mikael bringe dem til Hades. Da de kommer ud af paradis, møder de Skt. Peter. Han har lukket Aziel ind for et par dage siden. Færgemanden Karon sejler dem over Styx. De møder Herkules og finder Søren, men Hades lader harpyerne spærre dem inde. De reddes kun, fordi Satina forvandler sig til en slange, smutter ud under døren og overtaler Herkules til at lukke dem ud. Han vil kæmpe mod selve Hades, imens stikker de tre af og kommer ind i helvede. Døden kommer styrtende. Han har haft indbrud, nogen har stjålet nøglen til Asgård – han har både nøgle til Asgård og Edens have. I Asgård findes Iduns æbler, der giver evigt liv, og derfor har Aziel stjålet nøglerne. Filips far blev myrdet af djævlen Mastema for at gøre Filip ond, men det mislykkedes. Aziel har sendt djævle for at hente Filip og Satina bliver bortført. Filip kan kun redde Satina ved at blive ond, han torturerer forræderen Grumske, til han får at vide, hvor Satina er, og selv bliver forvandlet til en djævel.
Tema(er) livet og døden; godt og ondt; meningen med livet; mennesket må
vælge
Motiv(er) de syv dødssynder; djævle; engle; Gud/Jahve; Hades; helvede; Jesus; det livgivende æble
Bibelreferencer Adam og Eva; Barabbas; David og Goliat; Edens have – menneskenes paradis; Kain og Abel; Kundskabens træ; livets træ; Pilatus; Røveren i paradis; Samson; verdens skabelse
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Empyrion i Dante Den guddommelige komedie; Kenneth Bøgh Andersen Slaget ved Caïssa; Astrid Lindgren; Reuter Shamran;
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Jahve, Lucifer og Hades er på samme niveau. Mennesket skaber selv Gud. Gud er hverken almægtig eller alvidende.

Jensen, Lasse Bo (2009): Den syvende engel. Haase. 399 s.
Resumé:
14-årige David finder en tidsmaskine og kommer tilbage til middelalderen, til en by fortryllet af et ur, der får indbyggerne til viljesløst at udleve en ny dødssynd ved timeslag. David undslipper tilbage til nutiden, og her møder han en urmager, der er undsluppet fra middelalderen; han er fundamentalistisk kristen og alkymist. Alkymiens mål er at gøre menneskene fuldkomne. Urmageren har bygget uret for at gøre menneskene fuldkomne, men den onde fyrste Kilian/Satan har ændret det fra at kalde til dyder til at fremkalde synder, og urmageren har givet efter for det onde og ikke forhindret det. Kilian vil have al magt i verden. David går frem og tilbage mellem nutid og middelalder, han er nødt til at tage tilbage til nutiden for ikke at blive fanget, men er også forelsket i pigen Rebekka, der lokker ham til at komme tilbage gang på gang. endes far er V Hendes far er den jødiske alkymist Goldstein, og de bliver daglig forfulgt af hoben. Urmageren erklærer, at David er den, der er udvalgt til at redde verden og sender ham og Rebekka ud for at standse uret. Det lykkes med nød og næppe og Kilian dør – men hjemme i nutiden truer en amerikaner ved navn Kilian med jordens undergang ved et kometnedslag og bringer rædsel og kaos i alle lande. David savner Rebekka og sidder og tænker over, hvad meningen er med det hele.
Johannes Åbenbaring spiller en stor rolle og både de syv engle som de fire ryttere optræder, derimod er der ingen henvisninger til Jesus eller evangelierne, bortset fra at Kilian erklærer, at Jesus er en bedrager.
Tema(er) findes Gud? Meningen med livet
Motiv(er) Alkymi; Apokalypsen; de syv dødssynder – de syv kardinaldyder; evighed – intethed; godt – ondt; de fire ryttere; dødsriget Hades; engle; jødeforfølgelser; livet – døden; sandhed – løgn; tid - evighed; tidsmaskine; tidsrejser; uret, der styrer dødssynderne
Bibelreferencer Jeremias Bog 4; Johannes Åbenbaring 4: 6-7, 22; Prædikerens bog 3:19
Sekulariseringsniveau 3
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
David er konfirmeret, men det betyder intet for ham. Alkymi spiller en væsentlig rolle.

2010-2011
Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn. 
315 s. (Den store Djævlekrig 4).
Resumé:
Filip er stadig i Helvede og krigen mellem Helvede og Aziels fordømte hær nærmer sig. Men alt Filip kan tænke på er Satina, som Aziel har bortført. Han er nødt til at redde hende, på trods af at Mørkets fyrste har forbudt ham det.
Filip har overgivet sig til ondskaben, fordi han fremfor alt ønsker at redde Satina, som er forsvundet. Lucifer ophæver djævlenes udødelighed, og Aziel kæmper med alle midler for at få den igen; han stjæler et æble fra livets træ. Aziel gentager djævlenes kamp mod Gud og englene, men Jahve vinder. Jesus frelser Filip fra døden ved at dræbe hans modstander. Satina er reddet, og Filip må vælge mellem at blive hos hende og sin døde far, som han altid har savnet, eller vende tilbage til livet og til sin mor, der er alene tilbage. Jahve svarer på Filips spørgsmål: Meningen med livet er livet. Og Filip vender tilbage til sin mor.
Tema(er) kærlighed; livet og døden; godt og ondt; meningen med livet
Motiv(er) de syv dødssynder; djævle; engle; Gud/Jahve; Hades; helvede; horn; Iduns æbler fra Asgaard som giver evig ungdom; Jesus; Lucifer; livets træ
Bibelreferencer Adam og Eva; Akan; bjergprædikenen (Matt. 5,38); David og Goliat; de ti bud; Jerikos fald; Kain og Abel; kundskabens træ; Lilit; Mikael; Molok; Pilatus; Samson; syndefaldet
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst Dante Den guddommelige komedie Bøgh Andersen Slaget ved Caissa. Reuter Shamran;
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger: 
Med mange referencer til Det gamle Testamente og nogle til Det nye Testamente inddrages både Jahve og Jesus i Filips dramatiske kamp mellem liv og død, godt og ondt. Jesus dræber hans modstander.


Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 454 s.
Resumé:
12-årige Lau og hans mor bliver dræbt ved en bilulykke. Han har forudset det allerede tre år før og sagt det til skolepsykologen. Samme dag blev han advaret af en engel. Lau kommer nu gennem syv huse svarende til Karlsvognens syv stjerner – hvert hus har en ny form for liv. Han oplever nu mange former for liv sammen med sine forældre og sin afdøde slægt og lever også med i sin fars manuskript.

I 1. hus møder han pigen Beatrice, en illegitim datter af biskop Krumpen, der døde 1536 som 10-årig. De er i det evige liv og alle genoplever deres liv, kort eller langt, igen og igen. De vil gerne dø, men bare at tale om det er strengt forbudt. Hun fortæller om Konstantin den Store og fortæller, at han har fået Gud til at indføre det evige liv. For at komme ud af 1. hus vil de opsøge Konstantin og dertil har de brug for Vejviseren, som kender Labyrinten, der fører til andre steder. Englene holder øje med dem, og taler de om døden, vil de komme i isolation. De møder Vejviseren, som døde 322 f. Kr. og hedder Aristoteles. If. ham består universet af syv huse - planeter. De tre søger sammen Konstantin for gennem ham at finde døden. Gud er et overmenneske og Konstantin har set ham. Gud gjorde døden til noget skræmmende og erklærede, at Hr. Bukkefod var ond og derfor skulle bekæmpes. Lucifer var oprørsk modsat Jesus, og derfor blev Lucifer forvandlet til en brændende planet.
Ærkeenglen Mikael vandrer mellem de syv huse og går gennem portalen. Da han kæmpede med dragen fik han et sår på foden og hans blod blev forgiftet, så han afsætter blå fodspor. Han vandrer rundt for at holde Gud informeret om, hvad der sker. De søger døden i det syvende hus.

2. hus. De følger Mikaels blå fodspor og kommer til 2. hus - de nye planeters verden, hvor alt liv bliver til. Men Mikael finder dem og binder dem alle tre fast til en træstub indtil han vil følge dem hjem til 1. hus. De møder menneskeaber med ild og bliver brændt op, mens deres sjæle flyver ud af munden som hvide spurve, fordi sjælen er udødelig. De bliver mennesker igen og møder mennesker. Beatrice er forsvundet.

3. hus. Pludselig kommer de ind i 3. hus, hvor de møder de nordiske handelsmænd i middelalderen; de har set Mikael og vil kidnappe ham, men lige før det lykkes, kommer de ind i en ny tidszone under 1. verdenskrig i et skib, der bliver sænket. Lau bliver ædt af fiskene. Tidligere er han blevet genfødt som sig selv, nu bliver han reinkarneret; hans sjæl søger en ny bolig.
Lau går nu ud og ind af tiden og af sin fars tekst. Han kommer derigennem til et næsten 2000 år gammelt spansk kloster. Her bliver han ramt af et lyn, der begraver klosteret i et stenskred. Lynet bringer ham til en anden planet, hvor han skifter skikkelse mellem to tidszoner flere gange. Han møder Beatrice, der både har været i hans hjem og set ham som barn og i fremtiden, hvor jorden er overbefolket og ødelægges.
Da de har siddet buret inde i mere end to menneskealdre, finder Mikael dem og tvinger dem til at indrømme, at de søger efter døden, fordi de ikke kan holde det evige liv ud. Mikael siger, at døden findes, men Gud og menneskene har indgået en pagt om det evige liv, og døden er bundet af loven, og Hr. Bukkefod vogter hende. Mikael er meget mod sin vilje nødt til at tage dem med. På vejen forvandles de til fugle, men bliver sig selv igen.

4. og 5. hus. De kommer til 4. hus. Her bor robotterne, som vil have magt og udødelighed. Derfor vil de erobre 6. hus - Guds hus. Robotterne angriber dem og begraver dem i et stenskred – Beatrices sjæl flyver ud, men ærkeenglen redder Lau med sit forgiftede blod. Lau skal bringe et budskab til naturguderne. Han møder i 5. hus Zeus, Odin og Jupiter, guder fra hele verden, og advarer dem om, at de vil blive angrebet af robotterne; den kristne Gud har bestemt, at de skal glemmes. Robotterne angriber, men bliver besejrede, fordi Lau får guderne til at bruge et lynskjold. Som belønning må han få sit største ønske opfyldt, og han ønsker sig at få Beatrices sjæl, der nu er en lille hvid fugl. Den fører ham til ærkeenglen, som fortæller ham, at Gud skabte menneskene, og menneskene skabte de falske guder, som er en del af deres liv.

6. hus. Efter en lang, lang rejse bliver Beatrice sig selv igen og de når Guds hus sammen med Mikael. Til deres overraskelse er Gud en kvinde, en kærlig gammel kone. Hun er en avatara, der forvandler sig til gudeformer efter eget valg. [10] Men hun ER Maria og mor til Jesus. Jesus kommer og besøger dem og fortæller, at han på jorden mødte en græsk vismand, der lærte ham, at fornuften er det vigtigste, vi kan få af Gud. Maria forvandler sig nu til en gammel mand med langt, hvidt skæg. Fordi de har gjort noget, som ingen før har gjort, vil de få et ønske opfyldt. Lau ønsker sig at komme til det syvende hus. Gud fortæller ham, at Hr. Bukkefod/Dyret (fra Johannes Åbenbaring) havde narret Gud til at give menneskene det evige liv. Gud tager igen Marias skikkelse. Lau vil af sted, men Beatrice vil blive hos Maria og Jesus. Gud giver Lau tilladelse til at nå til det syvende hus. Vejviseren dukker også op. Ærkeenglen følger ham på vej. De møder Lucifer, som dræber Mikael og fører Lau gennem syv tidszoner til det syvende hus.

7. hus. Her er han hos Belzebub. Lau vil ødelægge Bibelen, men Belzebub forklarer ham, at den er indhugget i en pyramide, Bibelbjerget. If. Konstantin holdes døden fanget her af Guds lillebror Satan/Hr. Bukkefod. Skønt det er forbudt, fører Belzebub Lau til pyramiden. Her møder han Hr. Bukkefod. Han siger ”Jeg er den jeg er”(jf. den brændende tornebusk). Og han fortæller, at ”Der findes kun en Gud, og jeg er hendes søn. Jeg ønskede, at universet skulle befolkes med mine børn, derfor skabte jeg mennesket i mit eget billede. Men DØDEN satte sig imod det. … livet er stærkere end døden, … for det er livet, som holder døden indespærret.” Johannes, som skrev en åbenbaring og kaldte ham for DYRET, er som straf begravet i en svovlpøl.
For at undersøge, om Lau er den, der skal komme, korsfæster Belzebub ham og drikker af hans blod. Det er forgiftet af drageblodet og forvandler ham til DYRET. Lau gætter gåden og Hr. Bukkefod forsvinder for evigt.
Nu dør Lau endeligt for ikke at vågne igen.
Tema(er) Døden og livet
Motiv(er) varsler; apokalypse/Johannes Åbenbaring; Aristoteles; avatara; dyret; engle; Gud; Hr. Bukkefod; Jesus; Jomfru Maria; Lucifer; menneskehovede; Mikael; satan; sjælerejser; slangen; tidszoner; tidsrejser
Bibelreferencer Apokalypse/Johannes Åbenbaring; Moses og tornebusken
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Gud er en avatara, der forvandler sig til gudeformer efter eget valg. Gud skabte både det gode og det onde – vi må vælge – det er gnostisk.

Kæseler, Amalie K. (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.
Resumé:
Prolog: En lille pige drukner sig selv. Hun er bange for de smukke mennesker på den anden side af vandet.
David – 16 år - går i 10. klasse. Klassens farlige pige Mikku indleder en debat om skytsengle – findes de? Hvad betyder de? Hun varsler David om døden. Hans ven Jonas giver ham en magisk? halskæde. David følger lyden af en musik, der fører ham til Mikku, som dræber ham. Efter døden havner David i spøgelsesbyen Drapino; der er mangel på skytsengle, og de mennesker, der ingen har, bliver udødelige og er anbragt her. David bliver sendt videre til de smukke mennesker, fulgt af vandrende lig. Han møder en smuk verden, befolket udelukkende af unge mennesker, vogtere.. Der er oprørere mod dem. Han møder den lille pige fra prologen, og de bliver venner. Der er tre stadie: Et for de levende, et for de døde og et for vogterne, som er fanget midt imellem dem. Oprørerne er hverken døde eller levende. De er skytsengle, der passer på de levende mennesker. De er delt i tre grupper, der bekæmper hinanden. Et stort mørke truer med at opsluge alt. David mener at have mødt sin skytsengel Kuneo. Hun bliver skubbet ud i mørket af lederen Rykkamon og dør. Davids skytsengel viser sig at være Rykkamons ven Angélus, som derfor forlader Rykkamon. Den lille pige kommer og henter ham tilbage til spøgelsesbyen, som nu ikke mere er farlig - her skal han bo. David vil hente Jonas dertil.
Epilog: Davids ven Jonas savner ham og går hjemmefra for at finde en mystisk musik, han pludselig kan høre.
Tema(er) døden; meningen med livet
Motiv(er) skytsengle; pentagrammer
Bibelreferencer ikke fundet.
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet. Kæseler siger selv, at hun er inspireret af J.R.R. Tolkien, C.S. Lewis og Dean Koontz.
Begrundelse for at medtage den under postkristne bøger:
Udødelig har skytsengle som aktive handlende totalt uden forbindelse med nogen form for kristendom.
Lauridsen, Irma (2010): Er alting forbi? København, Gyldendal. 62 s.
Resumé:
Lukas føler sig alene; han er lige flyttet og hans lillesøster Helena bliver hele tiden indlagt på hospitalet, så forældrene heller ikke er hjemme. Lukas har altid kunnet se og mærke ting, som andre ikke kan. Han møder en dreng, Arthur, og vil gerne være ven med ham. Men Arthur bliver kørt ned af en bil i et vejkryds. Bilen og Arthur er straks forsvundet, og dog står Arthur der pludselig med Helena i hånden. Arthur siger ”Vi ses engang”, og de to bliver utydelige og forsvinder. Lukas ved, at Helena er død. Han får at vide af en nabo, at Arthur blev kørt ned i det kryds for et år siden.
Tema(er) døden; ensomhed; sorg
Motiv(er) engle
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen/bøgerne under postkristne bøger:
Den døde dreng Arthur optræder som en engel, der kommer for at hente Helena og trøste Lukas og lover, at de skal ses igen.

Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Resumé: 
Elias’ forældre er lige blevet skilt og han er skiftevis hos mor og far/farmor. Han bliver forvandlet til en nisse af en nisse, han har opdaget, og for at blive menneske igen bliver han inddraget i en kamp mellem engle og nisser.
Farmor har været en engel, men da hun giftede sig med en nisse, blev hun udstødt af englefamilien og en jaloux engel dræbte hendes mand. Hun var da gravid med Elias’ far og valgte at blive menneske og blev kordegn ved Garnisonskirken i København.
Den jaloux engel er blevet til en hævngerrig nisse. Alle disse forvandlinger foregår ved hjælp af englestøv, og han fanger alle englene og stjæler alt englestøvet fra deres vinger; ved hjælp af englefjer og englestøv kan man nemlig forvandle alting. Han gemmer sig i kirken med englestøvet. Men da farmor opdager den forvandlede Elias, fortæller hun ham sin historie og de skynder sig til kirke for at redde englestøvet, så alle bliver forvandlede til det, de gerne vil være.
Tema(er) kærlighed; sorg; godt – ondt; tilgivelse
Motiv(er) engle; nisser; skilsmisse;
Bibelreferencer ikke fundet 
Sekulariseringsniveau 4
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Engle og nisser er væsener med menneskelige gode og inde følelser; engle kan blive gravide og trylle. Alle engle har navne fra Det gamle Testamente, men historien har ingen sammenhæng med nogen form for kristendom. Farmor og Elias sidder sågar og tegner ansigter på oblater, som kordegnefarmor har stjålet i kirken. Historien foregår lillejuleaftensdag og juleaftensdag, men eneste sammenhæng med jul er en julegave fra mors nye mand.

Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Resumé:
Lea er alene hjemme en mørk aften. Hun er bange. Men hun finder en lille pigeengel under trappen, og den trøster hende, indtil hendes mor kommer hjem.
Tema(er) angst; trøst
Motiv(er) engle; skytsengle
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst ikke fundet
Begrundelse for at medtage bogen under postkristne bøger:
Englen er en sød lille kærlig pigeengel uden nogen forbindelse med kristendom.

Mogensen, Anders Jørgen (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.
Resumé:
Hele 14-årige Thomas’ familie lever af det kød, deres far hver dag skærer ud af sig selv – der vokser nyt ud med det samme. Men da Thomas nærmer sig puberteten, kan han ikke holde det ud mere. Alligevel oplever han selv at have fået den samme evne. Han oplever sin fysiske udvikling, den første kærlighed - Laura, den første sex og redder Laura, der er blevet bortført til parallelverdenen uvirkeligheden, hvor hun er spærret inde i en ildkuppel. En gammel dame med solbriller hjælper ham til det. Hans døde mor bliver synlig som en englemor i hans overgang fra barn til ung mand. Englens opgave er at hjælpe ham over overgangen fra barn til ung, og nu forsvinder hun for evigt.
Tema(er) at finde sig selv; livet – døden; kærlighed; pubertet
Motiv(er) engle; sol – ildkuppel; kød
Bibelreferencer ikke fundet
Sekulariseringsniveau 5
Hypotekst Louis Armstrong; Stephen King; Shakespeare: Shylock
Begrundelse for at medtage bogen/bøgerne under postkristne bøger:
Thomas’ døde mor bliver synlig som en englemor i hans overgang fra barn til ung mand uden forbindelse med nogen form for kristendom.

7. Forfatterne
Der er relativt få forfattere – 25 i alt. Nogle er repræsenterede med flere værker – Bent Haller med 6, Kenneth Bøgh Andersen og Louis Jensen med 4, Maria Helleberg og Bent Rasmussen med 3 og Irma Lauridsen, Kirsten Merrild/Suzanne Mortensen, Bjarne Reuter og Kim Fupz Aakeson med 2 hver.
Af de 25 forfattere er 5 – Kenneth Bøgh Andersen, Anne Lilmoes, Anders Jørgen Mogensen, Bent Rasmussen og Bjarne Reuter uddannede lærere, og 5 - Maria Helleberg, Marianne Hesselholt, Marianne Holmen, Lasse Bo Jensen og Marianne Rosen er cand. mag.. Det har ikke været muligt at finde biografi med oplysning om uddannelse for alle, men mindst 40 % er læreruddannede.
Læreruddannelsen til folkeskolen indeholder kristendomskundskab, hvad der kan være en del af forklaringen på en del af forfatternes solide kendskab til Bibelen.
I Danmark opstod en skolelærerlitteratur 1860-1900, der før ”det moderne gennembrud” skrev om landbobefolkningens sociale forhold; de blev læst af den og foragtet af de dannede (Zerlang 1978, s. .8-11).
I mellemkrigstidens Danmark fandtes en skolelærerlitteratur skrevet til børn, som lagde vægt på børnenes moralske og etiske opdragelse – Gud, konge og fædreland; blandt hovedforfatterene kan nævnes Rudolf Bruhn, Marius Dahlsgaard, Niels K. Kristensen og A. Chr. Westergaard (Winge, 1976).
Har vi nu fået en skolelærerlitteratur med modsat fortegn?
Hvor de tidligere forfattere er sikre i troen, er de postkristne sikre i usikkerheden. Bjarne Reuter udtrykker det således »Men det sjove er jo, at ingen som ateister beskæftiger sig så meget med tro og i særdeleshed med, hvorfor de ikke tror. Til gengæld tror jeg på det gode i mennesket. Nogle vil så sige, at det i virkeligheden er det, der er Gud. Men det er sådan set o.k. med mig« (Retbøll Carl 2010).
Kenneth Bøgh Andersen skriver om, hvad virkeligheden er (Arguimbau 2009). Med Bent Hallers ord ”Vi vil ikke acceptere, at det er en tilfældighed, vi er her. Derfor har mennesket til alle tider fortalt historier og skabt myter ... Når videnskabsmændene graver i mikrokosmos, så leder de efter svaret på gåden … jeg tror aldrig de finder svaret. Alligevel er denne søgen nødvendig for os mennesker, uanset om den foregår på videnskabeligt eller åndeligt plan. Vi kan simpelthen ikke lade være, for vi vil vide, hvorfor vi er her.” (Steens 1998). Dette er et gennemgående træk i de meget forskellige værker, som det ses i temaerne.
8. Temaer
Andersen konkluderer ud fra sin undersøgelse, at

Religion er blevet et redskab, som den enkelte kan bruge til at finde mening med sin tilværelse
(min fremhævelse). Det er den generelle, ikke-kristne, religiøsitet, der har fået øget vigtighed.
Vigtigheden af Gud, som kan kobles til noget kirkeligt, er uforandret.(Andersen, 2011B, s. 93).

Uden Gud må enhver selv finde meningen med livet. Derfor er det naturligt, at hovedtemaerne i værkerne er en række eksistentielle spørgsmål: Findes Gud? Meningen med livet. Livet og døden. Er der et liv efter døden? Godt og ondt. At finde sig selv. At finde kærligheden.

9. Religiøse motiver
Temaerne udmøntes i plot og motiver, og her viser der sig at være en lang række religiøse motiver:

Det gamle Testamente	Det nye Testamente	Andre kristne motiver
Adam og Eva Akan David og Goliat De ti bud Den brændende busk Djævle Edens have Engle Gud Havila Helvede Jerikos mure Job Kain og Abel Kerub Kundskabens træ Lilit Molok Paradis Satan/Lucifer/djævel Samson og Dalila Skabelsen Slangen Syndebuk Syndfloden/Noahs ark Uddrivelsen af paradiset Direkte bibelreferencer Det gamle Testamente 1. Mos. 2:11 Landet Havila i Edens have Jeremias Bog 4; Salmernes Bog 149: 5-9	Alfa og omega Barabbas Bebudelsen De vise mænd Den sidste nadver; Djævle Dåb Flugten til Egypten Gud Engle hanen galer Helligånden Helvede Herodes hyrderne Jesu fødsel Jesus Jesus helbreder de syge; Jomfru Maria Johannes Døberen Johannes Åbenbaring/Dyret Johannes Åbenbaring/de fire ryttere Josef Judas Judaskys Korsfæstelsen Loven Mirakler Paradis Peter Pilatus Røveren i paradis Satan Saulus stjernen Ærkeenglen Mikael De sidste tider Direkte bibelreferencer Det nye Testamente Matt. 5-7 Bjergprædikenen Matt. 5:38 Øje for øje og tand for tand Matt. 4:1-11Fristelsen i ørkenen Lukas 21:26-28 Jesus varsler Jerusalems ødelæggelse Luk. 23:18-49 Korsfæstelsen Matt. 20:1-16 Lignelsen om arbejderne i vingården  Matt. 24:12 Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste 1. Kor.:13 Kærlighedens lovsang Johannes Åbenbaring 4: 6-7 Johannes Åbenbaring 12:7 Johannes Åbenbaring 21:7 Johannes Åbenbaring 22:13	De syv dødssynder - de syv kardinaldyder Dantes Empyreum Grædende madonna Helgener Jul Nikolaus Klosterliv Konfirmation Nonner Sjæle Skærsilden

Nordisk mytologi	Græsk mytologi	Andre religionsformer
Asgård Hel Helhest Iduns æbler/livstræet Thor Odin Oldnordisk jul	Hades Herakles Færgemanden Karon/Styx	Nirvana Shangri-La; Gral Reinkarnation Skyggernes land Ud-af-kroppen oplevelser

Som det fremgår af beskrivelserne af de enkelte værker er engle det mest anvendte motiv, det optræder i 26 ud af de 43 værker. Derfor vil jeg nu undersøge englebegrebet nærmere.

9.1 Engle
Først vil jeg opridse, hvad man kunne kalde ”englenes udviklingshistorie” og derefter ud fra denne med eksempler begrunde, hvorfor jeg anser brugen af engle i disse værker for at være postkristen. 
Eftersom emnet er en undersøgelse af postkristendom, vil jeg ikke komme nærmere ind på engle i islam, i buddhisme og hinduisme, selv om der også findes engle her og hos mormoner og Jehovas vidner. Da kristendommen bygger på jødedommen, er der derimod grund til at nævne, at jøderne anerkender engle. [11]

Der har været engle i umindelige tider. Det først kendte ord for engel er fundet hos Sumererne i Mesopotamien, det nuværende Irak, der allerede var en civilisation ca. 5300 f.Kr. 

9.2 Engle i kristendommen
I Bibelen optræder engle ikke mindre end 76 steder i Det gamle Testamente og i Det nye Testamente 28 gange i evangelierne og 43 gange i Apostlenes Gerninger, brevene og Johannes Åbenbaring.
I den romersk-katolske kirke og de ortodokse og anglikanske kirker er englene skabt af Gud før menneskene blev skabt og opdelt i et stort hierarki De ni englekor. De mest kendte er de syv ærkeengle, keruber og serafer.[12]
Englenes vigtigste opgave er at lovprise Gud. De er budbringere og hjælpere. Alle mennesker har deres egen skytsengel. [13]

De kristne har her en pointe i, at Jesus talte om skytsengle fx "Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt" (Matt. 18:10).

Satan/Lucifer er en falden engel, der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra himlen. Derfor fristede han Adam og Eva i paradisets have.

De protestantiske kirker ser engle som Guds budbringere, der kendes fra Bibelen, og lægger ikke megen vægt på begrebet skytsengle.

9.3 Engle inden for teosofi, New Age, okkultisme, spiritisme og healing mv.
I 1700-tallet udviklede Emanuel Swedenborg (1688-1772)[14]  teosofien. Her skabte han en ny opfattelse af engle: De er mennesker, der er døde, men lever videre i et astrallegeme i en verden, der ikke er til at skelne fra den jordiske. De spiser og drikker og lever i ægteskab indtil de er blevet så oplyste, at de kan blive engle i den egentlige himmel. (Hansen, 1996, s. 391-93).

Rudolf Steiner (1861-1925)[15] fortsatte Swedenborgs udvikling og udviklede antroposofien, der er præget af gnosticisme. Rudolf Steiner-pædagogikken har gennem mange børnehaver og skoler haft og har væsentlig indflydelse også i Danmark.

New Age, okkultisme, spiritisme og healing anerkender engle. Eftersom disse opfattelser er meget udbredte også i den danske befolkning, er det naturligt, at dette også giver sig udtryk i litteratur og film. 

En yderligere baggrund for de mange engleskikkelser i danske børneromaner er den romantiske engletradition fra H.C. Andersen og B.S. Ingemann, som Nina Christensen redegør for i Barnesjælen. Børnelitteraturen og det romantiske barn (2005). H.C. Andersen har engle i 26 eventyr[16] og har skrevet den meget sungne julesalme Barn Jesus i en krybbe lå. Betydningen af engle i salmer og sange for folketroen skal heller ikke undervurderes. Tidligere var der morgensang i alle skoler, og både Ingemanns morgen- og aftensalmer og Grundtvigs salmer er blevet sunget meget i både skole, hjem og kirke, og bliver det stadig, ikke mindst i højskole- og friskolekredse. Der er i særdeleshed mange engle i julesalmerne,.
I Den danske salmebog er der 15 salmer af Ingemann, der indeholder engle.[17]

Efter min vurdering er det postkristne engle, der optræder i så rigt mål i de undersøgte værker. De har ingen forbindelse med nogen Gud, de kan forvandles fra mennesker til engle: Haller I englens spor; Aakeson Englebarnet; Jørgensen Min far er en engel; Lauridsen Er alting forbi? eller fra engle til mennesker Hesselholt Isenglens søn; Tingleff Englejagten. De har kun navnet fælles med de kristne engle..

Analyseinstituttet Zapera har undersøgt engletroen blandt danskerne og fundet, at 43 % – og 8 % af ateisterne - tror på, at der findes engle.[18] Det har ikke været muligt at få adgang til selve undersøgelsen, men den er refereret af Morten Rasmussen i Kristeligt Dagblad

selv blandt dem, der definerer sig selv som ateister, tror otte procent på engle.” Og hvad der
har store relevans for denne undersøgelse: ”I undersøgelsen svarer 67 procent af de engle-
troende, at de netop betragter engle som mennesker, de har holdt af, som nu er døde. 48
procent mener desuden, at engle kan gribe direkte ind i menneskers liv. (Rasmussen, 2007).

Dette svarer nøje til udviklingen af englebegrebet inden for de postkristne børneromaner.

At engle har en stor plads inden for moderne religiøsitet bekræftes i De måske kristne af religionsforskeren Iben Krogsdal Hun har i et 2-årigt forskningsprojekt indhentet 40 folkekirkemedlemmers livshistorier og skriver om englenes plads heri

Det skinner tydeligt igennem i livshistorierne, at engle i dag så at sige har fået en renæssance
i danskernes bevidsthed. Engle som personlige beskyttere, der griber ind i livet, fylder i for
tællingerne. De er ikke mindst tydeligt i de mange ’utrolige’ oplevelser, fortællerne beretter
om. (Krogsdal 2012, s. 123).

Den engletro, der udtrykkes i disse bøger, er således i samklang med folketroen.





9.4 Der foregår en effektiv markedsføring af englebegrebet
Den norske prinsesse Märtha Louise har solgt englebøger for 30 millioner og giver englebegrebet en kongelig aura, selv om hun selv er trådt ud af kongehuset.[19]

At forlagsverdenen er opmærksom på dette, er en logisk følge af, at det viser sig, at engle stadig er en del af folketroen. Et nyt fænomen – en undergenre af fantasy – er Paranormal romance[20], som forlagsverdenen er meget opmærksomme på. Det er romaner, hvor en del af karaktererne er engle, hekse og vampyrer.
Postkristendom er ingen genre, men den befinder sig særdeles godt i genrerne fantasy og paranormal romance, der gerne inddrager elementer fra Bibelen og mange mytologier.

Som det fremgår af min undersøgelse, er det ikke nyt i Danmark, men en bølge af oversættelser er i gang. (Westermann 2010). Der er nøje interaktion mellem den danske og den udenlandske litterære verden, også på børnebogsområdet, desværre er det ikke muligt at komme nærmere ind på i det i dette arbejde.

9.5 Satan/Lucifer
Satan/Lucifer er en falden engel, der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra himlen.[21] Gud vises overvejende som en gammel magtesløs og egentlig ligegyldig mand, mens Satan/Lucifer er kraftfuld og meget mere spændende at læse om.

Han optræder i 9 værker: Bøgh Andersen Djævelens lærling, Dødens terning, Den forkerte død, og Ondskabens engel; Haller Alfa Beta og Ham der søger døden; Hesselholt Isenglens søn; Jensen Den syvende engel; Reuter Mig og Albinoni.

I Isenglens søn skildres både Gud og Satan som krakilske mennesker; i Ham der søger døden er Satan Guds lillebror Hr. Bukkefod; i Alfa Beta fordømmes kvinden Beta til at blive Satan og ender med at blive stjernen Lucifer; i Den syvende engel er Satan en ond fyrste, der ønsker al magt i verden.
Satan har hovedroller i Bøgh Andersens djævleserie og i Hallers Ham der søger døden. Han er magtfuld og dominerende. Gud og Satan er venner og samarbejder, det gør de ligeledes i Reuters Mig og Albinoni.

