STRIDEN OM BØRNENES SJÆLE

 

 

- EN KRITISK VURDERING AF DEBATTEN OM                 

               

                   HARRY POTTER-BØGERNE

 

 

Af Sidsel Jensdatter Lyster

Vejleder: Jakob Wolf

Københavns Universitet

Institut for systematisk teologi

Juli 2005

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

 

1      Problemformulering, indledning og metode. 3

1.1       Problemformulering. 3

1.2       Indledning. 3

1.3       Metode. 6

2      Kronologisk beskrivelse af Harry Potter-debatten. 9

2.1       År 1999: Forældre i Bibelbæltet tager afstand fra Harry Potter 9

2.2       År 2000: Debatten spidser til og udbredes geografisk. 11

2.3       År 2001: Debatten kulminerer i bogbrændinger 14

2.4       År 2002: Debattens geografiske udbredelse vokser fortsat 15

2.5       År 2003: Debatten blusser op igen. 16

2.6       År 2004: Fronterne er fortsat trukket op, men debatten forsvinder fra medierne. 17

2.7       År 2005: Den nye pave. 17

2.8       Delkonklusion. 18

3      Hvem er debattørerne?. 18

3.1       Den typiske debattør 19

3.2       Autoritetsstruktur 20

3.3       Fundamentalistens sprog. 20

3.4       Fundamentalistens verdensbillede. 21

3.5       Fundamentalistens kulturkritik. 23

3.6       Fundamentalismens historie. 23

3.7       Beskrivelse af de toneangivende debattører. 26

3.8       Delkonklusion. 27

4      Harry Potter-modstandernes hovedsynspunkter 28

4.1       Okkultisme. 28

4.2       Moral 35

4.3       Frygt 38

4.4       Opsummering af modstandernes argumenter 39

5      Harry Potter-tilhængernes hovedsynspunkter 39

5.1       Magi 39

5.2       Børn elsker helte, der bryder reglerne. 43

5.3       Nytestamentlige og kirkeligt-dogmatiske temaer i bøgerne. 43

5.4       Opsummering af tilhængernes synspunkter 60

6      Debattens iagttagere beskriver debatten. 61

6.1       Kommentar 64

7      Er der et videnskabeligt teologisk grundlag bag debatten?. 64

7.1       Oprindelighed. 65

7.2       Bibelen som kilde til sig selv. 65

7.3       Fundamentalisternes eksegese. 66

7.4       Den positivistiske historieopfattelse og fundamentalismen. 66

7.5       Delkonklusion. 68

8      Hvorfor er frygten for okkultisme diskutabel?. 68

8.1       Satan er ikke virkelig. 68

8.2       Dommens dag er ikke en historisk begivenhed. 69

8.3       Amerikanerne har Satan-paranoia. 70

8.4       Kædebrevene er bluff 71

8.5       Tro på hekse er en farlig anakronisme. 72

8.6       Delkonklusion. 74

9      Er Harry Potter-bøgerne umoralske eller moralske?. 75

9.1       Piaget og Kohlberg. 76

9.2       Handler Harry Potter og hans venner moralsk i teologisk forstand?. 78

9.3       Gudløshed. 81

9.4       Fundamentalisternes syn på børneopdragelse. 81

9.5       Delkonklusion. 83

10        En kommentar til kristendommen i Harry Potter-bøgerne. 84

10.1     Arven fra den angelsaksiske heltedigtning. 84

10.2     Interviews med Rowling mere end antyder et skjult kristent budskab. 85

10.3     Liljen som Kristus- og Mariasymbol 87

10.4     James Potter som symbol på kirken. 88

10.5     Tordensønnerne. 88

10.6     Nøglebæreren. 89

10.7     Kristi genkomst 89

10.8     Et tilnærmet gudsbillede. 90

10.9     Paulus – den nidkære. 91

10.10       Forrædderen. 91

10.11       Salige er de enfoldige. 91

11        Konklusion. 92

12        Noter i skarp parentes. 94

13        Resumé. 98

14        Summary. 100

15        Litteraturliste. 102

16        Appendiks. 113

 

Problemformulering, indledning og metode

Problemformulering

Er Harry Potter-bøgerne en reel eller indbildt trussel mod unge kristne læsere? En undersøgelse og kritisk vurdering af Harry Potter-debatten med særligt henblik på en vurdering af den amerikanske fundamentalismes teologi og verdensbillede, som de kommer til udtryk i debatten.

Indledning

Siden den tredje Harry Potter-bog udkom i 1999 under stor mediedækning, har fronterne været trukket skarpt op i de fundamentalistiske kristne miljøer i USA. I takt med Harry Potter-bøgernes voksende succes har deres upopularitet bredt sig som ringe i vandet. De fjernes fra skolebibliotekernes hylder og brændes, og der er salg i debatbøger skrevet af og for kristne for og imod Harry Potter-bøgerne. På amerikanske hjemmesider florerer debatten med bl.a. mere end en million træf [1][1] på Google [2]. Det er denne debat, der er udgangspunktet for min undersøgelse.

 

På et kursus i “kristendom og børnelitteratur” ved lektor Marie Monrad på Præstehøjskolen i Løgumkloster blev jeg opmærksom på danske teologers manglende interesse for børnebøger. Werner Fischer-Nielsens analyse af kristendommen i Astrid Lindgren-bøgerne, Kathrine Lilleørs PhD om H.C. Andersen  og en smule kristendomsundervisningsmateriale fra Kaj Mogensens hånd er stort set, hvad der findes af offentligt tilgængeligt materiale om børnebøger og kristendom. Dette undrer mig stadig, fordi jeg er sikker på, at de fleste børnebøger i Europa og USA er gennemsyrede af den kristendom, som dominerer den vestlige kultur. Jeg synes, der burde være et incitament for danske teologer til at arbejde med den litteratur, som er fælles kulturgrundlag for så mange europæere. De klassiske børnebøger binder nationer og generationer sammen, former børns fremtidige livssyn og værdier og når ud til en bred vifte af befolkningen - i langt højere grad end voksenlitteratur - på tværs af miljøer og klasseskel.

 

Marie Monrad gjorde mig opmærksom på, at der manglede en teologisk undersøgelse af Harry Potter-bøgerne [3]. På grund af travlhed i forbindelse med H.C. Andersen-året havde ingen af de etablerede forskere i Danmark tid til at gå i dybden med bøgerne. Hun foreslog mig at begynde med "The Gospel according to Harry Potter" af Connie Neal.

 

Kort inden børnelitteraturkursets begyndelse havde jeg læst en avisnotits om en bogbrænding af bl.a. Harry Potter-bøger i Greenville, Michigan i USA. Da jeg kom hjem fra kurset, undersøgte jeg på internettet bogbrændingsfænomenet og blev overrasket over, at afbrændingen af Harry Potter-bøger ikke var en enkeltstående episode. Yderligere blev min interesse vakt, da jeg ville bestille Connie Neals bog over internettet og i min søgen på Amazons hjemmeside stødte på en mængde relaterede bøger om Harry Potter og kristendom. Det viste sig, at den kristne Harry Potter-debat i USA var langt mere omfattende end først antaget. 

 

Jeg besluttede derfor ikke at tage udgangspunkt i en analyse af Harry Potter-bøgernes teologiske indhold som først planlagt, men i debatten om Harry Potter og i de kristne, som mener at Harry Potter-bøgerne er en af de største trusler mod børn og unge i nyere tid. At flere af debattørerne netop forsøger sig med en teologisk analyse af bøgerne gør, at en sådan analyse til dels finder sted – der er dog tale om andres analyser af bøgernes teologiske indhold, som jeg refererer. I kapitel 10 forsøger jeg at supplere disse forsøg med mit eget bud på et kristent indhold i Harry Potter-bøgerne.

 

For danske teologer kan det være interessant at vide, at både de fundamentalistiske tendenser fra USA og  Harry Potter-debatten er aktuelle emner også her i Danmark. Forsideartiklen i Kristeligt Dagblad 30. december 2004 handler om danskernes stigende religiøsitet. Cand. scient. pol. Johan Peter Paludan, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, advarer dér om en fundamentalistisk tendens, som kan ende med at splitte det danske samfund. Hans Hauge, dr. phil. og lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, er uenig i farens omfang, idet der i Danmark er tradition for at give plads til de forskellige religiøse grupper. Men begge er enige om, at der er en religiøs bølge på vej, som ikke nødvendigvis vil holde sig inden for folkekirkens samlende ramme.[2]

 

Kristne forlag, bl.a. Lohse, har officielt forholdt sig til Harry Potter-bøgerne [4][3]. Og selvom debatten om Harry Potter ikke har antaget samme hysteriske omfang i Danmark som i USA, findes der alligevel på internettet over titusinde træf [5] til private hjemmesider i Danmark, hvor debatten kører - for eller imod [6]. Danske præster og spejderledere forsøger at bruge Harry Potter konstruktivt i deres kristendomsformidling til børnene og de unge [7], mens foredragsholdere argumenterer for, hvorfor vi som kristne skal læse Harry Potter - eller lade være [8]. På Friskolen Thy, som er oprettet i 2002 af forældre fra frikirken Bibel & Missionscentret, lærer børnene, at “de der tror på Jesus kommer med i bortrykkelsen. Og for dem, der bliver her, kommer en trængselstid, som bliver rigtig hård.“ Skoleledernes børn må ikke se Pokémon eller læse Harry Potter[4].  I Græsted diskuterer indremissionske familier, om deres børn bør se Harry Potter-filmene eller om de pga. den okkulte stemning kan give børnene en forkert påvirkning[5]. Argumenterne er nogenlunde de samme i Danmark som i USA, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på den hjemlige debat her.

 

Det hele begyndte, da englænderen Joanne Kathleen Rowling i 1997 fik udgivet en børnebog med titlen “Harry Potter and the Philosopher’s Stone“. Et år efter havde hun vundet stort set alle tænkelige børnebogspriser. Børn i Storbritannien og USA (hvor  "Philosopher’s Stone” var blevet oversat “Sorcerer’s Stone“, idet man ikke i USA forudsatte begrebet “de vises sten” alment kendt) havde taget bøgerne til sig med entusiasme og læseglæde. I løbet af kort tid udkom bøgerne i hele den vestlige verden. Det første af syv bind var blevet en enorm succes. Og bøgernes popularitet bare voksede…

Metode

Undersøgelsen af debatten om Harry Potter-bøgerne går på tværs af samtlige teologiske discipliner: Kirkehistorie i den kronologiske beskrivelse af debattens handlingsforløb samt analysen af debatten. Bibelsk eksegese i kritikken af fundamentalisternes bibelfortolkning. Systematisk teologi i den etiske debat om Harry Potter-bøgerne og i tilhængernes forslag om bøgernes anvendelse til belysning af kristendommen. Praktisk Teologi i redegørelsen for de psykologiske og sociologiske bevæggrunde bag debatten.

 

For at finde ud af, hvorvidt Harry Potter-bøgerne er en trussel mod unge kristne læsere, undersøges  problemets omfang og aktualitet i en kronologisk beskrivelse (kapitel 2). Dersom kapitel 2 udmøntes i, at problemet er væsentligt, undersøges debattens indhold og aktører (kapitel 3-5). Formålet med undersøgelsen er at afdække debattørernes bevæggrunde for at gå aktivt ind i debatten. Når bevæggrundene er afdækkede, undersøges det, om debattørernes argumenter holder vand. Har nogen af parterne overhovedet ret? I første omgang refereres andres videnskabeligt funderede vurderinger af debatten, som kaster nyt lys over denne (kapitel 6). Efterfølgende forsøges en kritisk stillingtagen til problemstillingerne omkring Harry Potter-bøgerne (kap 7-10), idet jeg i første omgang undersøger debattørernes teologiske fundament (kapitel 7). Spørgsmålet er her, om vi historisk-kritiske teologer skal tage debattørernes argumenter for gode varer, eller om vi er nødt til at forholde os skeptiske, fordi vi er uenige i fundamentet. Efterfølgende undersøges de gennemgående hovedargumenter, nemlig argumentet om at bøgerne er okkulte (kapitel 8), at de er umoralske (kapitel 9) og at bøgerne indeholder kristne temaer (kapitel 10), for at finde ud af, om argumenterne holder, eller om de med inddragelse af andre perspektiver bør tilbagevises. I konklusionen (kapitel 11) sammenholdes mine egne og andres iagttagelser med debattens argumentation for at nå frem til en afklaring mht., hvad vi som teologer skal stille op med bøgerne jf. problemstillingen om, hvorvidt bøgerne er skadelige for børn og unge eller ej. Da jeg skriver specialet på dansk grund og til brug for danske teologer, inddrages hjemlige teologer i vurderingen, ligesom jeg tillader mig at gå uden for det teologiske fagområde for at kunne se debattens argumentation i et bredere perspektiv.

 

Mit fokus bliver i bredden. Dermed håber jeg at give teologer inspiration til at gå i dybden med de bolde, jeg kaster op, da det som sagt er mit ønske, at der vil komme større teologisk fokus på børnelitteratur.

 

Min undersøgelse tager afsæt i en beskrivelse af den mediedækkede debat. Uden de konkrete handlinger - bogbrændinger, forbud mod oplæsning af Harry Potter i klasseværelser og krav om nedtagning af bøgerne fra skolebibliotekernes hylder - var debatten næppe blevet så omfattende, som den er i dag. I den deskriptive skildring af de mediedækkede begivenheder i debatten forsøger jeg at redegøre for debattens gradvise udbredelse fra snævre kristne forældrekredse i det sydligste USA til protestgrupper over hele den kristne verden og magtfulde kristne organisationers klare stillingtagen for eller imod Harry Potter-bøgerne.

 

Efter en redegørelse for de konkrete begivenheder i debatten præsenteres dens  deltagere, deres teologi og verdensbillede og de toneangivende debattører på begge sider. Debattørernes hovedargumenter skitseres kort, inden jeg går videre til analysen af debatten.

 

I analysen tilstræbes en objektiv fremstilling af  hovedargumenterne på begge sider. Først modstandernes argumentation, idet debatten begyndte med disse argumenter. Dernæst forsvarernes argumentation, der for en stor del polemisk retter sig imod modstandernes. Analysedelen afsluttes med en beskrivelse af, hvordan debatten tager sig ud for nogle af debattens iagttagere, nemlig nogle af dem som på ikke-fundamentalistisk grund kommenterer, supplerer eller kritiserer debatten.

 

En del af argumentationen på især forsvarssiden vil virke indforstået for den, der ikke har læst bøgerne, selvom jeg forsøger mig med korte forklaringer undervejs. Af pladshensyn har jeg desværre været nødt til at undlade at bringe handlingsresuméer. Hvor det bliver vanskeligt at følge med i handlingsforløb eller persongalleri, anbefales det at læse resuméer og personkarakteristikker på én af de utallige Harry Potter-hjemmesider på internettet, f.eks. http://www.the-patronus.com/, en fornuftig og informativ kristen Harry Potter-hjemmeside på engelsk.

 

I fremstillingen af fundamentalisternes argumenter for og imod Harry Potter-bøgerne har jeg koncentreret mig om de væsentligste debattører. På modstandersiden står Richard Abanes påfaldende alene. Dette skyldes ikke manglende research, men det faktum, at langt de fleste debattører på modstandersiden henter deres hovedargumentation fra 5 Mos 18:10-12, fra forfatteren Richard Abanes og fra Berit Kjos, skribent på og vært for den velbesøgte kristne hjemmeside www.crossroad.to. Da Abanes' og Kjos' argumenter er stort set de samme, har jeg valgt at referere til den hyppigst citerede debattør, nemlig Abanes.

