xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
|
Med
tak for vMed tak for venlig tilladelse fra Kristeligt Dagblad og Kirsten
Boas bringes her interview fra 9. oktober 2000 af Kirsten Boas.
Et væld af gode børnebøger
|
Selv om der ikke
står Jesus i bøgerne, kan de godt udtrykke kristne værdier, siger
pensioneret børnebibliotekar Gunhild Lindstrøm.
|
Fra forsiden
|
Bibelen
og bibelske fortællinger fylder pænt i det nye fælles børnebogskatalog
"Bogslugeren" fra Den danske Boghandlerforening. Og blandt den
lille håndfuld voksne, der er bedt om at skrive i kataloget om deres
barndomsbøger, er en af landets biskopper. Men også mange andre bøger med
gods i ligger klar til børnenes efterårslæsning.
|
-
Der kommer så meget godt til børn nu, siger Gunhild
Lindstrøm, pensioneret børne- og ungdomsbibliotekar til Kristeligt Dagblad.
Hun følger dagligt med i nyudgivelserne og hjælper bl.a. børnefamilierne
med at orientere sig på det kæmpe børnebogsmarked bl.a. gennem sin
hjemmeside www.aslan.dk., som på bare to år har haft 22.000 besøgende [nu
277 000].
|
-
Jeg anbefaler både kristne og ikke-kristne kvalitetsbøger til børn, unge og
voksne. Selv om der ikke står Jesus i bøgerne, kan de godt udtrykke kristne
værdier. Det afgørende er, om de har en god historie at fortælle, og om de
tager livtag med tro, håb og kærlighed, tilføjer Gunhild Lindstrøm.
|
-
Hvad Gunhild Lindstrøm derimod ikke kan anbefale til børn og
unge, er bøger, der slutter destruktivt. For eksempel bøger, der anviser
selvmord som udvej på problemerne eller underholder med vold for voldens
skyld. Og så bryder hun sig ikke om, at reinkarnationstro har sneget sig
ind i mange børnebøger, uden at blive behandlet som religion.
|
-
På landets største forlag Gyldendal, siger redaktør Johanne Katz, at børne-
og ungdomsredaktionens fire redaktører er meget opmærksomme på ikke at
lade børn og unge sidde alene tilbage med en løs, meget trist eller tragisk
slutning. Til gengæld mindes hun ikke, at man har haft reinkarnationstroen
oppe til generel diskussion. Der tages stilling fra bog til bog, om den har
en god og holdbar fortælling eller ej, siger hun. Gyldendals efterårs
børne- og ungdomskatalog indeholder cirka 150 nye titler fra ind- og
udland.
Side 5
Børn skal have bøger om kamp og sejr
|
Af Kirsten Boas
|
Kristne
forældre og bedsteforældre kan godt føle sig på Herrens mark, når de skal
finde godnathistorier til de mindste. For findes der overhovedet kristne
børnebøger af ordentlig kvalitet? Man mindes med gru barndommens
søndagsskolehistorier om drengen, der blev tvunget i knæ for Vorherre for
at angre, at han havde snuppet et æble fra skålen på spisestuebordet. Og er
måske stødt på moderne børnebøger, som bestemt heller ikke er sagen. Men
kigger man grundigt efter, viser det sig, at der faktisk er en lang række
kvalitetsbøger at vælge imellem.
|
Ikke
nødvendigvis bøger, som der står Jesus i. Men bøger, hvis personer tager
livtag med tro, håb og kærlighed.
|
Tidligere
ledende børnebibliotekar i Frederiksværk Gunhild Lindstrøm, 60 år, udgiver
et blad og har sin egen hjemmeside på Internet med anbefalinger af kristne
og ikke-kristne bøger til børn, unge og voksne. På bare to år har
hjemmesiden haft 22.000 besøgende. Hun følger med i samtlige nyudgivelser
og deltager i konferencer, bogmesser, bogfestivaler m.m. Desuden læser hun
litteraturvidenskab ved Københavns Universitet - med speciale i den
religiøse børneroman.
|
Tro og god vilje er ikke nok
|
Er en børnebog, der fremhæver troen på Gud som det vigtigste,
ikke altid det bedste valg, set med en kristen læsers øjne?
|
-
Det kommer sandelig an på, hvordan bogen er skrevet. Tro og god vilje er
fine kvaliteter hos forfatteren, men ikke nok for bogen. Jeg har læst mange
fromme og frygtelige ting gennem årene. Der skrives stadig kristne
børnebøger, som man gjorde i 1930'erne og 1940'erne. I dag er de peppet op
med kulørte tegninger, men pointen er den samme. At kristendommen beskrives
som et liv efter borgerlige moralregler og ikke som et liv i tro og kamp.
At kristent familieliv er synonymt med en far, der går på arbejde, en mor,
der bliver hjemme, og artige børn, der sover med hænderne oven på dynen.
|
-
I disse bøger er Gud en tryllegud, der griber ind i alle nødsituationer -
og kristne nogle, der omvender folk til at opføre sig pænt. Litterært er
bøgerne præget af belærende samtaler i et voksensprog, der nogle gange
bliver direkte højstemt. Ofte kan forfatternes ønske om at forkynde have
svært ved at forenes med litterær kvalitet, og forlagene kan lægge mere
vægt på idealisme end på midler til professionelle forfattere,
illustratorer og oversættere. Og det går ikke, for moderne børn er vant til
en litterær kvalitet fra skole og bibliotek.
|
-
Men kigger man nærmere på genren kristne kirkebøger, vil man alligevel til
sin glæde se, at det alt i alt drejer sig om et bredt, spændende og
varieret område.
|
Hvad er så efter din mening den gode kristne børnebog?
|
Det
er først og fremmest en bog, der er godt fortalt. Og med en historie, der
lever sit eget liv. Hvor man fanges ind af et sprog, er miljø og
personskildringer, der »holder« Og så er det en bog, der er mere optaget af
at skildre mennesker, der gør det gode, end mennesker, der undgår at gøre
det onde. Jeg synes, erfaringen viser, at de færreste har kræfter til at
klare begge dele på en gang.
|
Defensiv livsopfattelse
|
-
Det er påfaldende, at bøger med, hvad man kunne kalde for en defensiv
livsopfattelse, har et slapt sprog og flade, uudviklede figurer, mens det er
muligt at skrive for børn om tro med levende person- og miljøbeskrivelser,
klart og usentimentalt sprog, hvis man ikke skriver for at forkynde, men
for at fortælle en god historie. Der er som der er to forskellige retninger
indenfor de kristne bøger. Den samfundstilpassede, hvor det drejer sig om
at være et godt og artigt barn, og den samfundsændrende, hvor mødet med
Gud, troen på Jesus, tvinger mennesker ud i arbejde for andre.
|
-
Den gode kristne børne- eller ungdomsbog handler om, at livet er værd at
leve, også når det er hårdt, og at de andre også har lov til at leve, selv
om vi ikke kan lide dem, eller de er anderledes. Den handler om mennesker,
som kan være bange, ensomme, i nød eller konflikter, men som kommer igennem
det Den lader læseren møde en kærlighed, der kæmper og vinder. Drejer det
sig om bøger, der direkte handler om Gud eller har bibelske temaer,
fremstiller de ikke Gud som en tryllegud, men som en kærlig og retfærdig
Gud, der har lovet at være med os alle dage, men ikke nødvendigvis lovet at
redde os ud af alle ting.
|
På din hjemmeside anbefaler du også børne- og ungdomsbøger af
forfattere, som ikke normalt sættes i forbindelse med kristne børnebøger,
blandt andre Bent Haller og Bjarne Reuter. Hvor kommer de ind i billedet?
|
-
Både Reuter og Haller fortæller om kærlighed. Jeg anbefaler både
børnebøger, der forkynder kristendom, og børnebøger, der ikke nævner
Kristus ved navn, men alligevel udtaler kristne værdier som kærlighed og
håb. I dem er Gud jo lige så virkeligt til stede. Men som kristne vil vi
ikke "nøjes" med kærlighed og håb. Vi ønsker også bøger, hvor
børnene møder mennesker, der lever i tro på Gud. Intet er smitsomt som at
møde levende tro. Vi har brug for masser af gode fortællinger fra Bibelen
og menneskers hverdag. Det har vi heldigvis også fået de senere år.
|
Læseværdige nyskabelser
|
En
række forlag har erkendt, at den traditionelle kristelige børneroman ikke
altid slår til overfor moderne børn. Derfor har man de senere år forsøgt at
få fremavlet nyskrevne børne- og ungdomsbøger med kristen relevans af
kendte danske forfattere. De er ikke alle lige vellykkede, men i det store
og hele er der tale om spændende og læseværdige nyskabelser. Der har enten
været bestillingsopgaver eller resultater af børnebogskonkurrencer. Blandt
forlagene kan nævnes Det danske
ibelskab, FDF, Det danske Missionsselskab, Lohses Forlag, Juniorforlaget og
Unitas.
|
-
Kirsten Holsts »Det skal nok gå, Solomon!« om en forladt dreng i Nigeria
var det fine resultat af en bestillingsopgave fra FDF for nogle år siden.
