xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Med tak for vMed tak for venlig tilladelse fra Kristeligt Dagblad og Kirsten Boas bringes her interview fra 9. oktober 2000 af Kirsten Boas.

Et væld af gode børnebøger

Selv om der ikke står Jesus i bøgerne, kan de godt udtrykke kristne værdier, siger pensioneret børnebibliotekar Gunhild Lindstrøm.


Fra forsiden

Bibelen og bibelske fortællinger fylder pænt i det nye fælles børnebogskatalog "Bogslugeren" fra Den danske Boghandlerforening. Og blandt den lille håndfuld voksne, der er bedt om at skrive i kataloget om deres barndomsbøger, er en af landets biskopper. Men også mange andre bøger med gods i ligger klar til børnenes efterårslæsning.

- Der kommer meget godt til børn nu, siger Gunhild Lindstrøm, pensioneret børne- og ungdomsbibliotekar til Kristeligt Dagblad. Hun følger dagligt med i nyudgivelserne og hjælper bl.a. børnefamilierne med at orientere sig på det kæmpe børnebogsmarked bl.a. gennem sin hjemmeside www.aslan.dk., som på bare to år har haft 22.000 besøgende [nu 277 000].

- Jeg anbefaler både kristne og ikke-kristne kvalitetsbøger til børn, unge og voksne. Selv om der ikke står Jesus i bøgerne, kan de godt udtrykke kristne værdier. Det afgørende er, om de har en god historie at fortælle, og om de tager livtag med tro, håb og kærlighed, tilføjer Gunhild Lindstrøm.

- Hvad Gunhild Lindstrøm derimod ikke kan anbefale til børn og unge, er bøger, der slutter destruktivt. For eksempel bøger, der anviser selvmord som udvej på problemerne eller underholder med vold for voldens skyld. Og så bryder hun sig ikke om, at reinkarnationstro har sneget sig ind i mange børnebøger, uden at blive behandlet som religion.

- På landets største forlag Gyldendal, siger redaktør Johanne Katz, at børne- og ungdomsredaktionens fire redaktører er meget opmærk­somme på ikke at lade børn og unge sidde alene tilbage med en løs, meget trist eller tragisk slutning. Til gengæld mindes hun ikke, at man har haft reinkarnationstroen oppe til generel diskussion. Der tages stilling fra bog til bog, om den har en god og holdbar fortælling eller ej, siger hun. Gyldendals efterårs børne- og ungdomskatalog indeholder cirka 150 nye titler fra ind- og udland.

Side 5
Børn skal have bøger om kamp og sejr

Af Kirsten Boas

Kristne forældre og bedsteforældre kan godt føle sig på Herrens mark, når de skal finde godnathistorier til de mindste. For findes der overhovedet kristne børnebøger af ordentlig kvalitet? Man mindes med gru barndommens søndagsskolehistorier om drengen, der blev tvunget i knæ for Vorherre for at angre, at han havde snuppet et æble fra skålen på spisestuebordet. Og er måske stødt på moderne børnebøger, som bestemt heller ikke er sagen. Men kigger man grundigt efter, viser det sig, at der faktisk er en lang række kvalitetsbøger at vælge imellem.

Ikke nødvendigvis bøger, som der står Jesus i. Men bøger, hvis personer tager livtag med tro, håb og kærlighed.

Tidligere ledende børnebibliotekar i Frederiksværk Gunhild Lindstrøm, 60 år, udgiver et blad og har sin egen hjemmeside på Internet med anbefalinger af kristne og ikke-kristne bøger til børn, unge og voksne. På bare to år har hjemmesiden haft 22.000 besøgende. Hun følger med i samtlige nyudgivelser og deltager i konferencer, bogmesser, bogfestivaler m.m. Desuden læser hun litteraturvidenskab ved Københavns Universitet - med speciale i den religiøse børneroman.

Tro og god vilje er ikke nok

Er en børnebog, der fremhæver troen på Gud som det vigtigste, ikke altid det bedste valg, set med en kristen læsers øjne?

- Det kommer sandelig an på, hvordan bogen er skrevet. Tro og god vilje er fine kvaliteter hos forfatteren, men ikke nok for bogen. Jeg har læst mange fromme og frygtelige ting gennem årene. Der skrives stadig kristne børnebøger, som man gjorde i 1930'erne og 1940'erne. I dag er de peppet op med kulørte tegninger, men pointen er den samme. At kristendommen beskrives som et liv efter borgerlige moralregler og ikke som et liv i tro og kamp. At kristent familieliv er synonymt med en far, der går på arbejde, en mor, der bliver hjemme, og artige børn, der sover med hænderne oven på dynen.