 

Da jeg begyndte denne undersøgelse, havde jeg en klar opfattelse af, at Harry Potter-bøgerne var sekulære, og at hverken modstandere eller tilhængere havde ret i deres argumentation. Undervejs har jeg måttet ændre standpunkt, hvilket fremgår af min konklusion, der giver tilhængerne ret et stykke af vejen. Dét kan så blive den hypotese, hvormed jeg bringer debatten videre.

 

Forsvarernes argumenter er mangfoldige, spredte og ofte ustrukturerede. Jeg har valgt at koncentrere mig om hovedtemaerne og udelade en række mindre væsentlige temaer. Forsvarerne er generelt mere uenige indbyrdes end modstanderne, fordi de har forskellige mål fra at skabe forsoning i fundamentalisternes lejr til at forkynde. Derfor lader jeg flere repræsentanter fra tilhænger- end modstandersiden komme til orde. Dette siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af argumenterne - hverken på tilhænger- eller modstandersiden.

 

Det fremgår ikke af teksten, men udelukkende af fodnoterne, fra hvem argumenterne på tilhængersiden stammer, da det ikke er særlig væsentligt for debatten, om argumentet er fremført af John Granger, Francis Bridger eller Connie Neal. Sidstnævnte er den bedst sælgende og hyppigst citerede fundamentalistiske debattør på forsvarssiden – John Granger efter min mening den dygtigste.

 

Det ville blive for kedeligt og for firkantet at modstille argumenterne: Sådan argumenterer modstanderne for, at der er okkult indhold i Harry Potter-bøgerne - sådan argumenterer forsvarerne for, at der ikke er okkult indhold. Modstandere og forsvarere har eet - fælles - mål for øje i deres argumentation, nemlig at besvare spørgsmålene: Hvordan påvirkes børn og unge af at læse Harry Potter? - og hvilke konsekvenser får denne påvirkning for deres fremtidige liv i Jesus Kristus? Derfor svarer tilhængerne ikke på modstandernes argumenter om okkulte temaer i bøgerne, men understreger i stedet bøgernes kristne indhold og didaktiske muligheder i kristendomsundervisningen. Og derfor går modstanderne ikke til modangreb ved at argumentere imod, at bøgerne har kristne symboler og værdier, men påpeger i stedet de fatale mulige konsekvenser, det kan have for børn at læse bøgerne uanset forfatterens gode intentioner.

 

Alle internetkilder er dobbelttjekkede. Det vil sige, at jeg har fundet alle oplysninger om Harry Potter-forbud og bogbrændinger mindst to forskellige sider på internettet, som ikke har deres data fra hinanden eller fra den samme kilde. Kun den vigtigste af de to kilder er angivet i kildefortegnelsen - hvor det har været muligt primært pålidelige kilder som ALA, Cesnur og anerkendte danske og internationale aviser og dagblade [10].

 

Om noteapparat: Tal med høj skrift henviser til fodnoter med litteraturhenvisninger nederst på siden, mens de i skarp parentes indføjede tal henviser til noteapparatet bagest, hvor der er tilføjelser, som ikke nødvendigvis hører med i teksten, men som jeg har fundet det relevant eller sjovt at medtage. Hvor fodnotehenvisningen står før et punktum, henviser den til den pågældende sætning eller det pågældende citat. Hvor fodnotehenvisningen står efter et punktum, henviser den til det eller de pågældende afsnit og betyder, at indholdet dér hovedsagelig stammer fra den eller de anførte kilder. Henvisningen efter punktum går oftest helt tilbage til den forrige fodnote efter et punktum, og kildeangivelsen kan således dække både eet og flere afsnit.

 

Kronologisk beskrivelse af Harry Potter-debatten

 

I 1997 udkom den første bog af syvbindsværket om Harry Potter. I skrivende stund er de fem første bind udkommet, og siden 2001 er de tre første blevet filmatiseret. Debatten i de kristne kredse for og imod Harry Potter tog dog først fart i 1999, efter at den første Harry Potter-bog i 1998 udkom i USA. I dette kapitel gennemgås væsentlige begivenheder i debatten fra 1999 og frem år for år med henblik på at afdække debattens art og omfang. Spørgsmålet er, om debatten har en udbredelse og aktualitet, der gør fænomenet interessant nok til en teologisk undersøgelse.

 

Begivenheder, der ikke har tilført debatten noget nyt, ikke er nævnt. Således især en række enkeltsager, hvor bøger er blevet fjernet fra skolebiblioteker og klasseværelser i USA. Jeg har valgt at medtage de første begivenheder og lade tallene fra ALA (American Library Organisation), som een gang årligt opgør antallet af sager om bogforbud [9], sige noget om disse begivenheders udbredelse i stedet.

År 1999: Forældre i Bibelbæltet tager afstand fra Harry Potter

I takt med at Harry Potter-bøgernes popularitet vokser, begynder kristne forældre i Bibelbæltet [11] at tage fænomenet alvorligt. Bøgerne bliver i mange skoler brugt til højtlæsning og gruppearbejde, efter at lærere og læseforskere har fundet ud af, at de har en gavnlig indvirkning på børns læselyst. Børnene kommer hjem og fortæller deres forældre historier om sjove troldmænd og seje magiske tricks. Dette får flere kristne forældre til at råbe vagt i gevær.

I september 1999 udtrykker nogle forældre til elever fra A.L. Buruss Elementary School i Cobb County, Atlanta, bekymring over Harry Potter-bøgernes temaer om magi og trolddom. Resultatet bliver, at klasselæreren får forbud mod at læse op af bøgerne i klassen, indtil skoleinspektøren selv har læst dem igennem[6].

 

Samtidig klager en gruppe forældre i Colombia, South Carolina, “concerned Christian parents”, over bøgerne, som de ønsker fjernet fra byens skolebiblioteker, fordi bøgerne “promoverer vold og interesse for det okkulte”. Ifølge American Library Association (ALA), verdens ældste og største bibliotekssammenslutning, som hvert år laver en opgørelse over klager modtaget fra de 64.000 tilknyttede biblioteker i hele USA, er det den fjerde klage over bøgerne i løbet af bare 14 dage. De øvrige klager stammer fra New York, Michigan og Minnesota.[7]

 

Nordvest for Los Angeles, i Ventura County, flytter et forældrepar deres søn til en anden skole, efter at det er gået op for dem, at sønnens lærer har læst op af Harry Potter i klasseværelset. Forældrene lægger vægt på, at ordet “kill” optræder fem gange på side 12 i en af bøgerne.[8] 

 

Den 1. november skriver New York Times, at skoler i mindst otte stater har modtaget klager fra forældre, som ønsker Harry Potter-bøgerne fjernet fra skolebibliotekernes udlånshylder, eller at der i det mindste ikke må læses op af bøgerne i undervisningen. Den konservative kristne organisation i Colorado, Focus on the Family, erklærer, at den har modtaget 160 telefonopkald eller emails om bøgerne, og at nogle evangeliske præster er begyndt at prædike imod Harry Potter. Forældrenes og præsternes frygt er baseret på rygter om, at bøgerne er djævelens værk - en hypotese som for de kristne understøttes af bøgernes succes. Formelt klager forældrene over, at skolerne med inddragelsen af bøger om hekse i undervisningen understøtter en bestemt religion (Wicca) og dermed forbryder sig imod loven om religionslighed. Desuden klager forældrene over, at Harrys flirten med døden er brandfarligt stof i betragtning af de skyderier, der for nylig har været på visse skoler i USA [13].[9]

 

I Michigan forbyder superintendent Gary Feenstra Harry Potter-bøgerne på byen Zeelands skolebibliotekshylder, da han finder dem uegnede for børn. Et panel af forældre og lærere når til sidst frem til et kompromis, hvor Harry Potter bliver forvist fra undervisningen, men fortsat er tilladt på skolebibliotekerne. En gruppe vrede studerende fra Zeeland reagerer mod forbudet ved at skabe websiden “Kidspeak” mod censur. Websiden støttes bl.a. af American Booksellers Foundation for Free Expression og andre anticensurgrupper[10].

 

Sidst på året gør ALA op, at Harry Potter, kun tre måneder efter at den første klage er indløbet, topper listen over årets mest forbudte bøger. I 1999 er der 472 indsigelser imod bøger, og omtrent 13 af disse [14] er altså imod Harry Potter-bøgerne. Antallet af indsigelser reflekterer ifølge Judith F. Krug, leder af ALA’s afdeling for intellektuel frihed, kun de episoder, der rapporteres til ALA. Hun skønner at mindre end en fjerdedel af alle klager rapporteres. Definitionen på en indsigelse hos ALA er en “formel, skriftlig klage indgivet på et biblioteks eller en skoles anbefaling med ønsket om at få bogen fjernet“. En indsigelse er altså et forsøg på gennem en klage at få fjernet eller begrænset et materiale. En båndlæggelse er det videre skridt, nemlig fjernelsen af materialet. Ifølge ALA’s direktør Judith Krug skyldes klager over Harry Potter-bøgerne generelt en tro på, at hvis børn læser disse bøger, vil de blive Wicca-troende, altså gå over til en heksereligion. En anden generel klage imod Harry Potter-bøgerne er, at de er en trussel imod familieværdierne[11].

År 2000: Debatten spidser til og udbredes geografisk

I de store kristne organisationer i USA begynder man at interessere sig for Harry Potter-bøgerne. Bøgerne hhv. anbefales eller frarådes, hvilket er med til at trække fronterne skarpere op. Der bliver samtidig i debatten en afgrænsning mellem evangelikere og fundamentalister. Disse to bibeltro fløje minder meget om hinanden, men evangelikerne er mere udadvendte og "moderne" end fundamentalisterne. Da  evangelikernes vigtigste toneangiver meget tidligt i debatten godkender Harry Potter-bøgerne, deltager evangelikerne generelt ikke på modstandersiden i debattens videre forløb. Det er derfor primært fundamentalister, der bekymrer sig over Harry Potter.

Den 10. januar 2000  tager “Christianity Today”, USA’s største og mest indflydelsesrige evangeliske magasin (grundlagt af den berømte prædikant Billy Graham), stilling til Harry Potter-kontroversen - til fordel for Harry Potter-bøgerne. Redaktøren giver de kristne forældre ret i, at de bør beskytte deres børn mod hekseri, men anfører, at det litterære hekseri i Harry Potter-serien intet har med Wicca, den moderne heksekult, at gøre. “Christianity Today” anbefaler bøgerne, fordi Harry Potter, bøgernes helt, er på den lyse side i kampen mod mørkets kræfter, og fordi der i bogen er “wonderful examples of compassion, loyalty, courage, friendship, and even self-sacrifice.”[12]

 

Den tidligere nævnte kristne familieorganisation "Focus on the Family" advarer imod Harry Potter på grund af bøgernes okkulte indhold og moralske relativisme.[13]

 

Også American Family Association, en organisation med 2½ mio. medlemmer, som bestyrer en mængde forskellige medier og promoverer fundamentalistiske familieværdier, især modstand mod abort og homoseksualitet[14], beskriver Harry Potter-serien som “books that promote witchcraft and wizardry”, men noterer sig samtidig, at holdningen blandt de konservative kristne til Harry Potter-bøgerne er splittet.[15]

 

I USA dannes en protestgruppe, “Muggles for Potter”, som støttes af the Association of American Publishers samt the National Coalition against Censorship. Protestgruppen gør opmærksom på, at der foreløbig har været forsøg på at forbyde bøgerne i skoler i mindst 13 amerikanske stater.[16]

 

Geografisk breder debatten sig fra Bibelbæltet til resten af den engelsksprogede verden. I løbet af år 2000 forsøger forældre i England, New Zealand og Canada[17] at få Harry Potter-bøgerne forbudt i skolernes undervisning.  Også uden for skolerne og de kristne organisationer tages der stilling til Harry Potter-bøgerne på de religiøse fronter.

Det fremgår af medierne, at mellem 300.000 og 1,5 mio. mennesker på verdensplan praktiserer Wicca, en moderne heksekult baseret på tilbedelse af naturkræfter. Wicca-dyrkere fortæller, at de er glade for Harry Potter-bøgerne, fordi de fremstiller hekse som sjove, interessante, magiske mennesker. At Harry Potter-bøgerne skulle promovere heksekunst finder de imidlertid latterligt: Wicca er en religion, ikke Harry Potter-agtig magi.[18]

 

Tusindvis af kristne boghandlere nægter at forhandle Harry Potter-bøgerne af samvittigheds- og trosmæssige årsager. En boghandler fra Florida kalder bøgerne antibibelske. Det er troldmandsdelen, der er problemet blandt de evangeliske kristne, som mener, at trolddom og hekseri er virkeligt, ondt og farligt.[19]

 

En gruppe kristne demonstranter synger salmer og vifter med bannere for at forhindre, at dele af den første Harry Potter-film bliver optaget i Gloucester Cathedral i England. Demonstranterne frygter, at filmoptagelserne vil besudle den historiske bygning, fordi kirken er et Guds hus, hvorimod hekseri er oprør imod Gud[20].

 

The American Library Association (ALA) modtager i år 2000 646 indsigelser mod biblioteksbøger, som ønskes fjernet fra skolebibliotekers eller offentlige bibliotekers hylder. Af dem drejer 41 indsigelser sig om Harry Potter-bøgerne, hvilket er en tredobling og giver Harry Potter-bøgerne en førsteplads som den mest forbudte bog i år 2000. I en håndfuld tilfælde er bøgerne blevet fjernet fra bibliotekernes hylder, og i enkelte tilfælde er bøgerne blevet brændt ved en bogbrænding. Selvom Harry Potter-bøgerne først begyndte at udkomme i slutningen af 90’erne, kommer de ind på en 48. Plads på ALA’s top-100 over 90’ernes hyppigst forbudte bøger. Judith Krug, leder af ALA’s afdeling for intellektuel frihed, siger, at kun 5% af de uønskede bøger fjernes fra bibliotekernes hylder. Når det øvrige samfund hører, at der udøves censur, protesterer det som regel og forhindrer, at bogen blive fjernet[21].

År 2001: Debatten kulminerer i bogbrændinger

Modstanden mod Harry Potter-bøgerne vokser i de engelsksprogede lande [15] og udvides til troende over hele verden, bl.a. Tyskland [16], Polen [17] og Taiwan [18][22].

60 australske Syvendedags Adventistskoler har forbudt Harry Potter-bøgerne på skolens område af frygt for, at børnene skal få interesse for det okkulte[23].

 

En sammenslutning af næsten 100 kristne skoler i Australien, Christian Community Schools Ltd, har besluttet at skrive til elevernes forældre og advare dem imod bøgerne. “Almindelige mennesker beskrives som mindreværdige, fordi de ikke har magiske kræfter, og helte er mennesker, som benytter sig af okkultisme. […] Dette er en moralomvending for mange kristne mennesker”, udtaler pastor Robert Frisken, som er leder af sammenslutningen. Harry Potter-bøgerne er blevet forbudt i klasseværelser og skolebiblioteker i skoler i mindst 19 amerikanske stater[24].

