Aslan søger at bidrage til at gøre væsentlige bøger kendt, mens de er nye, og huske de stadig aktuelle. ASLAN er uafhængigt af forlag og kirkesamfund.

Da det ikke længere er muligt at udsende Aslan gennem Avispostkontoret og da hjemmesiden www.aslan.dk nu har haft mere end ¼ million brugere er Aslan overgået til at være internettidsskrift. Det dækker mundtlige fortællere i Danmark med bl.a. Vejviser over danske fortællere, børnelitteratur og –kultur og litteratur for voksne og børn med litterær kvalitet og religiøs dimension.



Regeringen har gjort det umuligt at udsende bladet gennem Avispostkontoret og dermed også få adgang til adresseændringer. Det medfører også meget mere kontorarbejde. Derudover skal alle regninger til offentlige institutioner nu sendes elektronisk. Det er meget beklageligt fordi bladet rent faktisk havde fremgang. 



Vi beklager det meget og vil så fortsætte med at lægge anmeldelser og meget andet stof ud på nettet og håber at det svarer til dit behov. Ellers sig til på aslans@email.dk 



Venlig hilsen

Gunhild Lindstrøm 



31. oktober 2006
 
Nyt 1. januar 2006




Narniabøgerne kommer igen som film




Det er den 4. filmudgave der har premiere 25. december − er der grund til det?




 
Ja, hvis det er en god filmatisering og ikke blot en flot udgave. Ligesom H.C. Andersen og de nordiske gudesagn er Narnia­bøgerne ofte noget man har læst engang og anbragt på hylden med gode bøger, og så er der så meget andet der trænger sig på og skal læses. Men ved genlæsning viser den sig stadigvæk at være en velskrevet og fængslende historie for børn og unge både til at læse op fra 6-7 år og til at læse selv. Den har stadigvæk en slående friskhed trods sin ind i mellem ældre sprogbrug og det er også en af de historier mange husker endnu når de er blevet voksne. 





C.S. Lewis fortæller hele verdens historie




fra skabelsen til dommedag og det nye liv i himlen som om den foregår i en parallel verden. Hovedfiguren er løven Aslan=Jesus. 4 menneskebørn kommer gennem en garderobedør ind i landet Narnia hvor de er udpegede til at deltage i kampen mellem liv og død, godt og ondt. Den foregår i et fantastisk univers med trolddom og mange sjældne skabninger som dværge, fauner, enhjørninger, kentaurer og talende dyr. 




 Børnene er personligheder med stærke og svage sider og det er værd at lægge mærke til i hvor høj grad de også sanser: De ser, lugter, hører, smager verden, husker (positivt!) øllebrøden efter en dejlig eftermiddag med far. Der er humor, varme, spænding, tempo, og der er i højeste grad handling. 









  Lewis koncentrerer sig om hvad begivenhederne betyder og viser så det i et andet univers. Man skal kende Bibelen for at kunne genkende hvad der sker, men alle læsere mærker Aslans kærlighed. Narnia-bøgerne handler dybest set om kærlighed og bringer derfor også håb. 

Hvordan fortæller C. S. Lewis så om kristendom og Bibel? Han fortæller igennem aktiv handling, men han belærer ikke. Gennem Aslan viser han en kærlig Gud. Der er også håb for dem der har gjort noget forkert. Det går kun galt for dem der lukker sig inde i deres egen verden og ikke vil lade sig nå af hans kærlighed. Det er bemærkelsesværdigt at kirke, dåb eller nadver ikke findes i bøgerne, de koncentrerer sig om at lade bibelhistorien foregå i en parallel verden.

Læser man Narnia-bøgerne med teologiske briller er det forbløffende hvad han ganske ubesværet får med. Skabelsen, at det onde kommer ind i verden, korsfæstelsen og opstandelsen, døden, at Jesus frelser med sit blod, sågar Antikrist, dommedag og det nye liv i paradiset. Det er da hård kost for børn!

Lewis er ikke fundamentalist, han er anglikaner og de er ikke fundamentalister. En fundamentalist ville aldrig turde ændre hellige tekster til en god og sjov historie. Han tror på Bibelen som Guds ord og fortæller det som de store kirkesamfund er enige om er kristendom i den form den havde for 50 år siden. Det er ikke nødvendigvis fundamentalistisk at fortælle bibelhistorie, men den er efterhånden ukendt stof for mange mennesker.
Den store fortælling – i syv bind – er skrevet 1950-56 og naturligvis præget af tilværelsen i England dengang, hvor børn blev kaldt ved efternavn i skolen og piger ikke var helt så meget værd som drenge. Derfor er det bemærkelsesværdigt at pigerne ind i mellem – ikke hver gang − her kan det samme som drengene og er stærke og modige, ligesom drengene kan være svage og bedrøvede. Der er en tydelig fortæller som jævnt hen kommenterer enkeltheder, men han peger ikke på budskabet, det kommer udelukkende frem i handlingen.

Narniabøgerne i Danmark 




Frimodts Forlag udgave i 1968-69 de første tre bind i P.E. Langes oversættelse, men først med Niels Søndergaards fine oversættelse for Borgens Forlag 1981-84 slog de igennem. Der er i øjeblikket 3 gode udgaver af den, alle på Borgens Forlag www.borgen.dk: En stor samlet pragtudgave til 499 kr. og både hardback (129,95 kr.) og paperbackudgave (79,95 kr). Alle er med Pauline Baynes´ oprindelige illustrationer.




 
 »Løven, heksen og garderobeskabet« findes også i to billedbogsudgaver, den ene genfortalt af Hiawyn Oram og illustreret af Tudor Humphries, den anden genfortalt af Amanda Benjamin og illustreret af Christian Birmingham, samt i en appetitvækker med billeder fra filmen og dele af handlingen genfortalt af Kate Egan efter filmmanuskriptet. De er − for nu at blive i det bibelske sprog − stene for brød. De giver skelet uden kød og blod og tone.

Serien er udgivet som lydbog og på cd fra AV Forlaget Den grimme ælling www.avforlaget.dk.
Der er mange hjemmesider om C.S. Lewis og om Narnia, både til studium og til oplevelse, gode steder at begynde er www.narnia.com; Borgens ’Gå ind i eventyret ’ findes på

http://www.borgen.dk/titler/pdf/narnia.pdf

; en udførlig biografi findes på http://en.wikipedia.org; Into the wardrobe http://cslewis.drzeus.net/ har mange artikler om C.S. Lewis. KFUM og KFUK har lavet en hjemmeside om Narnia med henblik på 9-13årige http://www.kfum-kfuk.dk/narnia/

Salmer til børn og voksne
Der er kommet stor interesse for »Baby-salmesang« og der er udgivet hele to børnesalmebøger. Fælles for dem er at forlagene har gjort sig virkelig umage med både indhold og udstyr, gode illustratorer og en indbinding der kan holde til daglig brug i et praktisk format. Der er både noder og becifring. Fælles er også et udvalg af slidstærke klassiske salmer udvidet med nogle nye. De vil hver især kunne opfylde behovet hos de forældre eller andre der vil synge salmerne ind hos barnet.

Det er ikke nogen nyhed mere at de er kommet, til gengæld har vi nu prøvet dem af gennem syreprøven aftensang.
Det kan undre at gamle dages syngen om adventskrans i december måned helt er gået i glemmebogen. Det var en fremragende og meget hyggelig måde at lære julesange og -salmer på.

»De små synger salmer«
er en tvilling til »De små synger«, som alle kender fra deres egen barndom og som rigtig mange stadig bruger til børn og børnebørn. Den er kommet på Høst & Søn og udvalgt og redigeret af Christel Amundsen med Johannes Baun som konsulent; de har formået en af de bedste danske børnebogsillustratorer Tove Krebs Lange til at gennemillustrere den. Der er indholdsfortegnelse og titelregister, angivelse af forfatter, komponist og evt. oversætter. Typografien er lidt lille som i »De små synger«.
»De små synger salmer« er på 105 sider og indeholder 66 salmer inddelt i Morgen, Aften, Lovsange, Guds omsorg, Bibelhistorie, Advent, Jul, Hellig tre Konger, Påske, Pinse, Kirkelige handlinger: Dåb, bryllup, begravelse, og Årstider.

»Min første salmebog«
er udvalgt og redigeret af sognepræst Helene Dam og professor i musikpædagogik Inge Marstal og den er udkommet på Det Kgl. Vajsenhus’ forlag, der virkelig har ydet den retfærdighed med omslag og illustrationer af Bjørn Nørgaard og en klar og letlæselig typografi. Den er på 208 sider og indeholder 101 salmer inddelt i Lovsang, Guds omsorg, Morgen, Aften, Advent, Jul, Helligtrekonger, Påske, Pinse, Årstider, Bibelhistoriske sange og Kanons. Fadervor er trykt til sidst.
Der er indholdsfortegnelse og titelregister, angivelse af forfatter, komponist og evt. oversætter og kildehenvisning til bibelbaserede salmer. Yderligere findes en cd med 25 salmer, dels sunget af Danmarks Radios Børnekor, dels spillet af bl.a. Michala Petri og Lars Hannibal og De nordiske spillemænd. Herudover er der både dvd og manual til støtte for arbejdet med baby/børnesalmesang (ikke set).

De er begge i meget høj grad traditionsbærende og indeholder værdifuldt arvegods. Ser man på dem som bruger er det bemærkelsesværdigt at Bibelhistorie først og fremmest er Det gamle Testamente; der er ikke blevet megen plads til de nye salmer om Jesu liv, der ellers giver en naturlig anledning til at fortælle historien, nu hvor der kommet flere gode bibelhistorier.
»Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester«
De findes i endnu en børnesalmebog med nye salmer »Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester« redigeret af Edith Aller m. fl. for Haase, som stadig kan fås og er værd at huske. Hvor børnesalmebøgerne sigter på 0-10 år går denne op til konfirmationsalderen. Den er beregnet som et supplement til Den danske Salmebog og har derfor ikke de klassiske salmer. Af dens 108 salmer er der mange nye der ikke findes i de andre salmebøger, både småbørnssalmer, nadversalmer og ikke mindst salmer med nytestamentelige temaer, inddelt i Gudstjeneste, Kirkeåret og Menneskelivet. Her er naturligvis også både melodistemme og becifring, fin typografi og bibelhenvisninger, indholdsfortegnelse, titel-, forfatter- og komponistregister.

Udgiverne af de to nye har i vidt omfang valgt de samme salmer, fordi de er uomgængelige når det drejer sig om morgen, aften og højtiderne. Alligevel er der nuancer. »Min første salmebog« er dobbelt så stor og bygger på »Den danske salmebog«; et af udvalgskriterierne har været om salmen er egnet til at synge i fællesskab og med sin klare typografi må den ikke blot være egnet til hjemmet, men også til kirke- og skolebrug. »De små synger salmer« er søster til »De små synger«, der er en udpræget familiebog. Den har fået plads til et par klassiske pietistiske trøstende salmer for den enkelte som Nærmere Gud til dig og Vær du mig nær. »Min første salmebog« og »Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester« lægger vægt på også at have ekkosange, sange med omkvæd mv. som selv små børn kan synge med på.
Fælles for de tre salmebøger er at børn skal være ret store for at kunne læse selv og synge fra bogen og at her er et uvurderligt materiale for alle voksne som gerne vil dele glæden ved at synge og glæden ved salmerne med børn.
De små synger. Salmer. Udvalgt og redigeret af Christel Amundsen. Ill. af Tove Krebs Lange. Høst & Søn 2004. 104 s. 99,95 kr. ill.
Min første salmebog. Red. af Helene Dam og Peter Birch Petersen. Ill. af Bjørn Nørgaard. Det kgl. Vajsenhus’ Forlag 2004.198 kr. Cd med udvalgte salmer 128 kr.
Min første salmebog: instruktion til arbejdet med børn og salmer. Ideoplæg: Inge Marstal, instruktion Anne-Mette Riis. 2004. 1 dvd-video + 1 manual 398 kr.
Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester. Red. af Edith Aller m. fl.. Ill. af Henning Aardestrup. Haase 3. oplag, 1990. 198 s. 110 kr. ill.



Vi bringer med glæde følgende indlæg. Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark er det eneste sted i Danmark hvor man let kan møde de andre som interesserer sig for børnelitteratur. Nu forberedes en enestående begivenhed, Verdenskongressen i 2008, som finder sted i Danmark september 2008 med deltagere fra hele verden. 20.-24. september 2006 afholdes den i Beijing med temaet Children’s literature and social development. De forrige var i Cape Town og Basel.

Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark
er en helt unik forening med en medlemsskare og bestyrelse sammensat af nærmest alle facetter indenfor børnelitteratur. Her er forfattere og illustratorer, oversættere og forlæggere, lærere, forskere, boghandlere, anmeldere, bibliotekarer og andre læsere der ved hvor vigtig børnebogen er og er optaget af at gøre den endnu mere kendt og brugt.

Bestyrelsen er en samling idealister, hvis arbejde går ud på at fremme opmærksomheden og indsatsen for børne- og ungdomslitteratur, både internationalt, skandinavisk og nationalt.

Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark er SIDEN 1964 del af det internationale IBBY – International Board on Books for Young People − (www.ibby.org). IBBY blev stiftet i 1953 og samarbejder både med UNESCO og UNICEF

2008 er Danmark vært for Verdenskongressen 2008. 68 lande fra hele verden er medlem af det internationale IBBY og i verdenskongressen i Cape Town 2004 deltog over 600 personer.

Kongressen er en enestående chance for at møde børnelitteraturmennesker fra hele verden og enhver der kan afse lidt eller megen tid til at være frivillig vil få chancen for at for deltage i børnelitteraturens netværk i Danmark og verden (og naturligvis en gratis kongresoplevelse).
Der bliver god brug for frivillige og for både børne- og skolebiblioteker mv. der kan besøges af børnelitteraturfolk fra hele verden.

Nogle få eksempler på vort virke:

Vi har indstillingsret til

* Astrid Memorial Award (Alma) prisen
* Kulturministeriets børnebogspris

* Kulturministeriets illustratorpris
* H. C. Andersen Award
Derudover sendes illustrationer til
* børnebogsmessen i Bologna
* Biennaleudstillingen hvert andet år i Bratislava
* Tallin-udstillingen (nyt initiativ)

Vi uddeler hver år en Klods Hans-pris til en person, der har ydet en indsats for fremme af viden om børnelitteratur. Den er den eneste formidlerpris i Danmark i forbindelse med børnelitteratur.

De nordiske lande udgiver på skift et nordisk blad - i år er det Danmark, som har udgivet et temanummer om børnebogsillustrationer og –illustratorer.

Endelig udgives 4 gange om året Klods Hans-bladet, der netop har fået nyt lay-out og er delvist i farver. I år har vi i forbindelse med H. C. Andersens fødselsdag udgivet et særnummer, hvor danske BU-illustratorer og –forfattere interviewes og skriver om, hvordan de er blevet påvirket af H. C. Andersen.

Alle medlemmer får Klods Hans og Nordisk Blad. Derudover kan man få det internationale børnelitteraturtidsskrift Bookbird til medlemspris 300 kr. ved at bestille det gennem foreningen.

Skoler, skole- og børnebiblioteker og andre institutioner får ved at melde sig ind som institution:

5 stemmer ved afstemninger under generalforsamlingen.

4 numre af Klods Hans-bladet om året

1 Nordisk blad om året

Mulighed for at komme med forslag til:
H.C. Andersen medaljen i år 2006
Prismodtager til Klods Hans-prisen
og for at påvirke vort arbejde ved at komme, maile eller skrive vedrørende vore aktiviteter.

Medlemskab:
Kun 175 kr. for studerende og pensionister.

Kun 250 kr. for almindelige medlemmer

Kun 650 kr. for foreninger og institutioner.

Kun 300 kr. for Bookbird oveni.

Kort sagt: Bliv medlem af Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark
og bliv medlem af det børnelitterære netværk i Danmark og udlandet!
Mail aurvig@webspeed.dk eller brug den vedlagte folder.

De bedste hilsener
Jan Tøth
formand for Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark

jantoeth@hotmail.com www.ibby.dk

Indmeldelse hos kassereren
Lizzie Aurvig
Højgårds Vænge 20
2880 Bagsværd
Tlf. 33 15 44 66
fax 3393 1460
aurvig@webspeed.dk

Ved indmeldelse på e-mail er der brug for at oplyse: Fulde navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, evt. e-mail og hvilken type medlemskab du tegner.

Kronik – fra www.bibliotek.dk

Sidsel J. Lyster: Skal kristne elske eller hade Harry Potter?

I: Kristeligt dagblad. - 2005-07-15. - S. 19 : ill.
Nogle kristne advarer imod Harry Potter-bøgerne, der handler om en dreng, som går på trolddomsskole. Kronikøren giver en indføring i striden om den unge troldmand*

Tinhjerte og ællingefjer
er en helt ny og anderledes bog om H.C. Andersen. Fortælleren er en stor dreng, der i nutid refererer sin dialog med faderen om H.C. Andersen og knytter den sammen med sin eget liv og især med Marie, som han er forelsket i. Han skal nemlig skrive en stil. Hans mor er bortrejst, men de når inden hun kommer hjem at tale om hele digterens liv. Fortælleren hører efter faderen – og tager noter - og ender med at opdage at han også skriver sit eget livs historie. Det kan han, fordi den historie han har hørt ikke blot handler om H.C. Andersens biografi, men om hans liv, om Gud og kærligheden. Hvordan det gik ham som tinsoldaten, der ikke fik danserinden han drømte om, men smeltede i ilden og blev til et tinhjerte.
Illustrationer og tekst er helt usædvanligt samarbejdede og illustrationerne er ikke gængse. Naturligvis er der papirklip af H.C. Andersen, men der er også f.eks. gengivelser af Niels Larsen Stevns’ fresker i Odense, som ikke alle har lejlighed til at se. Dialogformen og nutiden virker indlysende rigtig og den kan både læses og læses højt.
Louis Jensen gør H.C. Andersen nærværende og vedkommende, både hans liv og personlighed, hans digtning og hvorfor den bliver ved med at være levende.
Louis Jensen: Tinhjerte og ællingefjer – en bog om H.C. Andersen. Høst & Søn 2004. 141 s. 149 kr. Ill

Narnia
C.S. Lewis skrev sin Narniaserie 1950-56 og den slog igennem i Danmark i 1980’erne i Niels Søndergaards oversættelse efter at Frimodts Forlag uden større gennemslagskraft havde udgivet de første bind i P.H. Langes oversættelse. Mange siger spontant til os ”Aslan! Det er fra Narniabøgerne. Dem læste jeg som barn – de var vel nok gode”. Og de er de stadigvæk og de kommer nu i 14. oplag, det er der grund til at nævne i disse julegavetider. Det er Troldmandens nevø. Løven, heksen og garderobeskabet. Hesten og drengen. Morgenvandrerens rejse. Prins Caspian. Sølvstolen og Det sidste slag.’ De fås også samlede i et bind ’NARNIA fortællingerne’ med de originale illustrationer af Pauline Baynes i hendes eget farvevalg. Og de er kommet som lydbøger og nu på cd fra Den grimme Ælling. Fire engelske børn kommer ufrivilligt gennem en dør i et klædeskab ind i den fantastiske Narniaverden, hvor de oplever kampen mellem godt og ondt, symboliseret ved løven Aslan og heksen Jadis. Den bibelkendte læser opdager, at det, børnene oplever, er skabelsen, korsfæstelsen og opstandelsen, sådan som de ville foregå i Narnia. De er fine oplæsningsbøger. Lewis sagde til en af sine læsere ”Lad os forestille os, at der var et land som Narnia, og at Guds søn blev en løve der, som han blev en mand i vores verden, og lad os så forestille os hvad der skete”. Derfor er bøgerne så fulde af gode billeder at se for sig.
Og så er der kommet en ny billedbog baseret på første bind ’Løven, heksen og garderobeskabet’. Den er flot med romantiske og dramatiske farveillustrationer. Men den er sværere at læse op end originalen – jeg har prøvet – og den blokerer for ens egen billeddannelse. Borgen har 1998 udgivet en anden billedbog med samme titel og de samme problemer, men forkortet af Amanda Benjamin og illustreret af Christian Birmingham. Der er ingen grund til at lade en light udgave ødelægge den intense spænding i den rigtige, som man sagtens kan begynde med fra 6-7 år. Derimod er det er god idé at vælge en af de store udgaver til familiens egen samling eller som gave, den skal nok blive slidt.
Hiawyn Oram: Løven, heksen og garderobeskabet. Baseret på den originale bog af C.S. Lewis. Oversat af Lise Schmidt Mahler. Borgen 2004. 44 s. 149 kr.
C. S. Lewis: NARNIA fortællingerne. Ill. af Pauline Baynes. Oversat af Niels Søndergaard. Borgen. 2004. 499 kr. Fås også som enkeltbind til 79 kr.


