Nyt 5

Nyt 20. februar 2009

Anette Øster forsvarer ph.d. afhandlingen Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 på DPU den 24. Februar 2009, kl. 13 i lokale C001 kl. 13.

Videooptagelse: Dobbeltforelæsningen 23. april 2007 på Danmarks Pædagogiske Universitet med Anette Øster og Torben Weinreich om at skrive børnelitteraturhistorie blev optaget og er nu tilgængelig i to dele. Se første del her. Anden del her.

Weinreich, Torben: Historien om børnelitteratur : dansk børnelitteratur gennem 400 år / Branner og Korch, 2006. - 603 sider : ill. 399 kr.

se også www.cfb.dk

Denne tekst – en opgave (2002) - har overvejende bibliotekarisk synsvinkel; den er en materialesamling som måske kunne være af interesse for andre. Den er ikke ajourført for perioden 2002-2006, se her bl.a.
Om børnelitteratur og læsning

Gunhild Lindstrøm:

Børnelitteratur i Danmark 1964-2000

i litteraturhistorisk belysning.

En undersøgelse

Indhold

1. Indledning

1.1 Definition af børnelitteratur og børnelitteraturhistorie
1.2 Baggrunden for disse mange udgivelser
1.3 Baggrund for emnevalget
1.4 Metode

2. Litteraturhistoriens funktion
3. Problemer indenfor børnelitteraturhistorieskrivning
4. Værkundersøgelse

4.1 Værker udgivet i perioden

4.2 Målgruppen

5. Forfatterne og deres kompetencer

6. Værkbeskrivelse
6.1 Vurdering af værkernes dækning af perioden 1964-2000

7. Fra mange til få forfattere

8. Supplerende oplysninger

8.1 Biografisk stof, forfatter- og illustratorportrætter

8.2 Illustratorer

8.3 Bibliografiske oplysninger

8.4 Anmeldelser

8.5 Lektørudtalelser

8.6 Prisbelønninger og forlagskonkurrencer

9. Dansk børnelitteraturhistorie sammenholdt med David Perkins'

opfattelse af litteraturhistoriens funktion

10. Konklusion

Anvendt litteratur

1. Indledning

Litteraturhistorie er et vigtigt middel til at arbejde med litteratur. Efter biblioteksloven af 1964 [Koch, Ole (red.): Bibliotekslovene. 10. udgave med noter. Udgivet af Bibliotekstilsynet. 1967] kom der en voldsom stigning i bogudgivelser og biblioteksbrug. Dansk BibliotekCenters statistik over bogudgivelser viser eksempelvis at der i 1976 udkom i alt 585 børne- og ungdomsbøger i alt og i 2000 udkom der 1346. Heraf var henholdsvis 185 og 524 på dansk originalsprog (Bogmarkedet 2002 nr.34-35, side 29).

1.1 Definition af børnelitteratur og børnelitteraturhistorie
Børnelitteratur i Danmark defineres her som den på dansk udgivne litteratur (af danske og udenlandske forfattere) som af forlag og Dansk Bogfortegnelse betegnes som børnebøger, herunder også ungdomsbøger op til 18 år, fordi de også læses af børn under 14.

Børnelitteraturhistorie defineres som en sammenhængende kronologisk fremstilling og vurdering af denne litteratur.

1.2 Baggrunden for disse mange udgivelser
Kommunalreformen i 1970 sammenlagde ca.1000 kommuner og 25 amtskommuner til 275 kommuner og 14 amtskommuner for at få færre og større kommuner med en bedre økonomi. Biblioteksloven af 1964 forlangte folkebibliotek med uddannet bibliotekar i alle kommuner, børnebøger i alle afdelinger i alle folkebiblioteker samt indførte skolebiblioteker i alle offentlige folkeskoler og en minimumsnorm for bogbestanden. Det gav et stort marked for børnebøger og en voldsom vækst i bogudgivelserne, der i en årrække indtil 1990'erne havde bibliotekerne som hovedpublikum. [Weinreich: Børnelitteraturen i tal. Dokumentation for en udvikling, 1992, s. 8-9. Årlige bogstatistikker udarbejdes af Dansk BiblioteksCenter og publiceres i Bogmarkedet, udg. af Den danske Forlæggerforening og Den danske Boghandlerforening.] En væsentlig indflydelse havde også skoleloven af 1958, der gjorde skoleforholdene ens for børn i by og på land, og skoleloven af 1972, der forlængede undervisningspligten til 9 år.

På uddannelsen til bibliotekar og skolebibliotekar og på videreuddannelsen til børnebibliotekar har der fra begyndelsen været undervist i børnelitteratur.1969 kom emnet også ind i læreruddannelsen, og med et sikkert publikum af studerende og med biblioteker og skolebiblioteker i alle kommuner blev der basis for udgivelse af børnelitteraturhistorie.

1.3 Baggrund for emnevalget
1966-1989 har jeg været børnebibliotekar og læst og arbejdet med børnelitteratur.1969-89 har jeg anmeldt børnelitteratur til bibliotekerne (lektørudtalelser eller "de grønne sedler") og siden i en række andre sammenhænge. Derigennem har jeg fået interesse for børnelitteraturens behandling indenfor litteraturhistorien og for litteraturhistorie som forskningsfelt og har fulgt kurser i leksikografi og litteraturjournalistik med vægt på forfatterportrætter.