 

År 2001 er bogbrændingernes år. Selvom der kun er tale om mindre bogbrændinger, får de voldsom medieomtale og er kulminationen på den lange debat.

Det begynder med en mindre bogbrænding foranstaltet af unge kristne gymnasiaster under ledelse af en 18-årig gymnasieelev i Schramberg nær Stuttgart i Tyskland[25], en lille bogbrænding i Aiken, South Carolina[26] og en lidt større i Butler ved Pittsburgh, Pennsylvania, USA.

 

Sidstnævnte bliver den 24. marts foranstaltet af 35 medlemmer af pinsekirken The Harvest Assembly of God Church, som har 95 medlemmer. Bogbrændingen omfatter ud over Harry Potter-bøger også andre bøger, cd’er og bånd, som de enkelte medlemmer finder uforenelige med deres tro. “We read [i ApG] in the Bible how people, after they received Jesus Christ as their saviour, took things out of their homes and burned them”, udtaler arrangøren pastor George Bender. Selvom kun få Harry Potter-bøger bliver brændt, giver Bender bøgerne særstatus, fordi lokale skoler bruger arbejdsbøger om Harry Potter i deres undervisning, men ikke vil tillade kirkemedlemmer at uddele Bibler. Talsmanden for forlaget Scholastic, som har udgivet Harry Potter-bøgerne, tager afstand fra bogbrændingen i Pittsburgh og fra George Benders udtalelser om, at bøgerne gør reklame for trolddom og heksekunst[27].

 

15. november 2001 planlægger en gruppe kristne i Lewiston, Maine, “The Jesus Party”, en bogbrænding i den lokale park. Da brandvæsenet nægter at give båltilladelse, klipper de i stedet Harry Potter-bøgerne i stykker.[28]

 

Den 30. december 2001 bliver Harry Potter-bøgerne brændt sammen med Ouija-brætter og Pokémonkort i Christ Community Church i Alamogordo, ligeledes i New Mexico. Bogbrændingen med flere hundrede deltagere betegnes af dens leder, pastor Jack Brock, som et forsøg på at opmuntre kristne til at fjerne alt, hvad der afholder dem fra at kommunikere med Gud, fra deres hjem.[29]

 

I 2001 er Harry Potter-bøgerne nummer ét på ALA’s liste over årets mest forbudte bøger for tredie år i træk. 448 gange i løbet af 2001 modtager ALA en indsigelse mod en bog.[30]

År 2002: Debattens geografiske udbredelse vokser fortsat

I år 2002 sker der intet epokegørende nyt. Forældre i USA forsøger fortsat at forpurre skolernes brug af Harry Potter i læseundervisningen[31], mens præster i andre engelsksprogede lande forsøger at bruge Harry Potter konstruktivt i kristendomsforkyndelsen[32]. I den ikke-engelsksprogede verden udvides debatten til bl.a. Spanien, Bulgarien og Rusland[33].

I år 2002 topper Harry Potter-bøgerne ALA’s liste over årets mest forbudte bøger for fjerde år i træk. Ialt modtager ALA 515 indsigelser dette år.[34]

År 2003: Debatten blusser op igen

Efter at have været løjet af, blusser debatten om Harry Potter-bøgerne op igen med nye bogbrændinger og øget debat i de ortodokse lande.

Den ortodokse kirke på Cypern forsøger at få myndighederne til at forbyde Harry Potter-filmene, og ortodokse præster i Rusland udtaler, at Harry Potter-bøgerne opmuntrer til satanisme og underminerer kristendommen[35].

 

En rektor på en større kristen skole, Maranatha College i Melbourne, Australien, brænder skolebibliotekets Harry Potter-bøger under overværelse af medierne[36].

 

Medlemmer af en Jesus-kirke, Jesus Non-denominational Church i Greenville, Michigan, brænder kopier af Mormonernes Bog, ikke-King James-versioner af Bibelen samt Harry Potter. Ifølge bogbrænderne er motivationen for bogbrændingen Harry Potter-bøgernes hekseri. Godt 50 mennesker deltager i bogbrændingen, der møder en del kritik fra nabopræster, som synes, det er en overreaktion. En af nabopræsterne, Mark Shaw, mener, der er tale om et forsøg på at skabe publicity til kirken. En nødvendighed i USA, hvor kirkens indtægter er baseret på private bidrag.[37]

 

Den amerikanske biblioteksorganisation “Association” advarer imod J.K. Rowlings bøger, fordi “Bøgerne glamouriserer det okkulte og opfordrer læserne til satanisme”[38]

 

I år 2003 er Harry Potter-bøgerne nummer to på ALA’s liste over årets mest forbudte bøger. ALA har ialt modtaget 458 klager over bøger i 2003[39].

År 2004: Fronterne er fortsat trukket op, men debatten forsvinder fra medierne.

Hvor Harry Potter-modstanderne tidligere har fokuseret på at "brænde igennem" i medierne med deres budskab, har debatten efterhånden fået så meget pr, at både kristne modstandere og tilhængere har taget endegyldig stilling.

24. juli skriver The New York Times, at forfatteren G.P. Taylor har skrevet en roman, “Shadowmancer”, som i kristne kredse anbefales som den “kristne Harry Potter” pga. bogens religiøse referencer. En anmelder fra den konservative kristne gruppe i USA “Focus on the Family” skriver: “It could be just the thing to counter Harry Potter’s magic”, hvilket også er forfatterens formål. Bogen har overhalet Harry Potter 15 uger i træk på den engelske paperback bestsellerliste. Succes’en skyldes først og fremmest anbefalinger i de kristne medier[40], da bogen af litteraturkritikere får elendige anmeldelser [19].

 

Prominente personer i den britiske kirke raser mod BBC, da kanalen sender den første Harry Potter-film juledag. De mener, at filmene fremmer hekseri og trolddom. BBC svarer, at Harry Potter er en af de mest populære familiefilm i år, okkult eller ej[41].

 

I år 2004 optræder Harry Potter-bøgerne for første gang i fem år ikke på ALA’s liste over årets ti mest forbudte bøger[42].

År 2005: Den nye pave

Vi ved endnu ikke, om debatten vil antage nye højder med udgivelsen af den sjette Harry Potter-bog i juli 2005.

 

Den nye pave, Benedikt XVI, har, mens han endnu var kardinal Joseph Ratzinger, stemplet Harry Potter-bøgerne som ”subtil forførelse”[43] i et brev til den tyske sociolog og forfatter, Gabriele Kuby, som i en bog har fremført ti kristelige argumenter imod Harry Potter. »De kan få undergravet den kristelige sjæl, så den ikke kan vokse på en rigtig måde,« skriver Joseph Ratzinger.[44] Hvor den tidligere pave gennem sin talsmand Peter Fleetwood sagde god for Harry Potter-bøgerne ved pressemødet i forbindelse med udgivelsen af dokumentet ”Jesus Kristus bringer os livets vand – en kristen refleksion om New Age”[45], lyder der altså nye toner fra Vatikanet.

Delkonklusion

Mønsteret i udviklingen i debatten om Harry Potter er, at flere og flere konservative kristne tager stilling, som til tider udmønter sig i rabiate handlinger. Udbredelsen af frygten såvel som forsvaret for bøgerne tager til. Og når afmatningerne nærmer sig, kommer der en ny bog og lægger nyt ved på bålet. Med rygterne om den nye paves afstandtagen til Harry Potter er det tænkeligt, at modstanden, der hidtil har bredt sig som ringe i vandet blandt konservative protestanter, har fundet nye vækstmuligheder i ”fjendens” lejr, nemlig blandt de konservative katolikker.

 

Hver gang de konservative kristne bliver synlige i medierne, bliver kristendommen som religion konfronteret. Da Harry Potter-bøgerne er populære i den almindelige, lunkent troende befolkning, sætter debatten alle prædikanter og kirkeligt aktive i et dårligt lys, idet sekulære kristne har en tilbøjelighed til at skære alle bekendende kristne over én kam. Debatten falder desuden lidet heldigt sammen med, at teologer i hele den vestlige verden til daglig søger at aktualisere det kristne budskab ud fra de ting, der interesserer de unge, hvorfor inddragelse af Harry Potter i gudstjenester og konfirmandforberedelse bliver et stadig mere udbredt fænomen i USA såvel som herhjemme. Derfor er det relevant for teologer at kende problemstillingen, så man er forberedt på, hvordan man på den hjemlige scene kan agere som teolog, hvis man konfronteres med beskyldningerne.

 

 Hvem er debattørerne?

 

Vi ved, at forældre, prædikanter og kristne tidsskrifter har taget aktivt del i debatten om Harry Potter.

For at forstå debattørernes bevæggrunde for deltagelse i debatten, vil jeg redegøre for mønstrene i deres tænkemåde, som jeg er blevet bekendt med gennem en efterhånden temmelig omfattende research – herunder deres adfærd, forhold til autoriteter, sprogbrug, verdensbillede, kritik af omverdenen og historiske baggrund. Desuden vil de mest fremtrædende debattører blive præsenteret. Derved bliver vi senere i stand til at forstå, på hvilken måde debattørernes værdier understøttes af eller er i opposition til de værdier, der promoveres i Harry Potter-bøgerne.

Den typiske debattør[46]

Debatdeltagerne, som jeg er stødt på i bøger såvel som på hjemmesider for eller imod Harry Potter, er mellem 25 og 50 år, gift og har børn i skolealderen [20]. De er protestantiske kristne fundamentalister (den calvinske protestantisme) og bor i det amerikanske Bibelbælte [11]. De forsvarer traditionelle værdier i samfundet og ser disse som truede, lever afsondret fra "verden" og "de verdslige" i et lille samfund centreret om kirken, læser kristne aviser og ser kristne tv-kanaler.  Hvis de havde haft mulighed for at sende deres børn i kristen friskole, var dette blevet gjort. Men debatdeltagerne har ikke denne mulighed og overvejer i stedet at hjemmeundervise deres børn, da de offentlige skoler i USA afspejler værdier, debattørerne ikke kan stå inde for. 

 

Den typiske Harry Potter-debattør lytter opmærksomt til de berømte tv-prædikanter Jerry Falwell og Pat Robertson, som siden 70'erne har bidraget afgørende til fundamentalisternes voksende politiske indflydelse i USA. Debattøren stemmer efter kristne værdier hos politikerne, typisk hos politikere i det ultrakonservative republikanske parti, da venstrefløjen står for "verdslige" værdier som religionsfrihed, ligestilling og fri abort. Kristne bøger som "I hans fodspor" af Sheldon læses flittigt og er inspirationskilder til fundamentalistens levevis. "Hvad ville Jesus have gjort?" spørger den kristne sig selv. Og både valg af aviser, fjernsynskanaler, livsværdier, politikere og litteratur og børneopdragelse bestemmes ud fra, hvad hver enkelt føler, at Jesus ville have gjort i hans eller hendes sted. Dette medfører en på visse områder asketisk levemåde, hvor nydelsesmidler bruges mådeholdent, hvis overhovedet, og sex kun er acceptabelt i ægteskabet.

 

Den typiske fundamentalist har en passion for udregninger, som skal forudsige tidspunktet for de sidste tiders komme, rækkefølgen af bestemte begivenheder inden det endelige opgør, detaljerede fortolkninger af Daniel, Ezekiel og Johannes' Åbenbaring samt nøjagtig identifikation af figurer som Antikrist og af de historiske perioder frem til Tusindårsriget.[47]

Autoritetsstruktur

Den typiske Harry Potter-debatdeltagers ægteskab er patriarkalsk opbygget med kvinden som den ansvarlige for hjem og børneopdragelse, mens manden udgør familiens økonomiske hovedfundament og tager de større økonomiske og politiske beslutninger på familiens vegne. Ligestillingen har dog til en vis grad vundet indpas i den fundamentalistiske familie, hvor mange kvinder er udearbejdende og økonomisk uafhængige, selvom fundamentalisterne officielt tager kraftigt afstand fra feminismen [21]. Børnenes rolle i familiestrukturen er først og fremmest at være lydige og ære deres forældre.

Også inden for menigheden er der en klar autoritetsstruktur, typisk med en nidkær fundamentalistisk prædikant som menighedens leder. Menigheden har en indre styring med strenge normer og tætte sociale relationer. Økonomisk er kirkens overlevelse betinget af generøse donationer fra menighedens medlemmer. Til gengæld får menigheden et socialt netværk og regler at følge, som gør hverdagen mere overskuelig.

På et overordnet plan styres de amerikanske fundamentalister af religiøse og politiske autoriteter gennem medierne, hvorfra fundamentalisterne får nogle overordnede værdier og leveregler at indordne sig under.

Fundamentalistens sprog

Den typiske debattør taler et indforstået sprog baseret på dogmatiske og bibelske vendinger som "omvendelse", "at leve i Kristus", "at høre Kristi legeme til", "et nyt liv" og "genfødt". Al argumentations gyldighed vurderes på, hvor godt argumentationen er funderet i Bibelen - dette fundament underbygges med hyppig brug af bibelcitater til fremme af argumentationens troværdighed.

Fundamentalistens verdensbillede

Fundamentalisten har sit eget syn på samfundet og på verdenshistorien - især inden for dispensationalismen og præmillenialismen. Fundamentalisten mener, at Gud har været vred på menneskene siden syndefaldet. Derfor gælder det for mennesker om at dukke nakken, vende sig til Bibelen og tro på Jesus, hvis de skal gøre sig det mindste håb om at afvende Guds vrede. Den troende lever i en verden, hvor alt enten er sort eller hvidt. Inden for menigheden, hvor Gud hersker, er alt godt, ude i verden hersker djævelen. Fundamentalisten forbinder de helliges samfund på jorden - som han/hun selv tilhører - med retfærdighed, godhed, lys, ånd, engle og himmelsk frelse. "Verden" udenfor er uretfærdig og ond; mørket, djævelen og dæmonerne har magten her. Menneskene er fokuserede på kødeligt begær, materielle goder og andre fristelser. Derfor skal man søge lyset og undgå mørket, holde sig "ren" og, som Paulus siger, holde sig afsondret og ikke blive "af verden".[48]

 

Heldigvis er udfrielsen nær. For mange genfødte kristne rummer den moderne tids historie en række tegn på, at vi befinder os i de sidste tider. Den store trængsels tid kommer snart, hvor himlen vil blive trukket væk, som når man ruller et tæppe sammen, og det vil regne med ild og svovl. Solen vil sortne og månen blive rød som blod. Millioner af mennesker vil lide en frygtelig død, og deres lig vil ligge på jorden som gribbeføde. Trængselstiden vil ende i et blodigt slag ved Harmagedon til sorg for de vantro og til glæde for de troende, når Tusindårsriget indtræder, hvor Kristus vil herske her på jorden med alle sine troende. I Tusindårsriget er alt fryd og gammen, og der vil ikke længere være sorg og død. Det er denne lære, der kaldes præmillenialisme ("premillenialism").[49]

 

Indbefattet i præmillenialismen er "bortrykkelsen" ("the Rapture" - egentlig "henrykkelsen"). Tanken er, at de kristne bliver hentet bort fra jorden af Kristus inden trængslernes tid, som vil vare syv år, for at fejre højtid med brudgommen, Kristus, i Himmelen. Når Kristus senere viser sig på jorden for at herske over den, skal de bortrykkede hellige vise sig med ham og herske sammen med ham. Der findes forskellige opfattelser af, hvorvidt de hellige vil være nødt til at gennemleve en vis del af trængslernes tid før bortrykkelsen, men Darbys anskuelse, pre-tribulation rapture, som går ud på at de kristne vil blive bortrykket FØR trængslernes tid, er den mest udbredte.