Den hellige nat
100 år fylder Selma Lagerlöfs julelegende i år, og Gyldendal fejrer det med at udsende en illustreret af Ilon Wikland og med tekst fra Anne Marie Bjergs nyoversættelse fra 2001 af ’Kristuslegender’. Den er to fortællinger, først om Selma Lagerlöfs farmor som fortalte historier for børnene i familien hver dag hele dagen, og om sorgen ved hendes død. Og så legenden om den første julenat og om hyrden der først ved at vise barmhjertighed bliver i stand til at opleve juleunderet og se og høre englene synge, før kunne han kun se kulde og sten. Farveillustrationerne er helt forskellige i de to dele, først billeder fra en spartansk svensk hverdag for 100 år siden og så en fantastisk verden. Den er først rå og kold grønblå kun oplyst af hundenes blodrøde gab og ildens sparsomme gløder. Og da vi med hyrden kan se barnet med dets mor og alle englene bliver verden i bogstaveligste forstand himmelblå, også hjemme hos Farmor og lille Selma.
Der er givet den nødvendige plads til at illustrere hvert enkelt afsnit, oversættelsen er god og derfor er den en dejlig oplæsningsbog. Så selv om man har ’Kristuslegender’ er det svært at undvære denne.
Selma Lagerlöf: Den hellige nat. Farveill. af Ilon Wikland. Oversat af Anne Marie Bjerg. Gyldendal 2004. 36 s. 189 kr.


Gud er større end guld!
Peter Mouritzen og Lasse B. Weinreich fortsætter deres frugtbare samarbejde om at fortælle bibelhistorier fra Det gamle Testamente. Denne gang er fortællingen fra jødernes babyloniske fangenskab i Daniels bog, kapitel 3. Kong Nebukadnezar havde ladet lave en billedstøtte af guld, 60 alen høj og seks alen bred og forlangte at alle skulle tilbede den, ellers var det lige i den gloende ovn. Tre jøder nægtede det og blev kastede bundne i ovnen, men til kongens rædsel gik de frit om i ilden, og ikke nok med det, der var kommet en fjerde til. Og da de tre så fik lov til at komme ud, lugtede de ikke engang af røg! Hvorefter kongen kom på bedre tanker og anerkendte jødernes gud.
Peter Mouritzen har udvidet historien med drastiske træk: Bødlerne er halvt mænd, halvt drager; og de tre dødsdømte får lagt guldmønter med kongens billede på tungen. Mønterne og kongebilledet smelter i ovnen, men de tre er beskyttede og uskadte. Gud er større end guld!
Illustrationerne er stærke, grove, karikerede, det er menneskelige maskiner der opererer mod de tre. ’Kong Skrap og den skrækkelige ovn’ er blevet til en herlig billedbog og en tydelig myte om at Gud overvinder ondskaben. Den kan læses op rigtig mange gange uden at miste sin tiltrækningskraft.
Peter Mouritzen: Kong Skrap og den skrækkelige ovn. Ill. af Lasse B. Weinreich. Alfa 2004. 32 s.189 kr. (BibelStærk)

Historien om en mor
Peter Madsen har brugt to år på at skabe en tegneserie frit efter H.C. Andersens ’Historien om en moder’. Den kommer samtidig på dansk, norsk og fransk og Peter Madsen omsætter den selv til en tegnefilm for DR, der også vil udgive den som dvd. Den er udgivet med støtte fra både Ole Kirk’s Fond, Statens Kunstfond og Litteraturrådet.
Moderen er en ung smuk kvinde i et mytisk univers. Hun oplever en lang, lang venten hos sit syge barn. Det syge barn er meget ægte tegnet, sådan kan det være. Da døden har taget det løber moderen straks efter ham og må igennem tre prøvelser før hun når til dødens drivhuse. Her fortæller døden hende, at det er Guds vilje han udfører, og lader hende se to børns skæbner – hendes eget barns og et andets. Den ene er lykkelig og velsignet, den anden fyldt med sorg og ulykke. Ad den vej når hun til at ville det bedste for sit barn, at lade Gud bestemme. Til sidste står hun alene tilbage – ældet og fortvivlet, men rank og på vej tilbage til det liv hun skal leve færdigt.
Peter Madsen tegner kulde, ensomhed og sorg så man fryser. Moderens ansigt er nøgent og svinger mellem frygt, sorg, fortvivlelse og den kærlighed der får hende til at give afkald på sit barn. Hun ofrer sit hår, sine øjne. Midt i alle de mørke farver er det et chok at møde den stivfrosne rosenbusk, som hun tør op ved hjerte til den springer ud i glødende røde farver.
Illustrationerne er meget forskellige i format og farveholdning fordi de nøje afspejler moderens følelser og oplevelser. De er uden for tiden, tunge, fyldige, overvejende i mørke farver. Man har en følelse af at kunne mærke tegningerne med sine hænder.
Der er ikke megen tekst, Peter Madsen har valgt en blanding af korte citater fra H.C. Andersen og korte replikker.
Forlaget angiver at her er tale om en tegneserie for voksne, men mange børn vil også kunne opleve den. Den er i stort og højt format, det er en bog man går ind i og en læse langsomt bog hvor man oplever mange og stærke følelser, men uden at blive befamlet. Det er ikke tilfældigt at Peter Madsen har arbejdet med Jobs bog først (Historien om Job. Det danske Bibelselskab 1999).
Her er en usædvanlig vægtig og vigtig H.C. Andersen udgave, som kræver tid og giver meget igen.
Peter Madsen: Historien om en mor. Frit efter et eventyr af H.C. Andersen. Carlsen 2004. 64 s.149,50 kr.


Hvad betyder sproget for bibelhistorierne?
Det er emnet for cand.pæd. Edith Allers ph.d.afhandling ’Den bibelhistoriske fortællings sprogbrug’, som hun forsvarede 24. september 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup.

Der er i perioden 1728-2000 udkommet 173 bibelhistorier på dansk, og dertil kommer romaner, billedbøger og tegneserier, som ikke er behandlet her. Af de 173 har Edith Aller udvalgt 11 fordelt over hele perioden og har derudover undersøgt syndflodsberetningen i dem og i båndoptagelser af to skoletimer fra 1979 og 1980. De er sammenholdt med Det gamle Testamente i oversættelsen fra 1871.

De er undersøgt tekstlingvistisk og dermed er det i enkeltheder efter en nøje beskrevet analysemetode vist hvordan teksten hænger sammen.
Edith Aller undersøger også hvilken funktion bibelhistorien har haft i skolen. Vi har lært at Christen Kold indførte bibelhistoriefortællingen i Danmark i midten af 1800-tallet, men det viser sig at være en sandhed med modifikationer. Allerede 1728 udgav Johann Hübner sin ’To gange To og Halvtredsindstive Udvalde Bibliske Historier’.

Den bibelhistoriske fortællings fortællemåde og sproglige udformning udtrykker forfatterens holdning og hensigt, og det er forbløffende at se så forskelligt den samme fortælling kan udformes. Det svinger fra at søge at gengive Bibelens ord neutralt til at søge at lade tilhøreren opleve ’at være der selv’. Et af afhandlingens mål har været at undersøge forholdet mellem de bibelhistoriske teksters sproglige udformning og deres funktion i undervisning og i samfund.

De ældste bibelhistorier fortæller handlingen. Først efter romantikken begynder forfatterne at fortælle hvad Gud og Noa tænker, og dette træk bliver stadig stærkere. Edith Aller finder en mulig sammenhæng i at ingen ydre magt tildeler bibelhistorien myndighed i en multireligiøs verden

Der er otte grundlæggende fortælletyper, der overlapper hinanden:

• den handlingscentrerede, hvor det helt overvejende drejer sig om at få genfortalt handlingen
• den forklarende, hvor gengivelsen af handlingen samtidig bruges til at forklare forskellige tilværelsesforhold (eller omvendt)
• den fortolkende, hvor begivenhederne fortolkes mens de fortælles
• den modtagervenlige, hvor den form begivenhederne fortælles i gøres mere tilgængelig for modtagerne
• den refererende, hvor begivenhederne gengives ”uden ansvar”
• den litterære, hvor stil og form spiller en afgørende rolle for fremstillingen
• den loyale, hvor en tilstræbt objektiv gengivelse af begivenhederne er målet.

Nu hvor man i mange sammenhænge igen fortæller bibelhistorie og der skrives og udgives mange, er det værdifuldt at have dette solide arbejde om hvad der sker, når man bearbejder bibelteksten til mundtlig fortælling, oplæsning eller selvlæsning, og hvordan man dermed styrer oplevelsen og opfattelsen af indholdet.

Edith Aller lægger selv op til flere undersøgelser og har udarbejdet en stor litteraturliste at gå videre med.

Det ville være glædeligt om ’Den bibelhistoriske fortællings sprogbrug’ ville komme i en ’folkeudgave’; den kan ikke købes, men kan lånes fra Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
Edith Aller: Den bibelhistoriske fortællings sprogbrug. Danmarks Pædagogiske Universitet 2003. 302 s. + bilag 243 s. Ph.d.-afhandling. Ill. Litteraturhenvisninger og engelsk resumé.

Fra 2003

Barn Jesus. Jesu barndomsfortællinger
er en usædvanlig dejlig bog, især for de voksne der vil vide mere om de legender der er afbildede på kalkmalerierne.
Nils Hartmann har bygget en sammenhængende fortælling af en række legender fra apokryfe skrifter ikke blev medtaget i Bibelen "Jakobs forevangelium" og "Det uægte Matthæusevangelium". Han fortæller om Joakim og Anna, Maria og Josef, Jesu fødsel, de tre vise mænd/hellige tre konger, flugten til Egypten, røverne i skoven, de arrige djævle (Josef, Maria og Jesus kommer til Egypten), Jesus i skole, Jesu små mirakler og Jesus i templet. De er fortalt levende og fuldt af detaljer og følelser.
Ved læsningen bliver det helt forståeligt at disse ’evangelier’ ikke er medtaget i Det nye Testamente og heller ikke i de bibelhistorier der bruges til børn. Det er gode historier der dækker et folkeligt behov for at høre mere om Jesus som menneske og netop høre gode historier. De siger intet om Jesus eller hans tid. Litteratur skal ikke være teologisk korrekt og det er legenderne heller ikke, jf. at jomfru Marias fødsel også bliver et mirakel. De er ornamenter, ikke bibelhistorie.
Dorte Karrebæk har illustreret hver eneste side kærligt og humoristisk; hun tegner i sin egen nutidige stil med middelaldertræk og giver derved teksten en stor friskhed.
En oplevelsesbog for voksne og børn.
Nils Hartmann: Barn Jesus. Jesu barndomsfortællinger. Ill. af Dorte Karrebæk. Gyldendal 2003. 64 s. 249 kr.

Bedstes jul
Julebilledbog over temaet at møde Gud uden at vide det ved at gøre det gode, jf. Tolstojs Pappa Panovs jul. En gammel russisk kone, en Babuska, fylder sit liv med rengøring fordi hun savner noget. Derfor jager hun de hellige tre konger og en engel bort. Men da englen synger for hende om et fattigt barn født i en stald går hun straks i aktion, pakker tre gaver og iler af sted. Undervejs kommer hun imidlertid til at give dem bort til tre andre der også er på vej og som klagende og rystende savner netop de tre ting. Derfor opgiver hun at finde barnet. Imidlertid hører hun Maria kalde på sig, og til sin store overraskelse findes gaverne hos barnet fordi "Alt du gav væk med kærlighed gav du også til min søn" siger Maria - og så holder Bedste op med at gøre rent. Historien forudsætter at barnet kender selve julefortællingen fordi alle forudsættes bekendt. Illustrationerne er naivistiske og dekorerer historien mere end de illustrerer den. Teksten virker meget oversat med engelsk baggrund. Der er for mange tillægsord og meningen er forklaret for tydeligt til at skabe en god billedbog. "Men den lille rakte øjnene op mod hende og smilede. Hans øjne var som stjerner. Hans smil var som kærligheden selv. En mærkelig følelse overvældede Bedste. Hun glemte alt om at gøre rent."
Sandra Ann Horn: Bedstes jul. Ill. af Sophie Fatus. På dansk ved Werner Fischer-Nielsen. Unitas 2003. 32 s. 128 kr.


Englen og fluen
Her er en helt anderledes julebog! En lille engel er faldet i søvn og kan ikke finde de andre engle efter jul. Det måtte jo ske engang. Hjulpet af en flue leder den hele huset igennem og havner i akvariet, køleskabet, musehullet, soveværelset og børneværelset efter at være undsluppet mange farer. Redningen viser sig her i form af en guldtrompet. Lyden vækker en af de andre engle og så kan den lille engel komme i kassen til de andre engle og sove til næste jul.
En kærlig og humoristisk historie udvidet med Lisbeth Stevens’ kraftfulde illustrationer, dejlig at læse højt.
Claus Senderowitz: Englen og fluen. Ill. af Lisbeth Stevens. Carlsen 2003.
28 s. 209,50 kr.

Gavebøger til børn - ikke kun til jul -
nogle af både de gode gamle og de gode nye
En god gavebog - det er en god bog, som modtageren kan have glæde af og læse mange gange, og som giveren kan stå inde for. Biblioteksbøger er uundværlige, men barnets egne bøger er bedre. Rigtig mange af dem kan i skrivende stund fås, men er ikke videre synlige i boghandler eller presse, hvor nyhederne får mest plads. Men en bog er ny for den der ikke har læst den.
Derfor har vi undersøgt sagen og fundet at en lang række af de bøger intet barn skulle undvære (efter vores mening) kan fås. Desværre er her ikke plads til flere i dette nr. og heller ikke til billedbøgerne denne gang. Se også adresserne på næstsidste side der gør det let at skaffe dem.
Bøgerne var i handelen og priser dobbeltchecket på trykketidspunktet.

For de mindste
Christel Amundsen (red.): Krudtugler og englebasser. 1: Fra Cirkeline til Snehvide. og 2. Fra muldvarpen til grovæderen. Høst og Søn, 2003. 169 kr. hver.

Der var engang - for de yngste. Der var engang - for de små. Der var engang - for de større. Der var engang - for de største. Udvalgt og redigeret af Pia Bruhn. Gyldendal. 169 kr. hver.

Halfdan Rasmussen: Børnerim. Schønberg. 149 kr.

For de mellemste
H.C. Andersen: Børnenes H.C. Andersen. Ill. af Svend Otto S. Carlsen. 179,50 kr. incl. cd indlæst af Jesper Klein.

P. Chr. Asbjørnsen: 20 eventyr. Udvalgt og ill. af Svend Otto S. Gyldendal. 129 kr.

Kenneth Grahame: Vinden i piletræerne. Ill. af Inga Moore. Oversat af Karin Bodenhoff. Gyldendal. 199 kr.

J.L.K. Grimm: Grimms bedste eventyr. Oversat af Anine Rud, Søren Christensen og Carl Ewald. Ill. af Svend Otto S. Gyldendal. 269 kr.

Selma Lagerlöf. Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige. Ill. af Svend Otto S. Oversat og forkortet af Henrik Madsen. Gyldendal. 139 kr.

C. S. Lewis: NARNIA fortællingerne. Ill. af Pauline Baynes. Oversat af Niels Søndergaard. Borgen. 499 kr. Fås også som enkeltbind til 79 kr.

Astrid Lindgren: Bogen om Emil fra Lønneberg. Ill. af Björn Berg. Oversat af Ellen Kirk. Samlet udgave. Gyldendal. 199 kr.

Astrid Lindgren: Bogen om Pippi Langstrømpe Ill. af Ingrid Wang-Nyman. Oversat af Anine Rud. Samlet udgave. Gyldendal. 199 kr.

A.A. Milne: Peter Plys; Peter Plys og hans venner. Oversat af Else Heise. Ill. af Ernest H. Shephard. Rev. af Estrid og Erik Dahl. Gyldendal. 159 kr.

Ib Spang Olsen. Guden Thor. Alma. 295 kr.

For de store
Lloyd Alexander: Tarans første rejse. Taran og mørkeridderne Taran og borgen på øen. Taran vandringsmand. Kong Taran. På dansk ved Steffen Rosenmeier. Forum. 139 kr. hver.

Cecil Bødker: Hungerbarnet. Gyldendal. 99 kr.

Lene Kaaberbøl: Skammerens datter. 149 kr.; Skammertegnet.149 kr.; Slangens gave.129 kr. Alle Forum. Skammerkrigen. Phabel 248 kr.

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte. Nyoversat af Karin Bodenhoff. Gyldendal. 159 kr.

Astrid Lindgren: Mio, min Mio. Oversat af Else Kappel. Ill. af Iben Clante. Branner & Korch. 99 kr.

Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter. Nyoversat af Karin Bodenhoff. Gyldendal. 159 kr.

Bjarne Reuter: Busters verden 1-3. Branner & Korch. 199 kr.

Bjarne Reuter: Shamran. Gyldendal 129 kr.

Josefine Ottesen: På den yderste ø; Bag borgens mure; Over åbent vand. Høst & Søn. 269 kr. hver.

J.R.R. Tolkien: Hobbitten eller Ud og hjem igen. Eventyret om ringen. - De to tårne. - Kongen vender tilbage. (Ringenes herre) Oversat af Ida Nyrop Ludvigsen. Gyldendal. 129 kr. hver. Paperback.

Laura Ingalls Wilder: Laura-bøgerne: Det lille hus i den store skov. - Det lille hus på prærien. - Det lille hus ved floden. - Huset ved søen. - Drengen og gården. - Den lange vinter. - Byen på prærien. - De gyldne lykkeår. - De første fire år. - På vej mod vort hjem. - På dansk ved Ellen Kirk. Tegninger af Garth Williams. Gyldendal. 99 kr. pr. bind.

Fra Aslan 2003/3

Er det sket? Er det sandt?
Overvejelser over hvad bibelhistorie kan og ikke kan II
Af Jean-Pierre Duclos

I første artikel (Aslan 2003/2) har jeg prøvet på at vise hvordan et vist kendskab til bibelforskningens resultater kan være nyttigt når man vurderer de børnebøger som bringer bibelske fortællinger frem til moderne læsere. Disse historier er blevet taget med i Bibelen ikke bare fordi de var gode historier, men også fordi de var gode til at bringe et budskab videre. Det kan godt være, at det de fortæller aldrig er sket eller i hvert fald ikke på denne måde, men alligevel er budskabet sandt. Derfor må det være relevant, når man anmelder børnebøger som henter deres stof i Bibelen, at undersøge om og hvordan budskabet er taget med.