1.4 Metode

Jeg vil ikke gå ind i en teoretisk diskussion om litteraturhistoriens berettigelse, men tage udgangspunkt i at den findes og undersøge, hvordan den børnelitteratur, der er udgivet i perioden 1964-2000, er beskrevet litteraturhistorisk med henblik på om den findes og om den er fyldestgørende. Jeg vil derfor undersøge 1. De særlige problemer der er forbundet med børnelitteraturhistorieskrivning; 2. Hvilke værker der er udgivet i perioden, 3. Deres målgruppe. 4. Forfatternes kompetencer. 5. De enkelte værker: Hvilken periode dækker de? Er emnet tilfredsstillende dækket? Her kan jeg trække på min faglige baggrund når det kommer til at udskille de danske forfattere. Hvis der er mangler, vil jeg undersøge, om der findes hjælpemidler, som kan afhjælpe disse. 6. Kan der spores en udvikling.7. David Perkins har opstillet en oversigt over litteraturhistoriens funktioner, og jeg vil undersøge, hvorvidt de fundne værker udfylder disse. Derefter vil jeg kunne drage en begrundet konklusion om, hvorvidt den børnelitteratur, der er udgivet i perioden 1964-2000, er beskrevet litteraturhistorisk fyldestgørende.

2. Litteraturhistoriens funktion
Litteraturhistorie er et omdiskuteret, til tider forkætret begreb. Uanset dette udgives og læses den stadigvæk. David Perkins begrunder dette således at dens opgave er (min nummerering)

1. to recall the literature of the past, including much that is now seldom read; 2. to organize the past by selecting which authors and texts are to be discussed and by arranging them into interconnected groups and narrative sequences; 3. to interpret literary works and account for their character and development by relating them to their historical contexts; 4. to describe the styles and Weltanschauungen of texts, authors, ages, and so on; 5. to express the contents of works and quote passages from them, since many readers will have no other experience of these works; 6. to bring, through selection, interpretation, and evaluation, the literary past to bear on the present, with consequences for both the litterature and the society of the future (Perkins, 1992, s.12)

Disse punkter forekommer mig konstruktive, derfor vil jeg efter at have undersøgt de udgivne værker vurdere hvorvidt den danske børnelitteraturhistorieskrivning lever op til disse forventninger uden at glemme hans påmindelse:

The function of literary history lies partly in its impact on reading. We write literary history because we want to explain, understand, and enjoy literary works. (Perkins, 1992, s. 178)

3. Problemer indenfor børnelitteraturhistorieskrivning
Der er almindelige og særlige problemer forbundet med at skrive børnelitteraturhistorie. Den er et felt der behandles af litteraturforskere over hele verden; International Research Society for Children's Literature (1970- ) og International Board on Books for Young People (1953- ) afholder regelmæssige kongresser, hvor også dette område behandles. Dette forskningsområde mærker stærkt, at børnelitteratur er et nedvurderet og underprioriteret område. En forfatter af bøger både for voksne og for børn vil sjældent eller aldrig få sine børnebøger bedømt på lige fod med sine bøger for voksne. En velmeriteret forfatter til mange børnebøger bliver betegnet som debutant ved udgivelsen af sin første voksenbog. Et stort problem i børnelitteraturforskningen er, at det er vanskeligt at få afsat tilstrækkelig plads til børnelitteraturen i litteraturhistorierne. Derfor udgives børnelitteraturhistorie oftest for sig selv og forbliver upåagtet udenfor fagkredse. Sonja Svensson, docent og leder af Svenska Barnboksinstitutet, konkluderer herom ud fra erfaringer med at skrive børnelitteraturhistorie som en del af en stor svensk litteraturhistorie

With few exceptions, children’s books differ in one way or another from adult literature, and therefore experts should make penetrating investigations of their history and characteristiscs. For reasons already given, this is best given i separate studies. But children’s literature is nevertheless equal to literature for adults in the sense that they are both parts of the literary assets of a nation. This, of course, is the best reason for incorporating children's literature in any extensive amount of literary history

(Svensson, 1995, s. 61).

Dette er på ingen måde tilfældet i Danmark, hvor reglen er at børnelitteratur ikke bliver behandlet i større litteraturhistorier. Sammenhængende med at børnelitteratur er et nedvurderet og underprioriteret område er det desuden svært at skaffe de nødvendige midler til det helt nødvendige, men tidkrævende og derfor omkostningstunge bibliografiske og biografiske arbejde.

Et andet problem, fælles for litteraturhistorieskrivning om voksen- og børnelittera4tur, er vanskelighederne ved at bedømme nutidig litteraturs klassikerværdi. Ikke dens litterære værdi, men dens indvirkning på anden litteratur og andre medier, og om den fortsat vil blive læst.

4. Værkundersøgelse

4.1 Værker udgivet i perioden

Danmarks pædagogiske Bibliotek er hovedbibliotek for dansk børnelitteratur og har al dansk børnelitteratur og sekundærlitteratur herom siden 1954. Bibliotekets bestand om børnelitteratur er undersøgt og sammenholdt med Københavns biblioteksvæsens bestand og biblioteksvæsenets fælles internetkatalog www.bibliotek.dk

Derudover har jeg gennemgået de i perioden udgivne danske litteraturhistorier og fundet to artikler heri om børnelitteratur. Der er i perioden udgivet nedenstående værker, der helt eller delvis behandler den danske børnelitteraturhistorie (her kronologisk opstillet):

Simonsen, Inger: Den danske børnebog i det 19. århundrede. (1942). 2. oplag. 1966.