Den livfulde beskrivelse af ærkeenglen Mikael i Bibelen, hvor han nedstyrter Satan fra himlen

Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og
dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres
plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder
Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle
blev styrtet ned sammen med den (Johannes Åbenbaring 12:7-9).

har inspireret i særdeleshed Haller i Ham der søger døden, hvor Mikael er en hovedfigur, der leder hovedpersonen Lau gennem de første seks huse, indtil Lucifer dræber Mikael.

Egentlig satanisme er ikke fundet.

De gode og de onde engle er meget væsentlige motiver i de postkristne børneromaner. De interesserer forfatterne betydeligt mere end Gud og Jesus og er derfor også langt mere fængslende beskrevet.

9.6 Andre hovedmotiver
Gud optræder hyppigt som et menneske, ikke alvidende, ikke almægtig.
Jesus er menneske og kun menneske.

Jomfru Maria optræder i flere tekster; Naturligt i forbindelse med fødslen og korsfæstelsen, men også som katolsk folklore.

Skabelsen, Adam og Eva, æblet og slangen og uddrivelsen af paradiset optræder adskillige gange.

Den kristne tro på et liv hos Gud efter døden er fraværende. Livet efter døden foregår i bedste fald i Edens have, men hyppigt i helvede. Skærsilden optræder tre gange, men ikke som en renselse før paradis. Da skærsilden ikke er folkekirkens tro og derfor ikke særlig kendt, er det interessant, at den er medtaget.

Reinkarnation findes i 11 værker. Nordisk og græsk mytologi er kraftigt repræsenteret, og der er en enkelt henvisning til det buddhistiske Nirvana og det fiktive Shangri-La.

Der er overordentlig mange erfaringer af tab gennem død eller skilsmisse.

Postkristendommen viser sig også gennem at alt, der hører til kristen tro og praksis, er fraværende: Tro, bøn, gudstjeneste, sakramenter, Bibelen.



9.7 Symboler
Jeg har kun identificeret få kristne symboler. De er fundet i Haller Neondrengens profeti. Her findes enhjørningen, der symboliserer Jomfru Maria og Kristus; slangen, der symboliserer satan; ørnen der symboliserer evangelisten Johannes. Da de ikke bruges i nogen kristen sammenhæng, må de defineres som postkristne.

9.8 Gnosticisme
Jeg finder gnostiske træk i form af et dualistisk verdensbillede og et gnostisk træk som gralen i 10 værker - af Bøgh Andersen, Haller, Helleberg og Kæseler; det er 23 % og efter min vurdering en høj andel.

Gnosticismen går helt tilbage til 2. århundrede e. Kr., men lever videre i Rudolf Steiners antroposofi og New Age. Som anført under redegørelsen for englenes plads indenfor moderne religiøsitet har disse opfattelser stor indflydelse, og gnosticismen finder derfor en naturlig plads i postkristendom.

10. Udviklingen
Af de fundne postkristne værker er 6 udgivet i 1980’erne, 17 i 1990’erne. 13 i 2000’erne og 7 i 2010-11, i alt 43.
Sekulariseringsniveauet har klart udviklet sig til næsten udelukkende at være niveau 5, og dette svarer til genren paranormal romance.

11. Diskussion af de anvendte metoder
Har de anvendte metoder og teorier virket efter hensigten: At undersøge fænomenet postkristendom i børneromaner af danske forfattere?

Forudsætningen har været at undersøge, hvilke børneromaner der rummer en form for religion (bilag 2). Det er min vurdering, at undersøgelsen beskrevet i afsnit 3.7 er så grundig mht. at finde frem til de relevante værker, at der kun er mulighed for en meget begrænset fejlprocent.
Danske og oversatte børneromaner er kun en del af børns læsning; de læser også noveller, eventyr, faglitteratur, billedbøger, tegneserier, ser film, går på nettet og spiller spil, går i skole, i børneklub, til spejder, i kirke … Derfor er denne undersøgelse nok dækkende mht. religion i danske børneromaner, men ikke mht. hvad børn læser/hører om religion.

Jeg har fundet tre meget forskellige teorier: Religionssociologi, Svend Bjergs teori om sekulariseringsniveauer og Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster. De har suppleret hinanden godt.

At undersøge emnet ud fra religionssociologi har været givende. Religionssociologien har en stor del af forklaringen på postkristendommens voksende plads i dansk livsforståelse, i særdeleshed ved at pege på den voksende individualisering af religion.

At undersøge sekulariseringsniveauet (Bjerg 1988) viste sig at være en god hjælp i arbejdet med at finde frem til de relevante værker. Det krævede nøje gennemtænkning af hvert værk for at kunne finde det rigtige sekulariseringsniveau, og det var frugtbart.

Gérard Genettes teori om hypotekster og hypertekster i intertekstualitet har vist sig værdifuld, især med hensyn til Bibelen som hypotekst. Der er særdeles mange bibelreferencer, og en del af dem har været svære at finde og krævet genlæsning af relevante bibeltekster. Her har Det danske Bibelselskabs søgefunktion[22] været en meget stor hjælp til søgning. Efter min vurdering er det meget få, om nogen, bibelreferencer, der ikke er undersøgt.

Der er fundet relativt få andre hypotekster end Bibelen. Der kan være intertekstualitet, jeg ikke har kunnet finde – litteraturen er uendelig – men de fundne må anses for sikre. Bibelreferencerne har været relevante, mens den øvrige hypotekst ikke har bidraget væsentligt til undersøgelsen.

12. Konklusion
Dette speciale dokumenterer gennem sine baggrundsundersøgelser og den eks-plicitte undersøgelse af emnet Postkristendom i børneromaner af danske forfattere, at religion i børneromaner er et nuanceret område og det dokumenterer, at religionstypen postkristendom er opstået siden 1980.

Jeg definerer religion som den opfattelse, at en højere magt/højere magter uden for en selv har indflydelse på ens liv og på verden; i nogle tilfælde omfatter den tro på et liv efter døden, herunder reinkarnation, genfødsel; og postkristendom som anvendelse af kristne begreber eller praksis uden nogen form for kristen overbevisning. Her er det bemærkelsesværdigt, at religion/kristendom er fællesskab, mens postkristendom er individualisering.

Jeg har undersøgt et stort og hidtil ubeskrevet materiale på 307 børneromaner af danske forfattere, der indeholder en form for religion og rummer 20 religionstype, heraf 37 værker, i alt 43 bind, der indeholder postkristendom. Religion i børne- og ungdomslitteratur betragtes ofte som entydig didaktisk kristen.
Min undersøgelse viser, at området har ændret sig væsentligt i perioden efter 1964 fra overvejende fundamentalistisk kristendom til et meget bredt område, hvor kristendom ofte er blevet til postkristendom og mange religionsformer er repræsenterede.

Jeg har undersøgt, hvorfor postkristendom optræder i børneromaner efter 1980, og har i religionssociologi fundet adskillige undersøgelser af danskernes forhold til religion. De peger på, at der er tale om en individualisering af religion, hvor den enkelte selv sammensætter sin religion.

Der er tre væsentlige faktorer heri: Mediebilledet er ændret efter 1988; langt flere religioner er officielt anerkendte; kristendomsundervisningen i folkeskolen ændres 1975 til kristendomskundskab.

Gennem undersøgelsen af de fundne værker blev det klart, at der mange steder er tale om en hypertekst, der bygger på en underliggende hypotekst, et begreb Genette benævner transformation. Derfor har jeg undersøgt dette og fundet, at
Bibelen er hypotekst i mange af romanerne. Svend Bjergs teori om sekulariseringsniveauer er anvendt, fordi sekulariseringsniveauet påviser eksistensen af postkristendom i værket.

De gode og de onde engle er væsentlige motiver i de postkristne børneromaner. De interesserer forfatterne betydeligt mere end Gud og Jesus og er derfor mere fængslende beskrevet.

Der viser sig en tydelig sammenhæng mellem religionens udvikling i samfundet og i børneromanerne, og der er en klar sammenhæng mellem danske og udenlandske børneromaner. Sekulariseringsniveauet har udviklet sig til næsten udelukkende at være niveau 5, og dette svarer til udviklingen indenfor paranormal romance.

Alle de forfattere, der er født efter 1970, skriver i sekulariseringsniveau 5, bortset fra en enkelt værk i niveau 4. Der er udkommet 7 postkristne værker blot i de to år 2010-2011; postkristendom er altså i vækst i danske børneromaner og det er mit bud, at de – sammen med paranormal romance – vil fortsætte med at udkomme adskillige år endnu, indtil en ny trend vil afløse dem.

13. Litteraturhenvisninger

13.1 Primærlitteratur
Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
324 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn.
315 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn.
315 s.
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst.
147 s.
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 330 s.
Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst. 64 s.
Haller, Bent (1998): Legenden om drengen med det lange hår. København, Høst.
96 s.
Haller, Bent (1993): Neondrengens profeti. København, Høst. 168 s
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s
Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.
Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.
Holmen, Marianne (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.
Jensen, Lasse Bo (2009): Den syvende engel. København, Haase. 397 s.
Jensen, Louis (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Jensen, Louis (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.
Jensen, Louis (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Jensen, Louis (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.
Jørgensen, Hanne (2001) Min far er en engel. Valby, Borgen. 87 s.
Jørgensen, Mette Brunhøj (1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Kvist, Hanne (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum. 143 s.
Kæseler, Amalie K. (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse København, Fremad. 127 s.
Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Lauridsen, Irma (2010): Er alting forbi? København, Gyldendal. 62 s.
Lilmoes, Anne (2001): Anna og Engel. København, Høst. 86 s.
Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante. 107 s.

Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen. 202 s.
Mogensen, Anders Jørgen (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.
Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 67 s.
Rasmussen, Bent (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst. 101 s.
Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen. 122 s.
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.
Roholte, Dorte (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum. 88 s.
Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. København, Dansklærerforeningen.
71 s.
Strandvad, Anne (1988): Rejsen til Himmerige. København, Gyldendal. 148 s.
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Aakeson, Kim Fupz (2006): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Malling. 138 s.

13.2 Sekundærlitteratur
Adams, Karen L. (1989): The ”Born again” Phenomen and Children’s Books.
I: Children's Literature Association Quarterly. Volume 14, Number 1, s. 5-9.
Aller, Edith(1979): Jagten på de gode kristne børnebøger. Kristeligt Dagblad 23.5.1979.
Aller, Edith(1979): Myten, som barnet selv skal fortolke. Kristeligt Dagblad 21.5.1979.
Aller, Edith (1979): Undertrykkelsen i kristne børnebøger. Kristeligt Dagblad 16.1.1979.
Aller, Edith(1979): Vurderingen af kristen litteratur. Kristeligt Dagblad 18.5.1979.
Andersen, Peter B.; Ausker, Nadja Hørdam; La Cour, Peter (2011A): Går fanden i kloster, når han bliver gammel? I: Gundelach, Peter (red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. København, Hans Reitzels Forlag. 319 s.;
s. 97-113.
Andersen, Peter B.; Lüchau, Peter (2011B): Individualisering og aftradionalisering af danskernes religiøse værdier. I: Gundelach, Peter (red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. København, Hans Reitzels Forlag. 319 s.; s. 76-96.
Andersen, Peter B.; Riis, Ole (2002): Religionen bliver privat. I: Gundelach, Peter (red.): Danskernes værdier 1981-1999. København, Hans Reitzel. 307 s.; s. 76-98.
Angels. Catholic Encyclopedia: http://www.newadvent.org/cathen/01476d.htm
Angels.Jewishencyclopedia.com: http://www.jewishencyclopedia.com/search?utf8=%E2%9C%93&keywords=angels&commit=search
Arguimbau, Damian (2009): Der er en mening med ondskaben! Weekendavisen 29.5.2009.
Avatara: http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/avatara
Bjerg, Svend (1988): Litteratur og teologi. Transfigurationer – omkring Graham Greene. Århus, Anis. 174 s.
Broberg Nielsen, Anette; Olesen, Marianne (1980): … idet I lærer dem. Fortegnelse over materialer til kirkens børneundervisning 1969-1979. Skævinge, Respons.
185 s.
Christensen, Hans Skov (2012): Fortsat fremgang for Kristeligt Dagblad http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/461297:Danmark--Fortsat-fremgang-for-Kristeligt-Dagblad
Clausen, Alan Friis (red.) (2008): Senmoderne religiøsitet i Danmark. Århus, Systime. 206 s.
Dahl Jensen, Bent (2010): Religionsudøvelse i det sekulariserede Danmark. http://www.multisamfund.dk/sammenhold/religion.htm
Dalgaard, Niels (red.) (2002): På fantasiens vinger. Om fantastisk litteratur for børn og unge. København, Høst. 198 s.
Den danske salmebog online: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammeforfatter/120
Devil. Catholic Encyclopedia: http://www.newadvent.org/cathen/04764a.htm
European Values Study (2012): http://www.eui.eu/Research/Library/ResearchGuides/Economics/Statistics/DataPortal/EVS.aspx
Fagerström, Gudrun (2002): Människan och makterna. Om icke-kristna religioner gestaltade i barn- och ungdomsböcker. Stockholm, Svenska Barnboksinstitutet.
285 s.
Genette, Gérard (1997): Palimpsests. Literature in the Second Degree. Lincoln, University of Nebraska Press. xi, 490 s.
Godkendte trossamfund (2011) http://teo.au.dk/csr/rel-aarbog11/god-tro/
Guardian Angel. Catholic Encyclopedia: http://www.newadvent.org/cathen/07049c.htm
Gundelach, Peter (red.) (2002): Danskernes værdier 1981-1999. København, Hans Reitzel. 307 s.
Gunder Hansen, Nils (1999): Kristendommen mellem spiritualitet og kultur.
I: Gunder Hansen, Nils: Da Gud kom ind fra kulden. Om genkristningen i kulturen. København, Gyldendal. 121 s.; s. 99-120.
Hansen, Jørgen (1996): Englene og al deres væsen. København, Gyldendal. 430 s.
Hauge, Hans (2010): Fantasy som genrelitteratur. Poetik og historie. I: Religionspædagogisk Forum. 2010 nr. 1; s. 7-12.
Hinge, Helle (1995): New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen. København, Gyldendal. 144 s.
Holck, Dorthe Esbjørn (1988): Engang da jeg lå og tænkte. Om den religiøse dimension og børnelitteratur. I: Jørgensen, Martin; Pedersen, Ole (red.): Læsefeber. En bog om børnelitteratur. Århus, Kvan 1988. 256 s.; s. 129-139.
Hollindale, Peter (1988): Ideology and the Children’s Book. I: Signal 55, s. 3-22.
Hyldahl, Jesper (2005): Den gnostiske myte som svar på tidens udfordringer.
I: Bibliana. Frederiksberg, Anis. 2005:1, s. 32-37.
Højsgaard, Morten Thomsen (2011): Den tredje reformation – fra statskristendom til google-buddhisme. København, Kristeligt Dagblads Forlag. 184 s.
Høybye, Tobias (2003): Nye religiøse bevægelser. Tro og livsforståelse. København, Gyldendal. 80 s.
Jensen, Eiler (2008): Det onde - et tema i børnelitteraturen. Stenløse, Resen, 2008. 74 s.
Karlsson, Einar (2007): Religiøse motiv på nye veier i barnelitteraturen. http://www.barnebokkritikk.no/modules.php?name=News&file=article&sid=33
Kristendomskundskab (u.å.):
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kristendomskundskab
Kristoffersen, Pia Marie (2012): Nedgang, nedgang, nedgang – og små lyspunkter for printmarkedet.
http://www.frontbox.dk/2012/06/06/nedgang-nedgang-nedgang-%E2%80%93-og-sma-lyspunkter-for-printmarkedet/
Krogsdal, Iben (2012): De måske kristne. København, Anis. 253 s.
Kvalvaag, Robert W. (2003): Det guddommelige jeg. Nyreligiøsitet og religiøse strømninger i moderne ungdomskultur. Bergen, Fakbokforl..148 s.
Lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebiblioteker m.v. Biblioteksdirektørens kommentarer til den nye bibliotekslov. Rundskrivelse til kommunerne om den nye lov om folkebiblioteker m.v. (1964). Ballerup, Bibliotekscentralen.19 s.
Maeyer, Jan de m.fl. (2005): Religion, Children's Literature and the Modernity in Western Europe, 1750-2000. Leuven, Leuven University Pres. 536 s.
Manlove, Colin N. (1992): Christian Fantasy. From 1200 to the Present. London, Macmillan. x, 356 s.
[Morten Thomsen Højsgaard] (2012): http://www.hoejsgaard.net/CV.html
Motivet Engle i H.C. Andersens eventyr og historier. http://www.andersen.sdu.dk/forskning/motiver/vismotiv.html?id=6&oph=1
Munch, Grete (2011): Udkantsområdernes folkebiblioteker – fortalt af Grete Munch tidl. Biblioteksleder Dronninglund. I: Bib-Hist. Medlemsblad for Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Årg. 9, s. 2-13.
Munk Sørensen, Lars (2006): Satanisme. København, Gyldendal. 128 s.
Mørch-Hansen, Anne (1996): Nye fortællemåder i 1990ernes danske ungdomslitteratur. I: Drotner, Kirsten; Scott Sørensen, Anne (red.) : Øjenåbnere - Unge, medier, modernitet. København, Dansklærerforeningen. 208 s.; s. 38-59.
Netavisen multisamfund.dk (2012): http://www.multisamfund.dk/integration/indvandrere_religios_fordeling.html
Nielsen, Kirsten (1991): Satan – den fortabte søn? Frederiksberg, Anis. 163 s.
Paranormal romance (2012):
http://en.wikipedia.org/wiki/Paranormal_romance
Pedersen, René Dybdal (2005): I lysets tjeneste. Nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark. Med bidrag af Vinni Bøgelund og Helle Bertelsen. Højbjerg, Univers. 291 s.
Poulsen, Marie Louise (2011): Engle i de monoteistiske religioner. http://www.religion.dk/artikel/443818:Indfoering--Engle-i-de-monoteistiske-religioner .
Rasmussen, Morten (2007): Fire ud af ti danskere tror på engle. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261033
Retbøll Carl, Helle (2010): Den tvivlende ateist. Jyllands-Posten 25.4.2010.
Riis, Ole (2002): Religiøs forandring i Danmark i slutningen af det 20. århundrede. I: Dahlgren, Curt; Hamberg, Eva M.; Pettersson, Thorleif (red.): Religion och sociologi. Ett fruktbart möte. Festskrift till Göran Gutafsson. Lund, Teologiska Institutionen i Lund. 366 s.; s. 245-261.
Romøren, Rolf (1997): Barnelitteratur, modernitet og modernisme. I: Bache-Wiig, Harald (red.): Nye veier til barneboka. Oslo, Cappelen Akademisk Forlag. 277 s.; s.134-157.
Røndal, Marianne Luna (2012): Norsk prinsesse har solgt englebøger for 30
millioner.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/457246:Udland--Norsk-prinsesse-har-solgt-engleboeger-for-30-millioner
Sky, Jeanette (2002): Å lese religion genom barnlitteratur. I: Chaos. Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier nr. 37, s. 123-132.
Skyggebjerg, Anna Karlskov (2003): Det metamorfe barn. Den kropslige forvandling i børnelitteraturen. I: Reception. 2003 Nr. 1. s. 22-26.
Skyggebjerg, Anna Karlskov (2000): Fantastiske fantastiske fortællinger. I: Dansk. Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion. 200 Nr. 2;
s. 13-18.
Steens, Jørgen (1998): Vi kan ikke undvære fortællingen om Gud. Interview med Bent Haller. Kristeligt Dagblad. 31.08.1998.
Stefánsson, Finn (2009: Symbolleksikon. København, Gyldendal. 608 s.
Steiner, Rudolph. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Okkultister,_medier_og_healere/Rudolf_Steiner
Swedenborg,, Emanuel. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Okkultister,_medier_og_healere/Emanuel_Swedenborg
Søg i Bibelen. http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/SoegIBibelen.aspx
Thomsen, Marie; Borup, Jørn (red.) (2012): Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden. Højbjerg, Univers. 159 s.
Tinggaard, Flemming (1985): Den religiøse dimension og børnebogen. I: Kvan, Årg. 1985 nr.11, s. 115-125.
Tinggaard, Flemming (1988): Meningen med det hele. Om børnebogen som meningsgiver. I: Jørgensen, Martin; Pedersen, Ole (red.): Læsefeber. En bog om børnelitteratur. Kvan 1988. 256 s.; s. 104-114.
Toijer-Nilsson, Ying (1989): Fantasy netop nu. Stagnation eller udvikling? I: BUM. Årg. 7, nr. 4/5, s. 39-41.
Toijer-Nilsson, Ying (1976): Tro och otro i modern barnlitteratur. Stockholm, Verbum. 202 s.
Toijer-Nilsson, Ying (1980): Tro og tvil i moderne barnelitteratur. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 223 s.
Unger, Johan (1980): Barnboken som livsorientering. Om tro och konst i barnlitteraturen. Stockholm, Skeab. 141 s.
Werner, Craig; Riga, Frank P. (1989): Introduction: The Persistence of Religion in Children's Literature. I: Children's Literature Association Quarterly. Volume 14, Number 1, s. 2-3.
Westermann, Peter (2010): Efter vampyrerne er engle er den helt nye trend i den litterære fantasy-genre for unge. Det handler om uforløst sex, længsel og lidenskab. Berlingske 28. 08. 2010.
Weinreich, Torben (1992): Askepots sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik 1965-1990. Emdrup, Danmarks Lærerhøjskole. 276 s.; s. 43-73.
Weinreich, Torben (2012): Historien om børnelitteratur. http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Historien_om_b%C3%B8rnelitteratur
Winge, Mette (1976): Dansk børnelitteratur 1900-1945 med særligt henblik på børneromanen. København, Gyldendal. 496 s.
Withøft, Lis (1991): Den fantastiske fortælling og evangeliet om Gudsriget. Har den fantastiske børne- og ungdomslitteratur genre- og interessefællesskab med den bibelske litteratur? I: Kritisk forum for praktisk teologi. Nr. 43, s. 5-16.
Zerlang, Martin (1978): Skolelærerlitteratur. I: Kultur & Klasse 33, s. 8-80.
14. Bilag