Den første artikel drejede sig især om hvad religionsforskere mener med begrebet myte. Der findes nemlig en hel del af dem i Det gamle Testamente. Men når talen kommer til Det nye, møder man en anden litterær genre som også får en særlig betydning i fagfolks sprog, legenden. Når en religionshistoriker betegner en beretning som en legende, mener han en mere eller mindre opdigtet beretning som anvendes for at sige noget om en historisk person. Når man anvender dette ord for eksempel om barndomsevangelierne, udtrykker man at man mener at forfatterne har anvendt en vis grad af digterisk frihed for allerede fra begyndelsen at karakterisere den rolle den historisk person Jesus vil spille i Guds plan for verdens frelse.

Betegnelsen "barndomsevangelier" går på indholdet, ikke på det publikum de henvender sig til. Det er i høj grad voksen litteratur, og den anvender datidens litterære genrer for historieskrivning, både de jødiske og de græske. Derfor må vi omtale dem kort her.

Lukas er en kultiveret græker som kender reglerne for historieskrivning. Som det var skik i en tid hvor man ikke havde en fælles kalender begynder han sin beskrivelse af Jesu offentlige virke med at nævne en hel række kronologiske kendemærker (Luk. 3.1.), og hermed understreger han at de to første kapitler er en slags forord hvor han kan udtrykke sig mere digterisk. Oldtidens historikere plejede at lægge personerne store taler i munden, som tolkede den historiske situation. Denne rolle betror Lukas til englene, ordret "budbringere", og modtageren svarer med lovsange som har samme funktion som talere. Og det budskab Lukas vil bringe er at Den Højeste har grebet ind for at genskabe retfærdighed og fred blandt menneskene. Et universelt budskab.

Jøden Matthæus anvender jødiske litterære traditioner hvor fortællestoffet bygger på Det gamle Testamente, men med udstrakt poetisk frihed. Man transponerer gammeltestamentlige historier til nutiden for at understrege at Yahwe stadig virker i sit folk. Fagfolk kalder denne fremgangsmåde for midrash, og Matthæus anvender den flittigt. Han vil overbevise sin læser om at Jesus er den nye Moses som kommer for at forkynde bjergprædikenen som vil erstatte Sinaiåbenbaringen (Lukas er mere realist og placerer den samme begivenhed på en slette (Luk.6,17). Derfor må Matthæus fremstille Jesus som den nye Moses helt fra fødslen. Begge bliver frelst på mirakuløs vis fra en grusom hersker, og begge kommer tilbage fra Ægypten som profeterne havde sagt. Det er nemlig typisk for Matthæus at han gang på gang citerer det Gamle Testamente. Historien med de tre vise mænd begynder med et citat fra Mikas bog (5,1) som identificerer Jerusalem som den nye konges fødeby. Derved viser Matthæus at hele denne historie er en midrash som henviser til profeterne og ikke et referat af nogen konkret begivenhed. Hvordan kan man ellers forklare hvorfor ingen i Jerusalem kom i tanke om kongernes besøg, da Jesus begyndte at tiltrække sig opmærksomhed i byen tredve år senere. Det Matthæus vil fortælle os med deres besøg er et løfte om at Esajas’ profetier om Messias som hele verdens frelser nu begynder at blive opfyldt.

Hvad skal disse betragtninger bruges til, når man skal anmelde og vurdere børnebøger som henter deres stof i de bibelske beretninger? Det her omtalte kriterium om budskabet er med eller ikke, er kun et element blandt andre. Hvis historien ikke fanger, nytter det ikke at budskabet er kommet med. Og omvendt, hvis historien er spændende vil den give en oplevelse, selv om budskabet måske mangler. Men hvis man vil vurdere bogens religiøse dimension må om budskabet er med tages med ved siden af de andre aspekter. Og når man spørger sig selv om en velskrevet og spændende bog virkeligt bringer budskabet videre, står man foran tre muligheder. Nogle bøger bringer historien videre, men budskabet følger egentligt ikke med. Der er andre hvor budskabet bringes videre ved hjælp af historien, og det er endelig nogle som bringer budskabet ved en meget personlig anvendelse af selve historien, og det er ikke de mindst spændende. Her er nogle konkrete eksempler.

Som eksempel for den første type hvor budskabet ikke kommer med vil jeg nævne den ellers pragtfulde bog af Niels Hartmann og Dorte Karrebæk Barn Jesus. Jesu barndomsfortællinger (Gyldendal 2003.). Ifølge forlaget er bogens inspiration hentet fra de middelalderlige kalkmalerier som repræsenterede en mere folkelig opfattelse af Bibelen end de tunge teologiske skrifter. Det er ærlig snak, og der er kommet en pragtfuld bog ud af det, ikke mindst de middelalderligt inspirerede illustrationer. Men teksten blander historierne sammen ud fra hvor spændende de er uden at skelne mellem de budskabbringende bibelske fortællinger og de senere legender, hvor forfatterens fantasi har fået frit løb. I nogle af kapitlerne må ordet legende tages i den teknisk betydning, vi talte om før, mens det i andre drejer sig om legender i gængs betydning, men det er farligt at blande de to typer sammen. Utvivlsomt var middelalderens folk meget glade for historier som dem om hvordan Josef blev gift med Maria, om den forbavsede jordemoder ved krybben, om barnets badevand som gør mirakler, om daddelpalmen som bøjer sig ned eller om lerfuglene som flyver væk. Det giver en helt anden opfattelse af frelseren som barn end den evangelisterne ønskede at bringe. Jesus fremstilles som en tryllekunstner, og det får læseren til at opfatte det hele som ammestuehistorier Selvfølgelig er det hele ikke sket, og det er heller ikke sandt. Forfatteren er godt klar over det og derfor har han tilføjet en efterskrift på to sider i mindre tryk for at fortælle hvordan Jesus opfattede sig selv da han voksede op, men hvor mange af dem, som har ladet sig rive med af de pragtfulde fortællinger, vil læse det?

Andre forfattere som henter deres stof i barndomsevangelierne er mere opmærksomme på at tage budskabet med. Det gælder for eksempel Susie Poole Julerejsen. (Oversat af Finn Dyrhagen. Unitas 2002). Denne rejse begynder og slutter i nutiden, men ellers tager den hele historien med. Den begynder nemlig ved Adam og Evas historie, fordi hvis man ikke kender den kan man ikke forstå hvordan Guds oprindelige plan genskabes ved julen som det var blevet lovet ved profeten Esajas. Både tekst og illustrationer præges af julens glæde som gengives smittende. Billedet af Maria som synger lovsangen ved mødet med Elisabeth viser i hvor høj grad forfatteren som også synes at være illustrator, har opfattet budskabet og er i stand til at bringe det videre. Den naivistiske og tidløse måde menneskene fremstilles på uanset om de lever i paradishaven, i Judæa eller i dag i Europa udtrykker meget fint at historiens betydning strækker sig over tid og land. Bogen slutter med henvisninger til Bibelen samt en kort ordliste som fint peger på budskabet.

Fremgangsmåden er en helt anden i Signes Jul. En julebog af Peter Madsen og Johannes Møllehave (Det danske Bibelselskab 2003). Her er det den danske jul som er udgangspunkt og fortælleramme og Signes bedstemor fortæller hende hvad det skete dengang og hvad det betyder for os i dag. Denne bog, som både børn og voksne vil elske, anmeldes andetsteds i dette nummer, men hvad angår emnet for denne artikel, forholdet mellem historien og budskabet er disse to bøger hver på deres måde fuldtræffere, selvom Susie Poole viser Julen som et universelt budskab, mens Signes Jul beskriver den danske måde vi oplever dette budskab på.
Den før omtalte jødiske fortælleteknik midrash, som frit anvendte gamle bibelske fortællinger i en ny ramme, blev anvendt af Matthæus på en måde som virkede overbevisende for de jødekristne som var fortrolige med de gamle beretninger. Men denne metode kan også anvendes i dag, og de to sidste bøger som genfortæller juleevangeliet med en kats øjne beviser det. De er utraditionelle, men i højeste grad budskabet tro.

I den første, Katten i krybben (skrevet og illustreret af Michael Foreman og oversat fra engelsk af Mich Vraa. Sesam 2000) møder vi en talende kat i bedste eventyrstil. Han/den optræder som katte plejer egoistisk og selvglad, men han/den bliver til sin egen store forbavselse helt forandret ved alt det sker i den stald han plejer at opholde sig. Han/den oplever både i tekst og billeder den messianske fred profeten Esajas har lovet os: "Ulven og lammet græsser sammen . . . der findes hverken ondskab eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg, siger Herren." (Es.65,25).

En kat er også hovedperson i den vidunderlige poetiske historie Vidnet skrevet af Robert Westall, illustreret af Sophy Williams og oversat fra engelsk af Jacob Wisby (Wisby & Wilkens 1994). Hovedpersonen er en ægyptisk tempelkat som blev bortført til Judæa hvor den oplever Jesu fødsel samt hyrderne og kongernes tilbedelse før han tager tilbage hjem med Maria og Josef. Fortroligheden mellem katten og englene beskrives på en vidunderlig måde, og læseren lades ikke i tvivl om at det er for hele menneskeheden lyset kom til verden denne dag.

Selvfølgelig findes der mange andre fortræffelige julebøger på dansk, men disse er valgt fordi de på forbilledlig vis illustrerer de forskellige måder en forfatter kan forholde sig på til denne artikels emne: Hvordan kommer budskabet frem?

Signes jul
Med Peter Madsen og Johannes Møllehave har Det danske Bibelselskab spillet stærke kort ud. De har skabt en pragtfuld oplæsningsbog for mindre børn om hvorfor vi holder jul.
Peter Madsens tegninger er farvemættede og fulde af kraft; de er fyldt af det overskud, den glæde der hører julen til, omslaget er ligefrem monumentalt. Man mærker at julen lyser op i den mørke nordiske vintertid. Julen dengang, delvis fortalt i en drøm hos den lille pige, og Signes jul er tegnet i helt forskellige nuancer
Teksten har de lavet i fællesskab; den lader lille Signe opleve juleforberedelserne og høre Bedstemors fortællinger om hvad der skete den første jul.
Ikke alt i denne verden er som man kunne ønske sig det. Bedstemor er tegnet som en oldemor - ikke mange bedstemødre med så små børnebørn ser sådan ud! Møllehaves vers er mere rim end digte.
Det er en udpræget dansk og nærmest uoversættelig julebog med henvisninger til danske julesange og skikke, julehjerter, en rød og hvid kirke - og storebæltsbroen.
Men det er først og sidst en uomgængelig julebog fordi den gør fødslen for 2000 år siden nærværende og vedkommende og fortæller at Gud blev menneske og at det hele handler om kærlighed. Her er også plads til julesorgen hos Bedstemor der har mistet så mange af sine kære. Her er julen som vi opfatter den i Danmark anno 2003.
Signes jul. Tegnet og fortalt af Peter Madsen og Johannes Møllehave. Det danske Bibelselskab 2003. 64 s. 149 kr.

Skrevet på opfordring til børnebibliotekarernes fagblad BØFA-nyt 2003/4-5

Humlebien Aslan
En humlebi kan ikke flyve, men ved det bare ikke og derfor går det udmærket. Aslan er en humlebi - et lille blad der lever og trives og siden 1998 har udviklet sig integreret med den store hjemmeside www.aslan.dk med over 120 000 besøgende. Anmeldelser og artikler. fra den trykte Aslan lægges ind på hjemmesiden og videreudvikles ofte der. Aslan er nu medlem af Foreningen af danske Kulturtidsskrifter og får dermed adgang til foreningens værksted; i det kommende år er det planen at hjemmesiden skal have nyt layout, det var ikke forudset at den ville blive så stor og få så mange brugere.

Det hele kommer af at jeg i 1969 deltog i et børnebiblioteksmøde i Lyngby og derefter blev indfanget som lektør af Sus Rostrup. Jeg fik tildelt religion som ingen ville røre ved i de dage - og det førte igen til at jeg af BC/DBC blev bedt om at skrive en række boglister om kristne bøger til børn og til voksne. Så kom der oversvømmelser og skimmelsvamp i biblioteket og fra 1989 var jeg ikke børnebibliotekar og lektør mere. En viden der ikke bliver brugt forsvinder hurtigt, derfor udkom et prøvenummer december 1989 og siden er der kommet 4 numre om året. Det kommer uregelmæssigt fordi jeg nu læser litteraturvidenskab og må bruge megen tid på det - det skal ende med et speciale om min lidenskab børnelitteratur.

Aslan er uhæmmet biblioteksreklame og søger målrettet at gøre læsere/brugere opmærksomme på alt det spændende
de kan finde: bibliotek.dk, DotBot, Folkebibliotekernes netguide, VidenStafetten, Litteratursiden . . .

Aslan satser ikke kun på nyudkomne bøger, men i lige så høj grad på at gøre opmærksom på stadig aktuelle. Den gode bog, den voksne har læst mange gange og er lidt træt af, er stadig ny og god for den der ikke har læst den. Bladet er mildt sagt beskedent udstyret og har på den måde råd til at være uafhængigt og har til nu kunnet holde prisen på 40 kr. om året, ikke mindst takket være gavmilde abonnenter. Og det er de nok fordi her er stof der ikke findes andre steder.

Det er 'Vejviser over danske mundtlige fortællere' møjsommeligt indsamlet og trykt siden 1995, nu på nettet; der er 123 enkeltfortællere + fortællegrupper og flere undervejs, og der er meget andet stof om den mundtlige fortælling, incl. oversigt over festivaler mv.. Det er en ajourført udgave af boglisterne om læseværdige kristne romaner og biografier for voksne. Det er en meget brugt oversigt om 'At leve med døden'. Det er 'Kalenderen' om litterære kurser og arrangementer, IBBY, Den gode historie, Center for Børnelitteratur, og det er gode links mv..

Og det er en kortlægning af området religiøse bøger til børn og unge, hvor de graves ud af den uoverskuelige bunke og derefter vurderes udfra de samme litterære krav som andre bøger. Den gode hensigt er god for forfatteren, men ikke nok for bogen. En religiøs bog defineres som en der er positivt eller negativt engageret i religion, ikke kun i kristendom. Mange abonnenter/brugere er præster, skoler og forældre, fordi børnebøger omtales så lidt, og fordi det det er ganske særlig svært at finde børnebøger med et religiøst indhold vurderet som litteratur. Så bliver der en stor kasseret bunke og en mindre bunke fine ting, som ofte overses i denne sammenhæng, fordi de bare er gode, f.eks. Robert Cormier, Aidan Chambers og Astrid Lindgren. I arbejde er en stor oversigtsartikel om den religiøse børneroman i Danmark efter 1964 som både trykkes i bladet og bringes udbygget med links på hjemmesiden. Her er plads til både new age, ateistiske og kristne bøger.
Aslan bliver aldrig fuldstændig, men man kommer langt med den.

Fra Aslan 2003/2

Den Gode Historie

Den 4. november kl. 17.00 – 19.15 holder Den Gode Historie fyraftensmøde for alle interesserede. Mødet afholdes i Husets Café, Rådhusstræde 13, København K. www.dengodehistorie.dk

Til mødet præsenteres festivalens nye logo samt tema og arbejdspapir for festivalen 2005. Man vil kunne høre mere om de projekter, der allerede er sat i gang og være med til at sætte præg på det fremtidige arbejde ved eks. at melde sig til en arbejdsgruppe. Pt. mangler vi kræfter til arbejdet med bog-bladet samt festivalens kommende Idékatalog. Endelig vil fortælleren Svend-Erik Engh inspirere alle med eventyrfortælling.

Det er gratis at deltage, sandwich kan bestilles. Tilmelding til stormødet på e-post: henriette@dengodehistorie.dk

eller tlf. 3254 2255.

Festivalens projektleder Henriette Romme Thomsen træffes mandag, tirsdag og fredag på tlf. 3254 2255 eller
e-post: henriette@dengodehistorie.dk

Er det sket? Er det sandt? Overvejelser over hvad bibelhistorier kan og ikke kan
Af Jean-Pierre Duclos

Man kan fortælle historier for at underholde, men man kan også gøre det for at bringe et budskab. Når en ny generation fortællere bringer dem videre må man være klar over denne forskel, og det gælder ikke mindst gengivelsen af de bibelske fortællinger. Her findes en uudtømmelig skat som ikke mindst børnebogsforfattere øser af, og nogle nøjes med at bruge dem fordi de er gode historier. Der udkommer utrolig mange bøger om Noahs ark, men når man læser dem forstår man ikke hvorfor denne fortælling har fået en plads i Bibelen. Budskabet er væk. Og det er som at give børnene sten i stedet for brød.

Det er netop forskellen mellem disse to typer fortællinger som forklarer at man kan tale om en fortællings sandhed selvom den er opdigtet. Alt det du fortæller, er det sket? spørger tilhøreren. Selvfølgelig ikke, men det jeg får dig til at tænke over ved at fortælle dig min historie, det må du selv sige ja eller nej til.

At noget kan være sandt selvom det aldrig er sket er nøglen til at forstå Bibelens allerførste kapitler, de to skabelsesberetninger. Den ældste historie, den med Adam, Eva og slangen i paradiset, er så indlysende en fortælling at ingen vil fortolke den bogstaveligt. Så der må menes noget andet med den. Men hvad så med fortællingen om verdens skabelse på seks dage, er den også er en fortælling eller skal den tolkes bogstaveligt? Før man erklærer den for usand, må man spørge hvad den taler om. Er dens anliggende at besvare det samme spørgsmål som Darwin eller BigBang teorien gør, eller drejer det sig om noget andet? Religionshistorikerne kalder sådanne tekster for myter, dvs. fortællinger som hjælper folk til at forklare tilværelsens gåder. Er verden rent kaos eller er der en mening i galskaben? Er vi mennesker lig dyrene og er dyreverdens kønsrollemønster vores model? Er jungleloven altherskende, eller er det rigtigt at skelne mellem godt og ondt? Her går jeg baglæns fra budskabet til fortællingen, men det viser hvor vigtigt det er at de to hænger sammen. Ville verden af i dag ikke være bedre at leve i, hvis vi hørte det budskab fortællingen om Adam, Eva og slangen prøver på at bringe os i stedet for at trække på skulderen fordi den ikke holder overfor Darwins teori.

Der findes mange andre fortællinger i Det gamle Testamente hvis budskab stadig er aktuelt, og nogle af disse historier er stadig populære, men virker de efter deres oprindelige hensigt? Det er f.eks. tilfældet med den lille historie om Jonas som var et yndet emne i oldtidens kirkekunst og stadig synes at være det hos moderne børnebogsforfattere og -forlag − der kommer et par hvert år.

Jonas bog er ikke nogen myte, dvs. en fortælling hvis mål er at hjælpe os at klare tilværelsen. Det drejer sig om et eventyr, men et eventyr med et stadig relevant budskab, ikke mindst i dagens Danmark. Hvad er det for et budskab? Og kan man bringe det i dag ved at genfortælle Jonas’ historie?

Jonas bog er et eventyr, en velkendt litterær genre i oldtidens nærorientalske litteratur og en genre som findes andre steder i jødernes Bibel. At vi befinder os i en fantasiverden mærkes tydeligt af den ophobning af usandsynligheder som denne lille bog indeholder. For øvrigt vidste forfatterens samtidige godt at den store by Nineve var blevet slettet fra jordoverfladen allerede to århundreder før der udefra kom en helvedesprædikant som skulle have omvendt dens indbyggere, dyrene iberegnet. Så det er ren tidsspilde at undersøge om der blandt fandtes de forhistoriske havdyr fandtes nogle hvis gab var stort nok til at lade en menneskekrop gå uskadt igennem eller granske de botaniske leksika for at se om den tropiske plante ricinus communis kan vokse i den irakiske ørken. Det er ikke ad denne vej man kan finde ud af om Jonas historie er sand selvom han selv aldrig har eksisteret.

