Kristen meditation nu og gennem 2000 år

Allerede apostlene oplevede Gud på uudsigelige måder.
Mange har måttet opleve Den mørke nat på vejen hertil

Af Gunhild Lindstrøm www.aslan.dk.
Senest ajourført 29. august 2014

Gode links

Levende vand er et økumenisk tidsskrift, hvis formål er at inspirere og give fordybelse til det indre liv ud fra den kristne kirkes store klassiske traditioner.

Sacred Space  - 10 minutters daglig bøn ved computeren - bruges af millioner af mennesker på 21 sprog.

Kristen meditation på folkekirkens grundlag

Christian Meditation

Lift Up Your Hearts  fra Evangelical Lutheran Church i Canada findes klassiske og nye tekster, meditationer og bønner fra mange kirkesamfund.


Kristen meditation og mystik
Allerede apostlene oplevede Gud på måder der ikke kan udtrykkes i ord.
Paulus skriver »Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.« 2. Kor.12,2. Gennem hele kristendommens historie oplever mange forskellige mmenesker
det samme. Det kaldes mystik. Fælles for dem er at Gud opleves i stilheden.

Mange religioner og
New Age kender til mystiske oplevelser, men kristen mystik hører nøje sammen med et liv med troen på at Jesus er Kristus, 1. Joh. 4,2, der blev menneske for at frelse menneskene, og med Bibelen, bøn og nadveren Ikke alle oplevelser er givet af Gud.

Begrebet Den mørke nat er blevet en del af den klassiske, kristne mystik, der med udgangspunkt i Bibelens tekster beskriver en søgen efter den umiddelbare oplevelse af Gud. Den kristne mystik er udtryk for længslen efter – og oplevelsen af Guds nærvær og af at blive ét med Kristus.

Sjælens mørke nat
Den mørke nat er det, der går forud for mødet med Gud. En følelse af tomhed, tørhed, mørke, en forladthed af Gud. Tit opleves det, som om at Gud ikke hører ens bøn og ikke svarer på den.

Sjælens mørke nat er en del af den klassiske kristne mystik eller spiritualitet. Begrebet stammer fra et digt af karmelitermunken Johannes af Korset (1542-1591). Heri beskriver han sjælens rejse til Gud gennem den mørke nats prøvelser og dens endelige forening med Gud gennem kærlighed. Gennem den mørke nat når sjælen frem til forening med Gud.

Hildegard af Bingen ( 1098-1179) beskriver
5 stadier i bønnens udvikling: Omvendelsen, renselsen, oplysningen (illuminationen), den mørke nat og Foreningen eller unio mystica, hvor mennesket er helt forenet med Gud.

Omvendelsen er det stadium, hvor mennesket erkender Gud og ønsker at forenes med ham og ofte oplever stor glæde.
I
Renselsen ser mennesket sin egen ringhed og ufuldkommenhed og kæmper for at udrydde sit begær og hovmod; alle de syndige tanker og handlinger, som skiller det fra Gud. Her er bøn, faste og de klassiske klosterløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed en hjælp.

Det er frivilligt om man vil gå ind i renselsen, men kun gennem den kan man komme til Oplysningen (illuminationen), hvor mennesket er blevet frigjort fra alt det, der stod imellem det og Gud og nu oplever ham på en ny måde, ofte fyldt med en hidtil ukendt glæde.

Men nogle bliver draget endnu videre. De oplever
Den mørke nat, som sagtens kan vare mange år. Hvor renselsen udrydder de ønsker, krav og handlinger, der skiller mennesket fra Gud, oplever man i Den mørke nat at Gud har forladt én, og at han alligevel er ens højeste ønske og mål, så man ikke kan gå tilbage til livet, før man lærte ham at kende, man må bare holde ud i tavs lidelse og bøn uden at mærke noget svar.

Det slider ens selviske jeg op, så man - uden at kunne forberede sig på det - nu kan opleve Foreningen eller unio mystica, hvor mennesket er helt forenet med Gud og kan sige med Paulus ”Ikke jeg lever, men Kristus lever i mig” (Gal. 2:20).

