Narniabøgerne kommer igen som film




Det er den 4. filmudgave der har premiere 25. december 2005 − er der grund til det?

Ja, hvis det er en god filmatisering og ikke blot en flot udgave. Ligesom H.C. Andersen og de nordiske gudesagn er Narnia­bøgerne ofte noget man har læst engang og anbragt på hylden med gode bøger, og så er der så meget andet der trænger sig på og skal læses. Men ved genlæsning viser den sig stadigvæk at være en velskrevet og fængslende historie for børn og unge både til at læse op fra 6-7 år og til at læse selv. Den har stadigvæk en slående friskhed trods sin ind i mellem ældre sprogbrug og det er også en af de historier mange husker endnu når de er blevet voksne. 




C.S. Lewis fortæller hele verdens historie

fra skabelsen til dommedag og det nye liv i himlen som om den foregår i en parallel verden. Hovedfiguren er løven Aslan=Jesus. 4 menneskebørn kommer gennem en garderobedør ind i landet Narnia hvor de er udpegede til at deltage i kampen mellem liv og død, godt og ondt. Den foregår i et fantastisk univers med trolddom og mange sjældne skabninger som dværge, fauner, enhjørninger, kentaurer og talende dyr. 




 Børnene er personligheder med stærke og svage sider og det er værd at lægge mærke til i hvor høj grad de også sanser: De ser, lugter, hører, smager verden, husker (positivt!) øllebrøden efter en dejlig eftermiddag med far. Der er humor, varme, spænding, tempo, og der er i højeste grad handling. 




  Lewis koncentrerer sig om hvad begivenhederne betyder og viser så det i et andet univers. Man skal kende Bibelen for at kunne genkende hvad der sker, men alle læsere mærker Aslans kærlighed. Narnia-bøgerne handler dybest set om kærlighed og bringer derfor også håb. 

Hvordan fortæller C. S. Lewis så om kristendom og Bibel? Han fortæller igennem aktiv handling, men han belærer ikke. Gennem Aslan viser han en kærlig Gud. Der er også håb for dem der har gjort noget forkert. Det går kun galt for dem der lukker sig inde i deres egen verden og ikke vil lade sig nå af hans kærlighed. Det er bemærkelsesværdigt at kirke, dåb eller nadver ikke findes i bøgerne, de koncentrerer sig om at lade bibelhistorien foregå i en parallel verden.
Læser man Narnia-bøgerne med teologiske briller er det forbløffende hvad han ganske ubesværet får med. Skabelsen, at det onde kommer ind i verden, korsfæstelsen og opstandelsen, døden, at Jesus frelser med sit blod, sågar Antikrist, dommedag og det nye liv i paradiset. Det er da hård kost for børn!

Lewis er ikke fundamentalist, han er anglikaner og de er ikke fundamentalister. En fundamentalist ville aldrig turde ændre hellige tekster til en god og sjov historie. Han tror på Bibelen som Guds ord og fortæller det som de store kirkesamfund er enige om er kristendom i den form den havde for 50 år siden. Det er ikke nødvendigvis fundamentalistisk at fortælle bibelhistorie, men den er efterhånden ukendt stof for mange mennesker.

Den store fortælling – i syv bind – er skrevet 1950-56 og naturligvis præget af tilværelsen i England dengang, hvor børn blev kaldt ved efternavn i skolen og piger ikke var helt så meget værd som drenge. Derfor er det bemærkelsesværdigt at pigerne ind i mellem – ikke hver gang − her kan det samme som drengene og er stærke og modige, ligesom drengene kan være svage og bedrøvede. Der er en tydelig fortæller som jævnt hen kommenterer enkeltheder, men han peger ikke på budskabet, det kommer udelukkende frem i handlingen.

Narniabøgerne i Danmark
Frimodts Forlag udgave i 1968-69 de første tre bind i P.E. Langes oversættelse, men først med Niels Søndergaards fine oversættelse for Borgens Forlag 1981-84 slog de igennem. Der er i øjeblikket 3 gode udgaver af den, alle på Borgens Forlag www.borgen.dk: En stor samlet pragtudgave til 499 kr. og både hardback (129,95 kr.) og paperbackudgave (79,95 kr). Alle er med Pauline Baynes´ oprindelige illustrationer.

 »Løven, heksen og garderobeskabet« findes også i to billedbogsudgaver, den ene genfortalt af Hiawyn Oram og illustreret af Tudor Humphries, den anden genfortalt af Amanda Benjamin og illustreret af Christian Birmingham, samt i en appetitvækker med billeder fra filmen og dele af handlingen genfortalt af Kate Egan efter filmmanuskriptet. De er − for nu at blive i det bibelske sprog − stene for brød. De giver skelet uden kød og blod og tone.

Serien findes også som lydbog og på cd fra AV Forlaget Den grimme ælling www.avforlaget.dk.

Der er mange hjemmesider om C.S. Lewis og om Narnia, både til studium og til oplevelse, gode steder at begynde er www.narnia.com; Borgens ’Gå ind i eventyret’ http://www.borgen.dk/titler/pdf/narnia.pdf; en udførlig biografi findes på http://en.wikipedia.org . Into the wardrobe http://cslewis.drzeus.net/ har mange artikler om C.S. Lewis. KFUM og KFUK har lavet en hjemmeside om Narnia med henblik på 9-13-årige http://www.kfum-kfuk.dk/narnia/