Hvorfor findes dette eventyr blandt den jødiske bibels profetiske skrifter? Det virker uventet, ikke mindst når man konstaterer at alle hedningerne i historien er sympatiske og at den eneste utiltalende person er jøde. Det var et klart budskab rettet mod den etnocentrisme og selvtilstrækkelighed som herskede i det jødiske folk efter at det var kommet tilbage fra landflygtigheden i Babylon. De blev mere og mere overbeviste om at Yahwe var deres private Gud og glemte at hans kærlighed omfatter hele menneskeheden, ja hele universet. De glemte at Abraham var blevet udvalgt for at hans efterkommere skulle blive Guds redskab for at frelse alle. Det er tankevækkende at Jonas bog sandsynligvis er samtidig med Ezras bog som beretter om den jødiske statsgenoprettelse da israelitterne kom tilbage fra Babylon i 538 f.Kr. Dette skrift er uhyre nationalistisk og bruger f.eks. hele fire kapitler til at fordømme blandede ægteskaber og nævner sågar de formastelige som begik denne uhyrlighed. Det er i dette klima Jonas bog skal læses med dets budskab om at Guds kærlighed omfatter alle nationer, ja, hele den skabte verden.

Hvordan har moderne børnebogsforfattere klaret den opgave at bringe dette budskab videre? Jeg har blandt mange fundet tre børnebøger som hver på sin måde stræber efter at få budskabet med.

Den første Jonas og hvalen er genfortalt af Mary Auld og illustreret af Diana Mayo (Flachs 2000, oversat fra engelsk af Mo Schulz og trykt i Hong Kong.) Illustrationerne fremstiller ganske anonyme mennesker, så bogen kan bruges overalt. Historien er genfortalt tekstnært, kort og præcist, men forfatteren mener ikke at fortællingen kan stå alene. Derfor suppleres den med fire sider med faktiske oplysninger og uddybende spørgsmål hvor den pædagogiske pegefinger virker mildt sagt forvirrende. Det siges helt rigtigt at det er budskabet som er det vigtigste og at historien ikke nødvendigvis må opfattes som historisk korrekt. Og samtidig har man et kort over Nærorienten hvor den forsvundne by Ninive står på, samt en notits om miraklerne der fremstiller dem som en konkret mulighed. Hvad skal man tro? Og spørgsmål af typen "Hvad fortæller denne historie os om Gud?" fremmer ikke læselysten.

I en helt anden genre er Peter Mouritzens meget friske og personlige genfortælling Jammergøjen og den ynkelige hval med illustrationer af Lasse B. Weinreich (Alfa 2002). Allerede ud fra titlen kan man gætte sig til den moderne friske måde historien gengives på. Samtalen mellem Jonas og hvalen, som begge indrømmer at de ikke forstår et ord af det hele, udtrykker en moderne læserreaktion overfor denne historie godt. Men Peter Mouritzen forstår godt budskabet og lader det komme tydeligt frem: Guds grænseløse kærlighed som også omfatter dyrene. Hvalens beskrivelse af det paradis den længes efter viser at den ikke tvivler på denne kærlighed. Jonas gør det heller ikke og det får ham til sidst til at spørge Gud direkte: "Hvis du har så ondt af menneskene, hvorfor bliver du så ikke et menneske selv og får en søn?" Og Peter Mouritzen konkluderer "Men det er en helt anden historie, som vi kan læse i Det nye Testamente" Mere elegant kan det ikke klares.

Det kommer tydeligt frem, at den bibelske bogs hovedtema, Guds altomfattende kærlighed, kommer med i den danske udgave, men jeg savner et ikke uvæsentligt aspekt hvis man vil bringe Jonas’ budskab videre, afstandtagen fra den nationale egoisme. Denne side af budskabet kommer tydeligt frem i den tredje bog Jonas af Gertrud Fussenegger, mesterligt oversat fra tysk af Eva Glistrup og med vidunderlige billeder af Annegert Fuchshuber. (Sommer & Sørensen 1986). Jonas optræder her som en traditionel jøde med rundpuldet hat og profetskæg og han bor i en nærorientalsk idyl som beskrives således: "Jonas holdt meget af sit land og den landsby han boede i. Han var stolt af, at der boede så mange gode mennesker, der troede på Gud og efterlevede hans bud. Der var ikke noget sted på jorden, mente Jonas, hvor det var flinkere folk, eller hvor det var bedre at være." Det er lige Ezras bogs stemning. Og Jonas skal forlade denne idyl fordi Guds kærlighed også omfatter de frygtelige hedninger i Ninive. Teksten gengiver historien i ægte eventyrstil og episoden om hvalen bliver anvendt på en vidunderlig måde i Jonas prædiken til niniviterne, I stedet for den dommedagsprædiken Bibelen taler om fortæller Jonas hvad der er sket med ham og folket svarer "Din Gud må være en god gud, siden han har reddet dig på denne måde." Her er der ikke nogen tvivl: Hele eventyret står i budskabets tjeneste: Guds kærlighed er grænseoverskridende.

Disse tre bøger er blevet valgt blandt de mange som fortæller den samme historie fordi alle tre prøver på at få budskabet med og gør det hver på sin måde. Eftersom meget i Aslan handler om bøger med religiøs dimension er det vigtigt at gøre opmærksom på hvor væsentligt det er om forfatteren bringer et budskab videre, eller nøjes med at fortælle en god historie, eller omvendt bruger historien til mission eller katekese, hvad der efter al erfaring er uforeneligt med væsentlig litteratur. Der kommer så megen bibelsk brugslitteratur, derfor er her givet et par overvejelser og eksempler på at bibelhistoriske billedbøger kan være kunst og samtidig give læseren lov til at tænke, at selvom det aldrig er sket, kan det alligevel være sandt.

Carlsens store børnebibel
er en gedigen traditionel børnebibel der fortæller en god historie til hver dag udvalgt fra både Det gamle og Det nye Testamente og bragt i samme rækkefølge som i Bibelen. Der er kort over Mellemøsten på Jesu tid, indholdsfortegnelse, register, ved hver historie henvisning til hvor i Bibelen den findes, forklaring på væsentlige personer og et forord, der gør opmærksom på at historierne ikke nødvendigvis behøves at læses i rækkefølge, så f.eks. julehistorierne faldt i sommerferien.
Synsvinklen er at Gud i Det gamle Testamente taler gennem forskellige menneskers liv, og i Det nye Testamente gennem Jesus, den længe ventede Messias. Der er mange historier fra Apostlenes Gerninger og et glimt fra Johannes Åbenbaring. Alt tages ganske bogstaveligt, Jonas hval er sågar med på kortet.
Den er oversat og bearbejdet af Alice Larsen og Iver Larsen, der er tilknyttede den internationale missionsorganisation Wycliffe Bibeloversættere. Sprogligt mærkes det engelske forlæg og stilen er ujævn med en blanding af talesprog og skriftsprog - mange ord vil skulle forklares. Det er der ikke er noget i vejen med, det hører med til formidlingen, men det angiver niveauet. Der er mange tillægsord og udråbstegn. Mange af historierne fra Det gamle Testamente er korte, mens historierne om Jesus ofte får forklaret meningen meget tydeligt på linie med Anne de Vries. Fadervor er f.eks. genfortalt og ikke bragt i Bibelens korte klare form før det dukker op før på allersidste side. En del af historierne fortælles heldigvis over flere dage, så de kan blive fuldstændige.
Bogen er overdådigt illustreret med naivistiske akvareller i stærke farver.
Udvalget er godt og dækker store dele af Bibelen og kan give den unge lytter kendskab til både dele af Det gamle Testamente og Apostlenes Gerninger, som ellers ikke fortælles så meget. Og det er gode historier. Selvlæsning næppe før 9-10 år - på grund af sproget er den ikke særlig let at læse skønt der er valgt stor typografi, men oplæsning for de 6-9-årige efter Tine Lindhardts ’Sesams Børnebibel’ og de gode bibelske billedbøger, f.eks. Butterworth og Inkpen, og før Ingrid Schrøder-Hansens bibelgenfortællinger.
Carlsens store børnebibel. Fortalt i 366 små historier. Ill. af Anna C. Leplat. Genfortalt af Deborah Chancellor. Oversat og bearbejdet af Alice og Iver Larsen. Carlsen 2003. 383 sider, alle illustreret i farver. 249,50

Fra Aslan 2003/1

Et eventyr om børnebøger til alle børn
Internationale Jugendbibliothek i München (IJB) er verdens eneste internationale børnebibliotek med et rent ud vidunderligt studiebibliotek på omkring 30 000 bind - se www.ijb.de . Alle kan komme og bruge det, og stipendiater kan endda få penge til det mod at deltage i arbejdet noget af tiden og derved gøre de modtagne bøger fra så mange lande tilgængelige. Adskillige danske har været stipendiater her. Alene i år er der stipendiater fra Argentina, Egypten, Equador, Grækenland, Iran, Italien, Kenya, Kina, Rusland, Spanien og USA.

Det blev skabt af Jella Lepman (1891-1970). Som tysk jøde havde hun selv oplevet at være flygtning under anden verdenskrig og derfor brugte hun sit liv på at arbejde for bøger til alle børn under alle forhold udfra den overbevisning at det er et vigtigt arbejde for fred at bringe børn og bøger sammen. Allerede 1946 lykkedes det at skabe en udstilling af internationale børnebøger i München og den blev 1948 til IJB som hun selv ledede til 1957.

IJB er et internationalt brugs- og studiebibliotek. Det kan kun fungere i kraft af den idealisme, som skabte det i 1948, og som stadig får omkring 1000 forlag fra hele verden til at skænke deres bøger til biblioteket. Den årlige tilvækst er omkring 9000 bind.
De er stort set alle skænkede af forlag og engagerede enkeltpersoner der tilslutter sig Jella Lepmans tanker om at dette bibliotek skal bestå af bøger skænket som udtryk for vilje til at fremme freden. Internationale Jugendbibliothek, München får støtte til driften, men ikke til bogindkøb fra alverdens lande.

Med over ½ million originaludgaver, vigtige oversættelser, illustrationer og optryk, referencelitteratur og tidsskrifter fra hele verden på 130 sprog yder IJB en målrettet indsats for børnelitteraturen gennem en systematisk opsporing og indsamling af bøger fra hele verden, som ad mange veje gøres tilgængelige for alle interesserede.

1953 grundlagde Jella Lepman desuden den verdensomspændende børnebogsorganisation International Board on Books for Young People (IBBY) - www.ibby.org. Den danske afdeling er Selskabet for børnelitteratur - www.ibby.dk Både IJB og IBBY er tilknyttede Unesco.

IBBY afholder verdenskongres hvert andet år. Og 2008 holdes den i Danmark med de muligheder det giver for at gøre dansk børnelitteratur kendt i udlandet.

1964 begyndte børnebogsmesserne i Bologna inspireret af IJB og IBBY - www.bolognafiere.it/BookFair . Mange danske bogfolk deltager. Hertil udarbejdes katalogen THE WHITE RAVENS som nu også kan findes på nettet.

2003 er der medtaget 250 titler fra 47 lande på 36 sprog. Heraf er de 8 danske: Kim Fupz Aakeson og Cato Thau-Jensen: Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på. Gyldendal, 2001; Bent Haller: Kevin Kujon og andre fortællinger. Høst & Søn, 2002; Jørn Jensen og Kirsten Raagaard: Hannibals venner. Forum, 2002; Irma Lauridsen og Jon Ranheimsæter: Den klonede dreng. Alinea, 2002; Carsten Overskov: Tordenskjolds tempo. Træghed og triumf på træskibenes tid. Branner og Korch, 2002; Palle Petersen: Inuk og Ivik i det gamle Grønland. Borgen, 2002; Anette Steffensen m.fl. (red.) Hjertevirus. Kærlighed på tværs. Festival for Børn og Unge, 2002.

Special Mention er givet til Nanna Gyldenkærne (red.): Landet Længere Væk og andre ord og billeder. 73 danske illustratorer tegner til korte tekster for børn. Høst & Søn, 2002.
IJB arbejder hele tiden med udstillinger og har en række vandreudstillinger der også kan bruges i Danmark blot mod dækning af forsendelsen.

For at dansk børnelitteratur og litteraturen om den kan være fyldigt repræsenteret tillader jeg mig på Internationale Jugendbibliotheks vegne (siden besøg der i 1986 har jeg samarbejdet med den skandinaviske afdeling) at opfordre alle de forlag, forfattere og illustratorer der læser dette:

Skænk Deres nye bøger, væsentlige oversættelser og nyillustrationer til Internationale Jugendbibliothek! Der er brug for både skønlitteratur, billedbøger, ’bøgerne om bøgerne’ og en del faglitteratur. Nye bøger er også nye udgaver af klassikerne og Bibelen. Alle H.C. Andersen udgivelser er vigtige, også oversættelser til andre sprog, og ikke mindst nu hvor hans 200-årsdag 2005 forberedes.

Det allerbedste ville være om De ville sætte Internationale Jugendbibliothek på listen over dem, der skal modtage Deres nye danske bøger. Deres bøger kan ikke undværes i en tidssvarende samling af dansk børnelitteratur.

Adressen er Internationale Jugendbibliothek
att. Andreas Bode
Schloss Blutenburg,
D- 81247 München
Tyskland
e-mail: bib@ijb.de

Tlf: ++49-89-891211-0; Fax: ++49-89-8117553

Hvad får De ud af det? De får mulighed for at blive udstillet på IJBs stand i Bologna og blive medtaget i IJBs kataloger og særudstillinger, der i høj grad sigter mod oversættelser. Og for at falde for den idealistiske fristelse til at være med til det internationale arbejde for børn og bøger, som er indbygget i alle børnebogsfolk.

Jella Lepman: A bridge of children's books. The inspiring autobiography of a remarkable woman. (1964). Transl. by Edith McCormick, publ. in association with IBBY Ireland. Irland, O'Brien, 2002. 168 s., ill. 17 euro.

Vibeke Stybe: En børnebogsbro. I: Børn & Bøger. Årg. 17 (1964/65), 79-80, ill.

Eva Glistrup: Jella Lepman, børnelitteraturens grand old lady. I: Bogens verden. Årg. 73, nr. 5 (1991), - S. 363-365.

.

Nyt fra Aslan
Her i foråret er Aslan blevet optaget i Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter. Det giver adgang til at bruge foreningens værksted og deltage på dens stand på Bogforum og i dens kurser til forhåbentlig glæde for læserne.
Aslan er et lille blad i enkelt udstyr, men det bliver brugt meget. Hjemmesiden har nu haft 110 000 besøgende og Bogmarkedet omtalte i nr. 2003/8 at de 100 000 var nået.
Der kommer flere bibelske fortællinger. Den store artikel om religiøse børneromaner er nu lagt ud på hjemmesiden og ved at blive forsynet med links til forfattere mv. Der kommer flere afsnit - først i bladet - bl.a. om fantasy udover Lewis og Tolkien. Den skal efterhånden ajourføres med ny forfattere og bøger.

Anderledes og meget nødvendig
er denne interviewbiografi, der viser Johannes Møllehave og hans liv i hårde og lyse tider. Nøgleordene er kærlighed og kristendom. Den er velskrevet (og der er mange fine historier), men vigtigere er, at han giver af sine erfaringer, så det også er med at miste Herdis, depressioner og træthed og det at livet er nået til femte akt, for han vil ikke gentage den store bypass-operation. Møllehaves liv og kolossale produktion er kendt og behøver ingen repetition her. Men der er grund til at sige højt, at det at læse om hans fem akter er som at få lov til at være med i en lang rolig nattesamtale om hvad der væsentligt, når livet ikke er uendeligt mere. Værd at læse og genlæse.
Jakob Kvist: Møllehave - et liv har fem akter. (2002). Lindhardt og Ringhof, 3. oplag 2003. 317 s. 299 kr.

Hvad der er vigtigt i livet
belyst gennem 12 af verdenslitteraturens hovedværker
Thomas Thurah er uddannet i litteraturhistorie og filosofi, er journalist og kritiker og forfatter til adskillige værker om litteratur. Her ønsker han at formidle en række væsentlige vestlige værker til børn. Det gør han med en smittende læseglæde. Han har valgt Homers Odysse, Sofokles’ Kong Ødipus, Dantes Den guddommelige komedie, Shakespeares Romeo og Julie, Cervantes’ Don Quixote, Voltaires Candide, Goethes Faust, Dostojevskijs Forbrydelse og straf, Mark Twains Huckleberry Finn, Virginia Woolfs Til fyret, Steinbecks Øst for Paradis og Grass’ Bliktrommen. Alt sammen på reelt 156 sider. Om hvert værk er der lidt om det og om den tid det er skrevet i. Så er der en genfortælling af en del af det eller hele værket, og så er der overmåde meget om hvad Thurah anser for at være væsentlige tanker og følelser i værket. Han overlader ikke en tanke til læseren, men forklarer alt. Sproget er mundtligt, ujævnt, med aktuelle udtryk, som hastigt forældes som én på snotten. Det er næppe så ubekendt som han giver udtryk for at der var slaver i USA, men at Jesus kendte Odysseen, det er en nyhed.
Der er litteraturhenvisninger til gode udgaver af værkerne, men ikke til genfortællinger som Leon Garfields ’Shakespeare fortællinger’ (Oversat af Poul Einer Hansen. Høst 1999) eller Pontoppidans, Hallers, Garfields eller Sutcliffs fortællinger fra ’Odysseen’. ’Don Quixote’ findes også i flere nye udgaver for børn.
At de udvalgte hører til den vestlige litteraturs væsentlige værker er der ingen tvivl om, heller ikke om at de ikke er lettilgængelige. Derimod er der grund til at betvivle det hensigtsmæssige i at præsentere de fleste af dem for børn. Der er heller ikke tale om børnehøjde, som titelen angiver. Udstyret signalerer voksenbog og den er ikke let at læse op, jeg har prøvet. Etik er en værdifuld sag og det er gode, kloge og kærlige tanker Thurah gør sig, men det er vanskeligt at forestille sig ret mange unge acceptere at få fortalt meningen med alle teksterne.
Thomas Thurah: Hvad siger du, Oskar? Verdenslitteraturen fortalt for børn. Gyldendal, 2003. 166 s. kr. 229

Udenlandske tidsskrifter nemt og billigt

Mange gange strander ønsket om at følge med i udenlandske tidsskrifter på at det er både besværligt og dyrt.

Nu åbner tilmeldingen til at læse udenlandske tidsskrifter overalt i landet. Statsbibliotekets Tidsskriftslæsekredse har skiftet navn til VidenStafetten og kan nås på nettet, men princippet er det samme: Hvis blot fem personer i Danmark har interesse i en bestemt titel købes tidsskriftet og sendes i cirkulation. Hver deltager skal kun betale 20% af abonnementsprisen og porto når man sender det videre og har så bladet i 10 dage.

Der er tidsskrifter fra næsten alle fagområder - litteratur, kunst, musik, teologi, geografi, historie - og mange sprog. Nævnes kan f.eks. Barnboken, Kirke og Kultur, Journal of Biblical Literature. 2003-katalogen kan ses på nettet allerede nu.

2004-katalogen kommer forventelig på nettet ca. 1/8. på http://www.statsbiblioteket.dk/videnstafet/cgi-bin/menu.pl

og den trykte udgave kommer i slutningen af august. Den kan bestilles på
VidenStafetten, Statsbiblioteket,
Universitetsparken, 8000 Århus C
tlf. 8946 2089/2090 eller pr. e-mail stafet@statsbiblioteket.dk
Sidste frist for tilmelding bliver ca. 110/

Den religiøse børneroman i Danmark 1964-1999 fylder nu så meget, at den er lagt ind for sig selv og fortsættes her Den religiøse børneroman i Danmark 1964-1999
Oversigtsartiklen er her samlet og med litteraturhenvisninger. Der følger flere afsnit.

Aslan er ikke stedet for dybtgående analyser, men koncentrerer sig om at tilvejebringe en oversigt over bøger for børn, unge og voksne, som er læseværdig litteratur med religiøs og etisk dimension og kunstneriske og oplevelsesmæssige kvaliteter - fundet i hele bredden af forlag. Når bogen er fundet, bliver der selvfølgelig stillet de samme krav til den som til alle andre bøger. Den gode hensigt er god for forfatteren, men ikke nok for bogen.

Det er et stort område og det tager sin tid, men ’man kan spise en elefant, hvis man tager een mundfuld ad gangen’. Aslan satser ikke kun på nyudkomne bøger, men i lige så høj grad på at gøre opmærksom på stadig aktuelle. Den gode bog, voksne har læst mange gange og er lidt trætte af, er stadig ny og god for den der ikke har læst den.

Udstyret er spartansk for at det skal være muligt at være uafhængig af forlag og kirker, men her er stof der ikke findes andre steder. Fordelen ved et lille blad er, at det er muligt at kende læserne og til en vis grad, hvad de har brug for.

Væsentlige bøger skal ikke glemmes blot fordi de ikke kom i går. At en bog er meldt udsolgt betyder ikke nødvendigvis at den ikke kan købes, og bibliotekerne kan som regel skaffe bogen - antikvariater ofte. Se www.bibliotek.dk, www.bogguide.dk og www.antikvariat.net.

Aslan bliver aldrig fuldkommen, men man kommer langt med den.

H.C. Andersenprisen 2002 til Lilian Brøgger

Ved en reception i Kulturministeriet 17. december tildelte kulturminister Brian Mikkelsen illustratoren Lilian Brøgger Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen-Legat, i særdeleshed for illustrationerne til 'Den fattige dreng fra Odense' af Hjørdis Varmer (Forum). Legatet er på 30.000 kroner, og er blevet uddelt hvert år gennem 50 år - hidtil kun til forfattere og forskere, det er første gang en illustrator har modtaget den. Lilian Brøgger debuterede i 1975 og har siden blevet anerkendt med bl.a. Børnebibliotekarernes Kulturpris 1982, sammen med Bodil Bredsdorff, Kulturministeriets Illustratorpris 1984, Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere 1985, Kulturministeriets Initiativpræmie 1986, Dansk Forfatterforenings Hæderslegat 1997, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 1999. IBBY Danmark har indstillet Lilian Brøgger til den internationale H.C. Andersen-Medalje 1986, 1994, 1996, 1998 og 2002.
'Den fattige dreng fra Odense' udkom første gang i 1983 med andre illustrationer. Ved nyudgivelsen 2001 har et samarbejde mellem forfatter, illustrator og forlag givet store børn og deres forældre og lærere en fortælling er fyldt med liv og atmosfære om H.C. Andersens liv og hvordan det udkrystalliserede sig i eventyr. Hver eneste side er beriget med Lilian Brøggers blanding af tegning, farver, klip og collage, der på samme tid er nye og giver en indføling i H.C. Andersens tid. Det er storartet gjort, som han ville have sagt.
Hjørdis Varmer: Den fattige dreng fra Odense. En bog om H.C. Andersen[ Faglig gennemgang af teksten: Helga Vang Lauridsen.] Ill. af Lilian Brøgger. Forum. 2. udgave. 2. oplag, 2002. 111 s., ill. i farver. 299 kr.

Om bibelske billedbøger til de mindste
Eira Reeves er kendt som illustrator og forfatter i England. Her er fire bibelske billedbøger fra Det gamle Testamente og fire fra Det nye Testamente i pixibogsformat med henvisning til Bibelkilden på hver side, så oplæseren let kan finde den. Illustrationerne er små stive farveakvareller, hvor menneskene ser europæiske ud og ikke semitiske. De er oversat fra engelsk af en anonym oversætter, stadig præget af det engelske forlæg og med nogle svære ord ind imellem. Serien søger at gøre væsentlige begivenheder kendt for små børn, men det er der for lidt plads til. Fortællingerne hænger ikke sammen og det bliver en blodfattig udgave af de gode forællinger - og så tror børnene, at de kender dem, selv om de kun har hørt lidt af skelettet.
(Eira Reeves: I begyndelsen; Moses - den gode leder; Jakob og drømmen; Ruth og No'omi; Et helt specielt barn (udsolgt); Jesus og et mirakel; En barmhjertig mand; Jesus dør . . men det er ikke slut. Unitas Forlag, 2002. 16 s. hver. 9 kr. hver. Farveill. (Unitas mini-serien).

Det kan lykkes: Der er et par gode småbitte bøger af Catherine Stowell: Børn i Bibelen: Den lille pige, som Jesus helbredte; Drengen, som gav sin frokost til Jesus; Samuel, drengen der hjalp Eli; Storesøster Miriam, som hjalp sin lillebror. (Unitas 1999. 8 sider og 20 kr. hver.) og Anna Maria og Erik Ågård: Hjemme hos Maria. Ill. af Kirsten Hoffmann (uds.); Fødselsdag i Betlehem. Ill. af Kirsten Hoffmann (15 kr.); En uge i Jerusalem. Ill. af Gurli Feilberg (uds.) ; Da solen stod op. Ill. af Gurli Feilberg (uds.); Pinse. Ill. af Suzanna Moffat Bredvig (15 kr.) (Det danske Bibelselskab 1994-1996). Det kan lykkes (Tracey Moroney: Jonas i havdyret. Noa i arken Illustreret af Tracey Moroney. 40 kr. Følg stjernen. 45 kr. Oversat af Gunvor Lundsgaard. Juniorforlaget 1999. Små kartonbilledbøger. 40 kr.; Charlotte Stowell: Maria og Josefs rejse til Bethlehem; Fiskerne tager på fangst; Den fortabte søns rejse. Oversat af Anne-Birgitte Zoëga. Religionspædagogisk Forlag 1999. Leporellobøger. 58 kr. pr. bind, alle tre for 150 kr.; Graham Round: Mine første bibelhistorier. Oversat af Gurli Vibe Jensen. Det Danske Bibelselskab, 1998. 240 s. ill. i farver. 50 kr.; Det danske Bibelselskabs minibøger med selve bibelteksten illustrerede af Esben Hanefelt Kristensen: Det skete i de dage (uds.) Himmel og jord, Noas Ark, David og Goliat, Den fortabte søn, Påsken (1993-96. 20 kr). Men de fleste klarer ikke at formidle et stort stof på en så begrænset plads .
En række fine billedbøger om Jesu lignelser af Nick Butterworth, illustreret af Mick Inkpen, er desværre udsolgte: Det fortabte får; Huset på klippen; Den kostbare perle; De to sønner (Scandinavia 1987); Kattens historie. Jesus til bryllup; Musens historie. Jesus og stormen; Skadens historie. Jesus og Zakæus; Rævens historie. Jesus bliver født; Den lille port; Den rare fremmede; Den rige bonde; De ti sølvmønter (Unitas 1988 og 1993). Her lykkedes det - der er født mange børn siden som ville have glæde af en genudgivelse, og der kunne blive en dejlig serie i samme format og udstyr.
Der bruges igen forholdsvis megen plads på disse små bøger, fordi det er væsentligt, hvad børn ser og hører. Med en voksen og kirkelig synsvinkel er der et stort behov for gode bibelske (billed)bøger til børn og set fra en børnevinkel er her mange usædvanlig gode historier. Hellere ingen bibelske billedbøger end ligegyldige, især da der findes gode børnebibler.
Til de mindste er bedste bud 'Sesams børnebibel'. (Sesams børnebibel. Genfortalt af Tine Lindhardt Udvalgt af Pat Alexander. Illustreret af Leon Baxter. 7. opl. Sesam 2002. 478 sider. 169 kr.) og videoserien' Hvad Bibelen fortæller os'. (Tre videobånd med illustrationer af Kees de Kort. Dansk tekst Gurli Vibe Jensen. Indtalt af Bubber. Hvert bånd spiller ca. 25 minutter. Det danske Bibelselskab, 1998. 119 kr. hver. Video 1: Skabelsen, Regnbuen, Abraham, Esau og Jakob, Josef. Video 2: Zakarias og Elisabet, Jesus' fødsel, Den tolvårige Jesus, Brylluppet i Kana, Stormen på søen. Video 3: Bartimæus, Jesus i Jerusalem, Jesus er opstanden, Himmelfart og pinse, En afrikaner bliver døbt.)

Fortæl en historie
Sognepræst Jakob Rönnow har ikke berøringsangst med hensyn til at fortælle om kristendom og derfor har han samlet 40 nye og prøvede korte historier beregnede som en hjælp til arbejdet med FDFere og spejdere, børnegudstjenester, i familien, søndagsprædikener, minikonfirmander, søndagsskoler og børneklubber. Oftest er der henvisning til hvilken søndagstekst historien passer til og henvisning til bibeltekster. Mange af historierne er fra Asien og giver nye vinkler, der er bl.a. en dejlig historie om et kinesisk gæstebud, hvor alle har været nærige og kun taget vand med i forventning om at de andre nok havde vin. Rönnow opfordrer brugeren til at fortælle selv, men har skrevet i voksent talesprog, så historierne kan læses op. Tre af dem er beregnede til at læse op med indlagte kor fra børnegruppen. Her er en brugsbog for voksne og den vil være meget anvendelig; det gør ikke noget at historien er hørt før, når den er god og har en pointe med mening - den vil være ny for de fleste unge tilhørere og også for mange voksne.
Jakob Rönnow: Fortællinger om Gud og hvermand. Ill. af Ole Steen Pedersen. Unitas Forlag i samarbejde med FDF, 2002. 131 s. 125. kr.

Utraditionel og vellykket bibelfortælling
Lignelserne om Det fortabte får, Den barmhjertige samaritaner, Sædemanden og Huset der blev bygget på klippegrund er genfortalt i form af fire billedbøger om Gamle Alfreds liv med katten Felix. De er begge to runde glade personer, ganske uforberedte på hvad de oplever. Bibelkilden står til sidst med en lille meget tydelig forklaring på, hvad meningen er - den kan man jo læse op eller lade være. Illustrationerne er hyggelige, minder om tegneserier, farverne lidt blege. Det lykkes her at bringe lignelserne ind i hverdagen som gode historier. Særlig vellykket er 'Gamle Alfred får hjælp', hvor den pæne mand så gerne ville hjælpe, men allerede er for sent på den til sit møde, og det så er vagabonden der hjælper den stakkels gamle mand.
Michel de Boer: Gamle Alfred får hjælp; Gamle Alfred bygger et hus; Gamle Alfred går ud og sår; Gamle Alfred mister sin kat. Ill. i farver af Michel de Boer. Dansk tekst af Anne-Birgitte Zoëga. Religionspædagogisk Forlag, 2000. 32 sider. 54 kr. hver. Alle 4 for 200 kr.

Den gode historie kommer igen i 2005
På www.dengodehistorie.dk kan man tilmelde sig de gratis nyhedsbreve og dermed følge med i planlægningen.

Bemærkelsesværdige bibelhistorier

Her er fire anderledes bibelske billedbøger: Daniel i løvekulen, Jonas og hvalen, Josef og hans brødre og Moses. De er genfortalt så klart, at man kan se historien for sig og uden at sentimentalisere dem. Illustrationerne er smukke, ekspressionistiske på solid arkæologisk baggrund. De stærke klare farver giver østerlandsk atmosfære og figurernes semitiske anstrøg minder om, at kristendommen stammer fra Mellemøsten. Der er en efterskrift, der sætter hver fortælling ind i historisk sammenhæng, ordforklaringer og nogle klargørende spørgsmål, som læreren, forælderen eller børnegruppelederen kan bruge om ønsket. Oversættelserne er godt dansk, gode at læse op. Det er kernefortællinger, som alle børn må kende, og som udkommer i nye udgaver som havets sand. Men her er fire det er værd at bruge!

Mary Auld: Daniel i løvekulen. Oversat af Hanne Olsen; Jonas og hvalen. Oversat af Mo Schulz; Josef og hans brødre. Oversat af Ilse M. Haugaard; Moses i sivene. Oversat af Mo Schulz; Ill. af Diana Mayo. Alle Flachs, 2000. 31 s., ill.. 160 kr. hver.

Skidt eller kamel . . .
En herlig billedbog om Gud, der lige tror at han er færdig med skabelsen og så opdager at åh, der er stof til endnu et dyr. Det kommer til at se mærkeligt ud, med to pukler og ingenting der passer sammen, men det bliver da færdigt og Gud kalder det kamel. Han kan godt se, at det arme dyr nok vil blive drillet og lærer derfor kamelen en lille trøsteremse (som man vil komme til at høre nogle gange, når man har læst den op): Skidt eller kamel - skidt eller kamel . . .
Ursula Seebergs ekspressionistiske farveillustrationer i våd akvarel udtrykker tekstens humor og er ikke sådan at blive færdig med.
Når man er gammel nok til at kende skabelsesberetningen og kende forskel på skidt og kanel er det en rigtig Læs den nu igen bog.

Jesper Wung-Sung: Kamelen kom til sidst . Ill. af Ursula Seeberg. Gyldendal, 2000. [28] s., alle illustreret i farver. 178 kr.

Julebog med gods i
Her er en julebog der virkelig er en fornyelse. Jesu fødsel sættes ind i sin bibelske sammenhæng fra skabelsen til i dag. Skabelsen - Esajas - Elisabeth og Zakarias, Maria og Josef og englen - Jesu fødsel - Simeon - Kong Herodes - de vise mænd - flugten til Egypten - og nutiden. Sproget er godt, og der er mange fint sete detaljer, som gør at man sætter sig ind, hvordan ikke mindst Maria oplever hvad der sker. Tonen er en mors, der fortæller sine børn om, hvad der er kristen tro om julen, trygt og med overbevisning, men uden belæring. Susie Poole (1968- ) er kendt fra bl.a. 'Du er noget særligt' (Juniorforlaget, 1997). Illustrationerne er glade og naivistiske, men ikke uforglemmelige, farverne stedvis lidt uklare. Finn Dyrhagens oversættelse er god at læse op. Der er henvisninger til både Det gamle Testamente og Det nye Testamente og ordforklaring, så man kan komme videre, nu man har fået lyst til at høre mere. Teksten er værd at arbejde videre med i familien og andre steder, hvor man vil fortælle børn, hvad julen handler om.
Susie Poole: Julerejsen. Ill. af Susie Poole. Oversat af Finn Dyrhagen. Unitas Forlag, 2002. 44 s. 128 kr.

2002/3

Aslan er et lille blad og en stor hjemmeside. Det er ikke stedet for dybtgående analyser, men koncentrerer sig om at tilvejebringe en oversigt over bøger for børn, unge og voksne, som er læseværdig litteratur med religiøs og etisk dimension og kunstneriske og oplevelsesmæssige kvaliteter - fundet i hele bredden af forlag. Når bogen er fundet, stilles selvfølgelig de samme krav til den som til alle andre bøger; den gode hensigt er ikke nok. Børne- og ungdomslitteratur får mest plads, fordi det er den det er sværest at finde anmeldelser af. Bøger til voksne findes mest på hjemmesiden.

Udstyret er spartansk for at det skal være muligt at være uafhængig af forlag og kirker, bladet kommer uregelmæssigt, mest om efteråret, og har en teknik ikke uden problemer - men her er stof der ikke findes andre steder.

Se også www.aslan.dk, som nu har haft 87 000 besøgende. De store ajourførte boglister herfra kan fås efter aftale på tlf. 4731 3213 ved at sende en stor frankeret og adresseret konvolut hertil.

Væsentlige bøger skal ikke glemmes blot fordi de ikke kom i går. En bog er ny for den der ikke har læst den endnu. At en bog er meldt udsolgt betyder ikke nødvendigvis at den ikke kan fås, og bibliotekerne kan som regel skaffe bogen - antikvariater ofte. Se www.bibliotek.dk og www.antikvariat.net

Aslan bliver aldrig fuldkommen, men man kommer langt med den.

Skammerens børn
Der skal meget til for at få en hærdet læser af børne- og ungdoms bøger til at blive så optaget af en bog, at man glemmer at stå af toget. Men det findes altså her!
Lene Kaaberbøl (1960- ) er forfatter, cand. mag. og gymnasielærer. Hun debuterede som 15-årig med 'Den første bog om Tina og hestene' og har skrevet og oversat siden i mange genrer - billedbøger, børne- og ungdomsbøger, fagbøger. Af uforståelige grunde har hun endnu ikke modtaget danske priser, men Kulturministeriets Børnebogsprisudvalg fremhævede i 2000 'Skammerens datter'. 2002 fik hun prisen The Best Disney Novel Writer of the Year for sine bøger i fantasyserien W.I.T.C.H., også oversat til dansk. Ursula Le Guin overbeviste hende om mulighederne indenfor fantasy, og efter mange års arbejde med den udkom romanen 'Morgenland' 1988 (Centrum). Næste fantasyværk var Katriona-serien: 'Sølvhesten',1992, 'Hermelinen', 1994, og 'Isfuglen, 2000 (alle Klematis), som vi vil vende tilbage til senere. 'Skammerens datter', 'Skammertegnet' og 'Slangens gave' handler om Dina, der er 11 år ved seriens begyndelse. Hun opdager med sorg og ikke ubegrundet bekymring, at hun har arvet sin mors evne til at læse i folks øjne, hvad de har gjort, og derfor kaldes Skammeren. Det bringer ensomhed. Moderen kan læge sår og afsløre forbrydelser og må tit rejse langt bort for at hjælpe andre.
Det hele foregår i et land udenfor almindelig tid og sted med et anstrøg af keltisk middelalder. Dina og hendes ældre bror Davin fortæller på skift hvad der sker dem. Moderen har sagt, at den der kan se en skammer i øjnene er et helt særligt menneske, som man kan stole på. Derfor følger Dina roligt med den fremmede rytter Drakan for at hjælpe sin mor. Dermed kommer hun ind i et fantastisk spil, fuldt af handling og intens spænding, hvor Drakan med koldt blod myrder sin familie for at få magten og beskylder en anden for mordene. Han forfølger Dina og hendes familie og skaber splid mellem de to klaner, der lever i højlandet, hvor de bor. Drakan vil have magten og anvender uden at blinke mord, svig, tortur også af børnegidsler, tvangsarbejde og nogle forfærdelige drager, for blot at nævne nogle af hans grusomme midler. Det allerværste er, når det lykkes ham at få Dina eller Davin til at svigte sig selv. I 'Slangens gave' opdager Dina, at hendes far er en Sortemester, det modsatte af en Skammer. En Skammer bringer sandheden frem, en Sortemester forblænder andre for at få magt over dem. Dina frygter at hun også har arvet hans evner. Personerne står klart og nuanceret, også bipersonerne. 'Skammerens børn' forventes afsluttet 2003 med fjerde bind 'Skammerkrigen', som allerede er solgt til England i hendes egen oversættelse. Det er ret uudholdeligt at skulle vente så længe på at få opklaret spørgsmålet: Hvorfor kan Draken se Dina i øjnene trods alle sine forbrydelser?
J.R.R. Tolkien, C.S. Lewis, Ursula Le Guin, Lloyd Alexander - det er et godt selskab Lene Kaaberbøl hører med i. Hun har sin helt egen stil, et klart levende sprog og evnen til at få læseren til at se i billeder. Bøgerne er handlingsmættede, der sker voldsomme ting, men altid klart motiveret, aldrig for voldens skyld. Det virkelig spændende sker i personerne og læseren kan identificere sig med deres kamp, fald og sejre for at leve så de kan være sig selv bekendt. 'Skammerens børn' må være et fund for en lærer, der søger levende littteratur. Serien er en virkelig god gave til store børn og unge; den vil blive læst igen og igen, og kalder på at blive læst op.
Lene Kaaberbøl: Skammerens datter. 4. udg. 2002, 217 s., 149 kr.; Skammertegnet.4. udg. 2002, 288 s., 149 kr.; Slangens gave, 2002, 396 s., indb. 169 kr., hæft. 129 kr. Omslag af Peter Madsen. Alle Forum..(Skammerens børn)

Om Lene Kaaberbøl se Forfatterweb på biblioteket.