Bilag 1 Børneromaner der indeholder en form for religion
Abildgaard, Poul (2004): Thors død. Frederiksberg, Unitas.109 s.
Almajid, Fahmy (1982): Hassan fra Marokko møder Lone i Danmark. Gentofte,
Tellerup. 32 s.
Altschuler, Sally (2011): Min tipoldefar var russer og havde slangekrøller. København, Gyldendal. 159 s.
Andersen, Bodil (1988): Bo og Betinna og én til. Fredericia, Lohse. 80 s.
Andersen, Bodil (1980): Bo og Betinna på Bøgebakkevej. Fredericia, Lohse. 77 s.
Andersen, Bodil (1983): Bo og Betinna på ferietur. Fredericia, Lohse. 112 s.
Andersen, Bodil (1978): Hækkehuset uden lys. Fredericia, Lohse. 127 s.
Andersen, Flemming (2008): Isi og den glemte verden. Hvidovre, Ordlyd. 141 s.
Andersen, Karen-Sophie (1999): Himlen er orangefarvet. Fredericia, Lohse.
114 s.
Andersen, Karen-Sophie (2010): Judithes hemmelighed. Rørvig, Facet. 150 s.
Andersen, Karen-Sophie (2000): To guldfugle i trafiklyset. Fredericia, Lohse.
142 s.
Andersen, Leif Esper (1973): Heksefeber. København, Palbe. 86 s.
Appel, Trine (2009): Kongens staldknægt. København, Politikens Forlag. 328 s.
Andersen, Lise (2001): F for Fatima. Århus, Modtryk. 155 s.
Andersen, Lise (1997): Fatima. København, Carlsen. 83 s.
Bang, Kirsten (1972): Drengen fra Cairo. København, Unitas Forlag. 152 s.
Bang, Kirsten (1973): Farlig færd til Mekka. København, Unitas Forlag.
118 s.
Bang, Kirsten (1996): Sandras sælsomme rejse. Ørbæk, Tommeliden. 114 s.
Bang, Kirsten (1972): Tiggerdrengen Jugga. København, Abbé Pierre's Klunseres Forlag. 127 s.
Bering, Ole (2005): Den gyldne sten. Fredericia, Lohse. 117 s.
Bering, Ole (2001): Kom igen, Jakob. Fredericia, Lohse. 119 s
Berliner, Franz (1985): Ilden på bjerget. København, Det danske Bibelselskab.113 s.
Bitsch-Larsen (1993): Lajla – en fortælling fra vildmarken. Fredericia, Korskær. 72 s.
Bitsch-Larsen (1995): Lajla og Mellet. Fredericia, Korskær. 92 s.
Bitsch-Larsen (1999): Lajla, Mellet og Anna. Fredericia, Korskær. 113 s.
Bladt, Robert (1969): I samme båd. Fredericia, Lohse. 120 s.
Bluitgen, Kåre (1997): … og stjernerne er af guld. København, Gyldendal. 144 s.
Boesdal, Nis (1990): Marias blå søndag. Mundelstrup, CDR. 70 s.
Boesdal, Nis (1989): Martin og vejmanden. København, Gyldendal. 79 s.
Borgaard, Per (1985): Solklingen.Hellerup, Tellerup.158 s.
Bredsdorff, Bodil (1977): Det hele er lige begyndt. København. 103 s.
Bredsdorff, Bodil (2004): Misafirs engel. København, Høst & Søn. 86 s.
Bresson, Lene Rikke (2002): Selene Vesta og rejsen hjem. Brædstrup, carpe diem.
144 s.
Bresson, Lene Rikke (2007): Selene Vesta og hekselemmen. Brædstrup, carpe diem. 149 s.
Broberg Knudsen, Anette (1989): Lemmingeland. Fredericia, Lohses Forlag.
159 s.
Broberg Knudsen, Anette (2003): Taget til træl. Fredericia, Lohses Forlag. 119 s.
Broberg Knudsen, Anette (2003): Rejsen til Ribe. Fredericia, Lohses Forlag.
119 s.
Broberg Knudsen, Anette (2004): Toste og trælkvindens tøs. Fredericia, Lohses Forlag. 115 s.
Broberg Knudsen, Anette (2004): Fredløs og fri. Fredericia, Lohses Forlag.
141 s.
Broberg Knudsen, Anette (2000): Sangen om landet overalt. Fredericia, Lohses Forlag. 158 s.
Broberg Knudsen, Anette (1997): Slottet uden porte. Fredericia, Lohses Forlag. 159 s.
Broberg Knudsen, Anette (2007): To dage til fuldmåne. Fredericia, Lohses Forlag.
203 s.
Broberg Knudsen, Anette (2009): Alle himlens stjerner. Fredericia, Lohses Forlag.
221 s.
Broberg Nielsen, Anette (1982): Lys forude. Fredericia, Lohses Forlag.
159 s.
Broberg Nielsen, Anette (1985): Rejsen til landet bag bjergene. Fredericia, Lohses Forlag. 155 s.
Broberg Nielsen, Anette (1985): Stjernestormerne. København, Scandinavia.
128 s.
Broberg Nielsen, Anette (2001): Tvillingerne fra Lindegården. Fredericia, Lohses Forlag. 141 s.
Bødker, Cecil (1975): Barnet i sivkurven. København, Det danske Bibelselskab. 42 s.
Bødker, Cecil (1976): Da jorden forsvandt. København, Det danske Bibelselskab. 69 s.
Bødker, Cecil (1977; 1984): Den udvalgte. København, Det danske Bibelselskab. 61 s.
Bødker, Cecil (1980): Flugten fra Farao. København, Det danske Bibelselskab.
48 s.
Bødker, Cecil (1983): Marias barn. Drengen. København, Gyldendal. 186 s.
Bødker, Cecil (1984): Marias barn. Manden. København, Gyldendal. 186 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
324 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn.
315 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317 s.

Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn.
315 s.
Carlsen Ejsing, Lea (2011): Legenden om Enyo. København, People's Press Jr.. 216 s.
Carstensen, Johannes (1972): Seerens dreng. København, Gyldendal. 127 s.
Christiansen, Annette (1999): Couscous eller brændende kærlighed. København, Høst & Søn. 213 s.
Christiansen, Erik (1989): Heksens bål. Gyldendal. 142 s.
Christiansen, Erik (1988): Lucies kærlighed. Gyldendal. 94 s.
Christiansen, Erik (1988): Pigen med kniven. Gyldendal. 128 s.
Christiansen, Erik (1988): Træl på flugt. Gyldendal. 120 s.
Christiansen, Ole E. (1987): Det afhuggede hoved. København, Branner og Korch. 82 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Det nye folk. København, Branner og Korch, 1980.
69 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Dødens år. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Guld. København, Branner og Korch. 88 s..
Christiansen, Ole E. (1980): Hunding. Historien om et sted. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1991) I kæmpernes land. København, Branner og Korch. 279 s.
Christiansen, Ole E. (1985): Nubin. København, Branner og Korch. 187 s.
Christiansen, Ole E. (1987): Nubin i de dømtes by. København, Branner og Korch.
163 s.
Christiansen, Ole E. (1986): Nubins rejse til Midian. København, Branner og Korch. 180 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Rejsen til Hedeby. Historien om et sted. København, Branner og Korch. 92 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Ræven. København, Branner og Korch. 96 s.
Christiansen, Ole E. (1993): Skjolds mærkelige rejse. Frederiksberg, Branner og Korch. 114 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Ulveøjne. København, Branner og Korch. 84 s.
Clausen, Jacob (2003): Dig glemmer jeg aldrig. København, Forum. 157 s.
Clod, Bente (2000): Englekraft. København, Høst & Søn.130 s.
Clod, Bente (2002): Himmelfald. København, Høst & Søn. 208 s.
Clod, Bente (2001): I vilden sky. København, Høst & Søn. 232 s.
Cordua, Jeanne (1998): Sigrid Gudmandsdatter. Allinge, Gornitzkas Forlag. 191 s.
Cordua, Jeanne (2003): Svanens fortælling. Allinge, Gornitzkas Forlag. 318 s.
Dahms, Anne-Grethe (1995): Fanden ta'r dig, Thora! København, Høst. 197 s.
Dahms, Anne-Grethe (2001): Omvej. København, Høst. 173 s.
Drassov, Rich. (1970): Søren Rask. København, Lohse. 147 s.
Dreibek, Finn (1991): Barn til salg. Horsens, Åløkke. 64 s.
Ekberg John Erik (1999): Fri som fuglen. Haderslev, Juniorforlaget. 174 s.
Enevoldsen, Anders Chr. (1998): Det gule snit. Haderslev, Juniorforlaget. 147 s.
Faber, Else (1978): Frihedens vugge. Fredericia, Lohses Forlag, 125 s.
Fischer-Nielsen, Jens (1990): Bidjoli's konfirmation. København, Scandinavia.
142 s.
Fischer-Nielsen, Svend (1992): Endnu en chance. Fredericia, Lohses Forlag.
142 s.
Fischer-Nielsen, Svend (1990): Vismandens dreng. En adventsfortælling. Fredericia, Lohses Forlag. 143 s.
Fisker, Robert (1983): Forfølgeren. København, Det danske Bibelselskab. 122 s.
Frandsen, Krista (1974): Anton i Afrika. Christiansfeld, Savanne. 133 s.
Frandsen, Krista (1971): Bronzestenen. Fredericia, Lohse. 161 s.
Frandsen, Krista (1973): Det frie valg. Fredericia, Lohse. 182 s.
Frandsen, Krista (1972): Morten, hvor er du? Fredericia, Lohse. 162 s.
Frandsen, Krista (1972): Vi er jo voksne. Christiansfeld, Savanne. 96 s.
Frandsen, Krista (1973): Østerby-børnene. Christiansfeld, Savanne. 119 s
Førde, Bjørn (1979): Er vi stærke nok? Carlos og den fremmede. København, Forum. 146 s.
Førde, Bjørn (1982): Vi giver ikke op. Carlos i storbyen. København, Forum.
162 s.
Garff, Synne (2011): Himmelhelten. København, Bibelselskabets Forlag. 272 s.
Graugaard Nielsen, Bente (1996): Pias dagbog. Fredericia, Lohse. 340 s.
Graugaard Nielsen, Bente (1996): Solveig. Fredericia, Lohse. 114 s.
Gregersen, Hans (1985): Stilhed før storm. Aars, Tema, 1985. 95 s.
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. København, Høst. 146 s.
Haller, Bent (2006): Ba-bels bog. København, Aschehoug. 335 s.
Haller, Bent (1993): Brage Kongesøns saga. København, Høst. 454 s.
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 330 s.
Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst. 64 s.
Haller, Bent (2000): Iliaden. København, Sesam. 318 s.
Haller, Bent (1998): Legenden om drengen med det lange hår. København, Høst.
96 s.
Haller, Bent (1999): Odysseen. København, Sesam. 291 s.
Haller, Bent (2005): Thots bog. Fortællingen om Osiris. København, Aschehoug.
318 s.
Haller, Bent (2007): Vølvens sang. København, Aschehoug. 231 s.
Hansen, Ole (1988): Ravnen. Bagsværd, Carlsen. 51 s.
Hartmann, Nils (1993): Katedralens børn. København, Gad. 173 s.
Hartz, Britta (1979): Asad og kameltyven. København. Branner og Korch, 139 s.
Hartz, Britta (1976): Salim – en arabisk dreng. København. Gyldendal. 188 s.
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1993): Jeg vil ikke kende dem. København, FDF/FPF. 104 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. Gyldendal. 177 s.
Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. Gyldendal. 123 s.
Helleberg, Maria (2006): Øjenvidnerne. København, Forum. 180 s.
Henningsen, Lene (2010): Vandringen. Brønshøj, Rosette Forlag. 158 s.
Hermansen, Carl (1971): Det ny samfund. Fredericia, Lohse. 118 s.
Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.
Hoffmann, Poul (2003): Kongens mand. Fredericia, Lohses Forlag. 139 s.
Hoffmann, Poul (2003): Som et segl på mit hjerte. Fredericia, Lohses Forlag.
280 s.
Holm, Gretelise (1989): Et hjerte til Maria. København, Æseløre. 153 s.
Holmen, Marianne (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.
Holst, Kirsten (1989): Det skal nok gå, Solomon !København, FDF/FDP’s. Forlag. 125 s.
Høeg, Peter (2010): Elefantpassernes børn. København, Rosinante. 380 s.
Høeg Jensen, Jakob (1999): Venner for altid. Haderslev, Juniorforlaget. 134 s.
Højbjerg, Jim (2011): Slangebøsser og barske bøller. Frederiksberg, Alfa. 75 s.
Jacobsen, Marius (1974): Dreng på flugt. Fredericia, Frimodt. 106 s.
Jacobsen, Marius (1973): Spænding i storskoven. Fredericia, Frimodt. 135 s.
Jensen, Lasse Bo (2009): Den syvende engel. København, Haase. 397 s.
Jensen, Louis (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Jensen, Louis (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.
Jensen, Louis (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Jensen, Louis (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.
Jensen, Niels (1977): Rejse til verdens midte. København, Det danske Bibelselskab.
78 s.
Jensen, Niels (1980):Tamars hemmelighed. København, Det danske Bibelselskab. 96 s.
Jensen, Niels (1982): Hun var udstødt. København, Det danske Bibelselskab.
84 s.
Johansen, Anders (1997): En splint af korset. Århus, Modtryk. 222 s.
Johansen, Niels; Ellerbek, Finn (1982): Sidste udkald. Århus, Aros. 95 s.
Johansen, Niels; Ellerbek, Finn (1978): Tør du? Århus, Aros. 102 s.
Johnsen, Alfred (1972): Den røde hane galer. Fortælling om Skipper Klements oprør. København, Samlerens Forlag. 141 s.
Jørgensen, Alfred (1976): Bello. En historie om en nigeriansk dreng. Christiansfeld, Savanne, 1976. 59 s.
Jørgensen, Eiler (1982): Jeg er Henrik Horton. København, Aschehoug. 84 s.
Jørgensen, Hanne (2001) Min far er en engel. Valby, Borgen. 87 s.
Jørgensen, Mette Brunhøj (1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Kvist, Hanne (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum. 143 s.
Kvist, Hanne (2001): Hund i himlen. København, Forum. 79 s.

Krog, Lene Harriet (2000): Den tredje søster. Frederiksberg, Branner & Korch.
247 s.
Kähler, Rune J. (1988): Hils fra mig på Taiwan. Hellerup, DMS-forlag. 103 s.
Kähler, Rune J. (1989): Hils fra mig i Kina. Hellerup, DMS-forlag. 126 s.
Kähler, Rune J. (1985): Jalousi. Klampenborg, Attika. 60 s.
Kähler, Rune J. 1990(): Louise og Jonas. Frederiksberg, Materialecentralen. 45 s.
Kähler, Rune J. (1990): Miss Li hilser på Danmark. Hellerup, DMS-forlag. 81 s.
Kæseler, Amalie K. (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.
Lange, Anders (1988): Den skinnende drage. København, Thorup. 166 s.
Lange, Anders (1992): Åndespil. København, Thorup. 143 s.
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse. København, Fremad. 127 s.
Larsen, Jens Peder (2000): Sølvskoen. Nyborg, Grøns Forlag. 160 s.
Lassen, Mikael (1970): Det skal nok gå. København, Lohse. 174 s.
Lau Møller, H. (1972): Lasse. Græsted, Juniorforlaget, 1972. 108 s.
Lau Møller, H. (1977): Lasse og Jane. Græsted, Juniorforlaget. 64 s.
Lauridsen, Irma (1999): Det omvendte liv. Ørskov, Tommeliden. 255 s.
Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Lauridsen, Irma (1999): Med Lyset i Øjnene. København, Cicero. 130 s.
Lembrecht Madsen, Susanne (1991): Tordenstenen. København, Høst.
186 s.
Lilmoes, Anne (2001): Anna og Engel. København, Høst. 86 s.
Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante.
107 s.
Lyneborg, Elisabeth (1985): Den blå kat. København, Chr. Erichsen. 112 s.
Lützen, Hanna (1997): Miraklernes bog. Gyldendal. 184 s.
Madsen, Mary (1983): Ingen skal have ondt af mig. København, Unitas. 111 s.
Martin, Guni (1990): Den usynlige Kraft. København, Ørnen. 184 s.
Martin, Guni (1995): Isabella. Frederiksværk, Ørnen. 268 s.
Martin, Guni (1999): Ramayana. Frederiksværk, Ørnen. 240 s.
Martin, Guni (1989): Ønsketræet. Græsted, Ørnen. 206 s.
Meidahl, Christian (1990): Simon – en dreng på Jesu tid. Horsens, Åløkke.
91 s.
Mejlhede, Anna (2009): Victoria og den røde silkekåbe. København, Phabel. 190 s.
Mejlhede Krog, Kirsten (1994): Alle de fejl. Randers, Thode. 55 s.
Mejlhede, Kirsten (2006): Den tossegode skomager. Glamsbjerg, Alrune. 59 s.
Mejlhede Krog, Kirsten (1990): En meddelelse. Randers, Thode. 138 s.
Mejlhede, Kirsten (1996): Så længe jeg lever. København, Gyldendal. 144 s.
Melbye, Iben (1988): Moonie. København, Høst & Søn. 267 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s

Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.
202 s.
Mogensen, Anders Jørgen (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.
Mogensen, Jan (1985): Kong Pandus fem sønner. Genfortalt efter den indiske
Mahabharata. Valby, Borgen. 159 s.
Mortensen, Susanne (2000): Francesco – ridderen af Guds nåde. København, Sesam. 110 s.
Møller Jørgensen, Lene (2010): Døde børn glemmer ikke. København, Gyldendal. 179 s.
Neutzsky-Wulff, Trolli (1969): Kidnappet i urskoven. København, Frimodt. 124 s.
Neutzsky-Wulff, Trolli (1974) Rikke og hendes venner. København, Kirkeklokkens Forlag. 101 s.
Nielsen, Ejvind; Skriver, Esther (1983): Kære Hanne. Århus, Aros. 85 s.
Nielsen, Estrid (1986): Døden er hvid. Valby, Borgen. 120 s.
Nielsen, Ove H. (1984): Hvorfor råber de efter mig? København, Munksgaard.
70 s.
Nordbrandt, Henrik (2008): Lille Duduk og store Godok. København, Gyldendal. 186 s.
Næsted Nielsen, Michael (2001): Ild og våde. Vinderup, Cadeau. 110 s.
Nørgaard, Daniel (2008): Kirkerotten Kato. København, Katolsk Forlag. 49 s.
Oldenburg, Claus (1988): God jul, Peter! Bagsværd, Carlsen. 143 s.
Olsen, Lars-Henrik (1988): Dværgen fra Normandiet. København, Carlsen. 414 s.
Olsen, Lars-Henrik (2000): En lang rejse. København, Carlsen. 436 s.
Olsen, Lars Henrik (1986): Erik Menneskesøn. København, Høst. 308 s.
Olsen, Lars-Henrik (2007): Flugten fra klosteret. København, Carlsen. 445 s.
Olsen, Lars Henrik (2006): Gudernes skæbne. København, Høst. 432 s.
Olsen, Lars Henrik (1991): Kampen om sværdet. København, Høst. 219 s.
Olsen, Lars-Henrik (2011): Kongens død. København, Carlsen. 495 s.
Olsen, Lars Henrik (1996): Kvasers blod. København, Høst. 388 s.
Olsen, Lars-Henrik (1994): Ravnens skrig. København, Gad. 389 s.
Olsen, Lars-Henrik (2001): Skjult af skoven. København, Gad. 317 s.
Olsen, Lars-Henrik (1993): Som landet lå. København, Gad. 335 s.
Ottesen, Josefine (2005): Dæmonernes hvisken. København, Høst. 257 s.
Ottesen, Josefine (2006): Dronningens tåre. København, Høst. 334 s.
Ottesen, Josefine (2009): Genfødt. København, Høst. 314 s.
Ottesen, Josefine (2008): Golak. København, Høst. 323 s.
Ottesen, Josefine (2011): Gudløs. København, Høst. 282 s.
Ottesen, Josefine (2006): Krystalhjertet. København, Høst. 381 s.
Ottesen, Josefine (2009): Slægtens offer. København, Høst & Søn. 284 s.
Pagh, Jørgen (1985): Børnekorstoget. Bagsværd, Juvelen. 173 s.
Pedersen, Knud Erik (1991): Er der håb, Cassio? København, FDF/FPFs forlag. 128 s.
Pedersen, Knud Erik (1982): Esben. København, Gyldendal. 101 s.
Pedersen, Knud Erik (1982): Esben og Jakob. København, Gyldendal. 128 s.
Pedersen, Knud Erik (1986): Esbens flugt. København, Gyldendal. 102 s.
Pedersen, Knud Erik (1984): Esbens hemmelighed. København, Gyldendal. 130 s.
Pedersen, Knud Erik (1996): Esben i det fremmede. København, Gyldendal.
163 s.
Pedersen, Knud Erik (1990): Esben ved skillevejen. København, Gyldendal. 144 s.
Pedersen, Knud Erik (1985): Joel og drømmefuglen. København, Det danske Bibelselskab. 124 s.
Plambech, Else (1980): Aldrig helt alene. Fredericia, Frimodt. 124 s.
Plambech, Else (1972): Hvorfor har I aldrig fortalt mig det? Frimodt. 151 s.
Plambech, Else (1973): Men budene gælder endnu. Fredericia, Frimodt.
196 s.
Rasmussen, Bent (1979): Lokomotivskriget. København, Aschehoug. 87 s.
Rasmussen, Bent (1999): Min engel hedder Angela. København, Høst. 152 s.
Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 67 s.
Rasmussen, Bent (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst. 101 s.
Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen. 122 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1975): Dobbeltgængeren. Fredericia, Frimodt.
71 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1965): Elsebeth på langfart. København, Lohse. 110 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1977): Hulens hemmelighed. Fredericia, Frimodt. 167 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1982): David – de fredløses konge. København, Det danske
Bibelselskab. 135 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1984): David – Guds udvalgte konge. København, Det danske Bibelselskab. 130 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1985): David – slægtens konge. København, Det danske Bibelselskab. 133 s.
Reuter, Bjarne (2008): [Fem] Roman. København, Gyldendal. 265 s.
Reuter, Bjarne (1991): Lola. København, Gyldendal. 163 s.
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.
Rindel, Gerd (2003): Men himlen lukker sine øjne. København, Høst. 229 s.
Rindel, Gerd (1992): NU - 33 guddommelige romaner - og et par stykker til.
København, Høst. 238 s.
Rindel, Gerd (1989): Ulvetænder. København, Høst. 128 s.
Rindel, Gerd (1988): Vinrankernes hus. København, Høst, 1988. 129 s.
Roholte, Dorte (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum. 88 s.
Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. København, Dansklærerforeningen.
71 s.
Ryberg, Torben (1995): Johan af England. Fredericia, Lohses Forlag. 143 s.
Ryberg, Torben (1990): Kongens morgenstjerne. Fredericia, Lohses Forlag. 126 s.
Schade, Virtus (1985): Sangen om David. København, Hernov. 116 s.
Skipper, Kenneth (2010): Ildmageren. Otterup, Ravnerock. 137 s.
Strandvad, Anne (1988): Rejsen til himmerige. København, Gyldendal.
148 s.
Tellerup, Kristian (1979): David – Israels konge. Gentofte, Tellerups Forlag.
104 s.
Tellerup, Kristian (1979): David og Saul. Gentofte, Tellerups Forlag. 94 s.
Tellerup, Kristian (1980): Hamans hævn. Gentofte, Tellerup. 56 s.
Thalund, Henning (1990): Under burfjeldet. Fredericia, Lohse. 166 s.
Thomsen, Thorstein: Øen med de grønne appelsiner. FDF/FPF, 1988. 123 s.
Thonesen, Vagn (1991): Den frygtelige hævn. Charlottenlund, Thon. 80 s.
Thøger, Marie (1995): Flugten fra Tibet Herning, Stout. 119 s.
Thøger, Marie (1997): På vej til Dalai Lama. Herning, Stout. 110 s.
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Tjalve, Lars (1985): Arnold og hans venner. Århus, Aros. 106 s.
Tjalve, Lars (1991): Arnold og alle de andre. Århus, Aros. 109 s.
Tjalve, Lars (2003): Arnold igen. Århus, Aros. 99 s.
Tjalve, Lars (1994): Av, min arm! København, Unitas. 93 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): Fars pige. Fortælling for piger. København, Skandinavisk Bogforlag. 94 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1964): Lisa i røverklør. Odense, Illustra. 96 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): Lisa som tolk. København, Skandinavisk Bogforlag. 95 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): Lisas problemer. København, Skandinavisk Bogforlag. 95 s
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): 'Rødkælkene'. København, Skandinavisk Bogforlag. 96 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): Skyggeblomst. København, Skandinavisk Bogforlag. 92 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1987): Napoleon og malteserridderne. Fredericia, Lohse. 141 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1982): På opdagelse med Columbus. København, Sesam.
165 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1964): Uglepatruljens turneringsdyst. Odense, Skandinavisk Bogforlag. 96 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1964): Uglepatruljens good-turn. Odense, Skandinavisk Bogforlag. 95 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1998): Vildfuglene. Spændingsroman fra reformationstiden. København Net-Bog-Klubben. 128 s.
Tranholm-Mikkelsen, Inge (1981): Sofia – en arabisk familie. Hellerup, DMS.
112 s.
Tranholm-Mikkelsen, Inge (1966 ): Sofia fra Arabien. Hellerup, DMS. 62 s.
Varmer, Hjørdis (1986): Børnenes ven. Randers, Thode. 133 s.
Varmer, Hjørdis (1988): Da regnbuen forsvandt. Randers, Thode. 189 s.
Varmer, Hjørdis (1992). Flugten fra Master Flint. Gentofte, Vadis. 239 s.
Varmer, Hjørdis (1986): Den grå heks. Randers, Thode. 137 s.
Varmer, Hjørdis (1997): Heksen går igen. Gentofte, Vadis, 1997. 151 s.
Varmer, Hjørdis (1999): Peter Sabroe og Pigehjemmet Hebron. Gentofte, Vadis. 74 s.
Vraa, Mich (1991): Miserade – i hajens gab. København, Sesam. 167 s.
Wedelius, Marie (1980): Bosættelse. Børne- og ungdomsbog fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 120 s.
Wedelius, Marie (1981): Brydningstid. Fortælling fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 131 s.
Wedelius, Marie (1982): Torstens sønner. En fortælling fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 134 s.
Wedelius, Marie (1979): Vikingetogt. Børne- og ungdomsbog fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 123 s.
Zimakoff, Daniel (1991): Sjælerejsen. København, Gyldendal. 111 s
Zimakoff, Daniel (1990): Tvillingesjæle. København, Gyldendal. 110 s.
Aaboe; Christina; Møller, Ebba (2000): Smedens søn. Otterup, Ravnerock, 2000. 216 s.
Aakeson, Kim Fupz (2009): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Mallings 138 s.

Bilag 2 Religionstyper i børneromaner der indeholder en form for religion (kronologisk opstillede)

1. Med kristen holdning / kristen emnekreds,
herunder historiske romaner
Tolderlund-Hansen, Povl (1964): Uglepatruljens turneringsdyst. Odense, Skandinavisk Bogforlag. 96 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1964): Uglepatruljens good-turn. Odense, Skandinavisk Bogforlag. 95 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1965): Elsebeth på langfart. København, Lohse. 110 s.
Tranholm-Mikkelsen, Inge (1966): Sofia fra Arabien. Hellerup, DMS. 62 s.
Neutzsky-Wulff, Trolli (1969): Kidnappet i urskoven. København, Frimodt. 124 s.
Drassov, Rich. (1970): Søren Rask. København, Lohse. 147 s.
Lassen, Mikael (1970): Det skal nok gå. København, Lohse. 174 s
Hermansen, Carl (1971): Det ny samfund. Fredericia, Lohse. 118 s.
Frandsen, Krista (1971): Bronzestenen. Fredericia, Lohse. 161 s.
Plambech, Else (1971): Aldrig helt alene. Fredericia, Frimodt. 124 s.
Bang, Kirsten (1972): Tiggerdrengen Jugga. København, Abbé Pierre's Klunseres
Forlag. 127 s.
Carstensen, Johannes (1972): Seerens dreng. København, Gyldendal.
Frandsen, Krista (1972): Morten, hvor er du? Fredericia, Lohse. 162 s.
Frandsen, Krista (1972): Vi er jo voksne. Christiansfeld, Savanne. 96 s.
Johnsen, Alfred (1972): Den røde hane galer. Fortælling om Skipper Klements oprør. København, Samlerens Forlag. 141 s.
Lau Møller, H. (1972): Lasse. Græsted, Juniorforlaget, 1972. 108 s.
Plambech, Else (1972): Hvorfor har I aldrig fortalt mig det? København, Frimodt.
151 s.
Andersen, Leif Esper (1973): Heksefeber. København, Palbe. 86 s.
Frandsen, Krista (1973): Østerby-børnene. Christiansfeld, Savanne. 119 s.
Frandsen, Krista (1973): Det frie valg. Fredericia, Lohse. 182 s.
Jacobsen, Marius (1973): Spænding i storskoven. Fredericia, Frimodt. 135 s.
Plambech, Else (1973): Men budene gælder endnu. Fredericia, Frimodt.
196 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): 'Rødkælkene'. København, Skandinavisk Bogforlag. 96 s.
Tolderlund-Hansen, Ingrid (1973): Skyggeblomst. København, Skandinavisk Bogforlag. 92 s.
Frandsen, Krista (1974): Anton i Afrika. Christiansfeld, Savanne. 133 s.
Jacobsen, Marius (1974): Dreng på flugt. Fredericia, Frimodt. 106 s.
Neutzsky-Wulff, Trolli (1974) Rikke og hendes venner. København, Kirkeklokkens Forlag. 101 s.
Bødker, Cecil (1975): Barnet i sivkurven. København, Det danske Bibelselskab. 42 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1975): Dobbeltgængeren. Fredericia, Frimodt.
71 s.
Bødker, Cecil (1976): Da jorden forsvandt. København, Det danske Bibelselskab. 69 s.
Jørgensen, Alfred (1976): Bello. En historie om en nigeriansk dreng. Christiansfeld, Savanne, 1976. 59 s.
Bredsdorff, Bodil (1977): Det hele er lige begyndt. København, Borgen.
103 s.
Bødker, Cecil (1977): Den udvalgte. København, Det danske Bibelselskab. 61 s.
Jensen, Niels (1977): Rejse til verdens midte. København, Det danske Bibelselskab.
78 s.
Rasmussen, Hedvig Bak (1977): Hulens hemmelighed. Fredericia, Frimodt. 167 s.
Lau Møller, H. (1977): Lasse og Jane. Græsted, Juniorforlaget. 64 s
Andersen, Bodil (1978): Hækkehuset uden lys. Fredericia, Lohse. 127 s.
Faber, Else (1978): Frihedens vugge. Fredericia, Lohses Forlag. 125 s.
Johansen, Niels; Ellerbek, Finn (1978): Tør du? Århus, Aros. 102 s.
Førde, Bjørn (1979): Er vi stærke nok? Carlos og den fremmede. København,
Forum. 146 s.
Tellerup, Kristian (1979): David – Israels konge. Gentofte, Tellerups Forlag.
104 s.
Tellerup, Kristian (1979): David og Saul. Gentofte, Tellerups Forlag. 94 s.
Wedelius, Marie (1979): Vikingetogt. Børne- og ungdomsbog fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 123 s.
Andersen, Bodil (1980): Bo og Betinna på Bøgebakkevej. Fredericia, Lohse. 77 s.
Broberg Nielsen, Anette (1980): En duft af daggry. Fredericia, Lohses Forlag. 144 s.
Bødker, Cecil (1980): Flugten fra Farao. København, Det danske Bibelselskab.
48 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Dødens år. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Hunding. Historien om et sted. København, Branner og Korch. 88 s.
Jensen, Niels (1980): Tamars hemmelighed. København, Det danske Bibelselskab. 96 s.
Plambech, Else (1980): Aldrig helt alene. Fredericia, Frimodt. 124 s.
Wedelius, Marie (1980): Bosættelse. Børne- og ungdomsbog fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 120 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Dødens år. København, Branner og Korch. 88 s.
Tellerup, Kristian (1980): Hamans hævn. Gentofte, Tellerup. 56 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Guld. Historien om et sted. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Ræven. København, Branner og Korch. 96 s.
Wedelius, Marie (1981): Brydningstid. Fortælling fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 131 s.
Jensen, Niels (1982): Hun var udstødt. København, Det danske Bibelselskab.
84 s.
Johansen, Niels; Ellerbek, Finn (1982): Sidste udkald. Århus, Aros. 95 s.
Førde, Bjørn (1982): Vi giver ikke op. Carlos i storbyen. København, Forum.
Pedersen, Knud Erik (1982): Esben. København, Gyldendal. 101 s.
Pedersen, Knud Erik (1982): Esben og Jakob. København, Gyldendal. 128 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1982): David – de fredløses konge. Det danske Bibelselskab. 135 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1982): På opdagelse med Columbus. København,
Sesam. 165 s.
Wedelius, Marie (1982): Torstens sønner. En fortælling fra vikingetiden. Haderslev, Afondo. 134 s.
Andersen, Bodil (1983): Bo og Betinna på ferietur. Fredericia, Lohse. 112 s.
Bødker, Cecil (1983): Barnet i sivkurven. København, Det danske Bibelselskab.
42 s.
Bødker, Cecil (1983): Marias barn. Drengen. København, Gyldendal. 186 s.
Fisker, Robert (1983): Forfølgeren. København, Det danske Bibelselskab. 122 s.
Nielsen, Ejvind; Skriver, Esther (1983): Kære Hanne. Århus, Aros. 85 s.
Madsen, Mary (1983): Ingen skal have ondt af mig. København, Unitas.
111 s.
Bødker, Cecil (1984): Marias barn. Manden. København, Gyldendal. 186 s.
Bødker, Cecil (1984): Den udvalgte. København, Det danske Bibelselskab. 61 s.
Nielsen, Ove H. (1984): Hvorfor råber de efter mig? København, Munksgaard.
70 s.
Pedersen, Knud Erik (1984): Esbens hemmelighed. København, Gyldendal. 130 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1984): David – Guds udvalgte konge. København, Det danske Bibelselskab. 130 s.
Berliner, Franz (1985): Ilden på bjerget. København, Det danske Bibelselskab. 113 s.
Borgaard, Per (1985): Solklingen. Hellerup, Tellerup. 158 s.
Broberg Nielsen, Anette (1985): Stjernestormerne. København, Scandinavia.
128 s.
Broberg Nielsen, Anette (1985): Rejsen til landet bag bjergene. Fredericia, Lohses
Forlag. 155 s.
Christiansen, Ole E. (1985): Nubin. København, Branner og Korch. 187 s.
Gregersen, Hans (1985): Stilhed før storm. Aars, Tema, 1985. 95 s.
Kähler, Rune J. (1985): Jalousi. Klampenborg, Attika. 60 s.
Pagh, Jørgen (1985): Børnekorstoget. Bagsværd, Juvelen. 173 s.
Pedersen, Knud Erik (1985): Joel og drømmefuglen. København, Det danske Bibelselskab. 124 s.
Reich, Ebbe Kløvedal (1985): David – slægtens konge. København, Det danske Bibelselskab. 133 s.
Reuter, Bjarne (1985): Bundhu. København, FDF/FDP. 152 s.
Tjalve, Lars (1985): Arnold og hans venner. Århus, Aros. 106 s.
Christiansen, Ole E. (1986): Nubins rejse til Midian. København, Branner og Korch.
180 s.
Nielsen, Estrid (1986): Døden er hvid. København, Borgen. 120 s.
Pedersen, Knud Erik (1986): Esbens flugt. København, Gyldendal. 102 s.
Christiansen, Ole E. (1987): Nubin i de dømtes by. København, Branner og Korch.
163 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1987): Napoleon og malteserridderne. Fredericia, Lohse. 141 s.
Andersen, Bodil (1988): Bo og Betinna og én til. Fredericia, Lohse. 80 s.
Christiansen, Erik (1988): Lucies kærlighed. Gyldendal. 94 s.
Christiansen, Erik (1988): Pigen med kniven. Gyldendal. 128 s.
Christiansen, Erik (1988): Træl på flugt. Gyldendal. 120 s.
Oldenburg, Claus (1988): God jul, Peter! Bagsværd, Carlsen. 143 s.
Thomsen, Thorstein (1888): Øen med de grønne appelsiner. København, FDF/FPF.
123 s.
Olsen, Lars-Henrik (1988): Dværgen fra Normandiet. København, Carlsen. 414 s.
Varmer, Hjørdis (1988): Da regnbuen forsvandt. Randers, Thode. 189 s.
Broberg Knudsen, Anette (1989): Lemmingeland. Fredericia, Lohses Forlag.
159 s.
Boesdal, Nis (1989): Martin og vejmanden. København, Gyldendal. 79 s.
Christiansen, Erik (1989): Heksens bål. Gyldendal. 142 s.
Kähler, Rune J. (1988): Hils fra mig på Taiwan. Hellerup, DMS-forlag. 103 s.
Holst, Kirsten (1989): Det skal nok gå, Solomon! København, FDF/FDP’s forlag. 125 s.
Kähler, Rune J. (1989): Hils fra mig i Kina. Hellerup, DMS-forlag. 126 s.
Vestergaard, Dorthe (1989): Den yndigste rose er funden. København, Scandinavia. 155 s.
Boesdal, Nis (1990): Marias blå søndag. Mundelstrup, CDR. 70 s.
Fischer-Nielsen, Jens (1990): Bidjoli's konfirmation. København, Scandinavia. 142 s.
Fischer-Nielsen, Svend (1990): Vismandens dreng. En adventsfortælling. Fredericia, Lohses Forlag. 143 s.
Kähler, Rune J. (1990): Louise og Jonas. Frederiksberg, Materialecentralen. 45 s.
Kähler, Rune J. (1990): Miss Li hilser på Danmark. Hellerup, DMS-forlag.
81 s.
Meidahl, Christian (1990): Simon – en dreng på Jesu tid. Horsens, Åløkke.
91 s.
Mejlhede Krog, Kirsten (1990): En meddelelse. Randers, Thode. 138 s.
Pedersen, Knud Erik (1990): Esben ved skillevejen. København, Gyldendal. 144 s.
Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 67 s.
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Ryberg, Torben (1990): Kongens morgenstjerne. Fredericia, Lohses Forlag. 126 s.
Thalund (1990), Henning: Under burfjeldet. Fredericia, Lohses Forlag .166 s
Broberg Knudsen, Anette (1991):Korsedderkoppen og andre historier. Valby, Unitas. 56 s.
Christiansen, Ole E. (1991) I kæmpernes land. København, Branner og Korch. 279 s.
Dreibek, Finn (1991): Barn til salg. Horsens, Åløkke. 64 s.
Pedersen, Knud Erik (1991): Er der håb, Cassio? København, FDF/FPFs forlag. 128 s.
Reuter, Bjarne (1991): Lola. København, Gyldendal. 163 s.
Tjalve, Lars (1991): Arnold og alle de andre. Århus, Aros. 109 s.
Fischer-Nielsen, Svend (1992): Endnu en chance. Fredericia, Lohses Forlag.
142 s.
Varmer, Hjørdis (1992). Flugten fra Master Flint. Gentofte, Vadis. 239 s.
Bitsch-Larsen (1993): Lajla – en fortælling fra vildmarken. Fredericia, Korskær. 72 s.
Hartmann, Nils (1993): Katedralens børn. København, Gad. 173 s.
Olsen, Lars-Henrik (1993): Som landet lå. København, Gad. 335 s.
Mejlhede Krog, Kirsten (1994): Alle de fejl. Randers, Thode. 55 s..
Olsen, Lars-Henrik (1994): Ravnens skrig. København, Gad. 389 s.
Tjalve, Lars (1994): Av, min arm! København, Unitas. 93 s.
Bitsch-Larsen (1995): Lajla og Mellet. Fredericia, Korskær. 92 s.
Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.
Ryberg, Torben (1995): Johan af England. Fredericia, Lohses Forlag. 143 s.
Bladt, Robert (1996): I samme båd. Fredericia, Lohse. 120 s.
Graugaard Nielsen, Bente (1996): Pias dagbog. Fredericia, Lohse. 340 s.
Graugaard Nielsen, Bente (1996): Solveig. Fredericia, Lohse. 114 s.
Mejlhede, Kirsten (1996): Så længe jeg lever. København, Gyldendal. 144 s.
Pedersen, Knud Erik (1996): Esben i det fremmede. København, Gyldendal.
163 s.
Broberg Knudsen, Anette (1997): Slottet uden porte. Fredericia, Lohses Forlag. 159 s.
Enevoldsen, Anders Chr. (1998): Det gule snit. Haderslev, Juniorforlaget. 147 s.
Tolderlund-Hansen, Povl (1998): Vildfuglene. Spændingsroman fra reformationstiden. København Net-Bog-Klubben. 128 s.
Andersen, Karen-Sophie (1999): Himlen er orangefarvet. Fredericia, Lohse.
114 s.
Bitsch-Larsen (1999): Lajla, Mellet og Anna. Fredericia, Korskær. 113 s.
Ekberg John Erik (1999): Fri som fuglen. Haderslev, Juniorforlaget. 174 s.
Høeg Jensen, Jakob (1999): Venner for altid. Haderslev, Juniorforlaget. 134 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København,
Borgen. 202 s.
Rasmussen, Bent (1999): Min engel hedder Angela. København, Høst. 152 s.
Andersen, Karen-Sophie (2000): To guldfugle i trafiklyset. Fredericia, Lohse.
142 s.
Broberg Knudsen, Anette (2000): Sangen om landet overalt. Fredericia, Lohses Forlag. 158 s.
Mortensen, Susanne (2000): Francesco. København, Sesam.110 s.
Olsen, Lars-Henrik (2000): En lang rejse. København, Carlsen. 436 s.
Aaboe; Christina; Møller, Ebba (2000): Smedens søn. Otterup, Ravnerock, 2000. 216 s.
Bering, Ole (2001): Kom igen, Jakob. Fredericia, Lohses Forlag. 119 s.
Broberg Nielsen, Anette (2001): Tvillingerne fra Lindegården. Fredericia, Lohses Forlag. 141 s.
Kvist, Hanne (2001): Hund i himlen. København, Forum. 79 s.
Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante.
107 s.
Næsted Nielsen, Michael (2001): Ild og våde. Vinderup, Cadeau. 110 s.
Olsen, Lars-Henrik (2001): Skjult af skoven. København, Gad. 317 s.
Bresson, Lene Rikke (2002): Selene Vesta og rejsen hjem. Brædstrup, carpe diem.
144 s.
Broberg Knudsen, Anette (2003):Taget til træl. Fredericia, Lohses Forlag. 119 s.
Broberg Knudsen, Anette (2003):Rejsen til Ribe. Fredericia, Lohses Forlag. 119 s.
Clausen, Jacob (2003): Dig glemmer jeg aldrig. København, Forum. 157 s.
Hoffmann, Poul (2003): Kongens mand. Fredericia, Lohses Forlag. 139 s.
Hoffmann, Poul (2003): Som et segl på mit hjerte. Fredericia, Lohses Forlag.
280 s.
Rindel, Gerd (2003): Men himlen lukker sine øjne. København, Høst. 229 s.
Tjalve, Lars (2003): Arnold igen. Århus, Aros. 99 s.
Poul Abildgaard, Poul (2004): Thors død. Frederiksberg, Unitas.109 s.
Broberg Knudsen, Anette (2004): Toste og trælkvindens tøs. Fredericia, Lohses Forlag. 115 s.
Broberg Knudsen, Anette (2004): Fredløs og fri. Fredericia, Lohses Forlag. 141 s.
Bering, Ole (2005): Den gyldne sten. Fredericia, Lohse. 117 s.
Helleberg, Maria (2006): Øjenvidnerne. København, Forum. 180 s.
Mejlhede, Kirsten (2006): Den tossegode skomager. Glamsbjerg, Alrune.
59 s.
Bresson, Lene Rikke (2007): Selene Vesta og hekselemmen. Brædstrup, carpe diem. 149 s.
Broberg Knudsen, Anette (2007): To dage til fuldmåne. Fredericia, Lohses
Forlag. 203 s.
Olsen, Lars-Henrik (2007): Flugten fra klosteret. København, Carlsen. 445 s.
Reuter, Bjarne (2008): [Fem] Roman. København, Gyldendal. 265 s.
Nørgaard, Daniel (2008): Kirkerotten Kato. København, Katolsk Forlag.
49 s.
Ottesen, Josefine (2008): Golak. København, Høst. 323 s.
Ottesen, Josefine (2009): Genfødt. København, Høst. 314 s.
Ottesen, Josefine (2011): Gudløs. København, Høst. 282 s.
Broberg Knudsen, Anette (2009): Alle himlens stjerner. Fredericia, Lohses Forlag.
221 s
Mejlhede, Anna (2009): Victoria og den røde silkekåbe. København, Phabel.
192 s.
Ottesen, Josefine (2009): Slægtens offer. København, Høst & Søn. 284 s.
Andersen, Karen-Sophie (2010): Judithes hemmelighed. Facet. 150 s.
Garff, Synne (2011): Himmelhelten. København, Bibelselskabets Forlag. 272 s.
Højbjerg, Jim (2011): Slangebøsser og barske bøller. På jagt efter mirakler mellem himmel og jord. Frederiksberg, Alfa. 75 s.
Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Olsen, Lars-Henrik (2011): Kongens død. København, Carlsen. 495 s.