 

Darby dannede den teologiske skole "Dispensationalism". Dispensationalismen ser historien som en krigsskueplads, hvor de gode og de onde magter - Gud og Satan - kæmper mod hinanden om menneskene. Gud har opdelt historien i forskellige perioder, dispensationer. Hver dispensation hænger sammen med en pagt indgået mellem Gud og menneskene. Et eksempel er Lovens tid fra Moses til Kristus og Nådens tid, som vi lever i nu, og som er tiden fra Kristi fødsel til hans genkomst. Israel spiller en central rolle i dommedagstroen. Templet i Jerusalem skal nemlig genopbygges før Kristi genkomst.

 

Samfundets forfald med industrialiseringens individualisme og umoral og katolikkernes indvandring fra Irland i slutningen af 1800-tallet skabte en stærk tro på, at dommedag var nær. Man mente, at paven i Rom var Antikrist og leder af en sammensværgelse mod Amerika. Dommedagstroen styrkedes yderligere efter Første Verdenskrig, da Balfour-deklarationen sikrede jøderne hjemstavn i Det Hellige Land. For hele verdens øjne udspilledes pludselig den begivenhed, som fundamentalisterne havde prædiket. De sidste tider skinnede igennem de historiske begivenheder, som kun kunne tolkes som en opfyldelse af profetierne. Jesus siger i lignelsen om figentræet (Mt 24:32-34), at denne slægt ikke forgår, før det altsammen er sket. Oprettelsen af staten Israel i 1948, som åbnede for jødernes tilbagevenden til Israel, var for succesforfatteren Hal Lindsey og mange andre skelsættende. Med den russiske revolution blev "riget i nord" (Ez 38:6.15; Jer 1:13ff; 4:5ff; 6:22ff) tolket som Rusland, hvilket gjorde frygten for "den røde fare" til et af fundamentalismens kendetegn. Oprettelsen af FN er et tegn på de sidste tider, for FN er redskab for Antikrist. Oprettelsen af EF med de ti medlemslande  blev af Lindsey regnet for et sikkert tegn på dommedags snarlige komme: Antikrist skal nemlig slutte forbund med ti stater.[50] Alle tegn på at vi lever i et samfund, hvor moralen er i opløsning, er ligeledes tegn på Antikrists snarlige komme.

 

Ikke mindst siden det symbolladede årtusindskifte og terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 er troen på, at dommedag er nær, nærmest eksploderet i USA, godt understøttet af prædikanter som Jerry Falwell, der tillægger amerikanerne selv og deres syndige livsførelse skylden for terrorangrebet. I Bibelbæltet indretter folk bombesikre beskyttelseskældre og køber våben til kampen mod Antikrist. På den apokalyptiske hjemmeside www.raptureready.com kan man få et overblik over de aktiviteter i verden, som tyder på dommedags snarlige komme.[51] Det nyeste sikre tegn, har et Jehovas vidne netop fortalt mig, er, at tsunamien ved årsskiftet forventes at være den første i en række af naturkatastrofer, som kulminerer i slaget mellem Antikrist og Jesus ved Harmagedon.

Fundamentalistens kulturkritik

Grundpillerne i den kristne kultur er for fundamentalisten familien, det kristne samfund og de offentlige skoler. Alle tre piller er blevet rystet i deres grundvold af "falske lærere": Trossamfundet af bibelkritik, de offentlige skoler af evolutionsteoriens udbredelse og en stigende sekularisering og familien af utroskab, skilsmisser og misbrug.[52] Især fundamentalisternes kritik af de offentlige skoler afspejler sig i Harry Potter-debatten. Opstandelsen begyndte, da Højesteret i USA i 1962 afgav en kendelse, der forbød fælles bøn i de offentlige skoler. Domstolen henviste til den amerikanske forfatning, der forbyder vedtagelse af enhver lov, der fremmer dannelsen af en officiel kirke eller forbyder den fri udøvelse af religion.[53] Denne omsættelse af verdslig humanisme til lov oplevedes af fundamentalisterne som en ekstremt truende indblanding fra statens side. Fundamentalisterne er også bekymrede over, at der ikke længere undervises i Bibelen i skolen, og at de bliver konfronteret med bl.a. seksualundervisning.

 

Fundamentalismens historie

Fundamentalismen er en relativt ny bevægelse, højst ca. 125 år gammel, der udspringer af John Nelson Darbys lære om bortrykkelsen og dispensationalismen. Fundamentalismen tog sin begyndelse som en modreaktion på følgerne af den industrielle revolution. Da lokalsamfundene begyndte at gå i opløsning og menneskene flyttede fra landet ind til byen, erstattedes også det sociale liv, der tidligere var kendetegnet ved nærhed, kollektivitet og samhørighed, med et mere distanceret liv præget af individualisme. Processen forstærkes yderligere i dag med globaliseringen og udviklingen af det multikulturelle samfund, hvilket sandsynligvis er hovedårsagen til fundamentalismens nuværende fremgang over hele verden. En konsekvens af de opbrudte lokalsamfund var, at kirkens tidligere domæner, uddannelse, sundhed og velfærd, blev overtaget af staten. Da kirken dermed mistede sin magt, begyndte folk at sætte spørgsmålstegn ved nogle af dens traditionelle synspunkter, f.eks. kvindens underordnede sociale rolle.

 

De typiske fundamentalister var og er mennesker, der havde det godt med de traditionelle samfundsværdier, og for hvem verden pludselig blev for stor og uoverskuelig. De valgte at trække sig tilbage i deres egne lukkede småsamfund, hvor de søgte at genskabe det tabte fællesskab. Den fælles fordybelse i Bibelen og religiøse fortolkning af virkeligheden blev det kit, der bandt fællesskabet sammen og samtidig afgrænsede og distancerede fundamentalisterne fra det øvrige samfund.[54]

 

De mærkesager, som kendetegnede fundamentalisten dengang som nu, var og er opgøret med videnskabens forklaringer på universets oprindelse og menneskets udvikling, diskussionen om moralsk relativisme i det moderne samfund [22] og troen på Bibelens ufejlbarlighed[55].

 

Med The Fundamentals, en række småskrifter udgivet 1910-15, hvorfra den fundamentalistiske bevægelse har fået sit navn, fik fundamentalisterne et fælles værdigrundlag, nemlig fem grundlæggende principper, som alle var udvalgt i opposition til liberalteologien: Bibelens ufejlbarlighed, Kristi guddommelighed (inkl. jomfrufødslen som mange mente burde have været et sjette princip), Kristi stedfortrædende sonoffer, hans fysiske opstandelse fra de døde og hans forventede genkomst. I 1918 samledes mange af fundamentalisterne under paraplyorganisationen World's Christian Fundamentals Association. Fundamentalisterne var især baptister og presbyterianere, som enten var trådt ud af deres trossamfund eller havde fået deres menighed til at tilslutte sig den fundamentalistiske bibeltolkning. I løbet af 1920'erne oprettede fundamentalisterne deres egne uddannelsessteder, bl.a. the Bible Institute i Los Angeles, the Northwestern Bible School i Minneapolis og the Moody Bible Institute i Chicago.[56]

 

I 1925 led fundamentalismen i USA et stort nederlag, da de vandt Scopes-sagen, en sag om hvorvidt der må undervises i darwinisme i skolerne, men samtidig mistede deres gode omdømme. Læreren John Scopes' forsvarer, Darrow, baserede sit forsvar på en latterliggørelse af kreationismen, og da hele den amerikanske nation fulgte med i sagen og dermed Darrows groteskliggørelse af det kreationistiske verdensbillede, blev det svært for fundamentalisterne at vinde gehør for deres synspunkter i en årrække. De valgte at bruge de næste årtier med manglende folkelig opbakning til at udvikle sig indadtil med oprettelsen af en mængde bibelinstitutter, højere læreanstalter og egne radiostationer, missionsselskaber og ungdomsorganisationer.

 

I 1950'erne under kommunistforskrækkelsen opstod der splittelse blandt fundamentalisterne om, hvorvidt de fortsat skulle isolere sig fra det moderne samfund, som de anså for syndigt og umuligt at frelse, eller om de skulle gå ind i samfundet for at missionere. Et resultat af denne splittelse blev, at en fløj af progressive og udadvendte evangelikere løsrev sig fra fundamentalismen og under  ledelse af bl.a. den unge prædikant Billy Graham gjorde op med fundamentalisternes "Enhver er sin egen lykkes smed" og "Fattigdom er Guds straf for synd"-holdninger og begyndte at lave religiøse og sociale kampagner.[57] Evangelikernes hovedmærkesag blev bekymringen over tabet af "familieværdierne" - en mærkesag som de delte med andre kristne og jødiske trossamfund, som de indgik i samarbejde med. Evangelikerne vandt stor støtte og adskilte sig med tiden mere og mere fra fundamentalisterne ved at være åbne over for bibelkritik og over for Darwins evolutionsteori. Modsat fundamentalisterne tillægger evangelikerne ikke dommedagstroen stor betydning, hvilket muligvis er een af årsagerne til, at evangelikerne ikke nærer den samme frygt for deres børns frelse ved læsning af Harry Potter-bøgerne. Men deres kamp for familieværdierne startede en bølge, som vandt gehør i store dele af det amerikanske samfund og trods evangelikernes liberale indstilling har medvirket til Harry Potter-debattens udbredelse.

 

Først i 70'erne kom fundamentalisterne tilbage på banen og vandt gradvis mere politisk indflydelse. Det begyndte med valget af baptisten Jimmy Carter på præsidentposten, som efter Watergate-affæren havde succes med at sætte moralske og religiøse holdninger på den politiske dagsorden. Dette opmuntrede fundamentalisterne til at engagere sig politisk. I slutningen af 70'erne oprettede den fundamentalistiske prædikant Jerry Falwell bevægelsen Det Moralske Flertal, som med kampagner for vælgerregistrering fik millioner af konservative kristne protestanter, katolikker og jøder til at stemme ud fra oplysninger om politikernes holdninger til abort, homoseksualitet, pornografi, humanisme og familiens ødelæggelse - bl.a. kvinders ligestilling.[58]  I 1980 medvirkede Det Moralske Flertal til Ronald Reagans sejr ved præsidentvalget, idet Reagan havde succes med en valgkampstrategi, hvor han fremstillede USA som det ny Jerusalem og såede tvivl om darwinismen, idet han argumenterede for, at skolerne parallelt skulle undervise i skabelseslæren.[59] I forbindelse med præsidentvalget i 1980 begyndte medierne at forveksle evangelikerne og fundamentalisterne, og i dag dækker betegnelsen "det kristne højre" begge grupper. Det er imidlertid fundamentalisterne og ikke evangelikerne, som er toneangivere i debatten om Harry Potter. Så selvom de fløje udadtil fremtræder relativt ens, er de indadtil forskellige og uenige.

Beskrivelse af de toneangivende debattører.

Angribere og forsvarere kommer fra de samme fundamentalistiske miljøer i USA. Begge sider i debatten repræsenteres af fremtrædende fundamentalistiske prædikanter og forfattere. Det er deres argumenter, der går igen på de mange kirke- og familiehjemmesider, der har taget standpunkt for eller imod Harry Potter-bøgerne:

 

På modstandersiden findes Richard Abanes, præst og forfatter til mange bøger om kulter, det okkulte og verdensreligioner. Han har skrevet de to hyppigst citerede og mest seriøse bøger på modstandersiden: "Harry Potter and the Bible: The Menace behind the Magick" (2001) og "Fantasy and Your Family" (2002); Desuden den verdenskendte forfatter Tim LaHaye, som er medforfatter til den apokalyptiske Left Behind-serie; Tv-evangelisterne dr. John Hagee og pastor John Ankenberg; Bestsellerforfatterne Robert S. McGee og Caryl Matrisciana, som har udgivet en 60-minutters video "Harry Potter: Witchcraft Repackaged" (2001) med kritik af bøgerne og filmene; Fantasyforfatteren John Houghton og radio- og tv-evangelisten Phil Arms; journalister fra kristne organisationer som Focus on the Family m.fl.

 

På tilhængersiden er Connie Neal den kendteste. Hun er tidligere ungdomspræst og forfatter til mere end 30 bøger, hvoraf hendes to bøger om Harry Potter i flere år har været bestsellere: "What's A Christian To Do With Harry Potter?" (2001) og "The Gospel According to Harry Potter: Spirituality in the Stories of the World's Most Famous Seeker" (2002); Charles Colson, forfatter og leder af Prison Fellowship, en evangelisk forening for fængselspræster; Alan Jacobs, forfatter og professor i litteratur på Wheaton College; Emily Griesinger, associate professor i engelsk ved Azusa Pacific University; Kathryn Lindskoog, foredragsholder om Lewis' fantasyromaner; Francis Bridger, professor ved Trinity College i Bristol, England og forfatter til "A Charmed Life: The Spirituality of Potterworld"; John Granger, uddannet i klassiske sprog og litteratur og lærer ved Barnes & Noble University; Richard Mouw, leder af Fuller Theological Seminary; og redaktørerne for magasinet "Christianity Today"[60]. 

 

Derudover kommer der også indlæg til fordel for Harry Potter-bøgerne fra ikke-fundamentalister. Disse indlæg stammer typisk fra universitetslærere og litteraturforskere og har også betydning i debatten, men ikke så meget, som man skulle tro, da de ikke er skrevet på fundamentalisternes præmisser. Der er større sandsynlighed for at vinde lydhørhed og måske at overbevise, hvis man taler fundamentalistens sprog. Derfor findes de væsentligste debatindlæg pro et contra i fundamentalisternes egen lejr [23]. De mest fremtrædende bøger i debatten er hver udkommet i over 100.000 eksemplarer indtil videre, og nye udgaver trykkes fortsat.

 

Mens bøgernes modstandere mener, at læsning af Harry Potter vil gøre børnene til okkultismedyrkere og få dem til at trodse gode kristne familieværdier, hvorved børnene vil komme i et misforhold til Gud [24], mener bøgernes forsvarere, at læsning af Harry Potter vil indpode den kristne lære og kristne værdier i både børn og voksne. Forsvarernes motivation for at gå ind i debatten handler om image og om fællesskab. De gør op med den splittelse, som bogdebatten afstedkommer i den fundamentalistiske lejr, og er bekymrede over den måde, fundamentalisterne fremstår på i medierne, når de kritiserer og brænder populære børnebøger.