Bent Hallers »Neondrengens profeti« er en allegori over Jesu liv i en
moderne storby, og hans »Griseøjet« er en varm fortælling om Bjørn, der
vandrer i dødsriget for at finde sin elskede mormor og blive hjulpet hjem
igen til sine forældre og den rigtige verden af Jesus. Danske og
udenlandske forfattere som Cecil Bødker, Ebbe Kløvedal Reich, Runa J.Kähler, Astrid Lindgren, Else Breen, Hans-Eric
Hellberg, C.S. Lewis, RobertCormier, Aidan Chambers, Paul Leer-Salvesen,
Bente Graugaard Nielsen, Mary Madsen, J,R.R.Tolkien, Maria Gripe, Per
Borgaard, Marie-Louise Wallin m.fl. har også masser af god læsestof til
børn og unge.
|
-
Man kan roligt læse mange slags bøger, bare de har litterær kvalitet og
fortæller ægte om mennesker. Laura Ingalls Wilders »Laura-bøger« er
fremragende litteratur. Men de kan ikke stå alene med deres rørende og
smukke univers. Ligesom Disneys tegneserier dag ud og dag ind giver barnet
for få åndelige kalorier. For det selv-læsende barn gælder, at det ikke gør
spor, hvis der smutter en kitsch-bog indimellem, det er helhedsbilledet,
der tæller.
|
Det
kan være svært for småbørnsforældre at følge med i, hvad der kommer på
børnebogsmarkedet. Religiøse bøger har lav prioritering på bibliotekerne,
fordi de forbindes med missionerende triviallitteratur. Men de gode bliver
købt og kan fås eller skaffes. Og det er lovligt at tage en enkelt fotokopi
til eget brug - sådan en kopi er absolut anvendelig til oplæsning.
Børnebibliotekarerne er også værd at spørge til råds. Men uanset hvad andre
råder til, skal man respektere barnets egne grænser. Børn har krav på at
blive præsenteret for bøger, de ikke kender endnu. Men man må føle sig
frem. Er barnet ikke parat til eventyret om den uhyggelige drage, må man
vente og finde noget andet imens.
|
|
Mødet med en bestemt bog
|
Er der slet ikke nogle børne- og ungdomsbøger, du er
betænkelig ved?
|
Jo,
ved dem, der viser selvmord som en naturlig udvej. Dem har der været nogle stykker
af i 1990'erne. Og så er jeg betænkelig ved vold for voldens syld. Og ved
bøger der ender destruktivt. Jeg bryder mig heller ikke om den megen
reinkarnation, der findes i almindelige børnebøger i dag. Ikke fordi
børnene ikke må læse om den, men fordi reinkarnation ikke behandles som
religion, men indgår i handlingen som et naturligt eller spændende fænomen.
Megen new age litteratur er særdeles velskrevet, bl.a. Michael Endes »Den
uendelige historie«. Igen gælder det, at børn sagtens kan læse det bedste
af denne genre ind imellem alt det andet. Harry Potter bøgerne, der hærger
Europa og USA lige nu, er jeg derimod ikke særligt imponeret over. Jeg
synes, de er langtrukne og sprogligt nøjsomme. Det fine ved dem er dog, at
de følger drengen Harrys kamp for at finde sig selv og få et godt liv efter
en forfærdelig barndom. At de skulle indeholde en skadelig okkultisme, som
religiøse kredse i USA påstår, kan jeg ikke se.
|
Dine egne børn er for længst voksne. Hvorfor orker du
at blive ved at interessere dig for bøger til børn?
|
Man
er jo heller ikke kun børnelæge, mens ens børn selv er små! Det her er lidt
som at plante træer. Man når måske ikke at se træet stort, men det gør da
en forskel, om man plantede det eller ej.
For mig personligt blev mødet med en bestemt bog i sin tid altafgørende. Det
var Sigrid Undsets roman Den
brændende busk, som jeg læste, da jeg var 12 år, fordi jeg havde
mæslinger, og der var ikke flere bøger tilbage i huset, så min far gav mig
den. Fra da af vidste jeg, at jeg måtte blive katolik. Jeg var opvokset i
et godt, solidt, grundtvigsk hjem, og mine forældre troede nok, det var et øjebliks
grille. Men jeg blev optaget i den katolske kirke i Sønderborg, så snart
jeg var fyldt 21 og dermed myndig. Kirken er stadig mit ståsted.
|
|
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
|