- I disse bøger er Gud en tryllegud, der griber ind i alle nødsituationer - og kristne nogle, der omvender folk til at opføre sig pænt. Litterært er bøgerne præget af belærende samtaler i et voksensprog, der nogle gange bliver direkte højstemt. Ofte kan forfatternes ønske om at forkynde have svært ved at forenes med litterær kvalitet, og forlagene kan lægge mere vægt på idealisme end på midler til professionelle forfattere, illustratorer og oversættere. Og det går ikke, for moderne børn er vant til en litterær kvalitet fra skole og bibliotek.

- Men kigger man nærmere på genren kristne kirkebøger, vil man alligevel til sin glæde se, at det alt i alt drejer sig om et bredt, spændende og varieret område.

Hvad er så efter din mening den gode kristne børnebog?

Det er først og fremmest en bog, der er godt fortalt. Og med en historie, der lever sit eget liv. Hvor man fanges ind af et sprog, er miljø og personskildringer, der »holder« Og så er det en bog, der er mere optaget af at skildre mennesker, der gør det gode, end mennesker, der undgår at gøre det onde. Jeg synes, erfaringen viser, at de færreste har kræfter til at klare begge dele på en gang.

Defensiv livsopfattelse

- Det er påfaldende, at bøger med, hvad man kunne kalde for en defensiv livsopfattelse, har et slapt sprog og flade, uudviklede figurer, mens det er muligt at skrive for børn om tro med levende person- og miljøbeskrivelser, klart og usentimentalt sprog, hvis man ikke skriver for at forkynde, men for at fortælle en god historie. Der er som der er to forskellige retninger indenfor de kristne bøger. Den samfundstilpassede, hvor det drejer sig om at være et godt og artigt barn, og den samfundsændrende, hvor mødet med Gud, troen på Jesus, tvinger mennesker ud i arbejde for andre.

- Den gode kristne børne- eller ungdomsbog handler om, at livet er værd at leve, også når det er hårdt, og at de andre også har lov til at leve, selv om vi ikke kan lide dem, eller de er anderledes. Den handler om mennesker, som kan være bange, ensomme, i nød eller konflikter, men som kommer igennem det Den lader læseren møde en kærlighed, der kæmper og vinder. Drejer det sig om bøger, der direkte handler om Gud eller har bibelske temaer, fremstiller de ikke Gud som en tryllegud, men som en kærlig og retfærdig Gud, der har lovet at være med os alle dage, men ikke nødvendigvis lovet at redde os ud af alle ting.


På din hjemmeside anbefaler du også børne- og ungdomsbøger af forfattere, som ikke normalt sættes i forbindelse med kristne børnebøger, blandt andre Bent Haller og Bjarne Reuter. Hvor kommer de ind i billedet?

- Både Reuter og Haller fortæller om kærlighed. Jeg anbefaler både børnebøger, der forkynder kristendom, og børnebøger, der ikke nævner Kristus ved navn, men alligevel udtaler kristne værdier som kærlighed og håb. I dem er Gud jo lige så virkeligt til stede. Men som kristne vil vi ikke "nøjes" med kærlighed og håb. Vi ønsker også bøger, hvor børnene møder mennesker, der lever i tro på Gud. Intet er smitsomt som at møde levende tro. Vi har brug for masser af gode fortællinger fra Bibelen og menneskers hverdag. Det har vi heldigvis også fået de senere år.

Læseværdige nyskabelser

En række forlag har erkendt, at den traditionelle kristelige børneroman ikke altid slår til overfor moderne børn. Derfor har man de senere år forsøgt at få fremavlet nyskrevne børne- og ungdomsbøger med kristen relevans af kendte danske forfattere. De er ikke alle lige vellykkede, men i det store og hele er der tale om spændende og læseværdige nyskabelser. Der har enten været bestillingsopgaver eller resultater af børnebogskonkurrencer. Blandt forlagene kan nævnes Det danske
ibelskab, FDF, Det danske Missionsselskab, Lohses Forlag, Juniorforlaget og Unitas.