Delkonklusion

Debattørerne i den kristne strid om Harry Potter er konservative kristne fra den calvinske protestantiske fløj. Disse mennesker, som kalder sig selv fundamentalister, er i opposition til omverdenen og lever så vidt muligt adskilt fra denne. Deres syn på hierarki er i opposition til det omkringliggende samfunds ”flade” demokratiske struktur. Deres argumenter underbygges af bibelcitater, en argumentationsform man ikke nødvendigvis vinder gehør med i det omkringliggende sekulære samfund. Deres verdensbillede er apokalyptisk, og deres syn på omverdenen negativt. Der er altså tale om en gruppe, som er svær for almindelige teologer af den historisk-kritiske skole at nå – og en gruppe som har svært ved at nå ud til ikke-fundamentalistiske teologer og lægfolk med deres budskaber. Selvom de søger at frelse alle – også i Harry Potter-debatten, hvor deres ønske om at få bøgerne fjernet fra undervisning og skolebibliotek udspringer af et ønske om ikke blot at skåne deres egne børn, men også børnenes kammerater, fra Harmagedon – , er debatten primært intern, og bogbrændingerne er i høj grad en intern manifestation, som skal gøre opmærksom på en sag (og samtidig skaffe den enkelte debattør nye medlemmer til menigheden), da der er tale om en deling i den fundamentalistiske lejr, hvilket underbygges af at fundamentalistiske toneangivere vælger side. Bogbrændinger og protestdemonstrationer imod censur er altså et forsøg på at få trosfæller til at vælge den rigtige side i den konkrete debat.

 

Harry Potter-modstandernes hovedsynspunkter

 

I dette kapitel vil modstandernes argumenter blive drøftet. Hvorfor er kristendommen og Harry Potter-bøgerne uforenelige?

Okkultisme

I Harry Potter-bøgerne findes der gode hekse og hvid magi. Hekseri bliver dermed fremstillet som godt eller i bedste fald  relativt, dvs. noget som kan være enten godt eller ondt.

Harry Potter-bøgerne fremstiller trolddom, som om den er sød og uskadelig. Så når børnene læser bøgerne, kan de blive påvirket til at tro, at hekseri er en god eller neutral ting.  I et samfund, der favner det okkulte og alternative som acceptabelt, kan Harry Potter-bøgerne gøre særlig stor skade[61]. Dette er alle modstanderne, som argumenterer ud fra okkultisme-præmissen, enige om.

 

Når Harry Potter og hans venner deltager i spådomsundervisning og lytter til spådomslæreren Sibylle Trelawneys virkelige spådomme, som hun fremfører på en måde, der indikerer dæmonbesættelse, når Rowling antyder, at Harry Potter er clairvoyant, idet han får visioner om Voldemort, hans modstander, og når Rowlings hovedpersoner med største selvfølgelighed kommunikerer med spøgelser (husspøgelserne, læreren professor Binns, Hulkende Hulda og poltergejsten Peeves)[62], fremstilles kontakt til åndeverdenen som acceptabel.

 

Berit Kjos er bekymret for, om læserne ligesom Harry lærer at hekse, når de følger med i undervisningen i magi. Tv-prædikanten Phil Arms kalder bøgerne et kursus i at bruge god magi og manipulere med de åndelige magter [25]. Den mest markante forfatter af debatbøger imod Harry Potter, Richard Abanes, er uenig, idet romanerne ikke indeholder ægte trylleformularer. Alligevel er også han bekymret, fordi bøgerne viser vigtigheden af trylleformularer og hvilken proces, man må igennem for at lære dem[63]. 

 

Abanes fremhæver, som alternativ til Rowling, C.S. Lewis for at have skrevet adskillige bøger, som forklarer og forsvarer kristendommen. Også Tolkien anbefaler han, da der godt nok er magi i "Ringenes Herre", men denne magi er højstemt eventyrmagi i modsætning til Rowlings realistiske magi. [64]

 

Magien i Harry Potter er i modstrid med Bibelen, som klart fordømmer alle former for trolddom og hekseri og ikke har Harry Potter-bøgernes skelnen mellem sort og hvid magi. Grunden til, at Gud ikke vil acceptere magi, er, at det ligger implicit i okkultismen, at mennesket enten dyrker andre guder eller søger at gøre sig selv til gud.

Richard Abanes skriver i sin bog, "Harry Potter and the Bible", at Lucifer er en listig fjende, som gennem mange årtusinder ved hjælp af bedrageri har lokket mennesker bort fra Gud. Et af Satans listigste værktøjer er falske religioner, især de trossystemer, der får tilhængerne til at føle, at de har kontrol over verden omkring sig. Et sådant trossystem er okkultismen.

 

Amerikas okkulte landskab er især befolket af nyhedninger [26], som tror på en modergudinde, en hornet gud og en bred vifte af oldtidens guder fra nordiske, keltiske, græske og ægyptiske religioner.  Heksekulten (Wicca) er den næstmest udbredte af de okkulte trosretninger. Fælles for nyhedninger og moderne hekse er en antidogmatisk, antiautoritær og polyteistisk holdning og en tro på menneskets nedarvede guddommelighed. Satanisme er det tredje af de vigtigste trossystemer i den overordnede struktur, der hedder okkultisme. Satanister karakteriseres ved en egocentreret, materialistisk og ateistisk filosofi. De adskiller sig fra hedninger og Wicca-dyrkere ved deres had til kristendommen, hvis moral de mener er baseret på skyld og selvfornægtelse. Nyhedninger, Wicca-dyrkere og satanister har en fælles tro på magi.[65] Dermed er deres tro og livsførelse i strid med Bibelen, som er klar i sin tale om hekseri, dæmoner, djævle og det okkulte: De er virkelige, magtfulde og farlige, og Guds folk må ikke have noget med dem at gøre[66]:

 

Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden,

ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi,

ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;

                                                                                                  5 Mos 18:10-12[67]

 

Ovenstående citat er det gennemgående i modstandernes bibelbaserede argumentation imod læsning af Harry Potter-bøgerne. Magi har altid repræsenteret en forstyrrelse af de guddommeligt ordnede forhold mellem skabningen og Skaberen.

 

I 3 Mos 19:31 og 20:27 ses eksempler på Det Gamle Testamentes fordømmelse af dødemanere og sandsigere[68]. Svarende til 5 Mos 18:10-12 er 2 Kong 17:17, hvor israelitterne gør sig onde i Herrens øjne ved at være ulydige mod ham. I 3 Mos 19:26 står: “I må ikke tage varsler eller drive trolddom.” I 2 Kong 21:6; 2 Krøn 33:6 nævnes kong Manasse, som gik direkte imod Guds forbud i 5 Mos 18:10-12.

 

I Es 44:25 står: “Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler, gør spåmænd til tåber, slår vismænd tilbage og gør deres viden til dårskab.” Jer 27:9-10 og 29:8-9 advarer mod profeter, spåmænd, drømmetydere, sandsigere og troldmænd: “De profeterer løgn for jer” står der begge steder. Tilsvarende fremføres i Ez 22:28. Og Ez 13 er eet langt veråb over de falske profeter. Zak 10:2 nævner, at “husguderne fører ond tale, spåmændene ser løgnesyner, fortæller deres falske drømme, og deres trøst er tom.”

 

I 1 Sam 15:23 står der, at “genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse.” Dette efterfølges af et tragisk eksempel på, hvordan et medium kan ødelægge et individ: 1 Sam 28:7-20 fortæller, hvordan Kong Saul opsøgte heksen fra Endor og betalte den ultimative pris. Fordi en sådan praksis er forbudt af Gud, døde han, og kongeriget blev givet til David i stedet. I Ny Testamente maner Paulus en spådomsånd ud af en pige (ApG 16:16-18). I Es 47:12-15 optræder en klar bibelsk irettesættelse af astrologer.[69]

 

I 2 Mos 22:17 står: “En troldkvinde må du ikke lade blive i live.” og i Mal 3:5 erklærer Herren, at han kommer til dom mod troldmænd. I 2 Kong 9:22 bebrejder Jehu kong Joram, at hans mor “ bliver ved med at hore med afguder og drive al sin trolddom”. Og i Åb 18:23; Es 47:9 straffes Babylon “på grund af al din trolddom og dine mange besværgelser.” Herren siger, i Mika 5:11, at “Jeg tilintetgør dem, der bruger magi, og troldmænd skal du ikke længere have.” Men Herrens utilfredshed med magi ses især i hans vrede og udtænkte straf over Nineve: “Det skyldes skøgens hor. Hun var indtagende og kyndig i trolddom; hun besnærede folkeslag med sit hor og folk med sin trolddom.” I Ny Testamente er der en tilsvarende stærk fordømmelse af magi. I ApG 8:9-24 tales om Simon Mager, som skønt tilsyneladende omvendt tilbyder apostlene penge for at lære deres kunst. Og ApG 19:19 fortæller, at “En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn.” Paulus sætter trolddom på linie med andre synder i Gal 5:20. Og i Åb 9:21 står der: “og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.”[70]

 

Gud forbyder okkultisme, fordi spådom er en upålidelig metode at få informationer om verden og fremtiden på. Selv de kendteste medier tager ofte fejl. Okkultisme skubber menneskene væk fra Gud (5 Mos 4:19). Den eneste kilde til troværdig information om fremtiden er Herren (Es 8:19-20). Gud forbander kontakt til de døde, fordi okkultisme fører bort fra Kristus. Der er ingen grund til at spilde sin tid på de døde. De har ikke sandheden. Hvorfor skal man stille sig tilfreds med lavere åndelig kraft, når den mest potente åndelige kraft findes hos Gud, som alle har adgang til?

 

Magi anses altså for at være en afgudsdyrkende handling og den diametrale modsætning til at modtage Guds åbenbaring gennem hans udvalgte profeter. Clairvoyance åbner en dør til sindet, hvorigennem dæmoniske kræfter kan lede information ind, som fører personen væk fra Gud. Børnene i Harry Potter-bøgerne øver aktiviteter forbudt af Gud. Magi - defineret som enhver åndelig teknik, som skal udnytte enten overnaturlige kræfter eller hemmelige naturkræfter til ens eget formål - er en direkte krænkelse af Guds suverænitet. At søge at kontrollere sin egen skæbne med okkulte midler er det samme som at gøre sig selv til en gud, hvilket er en af hovedsætningerne i okkultisme: mennesket er gud[71].

 

Skriften er klar i sin tale, når den siger, at "ingen kan tjene to herrer, for han vil elske den ene og hade den anden." Kristne forældre, som tager deres børn i kirke og belærer dem om Bibelen samtidig med at de tillader dem at læse litteratur, der er bundet til okkultisme og hekseri, stiller deres børn over for en katastrofal åndelig kollision. De åndeligt forurenede Harry Potter-historier vil besmitte ethvert barns moralske fundament. Der er tale om åndelig gift, og kristne forældre har af Gud fået ansvaret for at hindre deres børn i at beskæftige sig med sådanne ting.[72]

 

Nogle fundamentalister går så vidt som til at hævde, at Rowling er en heks eller satanist. Andre mener, at hun er uvidende om sin funktion som redskab for Satan.

Forfatterinden J.K. Rowling forklarer, hvordan hun fik ideen til Harry Potter: “The character of Harry just strolled into my head… I really did feel he was someone who walked up and introduced himself in my mind’s eye.”[73] Selvom Abanes ikke selv kommer nærmere ind på en tolkning, men nøjes med insinuerende at lade citatet stå for sig selv, er der mange kristne hjemmesider, der drager den konklusion, at Rowling uvidende er blevet offer for onde dæmoners spil.

 

En del af Harry Potter-bøgernes modstandere mener, at Rowling er en heks. Abanes sætter sine trosfæller på plads: Det er uheldigt, at nogle har beskyldt Rowling for bevidst at søge at drage børnene ind i sort magi/okkultisme/hekseri - uden at kunne bevise det. Samtidig undlader han dog ikke at nævne, at Rowling har været fascineret af hekseri siden hun var barn. Desuden refererer Abanes et Rowling-citat: It's important to remember that we all have magic inside us." Hun taler her ikke om indre kreativitet, mener Abanes, men om en okkult-lignende kraft.[74]

 

Fundamentalisternes frygt for, at Harry Potter-bøgernes forfatter J.K. Rowling i virkeligheden er et instrument for Satan, underbygges af en rundskrivelse, som er blevet udbredt på internettet. Den hedder “Post Mortem” og rummer et interview med Rowling, hvori hun udtaler, at hun solgte sin sjæl til Satan til gengæld for penge og succes, dengang hun var en fattig enlig mor. Hun indrømmer i interviewet, at bøgerne er skrevet med det formål at korrumpere børnenes sind. “That’s what Lucifer demands of us -- all of us [Satanists]!” På spørgsmålet om, hvorfor hun tidligere har benægtet sådanne anklager svarer hun: “Because my master’s power is only now at its zenith. Only now can I reveal the true purpose of my work.”[75]

 

Harry Potters verden er så tæt på vores egen, at det kan være svært for børn at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Med historien om et barn, som blev indlagt på sygehuset med nyresvigt efter at have indtaget en hjemmelavet trylledrik underbygger Abanes en af sine og sine trosfællers primære bekymringer over Harry Potter-bøgerne: Rowlings historie finder sted i nutiden kun et par timers togtur fra større britiske byer. Adskillelsen mellem fantasi og virkelighed er ikke stor nok til, at børn kan skelne mellem de to verdener. Abanes opfordrer de kristne forældre til, i stedet for at introducere deres børn for Harry Potter, at introducere dem for Tolkien og C.S. Lewis, hvis bøger han insisterer på ikke er skadelige for børn, fordi bøgernes verdener, Narnia og Midjord, er ren fantasi i modsætning til Rowlings sammenvævninger af fantasi og virkelighed[76].

 

Symboler og tegn i teksterne associeres med det onde

Det lynformede ar i Harrys pande minder om symbolet for Schutzstaffel (SS), Adolf Hitlers personlige livvagt. Det kan også være et symbol for guden Thor. Dette symbol blev anset for så vigtigt i okkult mytologi, at Hitler brugte det i sine uniformer, og det er halvdelen af svastikaet. Endelig er et af tegnene på Antikrist et mærke i panden. Harry Potter fremstiller altså dyrets mærke (Åb 13:16) som noget sejt og acceptabelt[77].

 

Alle Harry Potter-bøgernes modstandere er enige om, at bøgernes troldmænd og hekse, trylleformularer og magi  kan give de unge en usund interesse for det okkulte [28].

Harry Potter-bøgerne er fyldt med referencer til det okkulte. Dette opmuntrer unge læsere til at tro, at okkultisme er normal og harmløs. Abanes trækker på Rowlings brug af virkelige troldmænd og trylleformularer som bevisførelse. F.eks. betoner han, at de fiktive magiske bøger i Harry Potter-bøgerne har titler, der lægger sig tæt op ad tekster på virkelige okkulte bøger og skrifter, at bøgerne har klare referencer til nyhedenskab og Wicca, f.eks. astrologi og clairvoyance og refererer til virkelige personer, f.eks. Nicolas Flamel.[78]

 

Når børnene researcher på Harry Potter, risikerer de at støde på bøger om virkelig okkultisme[79]. Børnene kan også blive inddraget i virkelige heksekulter, når de mødes over internettet med andre Harry Potter-fans, hvoraf nogle praktiserer trolddom. I skolen kan de ikke hente moralsk opbakning, da de offentlige skoler i USA kun må diskutere religion på en neutral, objektiv og faktuel måde og altså ikke må diskutere romanerne i et kristent lys. En elev uden moralsk støtte kan derfor let opmuntres til at interessere sig for aktiviteter som astrologi, numerologi osv.[80]

 

The Pagan Federation i England har så mange forespørgsler om Wicca, at de har oprettet et særligt ungdomskontor til at håndtere alle de Harry Potter-fans, som ønsker at blive hekse. "I'd like to go to wizard school, learn magic and put spells on people. I'd make up an ugly spell and then it's payback time", siger 9-årige Catherine ifølge McGee og Matrisciana på videoen "Witchcraft Repackaged".[81]

 

Okkultisme og unge menneskers voldelige, kriminelle handlinger følges ifølge Abanes ofte ad. Han citerer psykolog Reid Kimbrough, som har udtalt, at okkulte interesser kan være tegn på voldelighed hos et barn. Derefter citerer han underviser Norvin Richard fra institut for filosofi, Alabama Universitet, som erklærer, at unge, som søger mod okkultismen, leder efter et værdisystem, som er i modsætning til tidligere generationers værdier. Den, som går over i okkultismen, har derfor mistet fornemmelsen for godt og ondt[82].