1.1 Kritiske over for kristendommen/de kristne
Andersen, Leif Esper (1973): Heksefeber. København, Palbe. 86 s.
Bredsdorff, Bodil (1977): Det hele er lige begyndt. København, Borgen. 103 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Hunding. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1981): Guld. En fortælling om nogle mennesker et sted i Danmark i året 1536. København, Branner og Korch. 88 s.
Varmer, Hjørdis (1986): Den grå heks. En roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron. Randers, Thode. 137 s.
Varmer, Hjørdis (1986): Børnenes ven. En roman bygget over virkelige hændelser på Pigehjemmet Hebron. Randers, Thode. 133 s.
Christiansen, Erik (1988): Træl på flugt. Gyldendal. 120 s.
Olsen, Lars-Henrik (1988): Dværgen fra Normandiet. København, Carlsen. 414 s.
Varmer, Hjørdis (1988): Da regnbuen forsvandt. Randers, Thode. 189 s.
Boesdal, Nis (1989): Martin og vejmanden. København, Gyldendal. 79 s.
Boesdal, Nis (1990): Marias blå søndag. Mundelstrup, CDR. 70 s.
Hartmann, Nils (1993): Katedralens børn. København, Gad. 173 s.
Lützen, Hanna (1997): Miraklernes bog. Gyldendal. 184 s.
Johansen, Anders (1997): En splint af korset. Århus, Modtryk. 222 s
Varmer, Hjørdis (1997): Heksen går igen. Gentofte, Vadis, 1997. 151 s.
Christiansen, Erik (1988): Lucies kærlighed. Gyldendal. 94 s.
Christiansen, Erik (1988): Pigen med kniven. Gyldendal. 128 s.
Christiansen, Erik (1988): Træl på flugt. Gyldendal. 120 s.
Christiansen, Erik (1989): Heksens bål. Gyldendal. 142 s.
Cordua, Jeanne (1998): Sigrid Gudmandsdatter. Allinge, Gornitzkas Forlag. 191 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.
202 s.
Rasmussen, Bent (1999): Min engel hedder Angela. København, Høst. 152 s.
Varmer, Hjørdis (1999): Peter Sabroe og Pigehjemmet Hebron. Gentofte, Vadis. 74 s.
Clod, Bente (2000): Englekraft. København, Høst & Søn. 130 s.
Olsen, Lars-Henrik (2000): En lang rejse. København, Carlsen. 436 s.
Olsen, Lars-Henrik (1993): Som landet lå. København, Gad. 335 s.
Olsen, Lars-Henrik (1994): Ravnens skrig. København, Gad. 389 s.
Aaboe; Christina; Møller, Ebba (2000): Smedens søn. Otterup, Ravnerock, 2000. 216 s.
Olsen, Lars-Henrik (2001): Skjult af skoven. København, Gad. 317 s.
Cordua, Jeanne (2003): Svanens fortælling. En bornholmsk gralsfortælling
Allinge, Gornitzkas Forlag. 318 s.
Clod, Bente (2001): I vilden sky. København, Høst & Søn. 208 s.
Clod, Bente (2002): Himmelfald. København, Høst & Søn. 232 s.
Olsen, Lars-Henrik (2007): Flugten fra klosteret. København, Carlsen.
445 s.
Skipper, Kenneth (2010): Ildmageren. Otterup, Ravnerock.137 s.
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Olsen, Lars-Henrik (2011): Kongens død. København, Carlsen. 496 s.

1.2 Postkristne
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s.
Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.
Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen.
Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst, 64 s.
Strandvad, Anne (1988): Rejsen til himmerige. København, Gyldendal. 148 s.
Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. Roman. København, Dansklærerforeningen. 71 s.
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse . København, Fremad. 127 s.
Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal.67 s.
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Mallings 138 s.
Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.
Jensen, Louis (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.
Haller, Bent (1993): Neondrengens profeti. København, Høst. 168 s.
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s.
Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.
Jensen, Louis (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Roholte, Dorte (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum.
Haller, Bent (1998): Legenden om drengen med det lange hår. København, Høst.. 96 s.
Jørgensen, Mette Brunhøj (1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Jensen, Louis (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.

Kvist, Hanne (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum.
143 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København,
Borgen. 202 s.
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst. 147 s.
Jensen, Louis (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Jørgensen, Hanne (2001) Min far er en engel. Valby, Borgen. 87 s.
Lilmoes, Anne (2001): Anna og Engel. København, Høst. 86 s.
Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante.
107 s.
Rasmussen, Bent (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst, 2001. 101 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn. 315 s.
Aakeson, Kim Fupz (2006): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317 s.
Holmen, Marianne (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
324 s.
Jensen, Lasse Bo (2009): Den syvende engel. Haase. 397 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn. 315 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 330 s.
Kæseler, Amalie K. (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.
Lauridsen, Irma (2010): Er alting forbi? København, Gyldendal. 62 s.
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Mogensen, Anders Jørgen (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.

2 Antireligiøse/satiriske
Bluitgen, Kåre (1997): … og stjernerne er af guld. København, Gyldendal. 144 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn.
315 s.
Nordbrandt, Henrik (2008): Lille Duduk og store Godok. En opbyggelig fortælling for de små. København, Gyldendal. 186 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317s.
Ottesen, Josefine (2008): Golak. København, Høst. 323 s.
Andersen, Flemming (2008): Isi og den glemte verden. Hvidovre, Ordlyd. 141 s.
Ottesen, Josefine (2009): Genfødt. København, Høst. 314 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. Høst & Søn. 330 s.
Ottesen, Josefine (2011): Gudløs. København, Høst. 282 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
314 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn.
315 s.
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn.149 s.

3 Jødiske
Rindel, Gerd (1988): Vinrankernes hus. København, Høst, 1988. 129 s.
Rindel, Gerd (1989): Ulvetænder. København, Høst. 128 s.
Altschuler, Sally (2011): Min tipoldefar var russer og havde slangekrøller. København, Gyldendal. 159 s.

4 Islamiske
Bang, Kirsten (1972): Drengen fra Cairo. København, Unitas Forlag. 152 s.
Bang, Kirsten (1973): Farlig færd til Mekka. København, Unitas Forlag.
118 s.
Hartz, Britta (1976): Salim – en arabisk dreng. København. Gyldendal..
188 s.
Hartz, Britta (1979): Asad og kameltyven. København. Branner og Korch. 139 s.
Tranholm-Mikkelsen, Inge (1966): Sofia fra Arabien. Hellerup, DMS. 62 s.
Tranholm-Mikkelsen, Inge (1981): Sofia – en arabisk familie. Hellerup, DMS.
112 s.
Almajid, Fahmy (1982): Hassan fra Marokko møder Lone i Danmark. Gentofte, Tellerup. 32 s.
Andersen, Lise (1997): Fatima. København, Carlsen. 83 s.
Christiansen, Annette (1999): Couscous eller brændende kærlighed. København, Høst & Søn. 213 s.
Andersen, Lise (2001): F for Fatima. Århus, Modtryk.155 s.
Bredsdorff, Bodil (2004): Misafirs engel. København, Høst & Søn. 86 s.

5 Buddhistiske
Jørgensen, Eiler (1982): Jeg er Henrik Horton. København, Aschehoug. 84 s
Bang, Kirsten (1996): Sandras sælsomme rejse. Ørbæk, Tommeliden. 114 s.
Zimakoff, Daniel (1990): Tvillingesjæle. Gyldendal. 110 s.
Zimakoff, Daniel (1991): Sjælerejsen. Gyldendal. 111 s.
Thøger, Marie (1995): Flugten fra Tibet Herning, Stout. 119 s.
Thøger, Marie (1997): På vej til Dalai Lama. Herning, Stout. 110 s.




6 Hinduistiske
Martin, Guni (1989): Ønsketræet. Græsted, Ørnen. 206 s.
Martin, Guni (1990): Den usynlige Kraft. København, Ørnen. 184 s.
Martin, Guni (1995): Isabella. Frederiksværk, Ørnen. 268 s.

7 Jehovas vidner
Dahms, Anne-Grethe (1995): Fanden ta'r dig, Thora! København, Høst. 197 s.
Lauridsen, Irma (1999): Det omvendte liv. Ørskov, Tommeliden. 255 s.
Lauridsen, Irma (1999): Med Lyset i Øjnene. København, Cicero. 130 s.
Dahms, Anne-Grethe (2001): Omvej. København, Høst. 173 s.

8 Udefinerede sekter
Bresson, Lene Rikke (2002): Selene Vesta og rejsen hjem. Brædstrup, carpe diem. 144 s.
Reuter, Bjarne (2008): [Fem] Roman. København, Gyldendal. 265 s.
Ottesen, Josefine (2008): Golak. København, Høst. 323 s.
Ottesen, Josefine (2009): Genfødt. København, Høst. 314 s.
Jørgensen, Lene (2010): Døde børn glemmer ikke. København, Gyldendal.
Ottesen, Josefine (2011): Gudløs. København, Høst. 282 s.

9 Frimurere
Henningsen, Lene (2010): Vandringen. En rejsefortælling til 24 sommerdage i december. Brønshøj, Rosette Forlag. 158 s.

10 Nyreligiøse, New Age, herunder Moonbevægelsen/Tongil
Ottesen, Josefine (2005): Dæmonernes hvisken. København, Høst. 257 s.
Ottesen, Josefine (2006): Dronningens tåre. København, Høst. 334 s.
Ottesen, Josefine (2006): Krystalhjertet. København, Høst. 380 s.
Høeg, Peter (2010): Elefantpassernes børn. København, Rosinante. 380 s.
Ottesen, Josefine (2010): Krystalhjertet. Historien om Mira. København, Rosinante. 700 s.

Kritiske/satiriske overfor New Age, Moonbevægelsen/Tongil
Broberg Nielsen, Anette (1985): Stjernestormerne. København, Scandinavia.
128 s.
Lange, Anders (1988): Den skinnende drage. København, Thorup. 166 s.
Melbye, Iben (1988): Moonie. København, Høst & Søn. 267 s.
Lange, Anders (1992): Åndespil. København, Thorup. 143 s.
Larsen, Jens Peder (2000): Sølvskoen. Grøns Forlag. 160 s.

11 Gnosticisme
Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s.
Cordua, Jeanne (1998): Sigrid Gudmandsdatter. Allinge, Gornitzkas Forlag. 191 s.
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst. 147 s.
Cordua, Jeanne (2003): Svanens fortælling. En bornholmsk gralsfortælling. Allinge, Gornitzkas Forlag. 318 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. Høst & Søn. 330 s.

12 Shamanisme
Carlsen Ejsing, Lea (2011): Legenden om Enyo. København, People's Press Jr., 2011. 216 s.

13 Spiritisme
Lange, Anders (1992): Åndespil. København, Thorup. 143 s.
Krog, Lene Harriet (2000): Den tredje søster. Frederiksberg, Branner & Korch. 247 s.

14 Voodoo
Vraa, Mich (1991): Miserade – i hajens gab. København, Sesam. 167 s.

15 Nordisk mytologi
Christiansen, Ole E. (1980): Hunding. København, Branner og Korch. 88 s.
Christiansen, Ole E. (1980): Rejsen til Hedeby. Historien om et sted. København, Branner og Korch. 92 s.
Thonesen, Vagn (1991): Den frygtelige hævn. Charlottenlund, Thon. 80 s.
Christiansen, Ole E. (1993): Skjolds mærkelige rejse. Frederiksberg, Branner og Korch. 114 s.
Hansen, Ole (1988): Ravnen. Bagsværd, Carlsen. 51 s.
Haller, Bent (1993): Brage Kongesøns saga. København, Høst. 454 s.
Olsen, Lars Henrik (1986): Erik Menneskesøn. København, Høst. 308 s.
Olsen, Lars Henrik (1991): Kampen om sværdet. København, Høst. 219 s.
Olsen, Lars Henrik (1996): Kvasers blod. København, Høst. 388 s.
Olsen, Lars Henrik (2006): Gudernes skæbne. København, Høst. 432 s.
Haller, Bent (2007): Vølvens sang. København, Aschehoug. 230 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst. 330 s.
Skipper, Kenneth (2010): Ildmageren. Otterup, Ravnerock.137 s.

16 Babylonisk mytologi
Haller, Bent (2006): Ba-bels bog. Fortællingen om Gilgamesh. København, Aschehoug. 335 s.

17 Egyptisk mytologi
Haller, Bent (2005): Thots bog. Fortællingen om Osiris. København, Aschehoug. 318 s.

18 Etruskisk mytologi
Lembrecht Madsen, Susanne (1991): Tordenstenen. København, Høst.
186 s.

19 Græsk/romersk mytologi
Haller, Bent (1993): Brage Kongesøns saga. København, Høst. 454 s.
Haller, Bent (1999): Odysseen. København, Sesam. 291 s
Haller, Bent (2000): Iliaden. København, Sesam. 318 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 330 s.

20 Hinduistisk mytologi
Martin, Guni (1999): Ramayana. Beretningen om helten Rama. Frederiksværk, Ørnen. 240 s.
Mogensen, Jan (1985): Kong Pandus fem sønner. Genfortalt efter den indiske Mahabharata. Valby, Borgen.159 s.
Bilag 3 Sekulariseringsniveauer i værkerne

Periode	Antal værker	Sekulariseringsniveau 1	Sekulariseringsniveau 2	Sekulariseringsniveau 3	Sekulariseringsniveau 4	Sekulariseringsniveau 5
1980-1989	6	0	0	2	2	2
1990-1999	17	0	0	6	3	8
2000-2009	13	0	0	2	1	10
2010-2011	7	0	0	0	1	6
I alt	43	0	0	10	7	26

1980-1989
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s.
Sekulariseringsniveau 4

Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.
Sekulariseringsniveau 3

Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen. 123 s.
Sekulariseringsniveau 5

Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst. 64 s.
Sekulariseringsniveau 5

Strandvad, Anne (1988): Rejsen til himmerige. København, Gyldendal. 148 s.
Sekulariseringsniveau 3

Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. Roman. København, Dansklærerforeningen. 71 s.
Sekulariseringsniveau 4

1990-1999
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse. København, Fremad. 127 s.
Sekulariseringsniveau 5

Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 69 s.
Sekulariseringsniveau 3
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Sekulariseringsniveau 4

Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Mallings 138 s.
Sekulariseringsniveau 5

Helleberg, Maria (f. 1956) (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s.
Sekulariseringsniveau 3

Jensen, Louis (f. 1943) (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.
Sekulariseringsniveau 5

Haller, Bent (f. 1946) (1993): Neondrengens profeti. København, Høst. 168 s.
Sekulariseringsniveau 4

Hesselholt, Marianne (f. 1943) (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal.
272 s.
Sekulariseringsniveau 5

Jensen, Louis (f. 1943) (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Sekulariseringsniveau 3

Roholte, Dorte (f. 1958) (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum.
88 s.
Sekulariseringsniveau 5

Haller, Bent (f. 1946) (1998): Legenden om drengen med det lange hår. København, Høst. 96 s.
Sekulariseringsniveau 4

Jørgensen, Mette Brunhøj (fødselsår kunne ikke findes)(1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Sekulariseringsniveau 5

Jensen, Louis (f. 1943) (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.
Sekulariseringsniveau 3

Kvist, Hanne (f. 1961) (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum.
143 s.
Sekulariseringsniveau 5

Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.
202 s.
Sekulariseringsniveau 5

2000-2009
Haller, Bent (f. 1946) (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst. 147 s.
Sekulariseringsniveau 4

Jensen, Louis (f. 1943) (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Sekulariseringsniveau 5

Jørgensen, Hanne (f. 1949) (2001): Min far er en engel. Valby, Borgen. 87 s.
Sekulariseringsniveau 5

Lilmoes, Anne (f. 1945) (2001): Anna og Engel. København, Høst. 86 s.
Sekulariseringsniveau 3

Lindegaard, Annette (f. 1957) (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante.
107 s.
Sekulariseringsniveau 5

Rasmussen, Bent (f. 1934) (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst, 2001. 101 s.
Sekulariseringsniveau 5

Merrild, Kirsten (fødselsår kunne ikke findes) (; Mortensen, Suzanne (fødselsår kunne ikke findes) (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Sekulariseringsniveau 5

Bøgh Andersen, Kenneth (f. 1976) (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn. 315 s.
Sekulariseringsniveau 5

Aakeson, Kim Fupz (f. 1958) (2006): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Sekulariseringsniveau 5



Bøgh Andersen, Kenneth (f. 1976) (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317 s.
Sekulariseringsniveau 5

Holmen, Marianne (f. 1946) (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.
Sekulariseringsniveau 5

Bøgh Andersen, Kenneth (f. 1976) (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn. 324 s.
Sekulariseringsniveau 5

Jensen, Lasse Bo (f. 1963) (2009): Den syvende engel. Haase. 399 s..
Sekulariseringsniveau 3

2010-2011
Bøgh Andersen, Kenneth (f. 1976) (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn. 315 s.
Sekulariseringsniveau 5

Haller, Bent (f. 1946) (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn.
330 s.
Sekulariseringsniveau 5

Kæseler, Amalie K. (ca. 1994) (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.
Sekulariseringsniveau 5

Lauridsen, Irma (fødselsår kunne ikke findes) (2010): Er alting forbi? København, Gyldendal. 62 s..
Sekulariseringsniveau 5

Tingleff, Jacob (f. 1972) (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.
Sekulariseringsniveau 4

Lauridsen, Irma (fødselsår kunne ikke findes) (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Sekulariseringsniveau 5

Mogensen, Anders Jørgen (f. 1980) (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.
Sekulariseringsniveau 5

Bilag 4 Referencer til de enkelte forfattere

Bøgh Andersen, Kenneth
Bøgh Andersen, Kenneth (2009): Den forkerte død. København, Høst & Søn.
324 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2005): Djævelens lærling. København, Høst & Søn.
315 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2007): Dødens terning. København, Høst & Søn. 317 s.
Bøgh Andersen, Kenneth (2010): Ondskabens engel. København, Høst & Søn.
315 s.