Stybe, Vibeke: Fra Askepot til Asterix. Børnebogen i kulturhistorisk perspektiv. 1974. (2 udgaver; 1. udgave 1962)

Cramer, Inge, Jakobsen, Gunnar og Klingberg, Göte: Litteratur for børn og unge. Børne- og ungdomslitteraturen før og nu.1973.

Jakobsen, Gunnar, Krogsgaard, Evy og Olsen, Per: Moderne dansk børnelitteratur. En oversigt.1975.

Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 - med særlig henblik på børneromanen. 1976.

Henriksen, Bodil, Jakobsen, Torben og Nistrup, Karen Margrethe: Børnelitteratur: Historie og analyser. 1979.

Weinreich, Torben (red.): Bogen, barnet og skolen. 1980.

Bruun Andersen, Michael m.fl.: Dansk litteraturhistorie, Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80. Bind 8,1982, 670 s., s. 374-377 og 598-603.

Mouritsen, Flemming: 'Børnebogsforfattere'. 1982.

Stybe, Vibeke: Fra billedark til billedbog. Den illustrerede børnebog i Danmark indtil 1950. 1983.

Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet.1985.

Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet. 2. reviderede udgave. 1990.

Sønsthagen, Kari og Lena Eilstrup (red.).: Dansk børnelitteraturhistorie. Skrevet af Herdis Toft, Vibeke Stybe, Mette Winge, Eva Glistrup, Torben Weinreich. 1992.

Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet. 3. udgave.1994.

Weinreich, Torben: Børnelitteratur - en grundbog. 2001.

Simonsen, (1966), Møller Kristensen (1970), Winge, (1976) og Stybe (1983), behandler tidligere perioder og der ses derfor bort fra dem.

4.2 Målgruppen

Målgruppen er at dømme efter værkerne først og fremmest lærer- og bibliotekarstuderende, lærere og bibliotekarer samt børnelitteraturinteresserede forældre.

5. Forfatterne og deres kompetencer

Det drejer sig om en lille kreds af stærkt engagerede forfattere der arbejder på mange måder for at fremme kendskabet til læsning og børnebøger. De kender hinanden godt; Inge Cramer og Gunnar Jakobsen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich er ægtefæller; Vibeke Stybe og Lena Eilstrup har arbejdet sammen i mange år på det daværende Damarks pædagogiske Bibliotek. Inge Cramer og Eva Glistrup har begge været fagledere i børnebibliotekskundskab og børnelitteratur på Danmarks Biblioteksskole; Göte Klingberg er professor emeritus i pædagogik fra Lunds Universitet og har været gæsteforelæser på Danmarks Biblioteksskole. De fleste af dem er samtidig forfattere og
oversættere, ofte af børnebøger.

En nærmere præsentation af dem vil orientere om styrken og svagheden ved denne sluttede kreds. Styrken er, at disse forskere alt overvejende også er praktikere. De kender børn og deres brug af bøger, de kender også forfatterens vilkår. Svagheden er, at børnelitteraturmiljøet i Danmark er så lille og ensartet, at det kan føles snævert. ·

Forfattere der kun har skrevet en enkelt kort artikel, evt. som medforfatter, er ikke medtaget.

Bystrup, Kirsten (fødselsår har ikke kunnet oplyses) bibliotekar ved Center for Børnelitteratur; tidligere bl.a. børnebibliotekar, lektør ved Indbindingscentralen, redaktør af lektørudtalelserne ved Indbindingscentralen, medlem af Kulturministeriets Illustratorprisudvalg

Nina Christensen (1968- ) ph.d. på Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie, amanuensis ved Center for Børnelitteratur og daglig leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Inge Cramer (1926- ) bibliotekar, tidligere fagleder i børnebibliotekskundskab, herunder børnelitteratur, ved Danmarks Biblioteksskole, København.

Lena Eilstrup (1945- ) bibliotekar, tidligere ansat ved Afdelingen for børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, nu freelance forfatter og oversætter. Redaktør af Dansk børnelitteraturhistorie (1992).

Eva Glistrup (1933- ) tidligere fagleder i børnebibliotekskundskab, herunder børnelitteratur, ved Danmarks Biblioteksskole, bibliotekar, oversætter, anmelder, forlagskonsulent. Tidligere formand for Selskabet for Børnelitteratur, nu IBBY Danmark. Medlem af den internationale H.C. Andersen Pris (den såkaldte børnebøgernes Nobelpris) Komité 1988 og 1990, formand for samme 1990-1992.

Bodil Henriksen (oplysninger har ikke kunnet skaffes).

Gunnar Jakobsen (1922- ) lærer, mag.art. i almindelig og sammenlignende litteratur, skolebiblioteksinspektør, afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskole 1964-1992; anmelder, redaktør, forfatter til bl. a. Tidsbilleder. Børne- og ungdomslitteratur gennem 25 år 1965-90 (1992), medforfatter til Litteratur for børn og unge. Børne- og ungdomslitteraturen før og nu (1973); Moderne dansk børnelitteratur (1975).