 

Michael Maudlin, skribent for Christianity Today, hævder, at enhver historie, som glorificerer åndelige teknikker eller hylder dét at forsøge at omskabe verden efter det faldne menneskes ønsker, er særlig farlig for børn, som føler sig magtesløse i en voksenverden.[83]

 

Det attraktive ved okkultisme er magt, spænding og underholdning. Alle disse ting repræsenteres i Harry Potter-serien. Rowling har fortalt, at mange børn skriver til hende, adresseret Professor Dumbledore, og i ramme alvor beder om at blive optaget på Hogwarts. Abanes fremfører desuden en række eksempler på børn, der har udtalt, at de ville ønske, de kunne gå på Hogwart og lære at udøve magi[84]. “Hvad vil disse børn gøre, når de opdager, at Hogwarts ikke eksisterer?”, spørger Abanes retorisk. “Hvor vil de få tilfredsstillet deres ønske om at gøre de samme ting, som børnene på Hogwarts gør?” Svaret giver han selv: Børnene kunne f.eks. vælge at beskæftige sig med det okkulte[85].

Moral

De kristne fundamentalister er bekymrede over de relative moralske værdier i Harry Potter-bøgerne. De overordnede regler på skolen, Hogwarts, brydes jævnligt, både af selviske og uselviske årsager. Børnene både lyver og stjæler, selvom de skal forestille at være moralske forbilleder. De voksne er sig ikke deres ansvar bevidst: De opfører sig umoralsk og undlader at straffe børnenes regelbrud. Børnene mangler desuden respekt for forældre og lærere.

Moralen blandt personerne i Harry Potter-fortællingerne

Harry Potters moral

Harry Potter lyver, snyder og bryder regler. Sørgeligt nok undskyldes hans uetiske gerninger for det meste af de voksne, som lader ham fortsætte med få formaninger om at ændre kurs. Han lider sjældent under konsekvenserne af sin opførsel. Nogle gange belønnes han tilmed.

Harry er især god til at lyve. En forklaring på de mange løgne på Hogwartsskolen finder vi i bind 4, hvor rektor Dumbledores siger: "The truth is generally (Abanes' kursiv) preferable to lies."

 

Familien Weasleys moral

Selvom Tvillingerne Fred og George Weasley beskrives som gode børn, er de konsekvent ulydige over for deres forældre, bryder skoleregler og lyver.[86] De begår oven i købet dyremishandling, da de i bind 2 sætter et filibusterfyrværkeri i munden på en salamander, så den eksploderer[87]. De ignorerer deres mors formaninger om ikke at opfinde magisk spøg og skæmt. De adlyder heller ikke deres fars krav om ikke at spille til Quidditch World Cup game. Til sidst kapitulerer faderen med bønnen: "Fortæl ikke jeres mor, at I har spillet."[88]

 

Deres far er øjensynlig kilden til sine sønners regelbrud. Selvom faderen, mr. Weasley, arbejder i ministeriet for magi, bryder han troldmandslove og er hyklerisk: Han arresterer andre mennesker for at bryde de love, han selv gør vold på. Han er f.eks. flittig bruger af de Mugglergenstande, det er hans job at konfiskere[89]. Han bryder oven i købet regler for andre. Da en vens søn får problemer, kommer mr. Weasley til at forlægge papirerne, så drengen går fri fra straf. Weasley er altså langt fra en god rollemodel. Han går bag sin kones ryg. Og som far har han forfærdende lidt kontrol over sine børn.

 

Hermiones moral

Hermione udviser kun en moralsk bevidsthed i begyndelsen af bind 1, hvorefter hun hurtigt følger sine venner i mindre beundringsværdig opførsel. Hun bryder troldmandslove og skoleregler, stjæler, slår en anden elev og snyder.

 

Hagrids moral

Hagrid, Hogwarts' nøglebærer og endnu en "god" person, er endnu mindre heldig som rollemodel. Han er alkoholiker. Han udfører trylleformularer, selvom han ikke har tilladelse til det og ignorerer gentagne gange troldmandsverdenens love, f.eks. ved at opdrætte en "illegal" drage.

 

De lovlydige

De få, som er lovlydige, fremstilles som nogle rigide paragrafryttere, skønt de i virkeligheden - når man ser bort fra hekseriet - er de eneste, som opfører sig forbilledligt.

Interessant nok er de eneste individer, der lader til at bryde sig om disciplin og at følge regler, ondsindede karakterer som familien Dursley, Rita Rivejern (en journalist), professor Snape, Hogwarts pedel Argus Filch og Percy Weasley, Rons ældre bror, som udmales som en kedelig stivstikker, "a great believer in rigidly following rules".[90]

Rowlings relativistiske etik

Harry Potter-bøgernes moral og etik er uklar og inkonsekvent. Hovedpersonernes vanemæssige regelbrud indtræffer, fordi hver person baserer sine handlinger ikke på en objektiv moralsk standard, men på en moralsk relativisme, en nær pendant til situationsetikken. Dermed bliver bøgernes trefoldige moralkode: 1) regler/love er til for at blive brudt, hvis de ikke tjener dine egne interesser, eller hvis du ikke kan se grunden til deres eksistens; 2) Etik og moral er situationsbestemt og fleksibel og afhænger af omstændighederne; 3) Målet helliger midlerne.

 

Harry Potters støtter siger: Harry Potter ville ikke være så populær, hvis han ikke var så god. Abanes svarer: Vores kultur er rig på populære personer og filmskikkelser, der ikke er "gode". F.eks. "Beavis og Butthead" fra MTV,  rapperen Eminem og kannibalen Hannibal fra "Silence of the Lamb".

 

Grunden til, at vi trods de mange lovbrud stadig betragter Rowlings hovedpersoner som "gode" er, at Rowling har skabt sine onde hovedpersoner, Voldemort og dødsgardisterne, så frastødende, at Harrys og hans venners umoralske gerninger kommer til at tage skikkelse af godgørenhed, sjov og dyd. Resultatet er ikke en kamp mellem godt og ondt, men en kamp mellem det forfærdelig onde og det mildere onde, der forekommer at være godt, fordi det er mindre modbydeligt end det større onde.[91]

Ingen eksempler på Agape i Harry Potter-bøgerne

Harrys støtter siger, at Harry Potter rummer eksempler på agape-kærlighed, en fundamental kristen praksis. Abanes svarer: Moderens selvopofrelse, da hun døde for sin søn, har intet med agape at gøre, men afspejler phileo (den gensidige kærlighed). Phileo er det også, når Harry risikerer sit liv for en ven i en redningsaktion under troldmandsturneringen.

 

Agape er evnen til at ofre sig selv for sine fjender eller i det mindste for personer, man ikke har noget forhold til. Harry Potter ville næppe ofre sit liv for en fremmed. Ikke een gang i alle fire bøger, der indtil videre er udgivet,  har Harry vist nogen som helst interesse for andre end de personer, der viser omsorg for ham. Som Kristus siger i Luk 6:32-33, er der intet anerkendelsesværdigt i kun at elske dem, der elsker dig. For selv onde mennesker elsker dem, som de bliver elsket af. Og hvis man kun gør godt mod dem, der gør godt mod dig, så gør de onde det samme.[92]

Kristen etik tolererer ikke regelbrud

Connie Neal siger, at Harry og hans venner ikke burde fordømmes for at bryde regler, da Jesus og hans disciple gentagne gange brød regler, og at Rowlings gode hovedpersoner kun bryder regler og love, når de er tvunget til det i faresituationer. Hertil svarer Abanes: For det første anklagede farisæerne ikke Jesus, men hans disciple for at bryde regler. For det andet kaldte Jesus sig selv for "herre over sabbatten", hvilket betyder, at han som skaber af sabbatten havde autoritet over den og om nødvendigt kunne suspendere den (i modsætning til Harry Potter, som ikke har skabt de regler, han bryder). For det tredje var de love, disciplene brød, ikke oprindelig en del af sabbatslovene. Farisæere havde føjet reglen om, at man ikke måtte samle korn, til Guds oprindelige bud om at holde sabbatten hellig. Så teknisk set brød disciplene ikke Guds sabbatslov. For det fjerde viste Kong David ikke foragt for nogen morallov, da han og hans mænd spiste af skuebrødene. Man må ikke tilsidesætte moralen, men man må gerne tilsidesætte en ceremoni for et højere formål. For det femte er det kun sjældent, at Harry og hans venner bryder en regel for at fuldbyrde et højere moralsk imperativ. Neal glemmer, at Harry og hans venner i de fleste tilfælde udviser uetisk opførsel af selviskhed.[93]

Hvordan vil mangelen på moral i Harry Potter-bøgerne påvirke børn og unge?

Små børn overtager deres helts handlingsmønster på godt og ondt. Derfor bør helten i børnelitteratur være fuldkommen god i opførsel og tankegang, og der må være et klart skel mellem godt og ondt. Værdierne i Harry Potter-bøgerne er for uklare, og man risikerer, at børnene overtager også de mere uheldige sider af deres helts opførsel.[94]

Frygt

Bøgerne er for blodige og uhyggelige for børn.

Der er mange blodige og uhyggelige scener i bøgerne, og Rowling udtaler, at de bliver mørkere og mørkere. I et interview med nogle forældre i South Carolina, som protesterer imod Harry Potter-bøgerne, fortalte en far til en ni-årig dreng, at bøgernes underliggende tone af død, mord og det okkulte skræmmer. "Especially here in the States with all the violence we've had in our schools. A lot of that has been linked to kids getting involved in the occult." Han og hans kone var blevet advaret af nogle venner mod at lade deres søn læse bøgerne: "It's too violent. There were parts that really scared us, and we didn't want him to loose his innocence." Det som især har skræmt faderen er, at rektor Dumbledore fortæller Harry Potter, at "Death, to the organised mind, is the next great adventure." Også de mange unødvendigt detaljerede voldsepisoder i bøgerne bekymrer forældrene.[95]

Bibelens blodighed er virkelighed, Harry Potters fiktion

Hvordan kan man som kristen protestere mod Harry Potter-bøgernes indhold af vold og død, når Bibelen er fyldt med alle former for vold? spørger nogle af bøgernes forsvarere. Abanes svarer: Fordi Bibelen i modsætning til Harry Potter-bøgerne ikke er skrevet for sin underholdningsværdis skyld. Harry Potter er fiktion, hvorimod Bibelen er en historisk bog. Det er derfor absurd at sammenligne de to. Bibelen indeholder ingen unødvendig vold. Harry Potter-bøgerne derimod har bloddryppende scener, f.eks. optagningen af Mandrake-babier som skriger, til de skæres i stykker til stuvning, og en salamander som får et stykke fyrværkeri i munden og eksploderer. Børn behøver ikke inspireres til, at den slags er sjovt.[96]

Opsummering af modstandernes argumenter

Harry Potter-bøgernes modstandere er primært bange for, at børns interesse for Harry Potter-bøgerne skal give dem interesse for okkultisme i det hele taget, idet troldmændene i Harry Potter-bøgerne er gode og forbilledlige, og idet magi og kontakt til åndemagterne fremstilles som harmløst. Desuden er Harry Potter-bøgernes modstandere nervøse over, at Harry Potter-bøgernes hovedpersoner er ulydige mod de voksne, idet de ønsker, at deres børn skal have mere lydige forbilleder. Nogle af modstanderne ser Harry Potter-bøgerne som moralske, men er bekymrede over okkultismen i bøgerne. De fleste ser bøgerne som umoralske og uden kristent indhold, da Harry Potter og hans venner kun har øje for egne og deres venners behov og ingen sympati eller hjælpsomhed udviser over for folk, de ikke kender. Der er således kun tale om phileo (den gensidige kærlighed) og ikke agape (den kristne, uselviske kærlighed) i Harry Potter-bøgerne. Harry Potter-bøgerne er moralsk relativistiske og har ingen klar distinktion mellem godt og ondt. I stedet anbefales C.S. Lewis og Tolkien som gode litterære alternativer med en bedre og mere kristen morale.

 

Harry Potter-tilhængernes hovedsynspunkter

 

I dette kapitel vil tilhængernes synspunkter blive drøftet. Hvorfor er kristendommen og Harry Potter-bøgerne forenelige?

Magi

Anklagerne mod Harry Potter-bøgerne fremføres generelt på for løst grundlag

En undersøgelse i Sunday Oklahoma Newspaper viste, at ud af 100 Harry Potter-modstandere havde 84 aldrig læst bøgerne.[97]

Magien i Harry Potter-bøgerne kan være en indgang til at tale om Bibelen

Dødsvarsler kan være vildledende

Harry lever i lang tid i frygt, fordi hans spådomslærer har spået ham en grusom død. Læreren Minerva McGonagall sætter tingene på plads for Harry ved at fortælle ham, at alle de elever, spådomslæreren Sibylle Trelawney hvert år havde spået en grusom død, lever i bedste velgående.

Bibelen siger om varsler, at vi ikke skal stole på dem (Es 44:24-26a). Jesus advarer direkte mod falske profeter, som vil vildlede folk med falske tegn og varsler (Matt 24:24-27). Harry Potter er et godt eksempel på, hvorfor vi skal stole på Gud, som aldrig svigter, i stedet for overtro.[98]

Harry Potters drøm varsler fare

Harry Potters mareridt er advarsler om Voldemorts færden.

Sanddrømme og drømmetydning forekommer i Bibelen. Josef havde drømme, der forudsagde fremtiden, og han blev magtfuld i Ægypten ved at tyde Faraos drømme. Også Daniel var i stand til at tyde drømme. Også visioner forekommer jævnligt i GT:  Jomfrufødslen af Messias forudsiges i Es 7:14. Og i Mika 5:2 forudsiges det, at han skal komme til verden i Bethlehem. Når vi ser, hvordan Harry Potter-historierne bruger drømme, profetier og tegn i himmellegemerne, bliver vi mindet om, at hvad der blot er magi i Harry Potter i virkeligheden er Guds mirakler.[99]

Tryllestavsmagien i Harry Potter er en efterligning af Guds skaberkraft

Tryllestavsmagien i Harry Potter-bøgerne udspringer af et kristent verdensbillede, hvor mennesket efterligner Guds skaberkraft. Voldemorts tryllestav er lavet af eg, mens Harry Potters er lavet af kristtjørn. Egetræet forbindes ofte med gammel hedensk mytologi, mens kristtjørn forbindes med Kristus, fordi legenden siger, at planten sprang fra Kristi fodspor, og at dens bær er hans bloddråber.[100]

Også Bibelen er en "magisk" bog

At læse om spådomme, varseltagning og trolddom i Harry Potter-bøgerne er ikke det samme som at gøre disse ting. Men selv om så var, er der andre ting, der fordømmes i Bibelen, uden at vi tager dem seriøst. Hvis al nævnelse af trolddom og magi er i direkte konflikt med Bibelen, er Bibelen i konflikt med sig selv: Vand bliver til blod eller vin, Moses' stav bruges på tryllestavvis: forvandles til en slange, skiller vandene i det Røde Hav og slår senere vand af en sten. Heksen i Endor maner den døde Samuel frem for kong Saul. Elisa får et øksehoved til at flyde. De vise mænd fra Østen var astrologer og kaldes "magi", altså magikere, på latin.[101]

Jesu mirakler blev på hans egen tid set som udslag af dæmoniske kræfter. Selvom Jesus sagde, at Satan ikke uddriver Satan (Mark 3:23-27), blev han mistænkt for hekseri og trolddom. Så hvor magisk er Harry Potter egentlig?[102]

Rowling er hverken heks eller redskab for Satan

Rowling er presbyterianer (Church of Scotland) og har udtalt, at hendes tro er en nøgle til at forstå hendes værk[103].