Den mørke nat er en følelse af tomhed, tørhed, mørke uden svar på bønnen, en forladthed af Gud. Tit opleves det som om at Gud ikke svarer. Mange har oplevet og beskrevet den. Johannes af Korset skelner mellem to stadier
Sansernes nat og Andens nat

I sansernes nat renses troen, så den ikke bygger på følelser, men kun håber på Gud. I åndens nat brændes alt selvisk ud af den, som nu har overgivet sig fuldstændig til Guds barmhjertighed. Først når det er sket kan mennesket tage mod Guds gave at blive fuldt forenet med ham.

Denne fase kan vare mange år og ingen kan påvirke den selv. Den er ikke et mål i sig selv, men en overgang inden man kan opleve en forening med Gud. Meget forskellige mennesker oplever den. Unge, gamle, nonner, præster, ægtefæller, kunstnere, videnskabsfolk … 

Særlig kendte er de spanske karmeliter
Teresa af Avila (1515-1582) og Johannes af Korset (1542-1591); fra vore dage er der ikke mindst den unge franske nonne Thérèse af Lisieux (1873-1897), Moder Teresa (1910-1997) og den franske naturvidenskabsforsker og hustru Camille Contzen-Crowet (1900-1971).

Mange former for kristen bøn og meditation
Det er ikke nødvendigt at være mystiker for at opleve Guds nærvær. I
meditationen og inddrages hele den kontemplative bøn i mennesket. I den kontemplative bøn kan ganske almindelige kristne opleve at være i Guds nærvær uden tanker og ideer. Her beder man ikke om noget eller for noget, her beder man kun for at være hos Gud.

Både i klostre og ude i verden bedes Tidebønnen dagligt i flere kirkesamfund. Her beder man hver uge alle Davids salmer i Salmernes bog og læser dagligt nye tekster fra Bibelen. Andre Nogle bruge Bibelselskabets Bibellæseplan, andre Den danske salmebog - der er mange muligheder.

Bønnens 5 stadier kendes mest i vestlige kirker. Den ortodokse tradition bygger i højere grad på den gentagne bøn, fx
Jesusbønnen eller hjertebønnen: Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. En vestlig form af den er centrerende bøn. Denne bøns nutidige form har baggrund i en lille bog: Uvidenhedens sky, hvori sjælen bliver ét med Gud af en ukendt engelsk mystiker i 1300-tallet.

En væsentlig form for bøn er billedmeditation.
Lisbeth Smedegaard Andersen viser udviklingen i kirkekunsten fra oldtiden til nu i Med troen ses Kristus.

Lone Vesterdal giver i Nedenom og hjem. Perspektiver på tab og tro. Unitas 2014 med udgangspunkt i 12 salmer en meget læseværdig indføring i billedmeditation og samtidig god hjælp til mennesker i sorg.

I
Korsvejsandagten http://www.kristendomsundervisning.dk/etk/teoldata/katek/korsvej/viadol-intro.html mediterer man over Jesu lidelse og død. Den kendes fra 5. århundrede.

Der er to former for bedekranse, der mediterer over Jesu liv og død


Kristuskransen http://www.andeligvejledning.dk/40879070 er en bedekrans skabt af den svenske biskop emeritus Martin Lönnebo. Kransen består af 18 perler og er opbygget over Jesu liv.

Rosenkransen http://www.katolsk.dk/711/ er en bedekrans, der går tilbage til 12. århundrede. Dens historie er her http://www.rosenkransen.dk/hist.html


For at lære den kontemplative bøn at kende går nogle på nettet fx på
Sacred Space, andre river en eller flere dage ud af kalenderen og tager på retræte eller »beder med fødderne« på en pilgrimsvandring. Der er mange muligheder indenfor både folkekirken og andre kirkesamfund.

Se mere på fx
Pilgrimsvandring i Danmark, Kristen meditation på folkekirkens grundlag og Foreningen af danske Santiagopilgrimme de har mange gode videregående links

Oprindelig skrevet til www.religion.dk 2006 og med tilladelse revideret til www.aslan.dk  
www.religion.dk og www.kristendom.dk er meget læseværdigt, der ikke er let at finde på anden måde.