Göte Klingberg (1918- ) var 1978-1984 professor i pædagogik ved Lunds Universitet. Hans doktordisputats 1964 Svensk barn- och ungdomslitteratur 1591-1839. En pedagoghistorisk och bibliografisk översikt var den første doktorafhandling om børnelitteratur i Sverige. GK har skrevet en lang række værker om børnelitteratur.

Torben Jakobsen (oplysninger har ikke kunnet skaffes).

Evy Krogsgaard (fødselsår har ikke kunnet oplyses) cand. pæd., seminarieadjunkt.

Lise Lotte Larsen (fødselsår har ikke kunnet oplyses) børnebibliotekar, lektør ved Indbindingscentralen, B.A. i russisk og religionshistorie.

Flemming Mouritsen (1942- ) er mag.art. i nordisk litteratur. Han er lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet Odense, og leder projektet: "Børnekultur, medier og legekultur", der er finansieret af forskningsrådene under programmet "Børns vilkår og velfærd"; redaktør af "Tidsskrift for børne- og ungdomskultur".

Svend Møller Kristensen (1901-1991) professor i nordisk litteratur ved Århus og Københavns Universiteter 1953-1979, forfatter, kritiker, oversætter, redaktør og musikpædagog.

Karen Margrethe Nistrup (fødselsår har ikke kunnet oplyses) cand.mag. i nordisk litteratur 1975-76. Medforfatter til På sporet af seriebogen, Fagtryk 1977.

Per Olsen (1944- ) mag. art, forfatter, lektor ved Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg, samt ekstern lektor ved Center for litteraturvidenskab og semiotik, Syddansk Universitet.

Vibeke Stybe (1922- ) bibliotekar, forfatter og oversætter af en lang række bøger. Opbyggede og var til 1990 leder af Afdelingen for børnelitteratur på Statens Pædagogiske Studiesamling, senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek, nu Center for Børnelitteratur. Tidligere formand for Selskabet for Børnelitteratur, nu IBBY Danmark. Stybe (1974) er standardværket om ældre dansk børnelitteratur. 1. udgave kom i 1962, der er kommet to reviderede og udvidede udgaver i flere oplag og en svensk oversættelse indtil Weinreich (1980, 1985 og 1990) og Sønsthagen (1992), hvor hun har skrevet artikler om emnet.

Kari Sønsthagen (1947- ) stud. mag. i litteraturvidenskab, redaktør af Samvirkes børnesider siden 1977 og Dansk børnelitteraturhistorie (1992); oversætter og forfatter til bl.a. opslagsværket Danske børnebogsforfattere siden 1970 (1983) og Børnebogsnøglen 1988 s.m. Torben Weinreich. Ny udgave under forberedelse til udgivelse 2003.

Herdis Toft (1951- ), cand. mag. i dansk og historie med speciale i børnelitteratur, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, afdelingen i Skive, forsker i børnekultur, forfatter.

Torben Weinreich (1946- ) professor og leder af Center for Børnelitteratur, Danmarks Pædagogiske Universitet. Ph.d. 1992 på Askepots sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik 1965-1990. Han er oprindelig lærer og interesserer sig meget for litteraturen i skolen og litteratursociologi.

Mette Winge (1937- ) bibliotekar, forfatter, mag. art. dr.phil. på afhandlingen Dansk børnelitteratur 1900-1945 - med særlig henblik på børneromanen.

6. Værkbeskrivelse
Jeg vil behandle dem i kronologisk rækkefølge for at se om der kan spores en udvikling og sammenholde antallet af omtalte danske forfattere med dem som er omtalt på forfatterweb.dk og forfatternet.dk samt Dansk Forfatterforenings antal medlemmer i billedbogsillustrator- og børne- og ungdomsforfattergrupperne.

De enkelte værker undersøges nu: Hvilken periode dækker det? Er hele perioden fyldestgørende beskrevet? Hvilke læsere er det beregnet for? Hvad er omfanget? Er der udækkede områder?

Jeg har foretaget en række optællinger for at få overblik over emnet og for at gøre mine konklusioner gennemskuelige. Der er en usikkerhedsmargin ved sådanne manuelle optællinger, men med den erfaring jeg har med børnelitteratur siden 1966 tør jeg mene at den er ringe, og at de påviste tendenser er holdbare.

A. Cramer, Inge, Jakobsen, Gunnar og Klingberg, Göte: Litteratur for børn og unge. Børne- og ungdomslitteraturen før og nu. 1973.

Den er afsluttet januar 1973 og udkommet samme år (280 s.). Den er en bearbejdelse af Göte Klingberg: Barn- och ungdomslitteraturen, der udkom i Sverige 1970. Efter en indledning om den litterære børne- og ungdomskultur er bogen delt i fire dele: 1. Børne- og ungdomsbogens ældre historie. Opdragelsesidealer og litteraturpædagogik (s. 15-76). 2. Den moderne børne- og ungdomsbog (s. 77-212). 3. Børns og unges forbrug af litteratur og litteraturproduktion (s. 213-238). 4. Skolens rolle i litteraturpædagogikken (s.239-251). Den henvender sig i første række til folkeskolens lærere og skolebibliotekarer, men er også meget anvendelig for andre, der ønsker en indføring i børnelitteraturhistorie og litteraturpædagogik. Den ældre litteratur indtil 1900-tallet er fyldestgørende beskrevet, mens tegneserier, triviallitteratur og tegneserier ikke er medtaget.
Betragtes børnelitteraturen som den, der er tilgængelig for danske børn og har anerkendt litterær kvalitet målt ved anskaffelse af biblioteker og skoler, er der tale om et fyldigt udvalg af dansk og navnlig oversat litteratur. Af de omtalte 437 forfattere/illustratorer er kun de 45 danske og deraf har kun 24 forfattere/illustratorer debuteret efter 1950. Det mærkes meget, at værket er oversat og bearbejdet. Den historiske og den internationale børnelitteratur er fyldestgørende behandlet, mens den nyere danske børnelitteratur har måttet passes ind i den emneordnede behandling efter at den svenske litteratur, som ikke er oversat til dansk, er erstattet med danske titler.

B. Jakobsen, Gunnar, Krogsgaard, Evy og Olsen, Per: Moderne dansk børnelitteratur. En oversigt. 1975.
Redaktionen er sluttet april 1973. Værket dækker perioden 1945-1973 og altså kun en lille del af den periode jeg undersøger. Målgruppen er forældre, bibliotekarer, småbørnspædagoger og ikke mindst lærerstuderende og lærere. Det er ingen debatbog, formålet er at frembringe en håndbog og lærebog. De fleste artikler er skrevet af børnebibliotekarer med praktisk erfaring, de øvrige af lærere og enkelte akademikere. Værket er på 258 s. Heraf er 113 s. litteraturhistorie, den øvrige tekst er litteraturlister, tre artikler om børnelitteratur i danskundervisningen, børnebøgers udforming og børnelitteraturkritik; desuden er der artikler om to forfatterskaber.

Opbygningen er klar: 1. Genrer og temaer (Historiske romaner, indianerromaner, 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse, Den virkelige og uvirkelige virkelighed. Eventyr. Den fantastiske fortælling. Den samfundsbevidste børnebog. Aspekter omkring humor i børnebogen. 2. Kategorier (Billedbøger. Småbørnsbøger. Ungdomsromaner). 3. Synsvinkler (Børnebog/voksenbog. Om børnebøgers udformning. Børnbogskritik). 4. Triviallitteratur - eller blot spændingslitteratur? (Børnebogsserier. Børnekrimier. Tegneserier). 5. Et par forfatterskaber (Thøger Birkeland. Ole Lund Kirkegaard).
Der er medtaget 429 børnebogsforfattere, især udenlandske; der er kun omtalt 125 danske forfattere og illustratorerne er underbelyste. Der er tale om et udvalg af de bøger, der på udgivelsestidspunktet blev brugt i danske biblioteker, gode, anerkendte brugbare bøger, og bogen var på udgivelsestidspunktet et godt værktøj for den studerende og/eller for den nyuddannede lærer eller bibliotekar. Men den kan ikke siges at dække dansk børnelitteratur.

C. Henriksen, Bodil, Jakobsen, Torben og Nistrup, Karen Margrethe: Børnelitteratur: Historie og analyser. 1979.

Redaktionen er afsluttet marts 1978 og bogen er udkommet 1979 og tænkt som en indføring i børnelitteraturen ( 247 s) . Den er klart opdelt: I. Børnelitteraturens historie. Indledning/Tiden op til 1750. Børnebogens forudsætninger/1750-1850. De første børnebøger/1850-1900. Børnelitteraturens gennembrudsperiode/1900-1940. Børnelitteraturen udbredes/1940-1965. Masseproducerede børnebøger./1965-1978. Reaktioner. Afslutning). II. Analyser III. Vurdering og anvendelse af børnelitteratur. Af dens 247 s. er således kun s. 9-63 litteraturhistorie, og den dækker fra o. 1750 til 1978, hvor perioden 1965-1977 må nøjes med knap 6 s. incl. en stor illustration. Af de 122 forfattere der er behandlet under I. Børnelitteraturens historie er 60 danske. Den giver en udmærket kortfattet gennemgang som baggrund for analyserne, der interesserer forfatterne mest, og har interessante illustrationer, men mangler de sidste 20 år.

D. Weinreich, Torben (red.): Bogen, barnet og skolen. 1980.

Af bogens 168 s. er de 71 børnelitteraturhistorie.171 forfattere er omtalt; heraf er de 129 danske og 64 har debuteret efter 1960. Den er altså aktuel ved udgivelsen.
Bogen tilstræber et samlet billede af børnelitteraturen i Danmark fra 1600-tallet til 1980 og mener at være »et samlet billede af den børne- og ungdomslitteratur, som op gennem 70'erne igen og igen kom til at præge kulturdebatten« (s. 5). Weinreich skriver om 'Børnebogens vej fra forfatter til læser' (s.6-24), 'Skolen og børnelitteraturen '(s. 25-33), 'Seriebøger' (s. 64-68), Tegneserier (s. 74-87) og 'Hvad gør en tekst let eller svær at læse?'. 'Stil og sprog i børnebøger' af Mette Nordentoft (s. 97-110) og Axel Bolvigs 'Børnebogens billeder' (s. 111-118) behandler børnebogens æstetik. Eva Glistrup skriver om '70'ernes børnebøger - for mindre børn' (s. 36-43), Birte Egebak og Per Ingerslev om '70'ernes børnebøger - for de 9-12 årige' (s. 46-52), Tove Roed Lauridsen og Jesper Laursen om '70'ernes ungdomslitteratur' (s.54-62), og Vibeke Stybe om 'Hovedtræk af børnelitteraturens historie frem til 1970' (s.119-141). Her kommer de danske forfattere i overtal, men man må stadig søge en forfatter under forskellige genrer. Igen er her tale om korte emneordnede artikler uden biografisk stof. Til gengæld er her er ajourføring af Paaske (1969 og 1974) med Kari Sønsthagen 'Børnelitteraturens Hvem er Hvem' (s. 144-160).

E. Bruun Andersen, Michael m.fl.: Dansk litteraturhistorie, Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80.

Her er kun bevilget s. 374-377 og 598-603 til 45 års børnelitteratur, og resultatet er derefter. Kun 21 forfattere omtales. Afsnittet kan ikke beskrives bedre end Eva Glistrup gør det i sin anmeldelse under overskriften Manglende overblik: »Afsnittet har talrige mangler. Oplysninger er overalt upræcise, omtaler af forfatterskaber overfladiske, billedbøger og bøger for større børn blandes sammen på en uheldig måde . . . Og en forbløffende tavshed om den altovervældende betydning for børnelitteraturens udvikling i perioden, som samspillet med købedygtige børnebiblioteker og skolebiblioteker fik . . . Der er ikke noget som helst at hente i bind 8 af Dansk Litteraturhistorie. Man græmmes over, at der ikke er hentet sagkyndig hjælp uden for de 47's. kreds - naturligvis af samme videnskabsteoretiske observans.« (Glistrup, 1986, s. 49).

F. Mouritsen, Flemming: 'Børnebogsforfattere'. 1982.

Samme år kom den eneste udførlige behandling af børnelitteratur, jeg har fundet i større danske litteraturhistorier, nemlig i Danske digtere i det 20. Århundrede, 1982. Han har fået 25 sider til artiklen. Den dækker perioden 1900 til ca.1980 inddelt i 1900-10. Skolelærerlitteraturen etableres./ 1918-25. Skolelærerlitteraturen og kulturradikalt modstød./ Kulturradikale børnebøger og reformpædagogik./ 1945-60. Karakter og konsum./ 1958-70. Kunst og konsum./ 1970'erne. Samfundskritik og funktionalisme. Der er medtaget 42 børnebogsforfattere, alle danske, og 21 af dem har debuteret efter 1958, så på udgivelsestidspunktet var den aktuel. Mouritsen behandler således få, overvejende væsentlige, forfatterskaber og sætter dem i idehistorisk og socialhistorisk sammenhæng. Der er ikke meget biografisk materiale, men til gengæld er der ret indgående og levende beskrivelser af bøgerne, også af illustrationerne.

G. Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet. 1985.

Kun fem år senere kommer en ny udgave. Nu er samfundet kommet ind i titlen og værket. Det er stadig på 168 s., men væsentligt ændret. Der er behandlet lidt færre forfattere 163 (171), heraf 116 (129) danske. Weinreich har skrevet næsten hele bogen selv, på nær de direkte litteraturhistoriske afsnit, hvor Glistrup har fået betroet ´Børnelitteraturens historie siden 1970´ (s. 117-140) og Stybe 'Hovedtræk af børnelitteraturens historie frem til 1970' (s. 93-116). 'Børnebogens vej fra forfatter til læser' (s.9-24), 'Skolen og børnelitteraturen '(s. 30-44), 'Seriebøger' (s. 59-66), Tegneserier (s. 141-159) og 'Hvad gør en tekst let eller svær at læse?' (s. 67-77) Sønsthagens biografiske leksikon er forsvundet; hun har i mellemtiden udgivet Danske børnebogsforfattere siden 1970 . . . (1983), der if. Weinreich (1985, s.13) behandler mere end 500 forfattere. En række artikler er udgået eller stærkt ændrede og der er kommet nye til ´Børns læsevaner´(s. 45-58) og ´Børnelitteraturens æstetik´ (s. 78-92). Alt i alt er der altså tale om en yderst nyttig og anvendelig bog om børn og bøger, men der er kun sat 48 sider af til litteraturhistorie og behandlet 116 forfattere.

H. Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet. 2. reviderede udgave. 1990

Allerede fem år senere kommer igen en ny udgave på 160 s. Der er behandlet lidt flere forfattere:190(163), heraf 129 (116) danske. Weinreich har igen skrevet næsten hele bogen selv, bortset fra de direkte litteraturhistoriske afsnit, hvor Glistrup igen skriver om ´Børnelitteraturens historie siden 1970´ ajourført til 1990 (s. 122-150) og Stybe 'Hovedtræk af børnelitteraturens historie frem til 1970' (s. 98-121). Altså 53 sider ud af 160. Weinreichs bidrag er 'Børnebogens vej fra forfatter til læser' (s.7-28), 'Skolen og børnelitteraturen ' (s. 29-43), 'Seriebøger' (s. 61-68), og 'Hvad gør en tekst let eller svær at læse?' (s. 69-79) ´Børns læsevaner´(s. 44-60) og ´Børnelitteraturens æstetik´ (s. 80-97).

Tegneserier er udgået. Der er stadig ikke biografiske oplysninger, men til gengæld har Sønsthagen og Weinreich sammen udgivet en ny bog Børnebogsnøglen. Et leksikon om børnelitteratur (1988).