Magien i Harry Potter er en litterær magi. Den magi, der forbydes i Bibelen, er en magi, der skaber kontakt til ånde- eller dæmonverdenen

Magien i Harry Potter er et litterært kneb, der skal underholde læseren og skabe en alternativ verden, der er ubundet af naturlovene. Den kan sammenlignes med Supermans magiske kræfter og er ikke et skjult forsøg på at lede godtroende børn ind i okkult praksis. Man er derfor ikke som kristen forpligtet til at afvise Harry Potter-bøgerne[104].

 

Der findes ingen djævle og dæmoner i Harry Potter-bøgerne. Modsat den magi, der fordømmes i Bibelen, stammer magien i Potterverdenen ikke fra overnaturlige eller dæmoniske kilder, som står i modsætning til Gud. Magien er der simpelthen som en evne, ligesom nogle mennesker kan have særlige evner for f.eks. sportsudøvelse eller tegning, eller som en kraft, som hovedpersonerne bruger på samme måde, som vi bruger elektricitet[105].   

 

Francis Bridger mener, at Rowling bevidst nedtoner fascinationen af det magiske. Når der bestandig udvikles nye og forbedrede udgaver af den forheksede kost, hvor meget er så magi, og hvor meget er håndværk? Når vi hører om uduelige lærere, lange, intetsigende bøger og udenadsterperi, bliver troldmandsuddannelsen reduceret til et værktøj på samme måde som enhver anden uddannelse. Hidtil har det været Harry Potters gode hjerte, hans troskab og den kærlighed, han er omgivet med, der har gjort ham til en stor helt. Da trolddom i sig selv aldrig er en vital del af problemets løsning, havde Rowlings historie også hængt sammen uden magi.[106]

Sammenligning med C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien

"Ringenes Herre" af Tolkien er fuld af hvid magi benyttet af gode væsener. Kong Arthur-legenderne og Narniabøgerne ligeså. Dickens’ “Et Juleeventyr” indeholder mange forbudte elementer: Ånder, som de levende taler med (den døde Jacob Marley vender tilbage), spådom (også fra åndeverdenen, nemlig Julens ånd), magi og oven i købet sjælevandring. Den eneste grund til, at fundamentalisterne ikke har angrebet Lewis og Dickens, er, at forfatterne i forvejen havde et ry som kristne. Skal forældrene lade forfatternes personlige tro afgøre deres holdning til bøgernes indhold, bliver indholdet i sig selv irrelevant. Og så er debatten meningsløs.  Hekseri forbindes fra gammel tid med kvinder. Derfor er det ikke overraskende, at konservative grupper køber ideen om, at en kvinde - oven i købet en enlig mor, hvilket er en modsætning til mange af de kristne organisationers familieværdier - er fortaler for hekseri, mens det samme motiv ikke tilskrives en mandlig forfatter, som er kendt som evangelisk kristen, selvom han skildrer de samme temaer.

 

Gandalf i Ringenes Herre-bøgerne udøver ligesom de gode troldmænd i Harry Potter-bøgerne hvid magi, uden at det anfægter fundamentalisterne. Der er mange lighedstræk mellem Gandalf og skoleinspektøren, Albus Dumbledore, som begge er de fornemste repræsentanter for den gode side i kampen mellem godt og ondt. Også mellem den  onde troldmand Saruman i “Ringenes Herre” og den onde troldmand “Voldemort” i Harry Potter er der klare lighedstræk; begge er styret af magtbegær og repræsenterer den personificerede ondskab. Magi er magt. Brugt i det ondes tjeneste er den ond og vækker uretfærdighed og lidelse. Brugt klogt i det godes tjeneste er den god og til fælles gavn. 

 

Også i Narniafortællingerne er der gode astrologer, f.eks. kentauren Glenstorm og ikke mindst Prins Caspians astronomilærer og spåmand Doktor Cornelius.

 

Harry Potter-bøgernes modstandere siger, at Rowlings verden er farlig, fordi den ikke i tid eller rum er adskilt fra vores. Men både Lewis’ Narnia og Tolkiens Midjord har overlap med vores verden. At forkætre Rowling giver ingen mening. Det er lige så svært for mennesker at komme til Hogwarts gennem en mur, via en ikke-eksisterende perron og over en utilgængelig sø, som det er at komme til Narnia gennem et garderobeskab.[107]

Falsk alarm at Harry Potter motiverer børn til hekseri og det okkulte

Rowling har sagt: "I have yet to meet a single child who's told me they want to be a Satanist, or are particularly interested in the occult because of the book[108]” og “I have met thousands of children now, and not even one time has a child come to me and said, “Ms. Rowling, I’m so glad I’ve read these books because now I want to be a witch[109]”. Skønt flere hundrede millioner Harry Potter-bøger er solgt på verdensplan, har der ikke været tegn på udbredte konverteringer til nyhedenskab eller heksekulter.

Børn elsker helte, der bryder reglerne

Om bøgernes umoral indvender bøgernes forsvarere, at børnene ikke bryder reglerne mere end børn i enhver anden kostskolelitteratur.

Børnene lyver, går ind på forbudte områder og sniger sig ud om natten på eventyr. Som enkeltepisoder er disse handlinger da ikke heldige, men der findes stort set ingen historier om børn på eventyr fra “The Goonies” til Huck Finn, som ikke har disse episoder[110].

Nytestamentlige og kirkeligt-dogmatiske temaer i bøgerne

Harry Potter-bøgerne indeholder godt nok magi. Men de rummer først og fremmest kristne temaer og symboler, fordi bøgernes forfatter – bevidst eller ubevidst - skriver ud fra sin kristne kulturarv.

Ligheder mellem Jesu og Harry Potters liv

Harry Potters fødsel (Matt 2:1-18; Luk 2:1-40)

Allerede i begyndelsen af Harry Potter-bøgerne får man mindelser om evangeliet. Alle indbyggere i troldmandsverdenen glæder sig. Et lille barn har friet dem fra den tyran, som i mange år har holdt dem fanget i mørkets og dødens jerngreb. Mørkets Herre, den onde Lord Voldemort, er blevet slået tilbage og har mistet sin kraft. Hans ondskab kunne ikke holde til mødet med dette barn, der var beskyttet af en kærlighed stærkere end døden.

Himmellegemerne blander sig i jubelkoret, som da stjernen stod over stalden i Bethlehem. Sendebud, ikke engle, men i tusindvis af ugler, forkynder det glade budskab om det lille barn, der har befriet menneskeheden. Men al denne festivitas ser barnet ikke noget til. Det er i al skyndsomhed blevet fjernet fra festlighederne og bragt bort til et sted, hvor det kan være i sikkerhed, da onde troldmænd vil gøre det af med barnet, der er spået en stor fremtid som folkets befrier.[111]

 

Rowling udnytter barnets betydning til at skabe en antitese til det frelsesbringende barn. Også Voldemort ser ved sin genfødsel i bind 4 ud som et barn. Voldemort bliver her fremstillet som et barnelignende væsen, som er helt hjælpeløs med et fladt og slangelignende ansigt med røde øjne. Modbilledet til frelserbarnet kunne ikke være mere drastisk.

 

Da Josef og Maria første gang gik i templet med Jesus, mødte de Simeon, som havde fået profeteret, at han ville se Kristus før sin død. Da han ser Jesus, ved han, at profetien er gået i opfyldelse og velsigner ham. Også profetinden Hanna genkender barnet som Messias og priser Gud og taler om barnet til alle dem, der venter på Jerusalems forløsning. Tilsvarende med Harry Potter. Allerede før han er klar over, at han er troldmand, oplever han nogle gange, at fremmede stirrer på ham. Engang havde en mand med en violet hat nikket til ham. En anden gang havde en vildt udseende grønklædt gammel dame vinket glad til ham. Og en glathovedet mand klædt i en lang, lilla kåbe havde pludselig rystet hans hånd midt på gaden og var så gået videre uden et ord. (Rowling 1998 s. 37). Alle vil se barnet, som har gjort en ende på rædselsherredømmet og tvunget den sorte magi i knæ. [112]

Harry Potters familierelationer (Matt 12:46-59; Mark 3:31-35; Luk 8:19-21)

Forholdet mellem Jesus og hans forældre og søskende er anspændt. De anerkender ikke hans autoritet, men mener, han er tosset. Jesus for sin del vælger familien fra til fordel for sin virkelige familie, sine åndsfæller.

 

Harry Potter anses tilsvarende for sindssyg af sin kødelige familie. De frygter hans evner for magi og skammer sig over ham. Der eksisterer ingen varme relationer mellem Harry og hans moster, onkel og fætter. Til gengæld udgør Harrys venner hans familie. De går gennem ild og vand for hinanden og fejrer også de traditionelle familiehelligdage, f.eks. julen, sammen.[113]

Harry Potters udvælgelse

Både Jesus og Harry Potter finder først ud af deres identitet - deres sande forældre og deres særlige mission i livet -, da de kommer til skelsår. I begge tilfælde optræder en fugl med budskabet om deres udvælgelse. Jesus døbes i Jordan-floden. Harry Potter krydser et oprørt hav. Ved Jesu dåb optræder Helligånden i skikkelse af en hvid due. Harry Potter modtager besked om sin udvælgelse med uglepost. Hvor Jesus udvælges af en røst fra himlen, hører Harry den gigantiske troldmand Hagrids kæmperøst forkynde ham hans kald og identitet, da han kommer  for at hente ham hjem.[114]

Harry Potter modstår fristelser (Matt 4:1-11)

Harry udsættes allerede den første dag i troldmandsskolen for fristelsen til blive en stor troldmand i det usympatiske Slytherinhus symboliseret ved slangen. Harry Potter fravælger slangen og vælger i stedet Gryffindorhuset symboliseret ved løven, det ædleste af alle dyr. Hvor Slytherinhuset har tradition for at skabe onde troldmænd, har Gryffindorhuset tradition for at skabe helte, som sætter deres liv på spil for at  bekæmpe det onde. Senere forsøger den onde Lord Voldemort at friste Harry til at gå over på hans parti, da de to er isoleret fra resten af verden i Hemmelighedernes Kammer. Skønt Harry Potters liv er på spil, afstår han fra fristelsen. Harrys valg udløser en evig konflikt med Voldemort og udsætter ham senere, i Flammernes Pokal for Cruciatusforbandelsen, en forbandelse som skal påføre offeret smerte, som om det blev korsfæstet.

Efter Jesu dåb blev han af Helligånden drevet ud i ørkenen, hvor djævelen tre gange fristede ham med rigdom og magt, og hvor Jesus alle tre gange modstod fristelsen. Jesu valg bestemte hans skæbne som frelserskikkelse og hans død på korset.[115]

Harry Potter som offer for forræderi

Da Harry var spæd, gemte hans forældre sig sammen med ham i Godric Hollow, for at den onde Lord Voldemort ikke skulle slå ham ihjel. Men begge forældre blev dræbt, da en af deres mest betroede venner forrådte dem.

Jesus blev også forrådt af sin egen apostel Judas.

Sirius Black, Harrys gudfar og hans fars forlover, bebrejdede senere Peter Pettigrew, forrædderen, at han ikke ofrede sit liv frem for at forråde sine venner. Dette er det kristne ideal, som Jesus fremstiller det i Joh 15:13.[116] 

Harry Potter i kampen mellem godt og ondt

Der er ingen moralsk relativisme i Harry Potter-bøgerne. De har ligesom Lewis' og Tolkiens bøger en klar beskrivelse af slaget mellem godt og ondt.

Hovedtemaet i Harry Potter-bøgerne er det godes sejr over det onde og kærlighedens kraft. Rowling griber tilbage til en traditionel trosforestilling, der personificerer det gode og det onde. Som i den kristne tradition vinder det gode indtil videre over det onde og trænger det tilbage uden helt at udslette det. Den onde troldmand, Voldemort, søger udødelighed, så han kan genvinde sin kraft og regere over troldmandsverdenen. Hans filosofi er "there is no good or evil, only power and those too weak to seek it." For at vinde over den onde troldmand må Harry og hans venner forstå, at der er en fundamental forskel mellem godt og ondt, og at det at resignere over for det onde er det samme som at acceptere undertrykkelse i verden. Også Hogwarts' rektor Dumbledore fravælger det onde. Grunden til, at han ikke har Voldemorts styrke er, at han er for ædel til at gøre brug af den.[117]

 

Jesus selv mødte det onde fire gange i evangelierne: Første gang i sin barndom, da Herodes prøvede at dræbe ham ved at slå alle drengebørn under to år ihjel. Anden gang var fristelsen i ørkenen. Tredie gang var hans konfrontationer med farisæerne og saddukæerne, som foregav at være retfærdige, skønt de ikke var det. Den fjerde og sidste konfrontation var Jesu korsfæstelse, hvor mørket spredte sig over jorden midt på dagen og bemægtigede sig det lys, der var kommet til verden.

 

Harry Potter oplever den første slags møde, forfølgelsen, da Voldemort forsøger at dræbe ham ved fødslen. Den anden type møde, fristelsen, har en slags pendant den lange sommer, hvor Harry hos plejefamilien Dursley’s har lyst til at bruge magi, men lægger bånd på sig selv. Den tredje type, småkonfrontationerne, går igen i romanerne. Ligesom farisæerne og saddukæerne hele tiden stak til Jesus, stikker Snape og Draco konstant til den gode, idealistiske Harry Potter. Og efterhånden spredes rygtet om ham via The Daily Prophet, så folkestemningen vendes imod ham, fra begejstring til mistro og had. Den fjerde slags, den store konfrontation, oplever Harry i kampen om de vises sten, i hemmelighedernes kammer og på kirkegården i klimakset i "Flammernes Pokal".[118]

Harry Potter mellem lovens ånd og bogstav

Der er et stort skel mellem Arthur Weasley, som overholder lovens bogstav, men ikke dens ånd, og Harry Potter, der overholder lovens ånd, men ikke dens bogstav.

 

I begyndelsen af historien følger Harry pænt reglerne og affinder sig med sin situation, men Harry opdager, at hans lydighed mod reglerne kan kollidere med lydigheden mod et højere princip: at redde verden eller være loyal mod sine venner.

 

Dette er også, hvad der sker med den lovlydige Hermione, som rigidt følger reglerne, indtil hun pludselig fortæller en lodret løgn til skolens lærere for at dække over sine venner, som har begået en ulovlig forseelse for at redde hendes liv. Her bevæger hun sig - som hendes venner kort forinden har gjort ved at bryde regler for at redde hende - et trin op ad den moralske stige fra blind lydighed til en moden refleksion over, at det ene moralske imperativ (loyalitet) kan udspille det andet (sandhed).