Kenneth Bøgh Andersen http://www.kennethboeghandersen.dk/

Arguimbau, Damian (2004): Kenneth Bøgh Andersen http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/forfatterweb/oversigt/boegh00

Kenneth Bøgh Andersen
http://www.litteraturpriser.dk/aut/BK.htm#BKennethBoeghAndersen

Kenneth Bøgh Andersen (2012): Jeg føler et ansvar for historien.
Besøgstid 16. maj 2012 på P1.
http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2012/05/16115656.htm

Kenneth Bøgh Andersen http://da.wikipedia.org/wiki/Kenneth_B%C3%B8gh_Andersen

Arguimbau, Damian (2009): Der er en mening med ondskaben! Weekendavisen 29.5.2009.

Carlsen, Annika Caroline (2009): Døden er ikke et punktum. Information 5.5.2009.

Larsen, Steffen (2006): King, Kant og Kenneth. I: Børn & bøger. Tidsskrift for skolebiblioteker, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur. Årg. 59, nr. 4. S. 34-37.

Aagaard, Eva (2011): Gud, døden og Djævelen for børn. Jyllands-Posten 25.6.2011

Djævlens lærling og Dødens terning har fået Orlaprisen og Den forkerte død har fået BMF’s. Børnebogspris.



Haller, Bent
Haller, Bent (2000): Alfa Beta. En fortælling om begyndelsen. København, Høst.
147 s.
Haller, Bent (1980): Griseøjet. København, Borgen. 153 s.
Haller, Bent (2010): Ham der søger døden. København, Høst & Søn. 330 s.
Haller, Bent (1988): I englens spor. København, Høst. 64 s.
Haller, Bent (1998): Legenden om drengen med det lange hår. København, Høst.
96 s.
Haller, Bent (1993): Neondrengens profeti. København, Høst. 168 s.

Larsen, Steffen (2003): Om Bent Haller. Forfatterweb.
http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/oversigt/zhaller00/hele-portraettet-om-bent-haller/?searchterm=haller

Bent Haller
http://www.litteraturpriser.dk/aut/HB.htm#HBentHaller

Grymer, Claus (2006): Mit livssyn. Jeg tror på historien om Gud. Kristeligt Dagblad 9.12.2006.

Jensen, Eiler (2005): Bent Haller. Et forfatterskabsportræt. Karlslunde, Forlaget Resen. 71 s.

Mørch Sørensen, Henning (2010): Hallers forunderlige fortællelaboratorium.
Information 10.9.2010.

Reinholt Andersen, Stine (2005): Børnelitterær kritik. Om kvalitetskriterier i nyere børnelitteraturforskning. I: Nedslag i børnelitteraturen 6. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. S. 139-183.

Steens, Jørgen (1998): Vi kan ikke undvære fortællingen om Gud. Interview med Bent Haller. Kristeligt Dagblad. 31.08.1998.

Helleberg, Maria
Helleberg, Maria (1993): Børnejægeren. København, Gyldendal. 151 s.
Helleberg, Maria (1995): Knivstikkeren. København, Gyldendal. 177 s
Helleberg, Maria (1992): Slavebarnet. København, Gyldendal. 123 s.

Giversen, Hanne (2011): Maria Helleberg
http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/oversigt/helleberg-maria-borneportrait/helleberg01

Maria Helleberg
Litteraturpriser http://www.litteraturpriser.dk/aut/HM.htm#HMariaHelleberg

Den hellige gral http://www.patristik.dk/Patristik3.pdf

Den hellige gral http://da.wikipedia.org/wiki/Den_hellige_gral

Hesselholt, Marianne
Hesselholt, Marianne (1995): Isenglens søn. København, Gyldendal. 272 s.

Marianne Hesselholt http://www.litteratursiden.dk/forfattere/marianne-hesselholt

Holmen, Marianne
Holmen, Marianne (2007): Lucinda fra stjernerne. Ungdomsroman. Ishøj, Hjerterum. 110 s.

Marianne Holmen http://marianneholmen.dk/

Jensen, Lasse Bo
Jensen, Lasse Bo (2009): Den syvende engel. København, Haase. 397 s.

Lasse Bo Jensen http://www.haase.dk/forfatter.php?&id=0284

Jensen, Eiler (2010): Tiden er ikke noget, man leger med. Interview med Lasse Bo Jensen. I: Børn & bøger, Årg. 63, nr. 1., s. 28-31.

Jensen, Louis
Jensen, Louis (2001): Den frygtelige hånd. København, Høst. 105 s.
Jensen, Louis (1999): Den kløvede mand. København, Gyldendal. 176 s.
Jensen, Louis (1995): Nøgen. København, Gyldendal. 159 s.
Jensen, Louis (1992): Skelettet på hjul. København, Gyldendal. 166 s.

Jørgensen, Majken (2012): Louis Jensen http://www.forfatterweb.dk/oversigt/jensenlouis

Louis Jensen http://www.litteraturpriser.dk/aut/jl.htm#JLouisJensen

Kampp, Bodil (2004): Hvor er meningen? Om litteraturpædagogik og om Louis Jensens Den kløvede mand. I: Christensen, Nina; Kampp, Bodil; Skyggebjerg, Anna Karlskov: Mod forventning. Analyser af nyere børne-og ungdomslitteratur. København, L& R Uddannelse. 237 s. S. 179-210.

Larsen, Steffen (2007): Lyt! Gensyn med søndagsbarnet Louis Jensen, der har Gud i computeren og stangbønner i sin have. I: Børn & bøger. Tidsskrift for skolebiblioteker, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur. Årg. 60, nr. 7. S. 16-21.

Skyggebjerg, Anna Karlskov (2010): Barnet, litteraturen og det guddommelige i Louis Jensens fantastiske fortællinger for børn. I: Religionspædagogisk Forum. 2010 nr. 1. S. 48-54.

Skyggebjerg, Anna Karlskov (2006): Engle i nyere dansk børnelitteratur. I: Friedrichsen, Annegret; Grunnet, Charlotte Cappi (red.): Engleskrift – om englen i litteraturen. København, Multivers. 207 s. S. 181-197.

Jørgensen, Hanne
Jørgensen, Hanne (2001) Min far er en engel. Valby, Borgen. 87 s.

Oplysninger om forfatteren har ikke kunnet findes.

Jørgensen, Mette Brunhøj

Jørgensen, Mette Brunhøj (1998): Veninderne Vini og Oline. Frederiksberg, Branner og Korch. 107 s.
Oplysninger om forfatteren har ikke kunnet findes.

Kvist, Hanne
Kvist, Hanne (1999): Drengen med sølvhjelmen. København, Forum. 143 s.

Hitzner Charlotte (2012):
Hanne Kvist http://www.forfatterweb.dk/oversigt/hanne-kvist

Hanne Kvist http://www.litteraturpriser.dk/aut/KH.htm#KHanneKvist

Drengen med sølvhjelmen vandt den danske afdeling af Forums nordiske børnebogskonkurrence i 1997.

Bogen blev i 2006 filmatiseret af Wikke & Rasmussen med titlen ”Der var engang en dreng – der fik en lillesøster med vinger”

Kæseler, Amalie K.
Kæseler, Amalie K. (2010): Udødelig. Århus, Siesta. 186 s.

Amalie K. Kæseler’s Blog http://kaeseler.wordpress.com/medie-avisartikler/

Larsen, Jens Peder
Larsen, Jens Peder (1990): Den store oversvømmelse København, Fremad. 127 s.

Boas Pedersen, Erik (1994): Jens Peder Larsen
http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/forfatterweb/oversigt/plarsen

Lauridsen, Irma
Lauridsen, Irma (2011): En engel under trappen. Vinderup, Cadeau. 31 s.
Lauridsen, Irma (2010): Er alting forbi? København, Gyldendal. 62 s.

Irma Lauridsen http://irmalauridsen.dk/

Lilmoes, Anne
Lilmoes, Anne (2001): Anna og Engel. København, Høst. 86 s.

Anne Lilmoes http://www.litteraturpriser.dk/aut/LA.htm#LAnneLilmoës

Lindegaard, Annette
Lindegaard, Annette (2001): Ild, is og måneskin. København, Rosinante. 107 s.

Oplysninger om forfatteren har ikke kunnet findes.

Merrild, Kirsten
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.
202 s.

Oplysninger om forfatteren har ikke kunnet findes.

Mogensen, Anders Jørgen
Mogensen, Anders Jørgen (2011): Kødet. København, Fahrenheit. 266 s.

Interview med Anders Jørgen Mogensen http://fantastiskeforfattere.dk/interview/anders-jorgensen-mogensen-virkeligheden-er-ikke-virkelig/

Mortensen, Suzanne
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (2004): Hjælp mig Rosina. København, Borgen. 178 s.
Merrild, Kirsten; Mortensen, Suzanne (1999): Rosinas piger. København, Borgen.

Oplysninger om forfatteren har ikke kunnet findes.

Rasmussen, Bent
Rasmussen, Bent (1990): Slemme Slambert. København, Gyldendal. 69 s.
Rasmussen, Bent (2001): Stefans rejse til en død mand. København, Høst. 101 s.
Rasmussen, Bent (1984): Tårnguldet. Valby, Borgen. 122 s.

Grove, Karen (1985): Bent Rasmussen.
http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/oversigt/rasmussen/print_rasmussen/?searchterm=Bent%20Rasmussen

Bent Rasmussen
http://www.litteraturpriser.dk/aut/rb.htm#RBentRasmussen

Reuter, Bjarne
Reuter, Bjarne (1990): Mig og Albinoni. København, Gyldendal. 133 s.
Reuter, Bjarne (1981): Skibene i skovene. København, Branner og Korch. 108 s.

Clasen, Mathias F. (2010): Bjarne Reuter. http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/oversigt/reuter00/reuter07

Bjarne Reuter http://www.litteraturpriser.dk/aut/RB.htm#RBjarneReuter

Bjarne Reuter (2012) http://da.wikipedia.org/wiki/Bjarne_Reuter.

Retbøll Carl, Helle (2010): Den tvivlende ateist. Jyllands-Posten 25.4.2010

Roholte, Dorte
Roholte, Dorte (1997): Hvid søndag – blå mandag. København, Forum. 88 s.

Vagn Sohn (2009): Dorte Roholte http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/oversigt/roholte00/print_roholte00/?searchterm=Dorte%20Roholte


Rosen, Marianne
Rosen, Marianne (1989): Serafinas himmelfart. København, Dansklærerforeningen.
71 s.

Marianne Rosen http://nordicwomensliterature.net/da/writer/rosen-marianne

Strandvad, Anne
Strandvad, Anne (1988): Rejsen til Himmerige. København, Gyldendal. 148 s.

Anne Strandvad http://www.litteraturpriser.dk/aut/SA.htm#SAnneStrandvad

Tingleff, Jacob
Tingleff, Jacob (2010): Englejagten. København, Høst & Søn. 149 s.

Jacob Tingleff
http://www.jacobtingleff.dk/

Jacob Tingleff http://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Tingleff

Aakeson, Kim Fupz
Aakeson, Kim Fupz (2006): Engelbert H og den sidste chance. København, Dansklærerforeningen. 47 s.
Aakeson, Kim Fupz (1991): Englebarnet. København, Malling. 138 s.

Jørgensen, Majken. 2012: Kim Fupz Aakeson http://www.forfatterweb.dk.bib250.bibbaser.dk/forfatterweb/oversigt/aakeson00

Kim Fupz Aakeson Litteraturpriser http://www.litteraturpriser.dk/aut/0K.htm#0KimFupzAakeson

---

[1] Netavisen multisamfund.dk (http://www.multisamfund.dk/integration/indvandrere_religios_fordeling.html

[2] Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Lykkesholms allé 17, 1902 Frederiksberg.

[3] Søg i Bibelen http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/SoegIBibelen.aspx

[4] [Morten Thomsen Højsgaard] (2012): http://www.hoejsgaard.net/CV.html

[5] European Values Study (2012) http://www.eui.eu/Research/Library/ResearchGuides/Economics/Statistics/DataPortal/EVS.aspx

[6] Kristoffersen, Pia Marie (2012): Nedgang, nedgang, nedgang – og små lyspunkter for printmarkedet

http://www.frontbox.dk/2012/06/06/nedgang-nedgang-nedgang-%E2%80%93-og-sma-lyspunkter-for-printmarkedet/

[7] Christensen, Hans Skov (2012): Fortsat fremgang for Kristeligt Dagblad http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/461297:Danmark--Fortsat-fremgang-for-Kristeligt-Dagblad

[8] Godkendte trossamfund (2011)http://teo.au.dk/csr/rel-aarbog11/god-tro/

[9] Kristendomskundskab (u.å.) http://www.kristeligt-dagblad.dk/kristendomskundskab

[10] avatara, (sanskrit avatāra 'nedstigning'; gengives som regel med 'inkarnation'), i indisk mytologi en guddoms tilsynekomst på Jorden i menneske- eller dyreskikkelse. Det er ikke en genfødsel, men guden antager synlig form af egen fri vilje http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/avatara

[11] Angels. Jewishencyclopedia.com http://www.jewishencyclopedia.com/search?utf8=%E2%9C%93&keywords=angels&commit=search

[12] Angels. Catholic Encyclopedia http://www.newadvent.org/cathen/01476d.htm

[13] Guardian Angel Catholic Encyclopedia http://www.newadvent.org/cathen/07049c.htm

[14] Swedenborg,, Emanuel http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Okkultister,_medier_og_healere/Emanuel_Swedenborg

[15] Steiner, Rudolph http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Okkultister,_medier_og_healere/Rudolf_Steiner

[16] Motivet Engle i H.C. Andersens eventyr og historier http://www.andersen.sdu.dk/forskning/motiver/vismotiv.html?id=6&oph=1

[17] Den danske salmebog online http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammeforfatter/120

[18] Rasmussen, Morten (2007): Fire ud af ti danskere tror på engle http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261033

[19] Røndal, Marianne Luna (2012): Norsk prinsesse har solgt englebøger for 30 millioner. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/457246:Udland--Norsk-prinsesse-har-solgt-engleboeger-for-30-millioner

[20] Paranormal romance (2012) http://en.wikipedia.org/wiki/Paranormal_romance

[21] Devil. Catholic Encyclopedia. http://www.newadvent.org/cathen/04764a.htm

[22] Søg i Bibelen http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/SoegIBibelen.aspx