J. Sønsthagen, Kari og Eilstrup, Lena (red.).: Dansk børnelitteraturhistorie. 1992.

Redaktionen er afsluttet januar 1991 (215 s.). Tegneserierne er udeladt. De blev stuerene omkring 1970 og bliver nu behandlet andetsteds. Illustrationerne der er væsentlig del af megen børnelitteratur er her behandlet i to store artikler, og illustrationsmaterialet er i det hele taget væsentligt og velvalgt i hele værket.. Bogen indeholder: Herdis Toft 'Fra folklore til booklore. - Fabler, eventyr, rim og remser' (s. 9-34); Vibeke Stybe ´En verden fuld af billeder - Billeder i dansk børnelitteratur frem til 1960' (s. 35-68); Mette Winge ´Sund og nærende.´ - Børneromanen frem til 1945' (s. 69-100). Eva Glistrup skriver i 'Fra stilstand til højkonjunktur.' om billedbøger og illustrationer 1960-1990 (s.101-136), og belyser levende, velunderbygget og klart de meget store forandringer der sker. Hun medtager 23 udenlandske og 106 danske forfattere og bringer den danske børnelitteratur i sammenhæng med den oversatte. Torben Weinreich. 'I statens tjeneste' - Prosaen i dansk børnelitteratur 1945-1990 (s.137-189) behandler børnelitteraturen i sociologisk og samfundshistorisk sammenhæng og med særskilt henblik på litteraturen i skolen. Hele formidlingssystemet fra forfatter til læser via forlag, skoler og biblioteker behandles udførligt. Han medtager 9 udenlandske og 87 danske forfattere, heraf 77 danske efter 1960. Sønsthagen (1983) medtager omkring 500 danske forfattere, så det er et meget lille udvalg.

Dansk børnelitteraturhistorie er uomgængelig for den som interesserer sig for dansk børnelitteratur. Ikke desto mindre fremstår den som fem selvstændige artikler med hver sit udgangspunkt - et postmodernistisk værk, der ikke er redigeret til et fællesværk. Forfatternes fødsels- og dødsår kan nu findes og bøgernes udgivelsesår er angivet, men ikke forlag. Der er ingen systematiske biografiske eller bibliografiske oplysninger, en 'Børnelitteraturens Hvem er Hvem'., og da Børnebogsnøglen kun dækker til 1988 er der allerede en stor udækket periode. Stybe og Glistrup er erfarne og pålidelige, men der er alt for lidt plads.

K. Weinreich, Torben (red.): Børns bøger. Bogen. Barnet. Skolen. Samfundet.

3. udgave. 1994.

Allerede fire år senere kommer igen en ny udgave på 155 s. Denne reviderede udgave har if. Weinreich (s. 5) en række ændringer, først og fremmest med hensyn til ajourføring af lovstof og talmateriale og de nyeste undersøgelser om børns læse- og medievaner Der er behandlet lidt færre forfattere:164 (190) heraf 125 (129) danske. Weinreich har igen skrevet næsten hele bogen selv, bortset fra de direkte litteraturhistoriske afsnit, hvor Glistrup igen skriver om ´Børnelitteraturens historie siden 1970´ ajourført til 1990 (s. 122-150) og Stybe ‘Hovedtræk af børnelitteraturens historie frem til 1970' (s. 98-121). Altså 53 sider ud af 160. 'Weinreichs bidrag er 'Børnebogens vej fra forfatter til læser' (s.7-26), 'Skolen og børnelitteraturen '(s. 27-41), 'Seriebøger' (s. 58-65), og 'Hvad gør en tekst let eller svær at læse?' (s. 66-75) 'Børns læsevaner´(s. 42-57) og ´Børnelitteraturens æstetik´(s. 76-93).

Der er stadig ikke biografiske oplysninger, og Børnebogsnøglen. Et leksikon om børnelitteratur (1988).er nu 6 år gammel og ikke ajour.

L. Weinreich, Torben: Børnelitteratur - en grundbog. 2001

De fire Børns bøger følges her op med en ajourført udgave med vægt på de litteratursociologiske og æstetiske aspekter. Der er nu kun fire store artikler: 'Børnelitteraturens æstetik' (s. 9-56); 'Fra forfatter til læser' (s. 57-108); 'Skolen, børnene og litteraturen' (s.109-144); 'Dansk børnelitteraturs historie' [fra 1500-tallet] (s. 145-174). Der er medtaget 172 forfattere, heraf 121 danske. Tiden efter 1960 behandles på 8½ illustrerede sider og medtager 30 forfattere - et vue, som der står i bagsideteksten. Et væsentligt værk, en god grundbog for studerende, men litteraturhistorisk helt utilfredsstillende. Litteraturhenvisningerne er et fint udgangspunkt, men studerende i dag er vant til at søge faktastof via nettet, og derfor er det en mangel at der ikke findes internethenvisninger af nogen art her, i det mindste til bibliotek.dk med Artikelbasen, forfatternet.dk og forfatterweb.dk.

6.1 Vurdering af værkernes dækning af perioden 1964-2000

Der findes altså en række børnelitteraturhistorier. Det næste spørgsmål er om de er fyldestgørende.

Ud fra optællingerne kommer jeg frem til, at der er stor konsensus om hvilke forfattere der skal medtages, at der kun er behandlet en mindre del af periodens forfattere, og at den overvejende del kun får et par linjer.

Biografisk stof og bibliografiske oplysninger er konsekvent forbigået. Min formodning er, at det er dels af pladsmæssige, dvs. økonomiske grunde, og dels fordi det er meget tidskrævende, dvs. løntungt.

Der er medtaget mange udenlandske forfattere. Oversættelsernes kvalitet er ikke behandlet, skønt den har stor betydning.

Børnelitteraturen i Danmark 1964-2000 er beskrevet overskueligt, men ikke i dybden og med udeladelse af en række forfattere i en række artikler, der dækker tiden til 1990; den kan ikke siges at være fyldestgørende beskrevet efter 1994.

7. Fra mange til få forfattere

Hvor mange forfattere tidligere deltog i arbejdet er det nu kun Glistrup, Stybe og i særdeleshed Weinreich, der skriver børnelitteraturhistorie i Danmark. Det er beklageligt, fordi det - uanset hans betydelige kompetence - kun giver en synsvinkel og en erfaringsbaggrund.

Udviklingen går ligeledes fra mange forfattere og illustratorer og mange udenlandske til færre og overvejende danske. Det faktum at de udenlandske forfattere udelades betyder dog ikke, at de danske bliver mere udtømmende behandlet, tværtimod;. Derimod mistes sammenhængen med den udenlandske og oversatte litteratur. Den nyeste behandling er Weinreich (2001) som behandler perioden fra 1960 til nu på 8½ velillustrerede sider. En velskreven, interessevækkende og ufyldestgørende artikel. Til sammenligning kan nævnes, at Dansk Forfatterforening har 427 medlemmer af billedbogsillustrator- og børne- og ungdomsforfattergrupperne http://www.danskforfatterforening.dk/

Udviklingen er gået hen imod korte velskrevne og interessevækkende artikler, der nævner oftest væsentlige forfattere og bøger, men hvor stof om forfatteren, ja blot en fortegnelse over dennes værker ikke er medtaget, men må søges andetsteds. Der er også mange muligheder for det, men den interesserede, ikke nødvendigvis trænede, læser får ikke de rimelige henvisninger i litteraturhistorierne. De biografiske leksika er ikke ajourførte og det er vanskeligt at finde oplysninger, endsige artikler om, nye forfattere og illustratorer.

Derfor har jeg også undersøgt hvor disse oplysninger kan findes:

8. Supplerende oplysninger

8.1 Biografisk stof, forfatter- og illustratorportrætter

Biografiske oplysninger må for perioden indtil 1970 søges i Børnenes hvem-skrev-hvad. Danske og udenlandske børnebøger efter 1900 (Paaske, 1969 og 1974).

Til Weinreich (1980, s. 145-160) har Sønsthagen udarbejdet Børnelitteraturens Hvem er Hvem over 86 forfattere, fortrinsvis med udgivelser fra 1970'erne. Dette er udvidet til Danske børnebogsforfattere siden 1970 (1983) og Børnebogsnøglen. Et leksikon om børnelitteratur (Sønsthagen, 1988). Et Børnebogsleksikon planlægges udgivet af Torben Weinreich og Kari Sønsthagen september 2003 (Bogmarkedet, 2001, nr. 42, s. 36). I Jørgensen, John Chr. (red.): Dansk forfatterleksikon (2001) findes 82 ældre og nyere børnebogsforfattere, der for ca. halvdelens vedkommende (de forfattere der overvejende er børnebogsforfattere) er fyldestgørende beskrevet på linje med værkets andre forfattere, resten er kun nævnt i forbindelse med deres andre værker. Som eksempel på hvordan forfatterportrætter kan opbygges bilægges 'Skribentvejledning til Dansk Forfatterleksikon' (bilag 1.) Et nødvendigt supplement er Stybe Anonymer og pseudonymer i dansk børnelitteratur (1999).

Herudover er der udgivet en lang række forfattermonografier og artikler. Både bøger og artikler kan findes gennem www.bibliotek.dk

Man kan dog ikke gå ud fra at alt er taget med; der vil stadig findes en række artikler i bøger, små blade og tidsskrifter mv. som ikke er katalogiseret, så vil man gå i dybden med en forfatter er der meget detektivarbejde i vente.

Der er udgivet en række forfatterportrætter: Tove Holst Forfattere i skolen; Ulla Kofod-Olsen Drøm, digt og virkelighed. Samtaler med 15 danske børnebogsforfattere; Steffen Larsen Vilde veje - om 21 danske forfattere der skriver for unge; Anne Mørch-Hansen (red) Forfattere fortæller. 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur; Bent Rasmussen 53 danske børnebogsforfattere; [Hjørdis Varmer] Forfatterbesøg i skolen.

www.forfatterweb.dk og www.forfatternet.dk - nu

www.litteratursiden.dk

er også væsentlige kilder. De er begge udarbejdede til bibliotekerne og dækker altså forfattere der er læserinteresse for. Forfatternet er gratis og udarbejdes om nulevende danske forfattere af dem selv og det bibliotek i hvis kommune de bor. De forbliver på Forfatternet efter døden. Der er medtaget 130 børnebogsforfattere. Forfatterweb er en betalingsbase der må bruges på biblioteker og skolebiblioteker; den dækker både danske og udenlandske forfattere. Der er medtaget 73 danske og 27 udenlandske børnebogsforfattere, og de er udarbejdede af erfarne bibliotekarer mv.

Dansk BiblioteksCenter udgiver stadig trykte forfatterportrætter både til ‘den interesserede læser‘ og til undervisningsbrug. www.dbc.dk