Gøglerdrengen
er en billedbog bygget over en middelalderlig legende, her fra det franske benediktinerkloster Cluny. Den er oversat fra svensk; Helena Olofsson har tidligere udgivet 'Ormeline' og 'Gorilla Hoppeline og den lange skygge'. Det er tydeligt, at hun er inspireret af de farverige bogmalerier, der blev skabt i tidens klostre. Nogle steder er læseren selv inde i en illumineret bog. Handlingen: En gøglerdreng banker på klosterets port og beder om mad. Abbeden vil afvise ham, men munkene får alligevel lov til at give ham mad. Som tak gøgler han for dem og det lykkes ham sågar at få det grædende madonnabillede i kirken til at smile. Da får han lov til at ønske lige hvad han vil og ønsker han, at alle vejfarende skal blive vel modtaget i klosteret for fremtiden, og det bliver de - en smuk morale, lige tydeligt nok forklaret. Legenden kendes i en anden form, hvor det er Jesusbarnet der bliver glad igen (Tomie de Paolos 'Guds lille klovn', oversat af Johannes Møllehave, Carlsen 1979 og 1986). Illustrationerne er naivistiske og stemningsfulde, ikke mindst ved en gennemgående blå baggrund, der signalerer nattemørke, men ikke uhygge, men de lever ikke, har ingen spænding. Trods de ens dragter er munkene individualiserede, mens madonnaen er uden karakter; det er altid sværest at vise noget man vil gøre smukt. Det er forfriskende med en historisk billedbog og teksten er god at læse op, trykt med en letlæselig håndskrifttype.
Helena Olofsson: Gøglerdrengen. Ill. af forfatteren. Oversat af Vibeke Sandberg. Thorup, 2001. 32 s. Farveillustreret. 198 kr.

Jonas fornyet og levende
Intet år uden et par nye udgaver af Noas ark og Jonas. Man trækker vejret dybt og går i gang. Og spærrer øjnene op. Her er en ny, levende, meningsfyldt Jonas. Hverken Jonas eller hvalen forstår Guds tanker og barmhjertighed, og de er faktisk ret utilfredse med dem, men bøjer sig for nødvendigheden. Til slut føjes historien ind i kristen sammenhæng ved at Jonas opfordrer Gud til at blive menneske selv, siden han har så ondt af dem. En tydelig voksen fortæller får historien til at leve. Den er god at læse op og der er meget at snakke om! Illustrationerne af debutanten Lasse B. Weinreich er i stærke farver, ekspressionistiske, fylder meget, man bliver ikke hurtigt færdige med dem. Jammergøjen Jonas er teksttro og meningstro og en herlig billedbog. Måtte der komme flere bibelske billedbøger fra deres hånd!
Peter Mouritzen: Jammergøjen og den ynkelige hval. Ill. af Lasse B. Weinreich. Alfa, 2002. 32 s. 149 kr.

Den gode historie
Festivalen er forbi for denne gang, men den kommer igen! På dens hjemmeside www.dengodehistorie.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrevene og derved være ajour med hvornår den næste kommer. Her kan man også finde overvældende mange ideer til gode børnearrangementer og nyttige adresser.

Der arbejdes på at gøre Den gode historie til en regelmæssigt tilbagevendende tradition. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal sætte den næste festival i gang.

Minikirkehistorie for børn
'Bodils kirkehistorier' lader den omkring 11årige Bodil opleve kirkens udvikling i Danmark de sidste 1000 år på 70 s. I en rammehistorie (trykt i en typografi) møder Bodil en lille mand, der lader hende gå tilbage i tiden og opleve en situation i hvert århundrede (trykt i en anden typografi). På denne måde møder hun kirkens og gudstjenestens forandring. Hun ser stenene blive hugget, kalkmalerierne blive malet, sidealtrene blive brugt til prædikestol ved reformationen, taget blive tækket med bly . . . i hvert afsnit sker der noget konkret med kirken eller noget der findes i den. De faktiske oplysninger er få, men kan fungere som appetitvækkere. Derimod er situationerne konstrueret så forfatterens forskellige talerør kan fortælle Bodil hvad hun skal tro om Gud og Jesus, og det gør de så - meget tydeligt. Udstyret er nydeligt, men signalet er voksenbog og der er overhovedet ingen illustrationer, så kun få børn vil læse den af egen drift.
Sproget er ujævnt, spændende fra moderne børnetalesprog til alvorlig voksentale »de tager ansvaret for deres eget liv og på den måde får de kræfter til at hjælpe andre«. At tale om »at damen har ikke tid til at hjælpe hjemme« i 1100-tallet eller at præsten har været på kursus hos Hans Tausen i 1500-tallet hører ikke hjemme i en tidsrejse, hvor det kun er Bodil der er fra nutiden. Udstyret er nobelt og uden illustrationer og signalerer klart voksenbog. Kirkehistorie er interessant, når den gøres levende. Derfor savnes udvalgte henvisninger til bøger og billeder som den voksne oplæser kan bruge, når barnet spørger, og en ordliste ville heller ikke være af vejen. Henning Fogdes 'Kirken i Danmark' (1-2; elevbog og lærerens bog til begge, Nyt Nordisk Forlag 1988-95, beregnet for 4-7 klasse) vil man kunne komme langt med. Skolebøger kan godt være spændende! Rikke Agnete Olsens 'Kirken i middelalderen' (Carlsen, 1975, 32 s., ill.) bruges stadig en del og står på Nationalmuseets bogliste, men den har bl.a. alvorlige fejl i ordforklaringerne.
Ideen med begyndermateriale må være, at det giver måske få, men pålidelige oplysninger, der kan bygges videre på. Det er ikke rimeligt at spise børn af med mindre.
Der findes ikke megen kirkehistorie beregnet for børn og 'Bodils kirkehistorier' dækker ikke behovet, men ideen er værd at videreudvikle.
Troels Tejlgaard Jensen: Bodils kirkehistorier. Religionspædagogisk Forlag, 2001. 76 s. 135 kr.

På fantasiens vinger. Om fantastisk litteratur for børn og unge
Nu har de gjort det igen på Høst! Føjet en ny titel til deres række af værker om børnelitteratur. Det er ikke muligt at arbejde med børnelitteratur i Danmark uden dem. 'På fantasiens vinger' er en veloplagt oversigt over og indgang til den fantasy, science fiction og horror børn og unge læser.

Niels Dalgaard har redigeret og skrevet forordet; alle artikler på nær Perry Nodelmans er nyskrevne.

Niels Dalgaard er ph.d. i nordisk litteratur med speciale i science fiction; 'Guide til fantastisk literatur' (2000) er hans værk. Han bidrager selv med to store artikler. 'Fantastisk litteratur - Forsøg på en teoretisk afklaring' kortlægger de forskellige former for fantasy, horror og science fiction og diskuterer en række forskellige teoretiske begreber og inddelinger med udførlige litteraturhenvisninger. 'Dansk science fiction for børn og unge' gør opmærksom på, at der har været skrevet dansk science fiction i snart 100 år og gennemgår udviklingen fra de første danske Jules Verne-bøger til nu. Det er hans synspunkt, at dansk science fiction for børn og unge på mange måder er blevet mere voksen end i begyndelsen svarende til hvad der er sket med samfundet, børneopdragelsen og børne- og ungdomslitteraturen i det hele taget.

Mag.art. Ib Johansen har skrevet en række artikler om emnet og 'Sfinksens forvandlinger: fantastiske fortællere i dansk litteratur fra B.S. Ingemann til Per Højholt'. I 'Spejlverdener, skyggeriger. En introduktion til fantasy og horror i børne- og ungdomslitteraturen' diskuterer han genrerne horror og fantasy og undersøger derefter hvorledes de fungerer inden for børne- og ungdomslitteraturen, særligt hos Lewis Carroll, Tolkien,Walter Moers, Stephen King og Dennis Jürgensen. Fantasy findes principielt i et sekundært univers, mens horror fortrinsvis opererer med ekstreme situationer i en tilsyneladende almindelig verden.

Tove Roed (bibliotekar og underviser i børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole i København) undersøger i 'Den fantastiske litteratur som brobygger' spørgsmålene Hvorfor læser både børn og voksne de fantastiske fortællinger? Og hvorfor læses de igen og igen? Hun kommer frem til, at det er virkelighedens store og væsentlige spørgsmål det drejer sig om her: Liv og død, kærlighed, mod, godt og ondt, tab og savn. Fordi fortællingerne er så komplekse vokser forståelsen af dem med læserens egen udvikling. Derfor slutter hun med et citat af Lloyd Alexander »Fantasy is hardly an escape from reality. It's a way of understanding it«

Den russisk-svenske professor i litteraturvidenskab Maria Nikolajevas emne er 'Eventyr og fantastiske fortællinger: fra oldtid til postmodernisme.' Hun skelner mellem myter, eventyr og fantasy. Der er en overordnet forskel på deres måde at konstruere tid og rum. Mytens fortællere befinder sig indenfor den tid og rum, eventyrets fortællere er adskilt fra dets tid og rum, og i fantasy føres helten til en anden og uigenkendelig verden.

Myten hører til i det arkaiske samfund og folkeeventyret i det førmoderne, mens kunsteventyr og fantasy er produkter af den moderne tid. Baggrunden er romantikkens interesse for folkelige traditioner, forkastelse af det rationalistiske syn på verden og idealisering af barnet.

I den postmoderne fantastiske fortælling findes en mangfoldighed af uensartede universer. Den har forladt den skarpe skelnen mellem godt og ondt som kendes fra eventyret og den tidlige fantasy; godt og ondt er relativt. I eventyret er der en virkelighed, i fantasy er der mere end en virkelighed og mere end en sandhed.
N. belyser dette i en analyse af især C.S. Lewis, Astrid Lindgren, Diana Wynnes Jones og Philip Pullman.

N. fæstner sig ved begrebet undren. I eventyret er magiske hændelser en given ting, og hovedpersonen undrer sig ikke. Essensen af den fantastiske fortælling er mellem det almindelige og det eventyrlige, og hovedpersonen undrer sig ikke.

Bo Green Jensen (bl.a. forfatter til 'Det store eventyr' og 'Det første landskab') finder i ' Da Harry mødte Lyra - om den fantastiske faktor hos J.K. Rowling og Philip Pullman' forvandlingen fra barn til ung som det der virkelig betyder noget for læserne blandt børn og unge. Også han ser både Rowling og Pullman som brobyggere mellem børne- og voksenlæsere og lægger vægt på, at den gode fortælling stadig er bæredygtig.

Anna Karlskov Skyggebjerg er ph.d. stipendiat ved Center for Børnelitteratur med projektet 'Fantastiske fortællinger i dansk børnelitteratur'. I 'Tradition og fornyelse i den fantastiske fortælling for børn' belyser hun først genrens udvikling og vigtige teoretikere, i særdeleshed Maria Nikolajeva, der er repræsenteret med en vægtig artikel i nærværende værk. En kort gennemgang af vigtige værker indenfor europæisk genrehistorie følger og derefter analyser af børneromaner af Louis Jensen, Bent Haller og Knud Holten. Skelettet på hjul (Jensen) sættes op imod Hoffmanns Det fremmede barn, Lille Lucifer (Haller) mod Lagerlöfs Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige og Flammeøglens tåre (Holten) mod Carrolls Alice i eventyrland.

Lars Bøgeholt Pedersen er cand. mag i moderne kultur og kulturformidling, anmelder og redaktør. I sit indlæg 'Humoristisk fantastik i moderne dansk børne- og ungdomslitteratur' undersøger han hvilken humor der anvendes her og hvilken funktion den har. Han finder den både i billedbøger og børneromaner; først og fremmest behandles Louis Jensen og Knud Holten. Også humoren har en tendens til at være langt mere voksenpræget end tidligere.

'Den almindelige uhyrlighed. I Gåsehudsseriens verden' af den canadiske forfatter og engelskprofessor Perry Nodelman behandler L.R. Stines' storproduktion af børnegysere (43 danske oversættelser udgivet på Borgens Forlag). Hvert bind bringer noget uhyrligt og rædselsvækkende ind i en normal verden, og det er bare helt i orden for hovedpersonen.

Personerne er 12-årige i hvide amerikanske familier, der har alt. De er egoistiske, misundelige og stærkt konkurrencebetonede. De konkurrerer om at vinde, om at eje, og allermest om at skræmme hinanden, udvikler sig ikke, har ingen følelser, lærer aldrig noget om sig selv. De er perfekte konkurrencebevidste forbrugere. Bøgerne bringer intet nyt, men stimulerer sandsynligvis læserne til at tro, at de kender sandheden om hvordan verden er.

Nodelman diskuterer, om det er godt nok at børn læser Gåsehud, 'sålænge de bare læser' ( jf. den danske debat om Blytonbøgerne i 1970'erne) og konkluderer: »Bøgernes umådelige popularitet blandt børn siger os snarere, hvor voldsomt almindelig denne særlige form for uhyrlighed allerede er for dem; og den viden burde vække et ønske i os om at støtte børn i at udvikle strategier, som kan hjælpe os med at udvikle strategier, som kan hjælpe dem med at opdage det uhyrlige og forhåbentlig beskytte sig selv imod det. Ja, børn skal have lov til at læse Gåsehud - men med en aktiv, kritisk opmærksomhed, som forhindrer, at den verden, bøgerne beskriver, fremstår som helt almindelig og som den måde, tingene bare er på, uden at det kan være anderledes.«

Lene Kaaberbøl er forfatter til en lang række bøger, ikke mindst trilogierne 'Sølvhesten; Hermelinen; Isfuglen' og 'Skammerens datter; Skammertegnet; Slangens gave', der forventelig afsluttes med et fjerde bind i år. 'Og de levede lykkeligt?' udtrykker hendes erfaringer med at skrive fantasy, der har en tilbøjelighed til at ville gå sine egne veje, ikke nødvendigvis dem hun har planlagt. Også hun oplever at der indsniger sig en tvetydighed i personerne; det er ikke mere så let at skelne mellem onde og gode.

Peter Mouritzen, forfatter til en lang række bøger for både børn og voksne, beskriver i 'At fortælle det grå' den fantastiske litteraturs nødvendighed. »Det er kunstens rolle og ikke mindst i dag, at være det reservat, hvor vi kender de "forbudte" kræfter.« Det er nødvendigt at kende ondskaben for at kunne overvinde den, og god børnelitteratur skal rumme kunstens katarsiske renselse, den skal ikke være pæn.

'På fantasiens vinger' behandler den både den danske og den oversatte fantastiske litteratur; den viser kendte og glemte værker i ny sammenhæng og ny forståelse. Skønt mange forfattere bliver behandlede i flere artikler er der ingen overlapninger, der er altid tale om nye synsvinkler Det bliver klart, at fantasy er mangesidig og en væsentlig del af børnelitteraturen. Den er også et sted hvor børn og voksne mødes - måske er det derfor at den blevet respektabel for voksne. Den er ikke en flugt fra virkeligheden, men en måde at forstå den på.

De eneste titler på dansk jeg savner er Madeleine L'Engle 'Rejsen til det ukendte', 'Solklingen' af Per Borgaard og John Christophers trilogi 'Sværdet.'

Der er udførlige litteraturhenvisninger til dansk og udenlandsk litteratur til alle artikler undtagen Peter Mouritzens, oplysninger om forfatterne, person- og titelregister, men ingen web-adresser.

Bidragyderne har som det fremgår et solidt og mangeårigt kendskab til den fantastiske litteratur og her er ny viden, velskrevet og fyldt med oplagthed og læseglæde, et godt arbejdsredskab.
Niels Dalgaard (red.): På fantasiens vinger. Om fantastisk litteratur for børn og unge. Høst & Søn, 2002. 198 s. 299 kr.

Hans Tausen som børneroman

» . . . en bog om danskernes kirke og kristendom, en historisk bog uden forkyndende eller frelste undertoner. Den bringer væsentlig viden om dansk mentalitet og særkende i nutidens Danmark, uanset om man er muslim, jøde eller ateist« (fra forlagets pressemeddelelse).

Det ville jo have været rart, og det er da godt få at vide hvordan en rigtig dansker er. Det holder bare ikke. Denne børneroman om Hans Tausen (1494-1561) og dronning Christine er en solid gammeldags belærende børnebog med moralen: Alle mennesker er lige for Gud og Søg og find Guds retfærdighed. Og en bemærkelsesværdig og sjælden pointe: Dine fjender er lige så meget værd i Guds øjne som du selv.

Den 12-årige Hans er efterladt som smededreng i Birkende, efter at hans familie må flygte til familie i Skåne, fordi den griske Odensebiskop Beldenak uretfærdigt har jaget dem fra hus og hjem. Da Hans skal hjælpe en fattig gammel kone med at bevare sin bolig bliver han ufrivilligt inddraget som vidne til biskoppens drab på dronningens lensmand; derved bliver hun opmærksom på drengen og giver ham mulighed for at komme i latinskole og senere på Antvorskov kloster for at blive præst. Han har ellers været ved at miste troen på Gud fordi » Hvordan kunne Gud lade den onde biskop tage Birkegården fra hans far og ham?«

Synsvinklen er Hans'. Alt er i sort og hvidt. Stedvis er Hans' følelser godt beskrevet, men meget tidsbillede er der ikke blevet plads til, udover kirkens mænds magtmisbrug og pengebegær. Tempoet er godt og handlingen livlig, men sproget er ujævnt og med moderne udtryk, der slet ikke passer i sammenhængen. Sørensen har udgivet bl.a. en række historiske romaner fra middelalder og renæssance og mordet er en faktisk begivenhed. Alligevel er der mange passager der ikke hænger sammen.
Endnu en bog hvor den gode hensigt får overhånd over den gode historie.

Svend Erik Sørensen: Hans fra Birkende og dronningen. Historisk roman i 12 kapitler. Branner og Korch, 2001. 136 sider. 139 kr.

Sådan var det - sådan er det
Martin Petersen, (1950- ), modtog Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 2001 på 8.000 kr. Han fik prisen for sine to seneste ungdomsromaner Med ilden i ryggen og Adams fest, som handler om hvordan det er at overleve efter en krig. Martin Petersen er lærer, uddannet 1976, men siden 1998 har han levet som forfatter. Han debuterede 1987 med digtsamlingen Gennemblæst (Thykjær) og udgav 1996 romanen Manden med sækken (Hovedland).

MP har skrevet en lang række børne- og ungdomsromaner Colabrus og vingesus (CDR-Forlag 1989), Langt over grænsen (Borgen 1990), Kassio den tungeløse (Høst 1995), Password Manitoba (Høst 1996), Malenes forklaring (Høst 1997) og Flyvekatten (Høst 1998).

Han har tidligere modtaget Kulturministeriets Børnebogspris 1999 for Med ilden i ryggen, som også fik Frie Grundskolers Lærerforenings Børnekulturpris 2000. MP skriver ud fra et grundigt forarbejde og har en evne til at skrive så situationerne kan ses, lugtes, føles, smages - og det er ikke ofte behagelige sanseoplevelser. Han viser krigen for at fremme freden og forståelse for andre og det er glædeligt at han har fået disse officielle priser, skønt han ikke er fremmed for tanken om civil ulydighed.

Med ilden i ryggen
er en grundigt researched roman om at være flygtning. Den fremstår som en erindringsbog skrevet af hovedpersonen, der nu er en ældre mand. Han indrammer bogen med to breve til sin nevø og fortæller heri, at oplevelserne som flygtning har fået ham til at arbejde med at bringe flygtninge over grænsen, og nu kommer politiet for at afhente ham. Selve bogen fortæller om den 12-årige Klaus, der må flygte fra Preussen i 1945 sammen med sin mor og sine to søstre.