- Kirsten Holsts »Det skal nok gå, Solomon!« om en forladt dreng i Nigeria var det fine resultat af en bestillingsopgave fra FDF for nogle år siden. Bent Hallers »Neondrengens profeti« er en allegori over Jesu liv i en moderne storby, og hans »Griseøjet« er en varm fortælling om Bjørn, der vandrer i dødsriget for at finde sin elskede mormor og blive hjulpet hjem igen til sine forældre og den rigtige verden af Jesus. Danske og udenlandske forfattere som Cecil Bødker, Ebbe Kløvedal Reich, Runa J.Kähler, Astrid Lindgren, Else Breen, Hans-Eric Hellberg, C.S. Lewis, RobertCormier, Aidan Chambers, Paul Leer-Salvesen, Bente Graugaard Nielsen, Mary Madsen, J,R.R.Tolkien, Maria Gripe, Per Borgaard, Marie-Louise Wallin m.fl. har også masser af god læsestof til børn og unge.

- Man kan roligt læse mange slags bøger, bare de har litterær kvalitet og fortæller ægte om mennesker. Laura Ingalls Wilders »Laura-bøger« er fremragende litteratur. Men de kan ikke stå alene med deres rørende og smukke univers. Ligesom Disneys tegneserier dag ud og dag ind giver barnet for få åndelige kalorier. For det selv-læsende barn gælder, at det ikke gør spor, hvis der smutter en kitsch-bog indimellem, det er helhedsbilledet, der tæller.

Det kan være svært for småbørnsforældre at følge med i, hvad der kommer på børnebogsmarkedet. Religiøse bøger har lav prioritering på bibliotekerne, fordi de forbindes med missionerende triviallitteratur. Men de gode bliver købt og kan fås eller skaffes. Og det er lovligt at tage en enkelt fotokopi til eget brug - sådan en kopi er absolut anvendelig til oplæsning. Børnebibliotekarerne er også værd at spørge til råds. Men uanset hvad andre råder til, skal man respektere barnets egne grænser. Børn har krav på at blive præsenteret for bøger, de ikke kender endnu. Men man må føle sig frem. Er barnet ikke parat til eventyret om den uhyggelige drage, må man vente og finde noget andet imens.

 

Mødet med en bestemt bog

Er der slet ikke nogle børne- og ungdomsbøger, du er betænkelig ved?

Jo, ved dem, der viser selvmord som en naturlig udvej. Dem har der været nogle stykker af i 1990'erne. Og så er jeg betænkelig ved vold for voldens syld. Og ved bøger der ender destruktivt. Jeg bryder mig heller ikke om den megen reinkarnation, der findes i almindelige børnebøger i dag. Ikke fordi børnene ikke må læse om den, men fordi reinkarnation ikke behandles som religion, men indgår i handlingen som et naturligt eller spændende fænomen. Megen new age litteratur er særdeles velskrevet, bl.a. Michael Endes »Den uendelige historie«. Igen gælder det, at børn sagtens kan læse det bedste af denne genre ind imellem alt det andet. Harry Potter bøgerne, der hærger Europa og USA lige nu, er jeg derimod ikke særligt imponeret over. Jeg synes, de er langtrukne og sprogligt nøjsomme. Det fine ved dem er dog, at de følger drengen Harrys kamp for at finde sig selv og få et godt liv efter en forfærdelig barndom. At de skulle indeholde en skadelig okkultisme, som religiøse kredse i USA påstår, kan jeg ikke se.

Dine egne børn er for længst voksne. Hvorfor orker du at blive ved at interessere dig for bøger til børn?

Man er jo heller ikke kun børnelæge, mens ens børn selv er små! Det her er lidt som at plante træer. Man når måske ikke at se træet stort, men det gør da en forskel, om man plantede det eller ej.

For mig personligt blev mødet med en bestemt bog i sin tid altafgørende. Det var Sigrid Undsets roman Den brændende busk, som jeg læste, da jeg var 12 år, fordi jeg havde mæslinger, og der var ikke flere bøger tilbage i huset, så min far gav mig den. Fra da af vidste jeg, at jeg måtte blive katolik. Jeg var opvokset i et godt, solidt, grundtvigsk hjem, og mine forældre troede nok, det var et øjebliks grille. Men jeg blev optaget i den katolske kirke i Sønderborg, så snart jeg var fyldt 21 og dermed myndig. Kirken er stadig mit ståsted.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx