Postkristendom i børneromaner af danske forfattere af

Gunhild Lindstrøm
Født 1940 i Sydslesvig. Børnebibliotekar i en årrække
og lektør ved Indbindingscentralen for folkebibliotekerne,
hvor hun i 20 år havde ansvaret for den religiøse børnelitteratur.
Fagredaktør på 
religion.dk i 1999-2006.
Modtog i 2008 Klods Hans-prisen fra Selskabet for Børnelitteratur
 ”for sit mangeårige engagement i børne- og ungdomslitteratur og for sin hjemmeside 
www.aslan.dk. Læs mere om hendes speciale på www.aslan.dk


Bøger med kristne symboler udfordrer kirken

Bøgerne er med til at gøre det okkulte til en naturlig del af børns hverdag, mener børnebogsekspert

Børnebøger fulde af kristne symboler, men uden en kristen overbevisning eller sammenhæng, er på vej frem i Danmark. Det viser et nyt universitetsspeciale, der for første gang har kortlagt genren.

Post-kristne børnebøger kalder specialets forfatter, den anerkendte børnebogsekspert Gunhild Lindstrøm, denne type bøger, som hun mener er i fremgang. De seneste to år er der således udgivet syv bøger inden for genren. Og de fleste af forfatterne er født efter 1970, så man må forvente, at der kommer mere endnu, påpeger hun.

Udviklingen sker som et led i en generel individualisering i forholdet til religion og en afstandstagen til kristendommen, som blandt andet kommer til udtryk ved, at de kristne figurer og symboler næsten udelukkende bruges som ironiske eller ligegyldige anakronismer i bøgerne, siger Gunhild Lindstrøm. Og det får en effekt. Ikke mindst fordi, at det blandt andet er anerkendte og meget læste navne som Bent Haller, Kim Fupz Åkeson, Kenneth Bøgh Andersen og Bjarne Reuter, der blander eksempelvis engle og Jesus ind i deres tekster.

”Jeg synes, både folkekirken og de kristne forlag skal betragte udviklingen som en øjenåbner. For de post-kristne bøger er med til at gøre det okkulte til en naturlig del af børns hverdag – sammen med det udbredte okkulte præg i spil, film og fjernsyn. Og der mangler efter min mening et klart modsvar, særligt fra de kristne forlag, hvis bøger ofte ligner gentryk af ældre og næsten ulæselige børnebøger,” siger hun.

Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. i religionssociologi og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. Han mener, at Gunhild Lindstrøm ser lidt for mange spøgelser i børnelitteraturen:

De mange bøger til børn om sorg, håb, engle og alt det overnaturlige, tror jeg, skyldes, at vi stadig lever i et samfund præget af kristen kultur. Og netop derfor er det meget svært at trække klare grænser mellem kristen og ikke-kristen børnelitteratur. Bøgerne om Harry Potter er eksempelvis både blevet kritiseret for at dyrke okkulte kræfter og hyldet for at gøre opmærksom på kristne værdier, siger han. 

En hverdag fuld af engle

Ikke-kristne børnebøger fulde af kristne symboler er i fremgang og udtrykker både en ændring i forfatternes tilgang til religion og en mangel på rettidig omhu hos de kristne forlag, mener børnebogsekspert.

En lille, men bemærkelsesværdig type børnebøger er begyndt at vokse frem. Post-kristne bøger kalder Gunhild Lindstrøm dem, og det må hun godt, for det er hende, der har opdaget og defineret genren.

Den 72-årige cand.mag. i litteraturvidenskab har netop skrevet speciale om emnet, der aldrig tidligere har været undersøgt. Og hendes konklusioner er udformet som en lille opsang til især de kristne forlag, der stadig udgiver en del nærmest ulæselige kristne børnebøger som fra før 2. verdenskrig.

Men egentlig er hendes ærinde ikke at kritisere, det er snarere at skabe ny indsigt i, hvilken type bøger børn præsenteres for i dag. For der findes en kategori, som de færreste har bemærket, og som kan påvirke børns opfattelse af religion generelt og kristendommen i særdeleshed. Hun opdagede den lidt tilfældigt, da hun en dag læste Kenneth Bøgh Andersens børnebog Den store djævlekrig. I det meste af sit professionelle liv har hun beskæftiget sig med børnebøger, ikke mindst religiøse børnebøger, men her så hun noget, hun aldrig havde set før: En omfattende brug af kristne symboler brugt helt uden en kristen overbevisning eller sammenhæng. Engle, dødssynder og en række henvisninger til bibelske tekster – men helt uden religiøs overbevisning og brugt helt ude af deres oprindelige sammenhæng. Og da hun ledte videre efter andre eksempler, fandt hun mange steder henvisninger til paradiset, syndfloden, skabelsen, den brændende busk, satan og masser af engle. Jesus var også hyppigt nævnt, men aldrig som en guddommelig figur, lige som Gud hverken var alvidende eller almægtig.

Det var en helt ny måde at bruge religion i børnebøger, tænkte hun, men hvornår var det opstået? Hvor var det kommet fra? Og hvorfor?

”Jeg blev simpelthen så overrasket over, at denne type bøger fandtes. De kristne og anti-kristne var til at forstå, men hvorfor denne mellemgruppe, der ofte nærmere dyrker det okkulte? Lige dér besluttede mig for at undersøge det nærmere i mit speciale på Københavns Universitet,” forklarer hun.

Det viste sig at være et større arbejde, end hun først havde regnet med. Alene i 2010-11 udkom 1518 førsteudgaver af børne- og ungdomsbøger over 48 sider, så der var nok af sider at vende. Særligt fordi ingen tidligere havde ledt efter post-kristne børnebøger – heller ikke i international sammenhæng – så Gunhild Lindstrøm anede ikke, hvor langt tilbage i tiden, hun skulle begynde.

Bent Hallers ’Griseøjet’ fra 1980 var det tidligste eksempel på den nye type børnebog, hun kunne finde. Året efter kom Bjarne Reuters ’Skibene i skoven’. At post-kristne bøger netop begyndte deres liv her, er næppe tilfældigt, påpeger Gunhild Lindstrøm. For netop på den tid skete der store opbrud i vores tilgang til kristendommen. Antallet af anerkendte trosretninger steg kraftigt (i 1969 var der 9 i Danmark, i 2011 var antallet 125). Kristendomsundervisningen i folkeskolen blev ændret og gjort langt bredere. Og endelig betød ophøret af DR´s tv-monopol i 1988, at børn i langt højere grad blev eksponeret for en ikke-kristen kultur. Til sammen gav det en langt mere individualiseret tilgang til religion, og det påvirkede børnebogsforfatterne. Pludselig blev græsk, romersk og nordisk mytologi blandet med kristendom – og tonen var mere åben og ligefrem end i de traditionelle, kristne børnebøger.

Udviklingen er fortsat, dog i det små. 37 værker i 43 bind har Gunhild Lindstrøm fundet med post-kristent indhold fra 1980 til i dag. Syv af dem er imidlertid fra de seneste to år, så hun mener at se en stigende interesse. Og det er værd at holde øje med af flere grunde. For det første er de fleste af forfatterne født efter 1970. Det kan derfor forventes, at de skriver endnu flere post-kristne bøger formet i netop den periode, hvor de selv voksede op. For det andet skal bøgernes udvikling ses i sammenhæng med den generelle udvikling, hvor der i stigende grad optræder okkulte elementer i spil, film og fantasybøger, som alt sammen fylder meget i ungdomslivet i dag. Og for det tredje, så lever de kristne børnebøger, som kunne yde modspil til de post-kristne, et noget hengemt liv, selv om der kommer nye som 'Himmelhelten' af Synne Garff, mener Gunhild Lindstrøm.

”I sig selv gør syv bøger på to år jo ikke den store forskel, men det er alligevel svært at se denne udvikling som andet end dårligt nyt for folkekirken. For den understreger tidens tendens til, at børn fjerner sig fra det traditionelt religiøse og bevæger sig stadig mere over i en verden af okkulte fænomener. Og en påmindelse om, at kirken og de kristne forlag har en opgave i at opdatere den omfangsrige, kristne børnelitteratur, som er nærmest ulæselig, hvis man ikke i forvejen er dybt inde i det kirkelige miljø,” siger hun.

Alternativet er, at endnu flere børn får en skæv indgang til kristendommen. Eller slet ikke opdager den.

”Kirken har allerede sat gang i flere udmærkede ting for at få fat i de unge, ikke mindst mini-konfirmander og spaghettigudstjenester. Men på den litterære front sker der ikke meget, og det kan undre. For de bibelske fortællinger er jo netop enormt stærke historier, som i rette udgave kunne appellere bredt til ungdommen,” siger Gunhild Lindstrøm. 




Kristeligt Dagblad 17. oktober 2012

Af Lars Henriksen
henriksen@k.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

……………………………………………………………………