De ender som mere end uvelkomne flygtninge i en lejr i Danmark. Deres far er krigsfange og værst af alt, skibet blev torpederet og Klaus slap taget i sin lillesøster, som druknede. Storesøsteren får et barn med en dansker. De sulter ikke direkte, men forholdene er usle og de er reelt i fængsel. Har man set flygtninge tvangsindkvarteret på skolens gulv, så ved man at beskrivelsen holder. Familien er heldig, faderen har overlevet, om end med et ben mindre, og den samles til sidst i Hamburg. Det er ingen almindelig lykkelig slutning, fordi den perspektiveres af rammefortællingen: Det er stadig nødvendigt og risikofyldt at hjælpe flygtninge. Med ilden i ryggen er særdeles læseværdig i sig selv og et velformuleret indlæg i den aktuelle debat om flygtninges menneskerettigheder. Martin Petersen: Med ilden i ryggen. (1999). 4. oplag, Høst og Søn, 2000. 222 s. 248 kr.

Adams fest
Adam fortæller i et tilbageblik: En stor dreng på 15-16 år vågner i en ødelagt by i et ikke nærmere bestemt land der minder om Tyskland 1945 lige efter krigens ophør. Han har et stort sår i hovedet og hukommelsestab. Han kan ikke huske, hvem han er, er hjemløs, uden familie, uden mad, uden papirer, kan ikke mere læse eller regne. Han føler sig som en rotte. Men skyde kan han, så han må trods sin unge alder have været soldat. Pigen Sandra, han kommer til at holde af, kalder ham Adam. Han kommer hurtigt ind i sortbørsøkonomien og får to forældreløse børn at tage sig af.

Det er verden af sult og atter sult, kulde, snavs, forladthed, mord, voldtægt, piger der må sælge sig selv for at få mad og til gengæld bliver forfulgt. Den verden står klart for en længe efter at bogen er lukket, og man ved godt at det er det tv-avisen handler om hver dag, stadig. Adams hukommelse begynder at dukke frem i glimt, og han møder en mand, der kender og forfølger ham. Det viser sig, at Adam i krigens sidste dage har dræbt hans bror for at redde en desertør. Til gengæld myrder han nu Sandra efter den fest, der skulle være begyndelsen til Adams nye liv.
Alligevel kommer hans liv ind i mere normale rammer og en dag opdager han, at såret er helet op. Han er blevet menneske igen.
Martin Petersen: Adams fest. (2000). 3. oplag. Høst og Søn, 2001. 213 s. 249 kr.

Mere om Martin Petersen og hans forfatterskab findes både på Forfatterweb på biblioteket og her: http://www.skole-biblioteket.ffw.dk under Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 2001 ; i www.forfatternet.dk under Martin Petersen eller se http://www.aakb.bib.dk/forfatternet/

MartinPetersen/home.htm

b

http://www.sitecenter.dk/martin_petersen/linksamling/

Der kan være tekniske problemer, hvis det sker så prøv www.google.com under "Martin Petersen"

"Den røde tråd i Bibelen"s
En række folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder landet over arbejder på et fælles projekt i forbindelse med Den gode historie. Projektet har fået titlen "Den røde tråd" – inspireret af moderne vægmalerier i Ungdomsbyens Kirke i Rødovre, hvor hele Bibelens historie fortælles med en enkel rød streg. Et udvalg af disse motiver bliver lagt på nettet og benyttes som udgangspunkt for lokale skole-kirke-samarbejdsprojekter landet over. Der vil blive udarbejdet et fyldigt idékatalog med forslag til, hvordan klasser kan arbejde med de forskellige fortællinger. Elevernes arbejder vil herefter blive fotograferet og lagt på nettet. Der arbejdes endvidere på at lave en video, som følger processen landet over for også på denne måde at udfolde Bibelens røde tråd. Der er tale om et projekt på tværs af både landsdele og grænser, idet der foreløbig tegner til at være deltagere fra Ålborg, Sydthy, Randers, Djursland, Århus, Sydslesvig, Hillerød, Gentofte og København. Nærmere oplysninger fås ved de lokale folkekirkelige skoletjenester – ring på 3886 1670 (København-Frederiksberg), 8643 0080 (Randers), 9818 8088 (Ålborg) eller 8625 0533 Århus. www.folkekirken.dk/Leksikon/undervisning.htm

En engel på mål
Paul Leer-Salvesen (født 1951 i Norge) skriver for både børn og voksne, ofte om svære emner som fordomme, forbrydelse, straf og tilgivelse - han har arbejdet som fængselspræst, journalist og forsker i kriminologi. Nu er han professor i teologi og etik i Kristiansand ved siden af at være forfatter. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, romaner for voksne og fagbøger for børn og voksne. På dansk findes bl.a. romanen Sen påske (Unitas 1989) og børne- og ungdomsromanerne Venner (Tellerup 1983), Glasvæggen. Historien om en forbrydelse (Gyldendal, 1985), Jeg sidder - du går! (Gyldendal 1981) og den bibelske fortælling De to brødre. En fabel om Kain og Abel (Forum 1995).

En række børnebøger om livet som præstebarn er den fornøjelige, men ikke uforglemmelige En pony i en himmelseng (Unitas 1990) og den fine serie En våd engel; Engle kan da flyve; Engle, cykler og kærester; Engel eller morder; En engel på mål. Her er hovedpersonen den altid uheldige lille tykke 11-årige præstesøn Paul, der trods alle uheld - der er en varm humor over beskrivelsen af hans oplevelser - oplever, at han er god nok. Han bliver mobbet, men finder altid en udvej. I En engel på mål er der gået forårskuller og sportsdille i Pauls forældre og det udmønter sig i at faderen opretter et fodboldhold sammen med Pauls mest hadede lærer og der skal Paul stå på mål og blive sportshelt. Han slipper først ud da han med vilje har fået en hjernerystelse og faderen endelig forstår, at det er hans drøm og ikke sønnens. Som de andre bøger om englebarnet - det kalder de ham - er den fortalt i jegform som en erindring og det får den til at virke ægte. De er også værd at læse op. Englebøgerne er kommet i Zoom ind serien (Forum), der er værd at bemærke - her er mange gode bøger til de 8-12-årige i et læsevenligt udstyr.
Paul Leer-Salvesen: En engel på mål. Ill. af Jan-Kåre Øien. Oversat af Bent Faurby. Forum, 2001. 68 s. 158 kr.

Tak til alle gode støtter og trofaste abonnenter, der gør det muligt og meningsfuldt at fortsætte arbejdet!
Den trykte Aslan satser først og fremmest på børne- og ungdomslitteratur, fordi den er vanskeligst at finde behandlet, og her fortrinsvis børnelitteratur med religiøs relevans, som er om muligt endnu mere stedmoderligt behandlet i medierne. Er en bog fundet, bliver den derefter målt med samme målestok som alle andre, og det er der naturligvis mange bøger der ikke kan overleve. Men der er en række kvalitetsbøger der bliver tilbage, værd at gøre meget for. De bliver efterhånden lagt ind på www.aslan.dk og statistikken viser glædeligvis, at siderne med udvalgte kvalitetsbøger bliver brugt mere og mere. Såvidt det kan skønnes bliver Aslan brugt meget til at finde gode gavebøger.

Børnelitteratur om hvordan det er at være flygtning eller indvandrer, at være i krig og at være slave hører med, ligesom kampen mellem onde og gode kræfter. Gode udgaver af 'de klassikere intet barn skal undvære' medtages ligeledes.

Skønlitteratur, biografier og faglitteratur for voksne ligger overvejende på www.aslan.dk, hvor de bliver godt brugt. Til nu har der været 53.933 besøgende på hjemmesiden, heraf over 27.000 i år.

Der har været nogle tekniske problemer, printere har et alt for kort liv, og virus tager megen tid. Men bladet er lige blevet godkendt af postvæsenet til fortsat udsendelse gennem Avispostkontoret og vil derfor fortsætte i sin nuværende form og med fire numre om året, hvad der er betingelsen for at blive udsendt på denne måde. Det kommer som sædvanlig uregelmæssigt. Det er især fordi der ligger så meget eksamensarbejde i første halvdel af året, idet jeg er ved at udbygge bibliotekarbaggrunden med en cand.mag. i litteraturvidenskab, forventelig med et speciale om børnelitteratur.

Det hele kommer af at jeg i 1969 var til et børnebiblioteksmøde og derigennem kom til at skrive lektørudtalelser og ikke mindst fik området religiøs børnelitteratur, som (heller) ikke var populært dengang. Aslan kom så til for at ajourføre og bruge den møjsommeligt opsamlede bogkundskab.

At være en klon

Charlotte Kerner (1950- ) er en rigt prisbelønnet tysk forfatter og journalist, der ikke mindst har skrevet om kvinder, forskning og videnskab.

1999, som forlaget Thorup udgav i 1991, handler om bioteknologi i form af en dreng der er reagensglasbarn, født af en rugemor. Efter denne blev Kerner opfordret til at skrive debatbogen Iris = Siri om kloning og gjorde et stort forarbejde til den, som det fremgår af efterskrift og henvisninger.

Titlen siger hvad det hele handler om: Den kendte tyske koncertpianist Iris Sellin får som 30-årig diagnosen sklerose. Hun lever alene i Lübeck, men bestemmer sig for at lade sig klone og derved få en levende kopi og på denne måde leve videre. Barnet bliver Siri, og det er hende der beretter om sit liv, afvekslende med en fortæller. Første del 14 dage efter Iris' død, anden del 10 år senere.

Siri bliver opdraget til at blive en stor pianistinde som sin mor og savner mere og mere en almindelig barndom og en far. Hun føler, at hun ikke har et jeg, og bliver mere og mere vred på Iris og på sin skæbne. Hendes debutkoncert bliver en katastrofe og efter den flygter hun til Hamburg for at få et normalt liv. Først moderens død, da Siri er 22 år, frigør hende, og først derefter kan hun spille igen. Hun vælger imidlertid at arbejde med installationskunst i stedet for musik og bliver i stand til at leve sit eget liv.

Siri er troværdig og miljøet usædvanligt, men ikke usandsynligt. Der er en fiktiv efterskrift 10 år senere af en professor i human genetik, der giver en redegørelse for udviklingen. Iris = Siri fik Deutscher Jugendbuchpreis 2000. Den er en velkomponeret levende og læseværdig fremtidsroman, ikke udelukkende et debatoplæg.

Charlotte Kerner: Iris = Siri. Oversat af Tom Havemann. Thorup, 2000. 168 sider. 238 kr.

Svag dødsdrift

Hvordan fik nazismen tag i sine tilhængere? Gynther Hansen viser det i romanen Dødsdrift gennem et portræt af Hans Otto Lorens, som i 1930'erne er præst for det tyske mindretal i en landsby uden for Åbenrå. Tysklands nederlag i første verdenskrig og afstemningen 1920, der genforenede en del af Sønderjylland med Danmark, er et hårdt slag for ham. Han er rigsdagsmand og formand for den tyske vælgerforening, og han ønsker indflydelse. Derfor lytter han begærligt til Hitlers radiotaler - endelig er der mulighed for at Tyskland kan få magt igen og han selv genvinde sin position fra før genforeningen.

Hans kone og den ældre danske nabo Boysen søger at få ham til at forstå nazismens farlighed. Det er forgæves, Lorens kan godt leve med, at nazisternes magtudfoldelse går ud over nogle, indtil det rammer ham selv. Han gøder jorden for dem gennem taler og artikler. I Flensborg har de overtaget styringen og Obersturmbannführer Sievers er nu blevet overborgmester. Han finder Lorens alt for blød og teoretisk og tvinger ham gennem en blanding af fysisk vold og økonomisk pres til at gå af som formand. Nu skal der nye folk til, folk med rå magt som vil slå. Til en begyndelse lader han Lorens og andre gennemtæve. Men selv forslået og forbundet i kørestol efter overfaldet hylder Lorens Hitler som Tysklands frelser.

Dødsdrift består næsten udelukkende af lange mono- og dialoger.Personerne er uden liv, talerør for forfatteren. Der er ingen atmosfære, intet miljø. Når det er bedst, har sproget en svagt sønderjysk tone, men overvejende taler alle samme abstrakte sprog, der afbrydes af de samme raseri- og afmagtsanfald og „Hold kæft". I munden på en 20årig slagter fra landet lyder det ganske barokt. Adskilligt forekommer ikke svarende til tiden og stedet. Den gamle danske nabo vil således næppe tage med til nazistpartiets formand i Flensborg for at Lorens skal kunne bevare sin indflydelse.Forfatteren tillægger landsbybefolkningen en nutidig viden om koncentrationslejre, utænkelig med datidens aviser og radio og uden TV. Rådhuset i Flensborg var ej heller forsynet med et antal torturkamre i 1934.

Den konflikt, der findes mellem nazisme og den kristendom, som Lorens lever af at forkynde, men tilsyneladende ikke lever for, bliver aldrig tydelig; hans megen tale om Gud er uklar og virker påklistret. Dødsdrift handler om magt og tab af magt - og også om at bevare tilskuddene til det tyske mindretal, som det slipper ud i en bisætning.

Gynther Hansen har tidligere i sit anmelderroste og prisbelønnede forfatterskab beskæftiget sig med det tyske mindretal i Sønderjylland, som han er vokset op i, klarest måske i trilogien Hitler, min far og mig,Soldaterne, Danskerne (1988-90). Her vokser drengen Ernst op i et tysksindet hjem med nazistiske sympatier og må tage stilling til om han vil være tysk eller dansk. Men Dødsdrift er ikke lykkedes. Den er ikke kunstnerisk troværdig og er selv for en sønderjyde med interesse for stoffet umanerlig kedelig ved sine enslydende monologer.

Et uddrag kan læses her  

Dødsdrift

Fra 2001/1

Den sorte violin
Lille Sara er dødssyg og hendes storebror er sammen med hende hele tiden; den aften forældrene frygter at nu er det slut, beder hun ham spille på den gamle sorte violin. Døden kommer ind i værelset i skikkelse af en sort gammel mand med baskerhue. Drengen spiller, eller rettere violinen tolker hans minder om glade dage med Sara, om sommer, om alt som findes, om kærlighed til livet. Hver gang han standser beder døden „ Spil lidt endnu", og han spiller hele natten til natten står op. Og døden forlader dem ganske stille med sine sorte sko i hånden. Sara vågner og siger „ I dag skal jeg op".

Man kan blive ved og ved at se på Anna Höglunds illustrationer der følger teksten ganske nøje og først varsler sorg og død og langsomt gennem et varsomt farveskift når fra sorgens lilla og sorte til morgen med solopgang og lys. Sara ligger sammenkrøbet i fosterstilling mens broderen spiller livet frem, hun sætter sig op og står til sidst sammen med ham og ser ud ad vinduet på den sorte krage, som flyver bort fra dem.
Ulf Stark og Anna Höglund har igen skabt en af de billedbøger, hvor tekst og illustrationer er en levende enhed. Den er usentimental og uforglemmelig.
Ulf Stark: Den sorte violin Ill. af Anna Höglund. Oversat af Nils Hartmann. Gyldendal, 2000. 24 sider, illustreret i farver. 168 kr.

Anne-Marie B. Hansen: Pokémon. Er Pokémonspillet affødt af en gammel japansk religion? I: Den nye Dialog nr. 82, 2000, s. 3-6. Ill.
Forfatteren finder mange ligheder mellem Shinto og Pokémonverdenen, men anser det for betænkeligt at Pokémons regler ikke er så positive som Shintos, der tilstræber harmoni mellem natur, mennesker og guder. Pokémonmesteren får overnaturlige kræfter og har ret til at bruge både vold og bedrag for at opnå mere magt. På Pokémon-centrene på internettet er der adgang til Magic Cards og The Gathering, som har nyreligiøse toner.

Skriverprisen
blev overrakt til Kirsten Mejlhede Krog på Bogmessen og både Undervisningsministerens og forfatterens egen tale findes inde i bladet. Hendes evne til at skrive forståeligt for alle om svære ting ses eksempelvis af at »Tyskertøs! To noveller fra krigens tid« først er trykt i »Information« og derefter uændret som letlæsningsbog, kun med ny typografi. Ungdomsromanen »Sommeren er ikke forbi« om en ung pige, der oplever en abort, fik Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 1990.
Hun er også som få opmærksom på børns og unges religiøsitet, der stadig i ret høj grad er et tabuemne i børnelitteraturen. Det kommer ikke mindst frem i bøgerne »Ida og kærligheden«, »Tunnelen«, »Ingen vej tilbage«, »Al den løgn« og »Så længe jeg lever«.

Skriverprisen 2000
På Bogmessen i København blev Kirsten Mejlhede Krog hædret med Skriverprisen, der uddeles af Undervisningsministeriet til forfattere, som skriver gode bøger, der kan læses også af læsehæmmede. Prisen er opkaldt efter Esther Skriver, der i 1995 var den første modtager af den. I årene efter er prisen blevet uddelt til Bent Haller, Jørn Jensen, Bent Faurby og Hans Chr. Hansen. Prisen er på 10.000 kroner
På vegne af undervisningsminister Margrethe Vestager udtalte styrelseschef Ivan Sørensen: »Det er nu sjette gang, at vi her på bogmessen i Forum uddeler Skriverprisen. Vi kalder den Skriverprisen, dels fordi den første prismodtager i 1995 var forfatteren Esther Skriver, og dels fordi navnet antyder noget af det, det handler om, nemlig hædring af én, der skriver på en måde, så det er let at læse.

Der er brug for folk, der kan skrive på den måde. Og det er vigtigt, at forlag udgiver lette bøger af høj kvalitet. I Undervisningsministeriet har vi taget mange initiativer de senere år for at styrke læsningen på alle uddannelsesniveauer. Det ser også ud til, at læsningen generelt har fået et løft. Men det kniber stadig med at få øget læsefærdighederne for dem, der har sværest ved det.

Det må vi fortsat gøre noget ved, og en vigtig ting i den forbindelse er, at der udgives bøger, der er tilstrækkelig lette, så også personer med knap så gode læsefærdigheder har mulighed for at læse dem.

På den måde kan de få gode oplevelser samtidig med, at de træner i at blive bedre læsere.

Skriverprisen har til formål at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den danske litteratur, der tilgodeser læservenlighed ud fra sproglig, indholdsmæssig og grafisk tilgængelighed, således at værket eller forfatterskabet både har litterær og pædagogisk kvalitet. Det gælder litteratur, der er skrevet for læsesvage børn, unge eller voksne.

Vi har et prisuddelingsudvalg bestående af repræsentanter for: Danmarks Skolebibliotekarforening, Landsforeningen af Læsepædagoger, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Dansk Forfatterforening og Danmarks Lærerforening.

Vi har skrevet til forlagene med opfordring til at indsende bøger til vurdering. Vi har også fået tip fra andre om forfattere, der har skrevet bøger, som vi burde se på med henblik på Skriverprisen.

På grundlag af de indsendte bøger og på baggrund af grundige overvejelser fandt et enigt udvalg frem til at pege på Kirsten Mejlhede Krog som prismodtager for 2000 for sit omfattende forfatterskab, repræsenteret ved ungdomsbogen "Al den løgn" fra forlaget Gyldendal. Bogen behandler alvorlige temaer, som er aktuelle for en del unge. Historien fortæller om, hvor let et overset og misforstået ungt menneske kan komme ud i begyndende misbrug og selvmordstanker. Det er en gribende og vedkommende bog med meget stof til eftertanke. Den er fortalt i et velformuleret, let læst sprog, der suppleres af udtryksfulde og spændende farveillustrationer. Bogen er et godt læsetilbud til unge svage læsere fra 14 år.

Kirsten Mejlhede Krog, er ikke kun en blændende forfatter. Hun er også et spændende menneske, der har oplevet meget. Kirsten Mejlhede Krog er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri og har i 20 år arbejdet med psykotiske og autistiske børn. Hun debuterede som forfatter i 1981 med romanen Tunnelen. Delvis selvbiografisk giver den et usentimentalt, til tider isnende, billede af at være barn og ung i 1930’erne og 40'erne.

Siden midten af 1980’erne har Kirsten Mejlhede Krog flere gange besøgt landsbyen Vidaråsen ved Tønsberg i Norge. Den er skabt med tilskud fra den norske stat for ud fra Rudolf Steiner-principper at gøre det muligt for voksne udviklingshæmmede at leve en meningsfuld tilværelse. Denne inspiration er udfoldet til en virkelig nyskabelse, nemlig en række bøger om og til udviklingshæmmede børn, unge og voksne.

En række noveller er trykt i dagblade og antologier og læst op i radio, og mange af Kirsten Mejlhede Krogs bøger er også udgivet som lydbøger.

I sit senere forfatterskab har hun delvis på opfordring fra forlaget Gyldendal vovet at tage en række tabuemner som fremmedangst, tyskerpiger, sorg, incest, død, selvmord, ældres ensomhed op i litteratur for børn og unge. Der er taget læsetekniske hensyn, men uden at give køb på litterær kvalitet. Og dermed har hun skabt en række bøger af høj kvalitet om væsentlige emner, som alle kan tilegne sig.

Kære Kirsten Mejlhede Krog, jeg er glad for, at jeg i dag med et enigt prisuddelingsudvalg bag mig kan give dig dette diplom og den medfølgende check på 10.000 kr. som bevis på, at du er modtager af Skriverprisen 2000.«

Kirsten Mejlhede Krog svarede: "Al den løgn," som jeg nu får prisen for, er skrevet på opfordring fra Gyldendal. Jeg skulle skrive en ungdomsbog om selvmord. Det blev til en fortsættelse af "Ingen vej tilbage," som handler om Malins farmor, der er syg og føler sig til overs. Ingen har mere brug for hende, og til sidst tager hun sit eget liv.Malin bliver slået helt ud, og føler sig skyldbetynget, men så vågner hun op, da hun opdager, at hendes bedste veninde Ea har brug for hende. Det er det, der betyder noget i et menneskes liv. At der er brug for os. Selv om man er blevet gammel, eller har et handicap på en eller anden måde, er det vigtigt at føle, at der er noget, man kan. At man dur til noget.
Jeg har lyst til at fortælle jer om Tom fra landsbyen Vidaråsen i Norge. Han
inspirerede mig til at skrive eventyret Lasses drøm. Og nu skal I høre: Tom er udviklingshæmmet, men drømte om at blive bager. Med stor tålmodighed fra alle parter lykkedes det Tom at få svendebrev. Og han kom i avisen. "Teorien slap jeg for," sagde han med sit brede smil, "men mine boller og kager var gode alligevel." Han var meget stolt. Han duede til noget.
Han var ligesom Klods Hans, der havde vundet et kongerige.
Vi må ikke svigte de læsesvage, når vi skriver bøger. Men det er svært at
skrive let. Der skal arbejdes meget med sproget for at det ikke blot skal være let at læse, men at det også har en litterær kvalitet. Man bliver så glad, når der i en anmeldelse står: Kan bruges bredt, også til såkaldt normale læsere.
Og jeg føler, at noget er lykkedes, når jeg får tilsendt breve og stile fra en
skoleklasse, hvor en lærer skriver: "Bogen satte mange tanker i gang hos mine elever, tak for en god læseoplevelse."
Jeg blev ærlig talt dybt bevæget, da jeg modtog brevet fra undervisningsministeren, der fortalte, at man havde valgt mig til at modtage SKRIVERPRISEN i år. I aner ikke, hvor meget det betyder for mig. Tak for prisen!
Nu vil jeg skrive videre og håbe på, at der stadig er brug for noget af det,
jeg har på hjerte.

I
Ulven fra Gubbio
To canadiske kunstnere har skabt en bemærkelsesværdig billedbogsudgave af legenden om, hvordan den hellige Frans af Assisi i 1200-tallet tæmmede den farlige ulv, der hærgede landsbyen Gubbio. Fortælleren er en dreng fra byen, der fra et træ overværede, at Frans talte med ulven og overtalte den til ikke mere at overfalde folk og dyr - så skulle den nok få mad. Med bibeholdelse af middelalderatmosfære er illustrationerne overraskende i nærmest tysk ekspressionistisk stil, der udtrykker ulvens farlighed og indbyggernes frygt formidabelt, men også den varme og kærlighed der følger. Farveholdningen skifter med Frans' mirakel og drengens følelser. Man kan blive ved med at se på de billeder. Teksten er usentimental og god at læse op. Ikke så overraskende har begge kunstnere modtaget adskillige prisbelønninger også for deres børnebøger.
Michael Bedard: Ulven fra Gubbio. Ill. af Murray Kimber. Oversat af Vibeke Sandberg. Forlaget Thorup, 2000. 32 sider. 198 kr.

Fra 2000/2

Francesco
- ridderen af Guds nåde
Børneroman. En romantiseret, meget fri, selvmodsigende og stedvis forvrøvlet gendigtning af Frans af Assisis ungdomsår indtil han forlod sit hjem for at følge det kald, han følte til at tjene Gud i absolut fattigdom. Den bygger på historisk materiale og ikke mindst på legendestof. Den bygger en forestilling op om, at Frans allerede fra fødslen var bestemt til at blive noget stort, kendt over hele verden. Sågar hans mor havde som barn i Frankrig ønsket at følge en tiggermunk, men var blevet fundet af sine forældre og måtte følge med en fremmed mand, som de havde giftet hende bort til uden hendes vidende og vilje, helt til Italien. Frans bliver født i en stald, ligesom Jesusbarnet, og hans mor kalder ham Johannes. Faderen ikke blot ændrer hans navn til Francesco, men lader ham omdøbe! En pjaltet skikkelse uden ansigt varsler tre gange at han skal blive noget stort og fortæller ham, at han er født under den hellige Moder Marias stjernetegn. Allerede som barn begynder han i denne bog at digte Solsangen. Francesco beskrives i samme åndedrag som en uvorn dreng der hellere vil synge om Kong Arthur end lære at regne og derfor får mange ris i skolen, og som dygtig i faderens silkeforretning, som en lille dreng faderen sidder ved til han falder i søvn og som en ung mand der ødsler med vin og mad til sine venner med den forbløffende begrundelse, at »Hvad man giver ud, vil Gud give tifold tilbage. Det havde han jo lært i skolen«. Francescos liv følges så langt som til at høre et kors, ikke den korsfæstede Kristus, tale til sig og ønske at hans skal genopbygge en forfalden kirke. Han gør det for sin fars penge og bliver gjort arveløs af sin vrede far, der bogen igennem skiftevis har forvænnet ham og spærret ham inde i kælderen, gennempryglet og uden mad. Til slut kommer den berømte scene, hvor han giver faderen alt tilbage, selv det tøj han har på. Og så holder fortællingen op før hans livsværk begynder. Som biografisk roman betragtet har den usikkert sprog og flade personer og et umiskendeligt præg af gammeldags helgenbiografi. Som biografi over Frans af Assisi bygger den så meget på legendestof og ønske om at gøre ham frommere end han var som barn og ung, at det fortegner billedet af ham. Der er et strejf af new age med stjernetegn og den nyfødte der »skreg fordi han længtes hjem« og der er tales mere om den Hellige Moder Maria end om Jesus. Hans omvendelse virker inderligt uvedkommende og hans barndom og ungdom er ret ligegyldig, når man ikke hører om hans liv og værk. Det er en skam, for en god børnebog om Frans af Assisi savnes på dansk.

Et bedre bud ville være at oversætte f. eks. The Road to Damietta af Scott O'Dell eller Franziskus. Der Mann aus Assisi af Josef Quaedflieg.
Susanne Mortensen: Francesco - ridderen af Guds nåde. Sesam 2000. 110 sider. 199 kr.

En anderledes julenat
En af de allerbedste julebilledbøger jeg har set! Michael Foreman både fortæller og illustrerer kattens beretning om en skelsættende nat i den stald, hvor den plejer at fange mus. Et ungt par kommer ind, et barn bliver født og katten forjaget fra krybben. Det er til at forstå, i det vejr. Men at der kommer hyrder, og nogen der ligner konger, og pukkeldyr - det er underligt. Og alle musene liner op på række for at se med. Næste morgen rejser familien videre og alt er som før. Bortset fra, at katten ikke kan få sig til at fange nogen af de mus, der var med den nat. Denne rigtige levende, knotne og reserverede staldkat træder lige ind i en julelegende og oplever skæret fra det hellige uden at forstå det. Den refererer kun, og billedsiden viser i lys og handling hyrdernes, kongernes og dyrenes dybe tilbedelse. Illustrationerne dækker hver næsten hele opslaget. De er i stærke, alligevel afdæmpede farver og arbejder meget bevidst med lyset. Barnet stråler og oplyser moderen og de tilbedende mennesker og dyr. Kongerne opleves i en drømmeagtig bå stemning, og hverdagen efter er i klart solskin. Katten i krybben har den samme fortættede højtidsstemning som Astrid Lindgren og Harald Wibergs Jul i stalden (måtte den blive genoptrykt) og gør julefortællingen ny ved sin synsvinkel og kunstneriske kvalitet.
Michael Foreman: Katten i krybben. Oversat af Mich Vraa. Sesam, 2000. 28 sider, alle ill. i farver. 219 kr. Billedbog i stort format.


På ekspedition i Bibelen
Det danske Bibelselskab har udgivet et interaktivt materiale til brug især for 10-15årige bestående af 3 cd-rom'er, en undervisningshåndbog og en video. Det er først og fremmest beregnet til undervisningsbrug, og Bibelselskabet oplyser, at alle folkeskoler og efterskoler har fået et frieksemplar. Undervisningsministeriet, Egmont Fonden, Lego og År 2000 Fonden har støttet udgivelsen, og Dansk Ungdoms Fællesråd og FDF været med i støtten til videoen. Det er en bemærkelsesværdig fællesindsats der her gøres for at fremme børn og unges kendskab til Bibelen på evangelisk-luthersk grundlag og under nutidens former, som børn og unge kender så godt. Materialet er så neutralt at det kan anvendes af alle kirkesamfund. I præsentationsvideoen fortælles om Bibelen og om hvad man vil finde på de enkelte ekspeditioner. På cd-rom'erne kan man gennem ni rejser opleve og gennemarbejde dele af Bibelen fra skabelsen til Apostlenes Gerninger: Først er der en nutidig indledning om Bibelen og Det danske Bibelselskab. Derefter følger 1. Begyndelsen - Urhistorien; 2. Udvælgelsen - Hebron; 3. Udvandringen - Nebo; 4. Profetien - Bethlehem; 5. Kaldet - Kapernaum; 6. Visdommen - Magdala; 7. Opstandelsen - Jerusalem; 8. Menneskesønnen - Betsajda; 9. Budskabet - Cæsarea. Formen er computerspillets, men det er ikke noget fritidsspil, men et gennemarbejdet undervisningsmateriale. Brugeren får en opgave at løse og kommer på denne måde gennem materialet. Der er stof til mere end 100 arbejdstimer i materialet, men det er muligt at vælge både emne, omfang og niveau, så man selv kan bestemme tidsforbruget. Med en PBA (Personlig Bibel Assistent) kan man klikke sig rundt i ekspeditionsuniverset og frem til tidslinje og et klikbart atlas med 68 kort, til Bibelen og til 350 leksikonartikler om emner man møder, og der er løbende henvisninger til bibelsteder fra både Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Alt bibelstoffet behandles som historisk materiale uden hensyn til Bibelens forskellige litterære genrer. John Rydahl har udarbejdet en velgennemtænkt, gennemarbejdet og meget inspirerende undervisningshåndbog med gode litteraturhenvisninger og internetadresser. Den er også uundværlig, hvor man bruger materialet i familien eller til religionsundervisning uden for folkeskolen. Billedsiden er præget af at der ikke har været råd til forfinet computergrafik, som den kendes fra de gode spil. Bygningerne er skematiske og uden meget miljø. Landskaberne ligner papmaché, ørkenerne er mest vellykkede. Det er tydeligt et spil. Personerne er tydeligt dukker og ansigterne er voldsomt karikerede med store stive øjne. Det mest positive der kan siges om dem er, at de ikke er hvide og blonde, selv om de heller ikke ser meget semitiske ud. De enkelte geografiske steder er illustrerede med moderne farvefotografier og modeller der viser datiden, og de bibelske begivenheder med malerier af store malere i acceptable farver, desværre uden kunstnerens navn. Efter ønske fra mange unge testpersoner er meget af stoffet lagt ind i dialogform, hvor man selv kan vælge hvilke spørgsmål og svar, man vil høre. Materialet er dog styret således, at brugeren mange steder er nødt til at løse opgaverne i bestemt rækkefølge. En gennemgående person forklarer hvad der skal ske og ting undervejs. Her er sproget voksent skriftsprog, mens der er ret megen mundtlighed i leksikonartiklerne. I dialogerne er der tilstræbt variation i personerne og de 50 figurer man møder er ret forskellige. Jesus får tillagt betænkeligt mange følelser og f.eks. evangelisten Johannes er træt og forvirret. Englen ved graven er rystende sentimental i udseende og lyd, men de fleste personer er rimelige og formidler nyttig viden. Installationen er smertefri. En del af opgaverne er ret besværlige og det er distraherende, at billederne forekommer i endeløse baner. På ekspedition i Bibelen. er naturligvis oplagt til skolebrug og er beregnet til kristendomskundskab, gerne i samarbejde med kunst, dansk og historie. Den kan også bruges ved religionsundervisning i kirkerne. Som almindeligt spil vil det meget hurtigt miste interessen, men det er jo heller ikke formålet, og det kræver en voksen formidler i nærheden. Hvis den ikke bruges i ens barns skole - så er der ingen grund til at tage duften af det hele - kan familier få glæde af at bruge den sammen, hvis de bruger undervisningshåndbogen, cd-rom'erne kan ikke stå alene. John Rydahl gør opmærksom på glæden og nytten ved gode oplæsningsbøger. Her er der absolut også en mulighed for familier, der bor langt fra kirke og religionsundervisning. Skønt der er nogle skønhedsfejl, der forhåbentlig bliver rettet i en ny udgave, må de ikke fordunkle, at her er tale om en spændende og vedkommende fornyelse af undervisningsmaterialet til store børn og unge.
På ekspedition i Bibelen. 3 cd-rom'er + undervisningshåndbog af John Rydahl. Det danske Bibelselskab, 2000. 399 kr. Hertil findes video og undervisningshåndbog med kopiereringsret 255 kr.

Sorgens rum
er frugten af 25 års arbejde med sørgende. Den henvender sig både til uddannelsessøgende, fagfolk og almindelige mennesker. Gurli Fyhr er psykolog og psykoterapeut og lektor ved Karolinska-instituttet i Stockholm.
Hun siger at en sorgproces begynder efter hvert væsentligt tab. Først stræber man efter at genfinde det mistede. Så fortrænger virkeligheden drømmen. Drømmen knuses, tilværelsen går i opløsning og en ny drøm vokser frem - tilværelsen bygges op igen - men den sørgende går frem og tilbage mellem de forskellige faser. Sorg og krise er ikke de samme, men de følges ofte ad. Når man arbejder sig igennem sorgen, bliver man følelsesmæssigt fri af det, man har mistet. Det er risikabelt ikke at sørge over tab. Den usørgede sorg kan dukke op igen kan bl.a. vise sig i fysisk sygdom, angst, depression, søvnløshed, social isolation, og den kan binde så mange kræfter at der ikke er mere tilbage til at bruge livet. Alle mennesker i sorg har brug for omgivelserne, fordi deres egen indre tryghed forsvinder i sorgen, og de har brug for at møde og kunne stole på de samme mennesker, så de ikke skal begynde forfra hele tiden. Og de har brug for at opleve at det er tilladt at sørge og give udtryk for sorg, også selv om det tager lang tid. Det er vigtigt ikke at presse den sørgende til at udtrykke sine følelser, men give et trygt miljø og holde ud at høre det samme mange gange, for uden sorgen kan man ikke give slip på den man har mistet og gå videre med sit liv. Meget ofte må støtten udmønte sig i praktisk hjælp. Fyhr lægger vægt på, at det er vigtigt at respektere den sørgende. De der kan hjælpe mestrer den svære kunst at respektere andres signaler uden nødvendigvis at kunne forstå dem eller at påtvinge dem deres egne løsningsmodeller eller følelser. Hun siger at det man kan gøre er

at være til rådighed
lytte
»være beholder«
acceptere sorgens udtryk
respektere sorgens signaler
lade sorgen tage sin tid
spørge en sagkyndig til råds.

Hjælperen må være ærlig og ikke påtage sig mere end man kan klare eller holde til. Det er en ekstra belastning at skulle tage hensyn til hjælperen. Dennes egne ubearbejdede følelser kan gribe forstyrrende ind, både hos professionelle og andre. Der er et væsentligt afsnit om hvordan man kan holde øje med, om det er det der sker. Som afslutning er der en fyldig skematisk gennemgang af Fyhrs teori om sorgforløbet og to cases, som beskriver dels tabet af et drømmebarn, dels en ung mands tab af synet.. Der er en udførlig indholdsfortegnelse og litteraturhenvisninger. Det er en af de allerbedste bøger, vi har om sorg. Den bygger på stor erfaring og er præget af en usædvanlig respekt for hvert enkelt menneske og er skrevet i et meget klart sprog, der virker enkelt, fordi det er så gennemarbejdet. Den kan læses både af studerende og professionelle hjælpere - og måtte den blive læst af alle der arbejder med mennesker - og i højeste grad også af alle os andre, der møder sorg og sørgende i andres og vort eget liv.
Gurli Fyhr: Sorgens rum Hjælp og støtte i sorgprocessen. (1999). Oversat af Torben Hanson. Gyldendal Uddannelse, 2000. 216 sider. 198 kr. (Socialpædagogisk Bibliotek)

Når døden bliver virkelig

Johannes Værges bog til både døende og efterladte fra 1991 er kommet i ny, forøget og om muligt endnu bedre udgave. Her findes alt det almindelige mennesker har brug for at vide omkring et dødsfald - både det praktiske og det menneskelige. Hvor forskelligt det kan være fortælles af mennesker, der har været igennem det. Alt der nødvendigvis skal ske eller tages stilling til gennemgås omhyggeligt og alligevel nænsomt i klart og letlæseligt sprog, og der gøres opmærksom på muligheder, man måske ikke selv havde tænkt på. Synspunktet er helt klart, at det går bedst, når man giver sig selv lov til at være med i døden og sorgen, at følge den døde til det sidste og ikke gemme sig for hinanden og være tapper alene i sorgen eller undgå den sørgende. Værge gør opmærksom på at det også gælder den sidste tid, hvor man ofte gensidigt søger at skåne hinanden og derfor ikke får talt sammen om det svære. Der er både et afsnit om, hvad præsten kan bruges til og et fint afsnit om begravelse uden medvirken af en præst med eksempler fra gode begravelser. Her er god hjælp både for den, der selv vil planlægge, hvad der skal ske, og for den efterladte. Der er både ajourførte kommenterede litteraturhenvisninger og adresser og en blanket med ønsker vedrørende begravelsen, som man kan efterlade til sine nærmeste.
En på det nærmeste uundværlig hjælp når døden nærmer sig en selv eller ens kære eller venner.
Johannes Værge: Når døden bliver virkelig. En håndbog om det der skal gøres når nogen dør Rosinante, 2000. 144 sider. 159 kr.

www.aslan.dk