 

I Mark 2:23-28 fortælles om Jesus og hans disciple, som plukkede aks på en sabbat. Da farisæerne bebrejdede Jesus dette, svarede han, at da David og hans ledsagere var sultne og i nød, spiste de af skuebrødene, som kun præster må spise af. Heraf konkluderer Jesus, at sabbatten er til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbattens.

 

David ikke bare spiser af skuebrødene i 1 Sam 21. Han fortæller en lodret løgn for at få dem. Forholdet mellem GT og NT-episoden er, at i begge tilfælde gør gudelige mænd noget forbudt. Men da det altid er lovligt at gøre godt og redde liv, selv på en sabbat, holder både David og disciplene sig inden for lovens ånd (Es 58:6-7; Luk 6:6-11; 13:10-17; 14:1-6). Man må altså gerne bryde lovens bogstav for at holde lovens ånd.

Allerede i bind 1 står Harry i et komplekst moralsk dilemma, da bøllen Draco Malfoy i en flyveundervisningstime har taget den svage medstuderende Neville Longbottoms gave og vil gemme den i et træ, hvor Neville ikke kan finde den. Selvom flyvelæreren har forbudt eleverne at flyve uden opsyn, vælger Harry regelbrud for at overholde et højere princip: at beskytte en svagere kammerats ejendom. Harry opdages, men i stedet for straf belønnes han med optagelse på skolens sportshold, da  professor McGonagall har set Harrys åbenlyse talent for flyvning.

 

Principper skal hjælpe folk med at beslutte, hvordan de skal opføre sig, når ingen særlige regler gælder. Den Gyldne Regel er et princip: Gør mod andre, som de skal gøre mod dig, eller elsk din næste som dig selv. Dette princip er i overensstemmelse med Guds natur, som er kærlighed. Regler er udmøntninger af de generelle principper for god opførsel i specifikke situationer. Men princippet overtrumfer altid reglen.

 

I Matt 23:23-24 bebrejder Jesus farisæerne, at de holder Loven til punkt og prikke, men kun dens bogstav og ikke dens ånd. De giver tiende af alt, hvad de ejer. Men de glemmer Lovens fordringer om retfærdighed, barmhjertighed og troskab. "I sier myggen fra, men sluger kamelen." Jesus slår her hovedet på sømmet i sin kritik af ikke blot farisæerne, men også deres efterkommere, de amerikanske fundamentalister. Det er derfor ironisk og tragisk, at en gruppe kristne i dag proklamerer Kristus deres loyalitet, men samtidig misbilliger Jesu egne karaktertræk og den måde, hvorpå han gik imod rigid regeloverholdelse og  hykleri. Professor Marcus Borg siger, at Jesus ikke kom for at minde os om at være hellige som Gud er hellig, men om at være medfølende som Gud er medfølende.[119]

Andre kristne temaer i Harry Potter

Skabtheden

Menneskets gudbilledlighed

Menneskets kærlighed, medfølelse og barmhjertighed skyldes, at vi er skabt i Guds billede. Netop disse følelser udviser Harry Potter i rigt mål.[120]

Fri vilje/At vælge den vanskelige, rette vej

Rowling slår fast, at mennesker er produkter af deres valg. Evnen til at træffe de rette valg er den kvalitet, hvormed Harry adskiller sig fra alle andre. Troldmandsverdenen rummer de samme moralske dilemmaer som vores egen. Og Harry Potter og hans venner er lige så "faldne" som vi er. Når Harry og hans venner til tider opfører sig dårligt og tåbeligt, er det ikke, fordi forfatteren bifalder deres handlemåde, men fordi hun er realistisk i sin beskrivelse af børns opførsel og det faldne menneskes natur. Moral er ikke ligetil. De som har en sort-hvid moralopfattelse er barnlige. Voksne er nødt til at bevæge sig ud over det simple barnestadium, fordi voksenlivet kræver komplekse beslutninger. Som voksne er det vores ansvar ikke blot at følge en samfundsmæssig eller religiøs tradition, men at stille spørgsmål. Ellers får vi situationer som korstogene, inkvisitionen eller apartheid, som alle er funderede i Bibelen. Ved at læse Harry Potter kan ældre læsere udvikle sans for moralske domme.

 

Harry vælger konsekvent den rette frem for den lette løsning med een undtagelse, som får svære konsekvenser for ham selv og for den person, han er mest knyttet til: I bind 5 vælger Harry Potter for første gang den lette løsning, nemlig ikke at tage ekstratimer hos professor Snape, som han hader. Konsekvensen bliver, at hans elskede gudfar, Sirius Black, dør.

Harry vælger at blive venner med Ron og Hermione, den ene er fattig, den anden upopulær. Han vælger at trodse en række farer for at forhindre Voldemort i at genvinde sin magt. Han sætter livet på spil for at redde Rons søster Ginny fra en basilisk, for at redde en ukendt pige fra flodfolket og for at redde den forræder, som var skyld i hans forældres død. Harry vælger at advare sin rival Cedric mod en stor edderkop, selvom edderkoppens angreb ville have sikret Harry sejren, og selvom edderkoppen efterfølgende angriber Harry. Og han vælger at bringe Cedrics lig tilbage til Hogwarts, selvom hans eget liv kommer i fare derved. Således kan det undre, at bøgernes modstandere ingen eksempler ser på Agape.

 

Rowling viser os, hvordan vi skal gøre som Harry og vælge den svære, men rigtige vej. C.S. Lewis kaldte det “training in the Stock Responses”: Ved at overvære hovedpersonernes overvejelser, når de træffer gode valg, bliver vi påvirket til at træffe lignende beslutninger i vores liv. De valg, vi træffer, reflekterer både vores sande karakter - og vore idealer om den karakter, vi kunne ønske os.

 

Da børnene finder ud af, at de vises sten, som kan give den onde troldmand, Voldemort, evigt liv, ligger ubeskyttet hen, kan de enten vælge at vaske deres hænder og henholde sig til reglerne, eller de kan træffe det svære valg at bryde skolens regler og påtage sig det moralske ansvar, der følger med en viden. Deres beslutning om det sidste er en moralsk triumf. En forkert måde at håndtere det onde på er at ignorere det, som minister for magi, Cornelius Fudge, gør. At ignorere det onde er det samme som at give det frit løb.

 

I Matt 7:13-14 anbefaler Jesus den snævre port og den trange vej, som fører til livet, fremfor den vide port og brede vej, der fører til fortabelsen. I mange af Harrys moralske valg er lydighed den nemme vej, ulydighed den smalle og tornede men rette vej.

 

Dumbledore løber en risiko ved at stole på folk. Tilsvarende løber Gud en risiko. Ligesom Dumbledore har givet sine elever en fri vilje til at vælge mellem godt og ondt, har Gud givet alle mennesker en fri vilje. Det er den risiko, han må løbe.[121]

Faldet

Forførelsen

Både i det bibelske syndefald og i Harry Potter spiller forførelse en afgørende rolle. Voldemort forfører i skikkelse af Tom Riddle den lille Ginny, ligesom Djævelen forførte Eva. Begge medfører døden for andre: Eva bringer døden til alle sine efterkommere, Ginny åbner hemmelighedernes kammer og lukker slangen ind, basilisken, som forstener hendes medstuderende.

Den faldne engel

Legenden gør Satan til en falden engel, som ville gøre sig selv til Gud. Der er mange ligheder mellem Voldemort og Satan. Voldemort er oplært af Dumbledore, af mange betragtet som troldmandsverdenens gudsbillede. Djævelen har dermed det  samme udgangspunkt som den gode engel. Voldemort vælger af magtbegær og fri vilje den onde vej ligesom Djævelen.

Verdensherredømmet

I begge tilfælde handler det om, at den onde stræber efter at overtage verdensherredømmet. Djævelen bestrider Guds verdensherredømme. I Bibelen betegnes han sågar som "Denne verdens fyrste" (Joh 12:31; 14:30; 16:11) og "denne verdens Gud" (2 Kor 4:4), hvilket hentyder til hans magt. På samme måde som jødernes Jahve kan Voldemort betegnes som en gud, hvis navn ingen tør nævne. Den eneste titel, Rowling tildeler ham, er "mørkets herre”.[122]

Arvesynden

Tvillingerne Fred og George Weasley er et par charmerende gavtyve, som altid er ude på gale streger. Godhjertede? Ja. Uskyldige? Absolut ikke.

Det forstyrrer bøgernes modstandere, at selv de gode personer i Harry Potter ikke er fejlfri. Sandheden er, at evangeliet ikke kan være gode nyheder, før vi erkender, at vi er syndere med behov for en frelser. Dette er en fundamental lære i Bibelen (Rom 3:10). Derfor kan også de børn, der identificerer sig med Fred og George Weasley, ånde lettet op. Evangeliet fortæller, at Gud elsker alle os syndere.[123]

Blindhed

Mr. Weasley kommer hjem fra ministeriet for magi og fortæller, hvordan han har konfiskeret et par krympende nøgler. Mugglerne, de ikke-magiske mennesker, kan ikke overbevises om, at grunden til at nøglerne ikke passer ind i nøglehullerne er, at de er krympet. For Mugglerne vil gå langt for at ignorere magi, selv hvis den ler dem op i ansigtet.

Ifølge evangelierne udførte Jesus jævnligt mirakler. De fleste, som så dem, takkede Gud. Men hans fjender nægtede at se det mirakuløse i hans gerninger som en kraft fra Gud og skændtes snarere med ham om petitesser som, hvorvidt han helbredte på en sabbat. Selv efter Jesu død, hvor der kom jordskælv og tempelforhænget revnede, troede ypperstepræsterne ikke på ham. De var blinde (2 Kor 4:4).[124]

Fordomme/fordømmelse

Et af Harry Potter-bøgernes gennemgående hovedtemaer er fordomme. Historien om racisme leder mange gange læsernes tanker over mod nazismen, f.eks. når skolen for sort magi hedder Durmstrang (Sturm und Drang) og Voldemorts forgænger, den onde troldmand Grindelwald, blev slået af Albus Dumbledore i 1945. De ledende magiske familiers fordomme mod forfulgte individer og grupper svarer til den tankegang, som i vores moderne verden er ansvarlig for Sovjets gulak, nazilejre og abortklinikker, og det er den samme tankegang, som fortsat driver vores samfund mod døden: eutanasi, abort, selv-sterilisering osv.[125]

 

Racehad er forbudt i Bibelen. Gud stiller alle mennesker lige, for vi er alle hans skaberværk (Job 34:19). Jesus gjorde selv op med alle fordomme og skel ved at sidde til bords med tolderne og synderne og fravælge de selvretfærdige farisæere. Den vigtigste redegørelse i Bibelen for, at Gud ikke gør skel, findes i ApG 10-11. Men også Gal 3:28-29 og Åb 7:9 fortæller, at Gud ikke skelner mellem racer. Kodeordet, når man skal ind ad døren til Slytherin, er "rent blod". Det eneste kodeord, vi behøver for at kunne åbne døren til Himmerige, er Jesu blod.[126]

Løgn, snyderi, tyveri

Skal vi virkelig forbyde historier, hvor heltene lyver, snyder og stjæler? Hvad skal vi så stille op med Bibelen? Noah blev fuld. Abraham løj: "Hun er min søster." Isak løj: "Hun er min søster." Jakob og hans mor Rebekka bedrog den blinde og gamle mand Isak og franarrede dermed uretmæssigt Esau hans førstefødselsret. Rakel stjal sin fars husgud og løj om den efterfølgende. Ti af patriarkerne solgte deres bror til slaveri og løj om det i mange år fremover. Rahab, skøgen fra Jeriko, gemte israelske spioner og løj for at dække over dem. Hun belønnedes af Gud for denne handling. Og ikke blot det. Hun blev stammoder til Jesus Kristus (Matt 1)! Daniel og Enok er de eneste bibelske hovedpersoner, hvis synder ikke afsløres, hvis man altså kan se bort fra, at Daniel var chefmagiker! Den eneste syndfri person i Bibelen er Jesus.[127]

Genløsningen

Forløsning/frelse

Da husalfen Dobby mødte Harry, så den et lys i mørket. Dobby var slave for en grusom herre, Lucius Malfoy, og kunne kun befries, hvis hans herre gav ham et stykke tøj. Harry Potter narrede Lucius Malfoy til at give sin husalf en sok, så Dobby blev fri. Da Dobby først var blevet befriet, kunne han beskytte sig mod Lucius Malfoy med sin egen magi og sende sin gamle herre bort.

 

Profetierne om den kommende Messias var et lys i mørket for de trælbundne jøder - ja, selv for hedningerne (Matt 4:16). Den lovede Messias gav håb til alle, der var undertrykte og længtes efter frihed fra grusomme herskere. Jesus kom for at hente dem til sig, der var slavebundne af synd. Da Jesus døde og opstod, brød han forbandelsen og tilbød et nyt håb, ikke blot for jøder, men for alle, som ville tro på ham (Es 61:10). Kristus har iført os retfærdighedens klæder til vores frelse. Når vi er befriet i Kristus, må vi ikke atter falde tilbage i slaveri.

 

I en troldmandsturnering er en af opgaverne at befri flodfolkenes gidsler. Harry skal befri sin ven, Ron, men da han er bekymret for alle gidslerne, bliver han og venter på, at hans konkurrenter dukker op for at redde de øvrige gidsler. Og da konkurrenten Fleur ikke dukker op, befrier Harry hendes lillesøster. Derved bliver Harry forsinket og mister sit forspring i turneringen.

 

Bibelen fortæller os, at der kommer en tid, hvor det er for sent at blive frelst. Vi kender ikke Herrens time, men den vil komme. Og Harrys opførsel under vandet fortæller os, hvorfor Gud foreløbig har taget sig så god tid med at opfylde løftet om sin tilbagevenden og Gudsrigets komme: Herrens langsomhed skyldes, at han er tålmodig med os. For han ønsker, at ingen skal gå fortabt, og alle blive frelst (2 Pet 3:8-9). Vores opgave er, ligesom Harry, at vise sandt heltesind ved at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre os, at alle inden for vores rækkevidde bliver frelst.[128]

Opstandelse

I hver af de første fem bøger stiger Harry Potter ved påsketid ned under jordens overflade for at se sin fjende i øjnene (undtagen i Flammernes Pokal, hvor konfrontationen foregår på en kirkegård - hvilket også har klare mindelser om nedfarten til Dødsriget). Harry kæmper imod Voldemort eller en tjener af mørkets herre og vinder imod alle odds. Han dør en symbolsk død, rejser sig fra slagmarken med mirakuløs hjælp fra en Kristus-figur og vender tilbage til de levendes land. Bind 1: Harry besvimer i sit møde med Voldemort og reddes af sin mors selvopofrende kærlighed. At han kommer til bevidsthed efter tre dage er yderligere en reference til opstandelsen. Bind 2: Basilisken sårer Harry dødeligt, men han reddes af Fugl Føniks, som bringer ham det dragedræbende sværd fra den sankt Jørgen-agtige helteskikkelse Godrich Gryffindor (Se senere afsnit om kristen symbolik), som Harry dræber slangernes konge med. Bind 3: En dementor suger sjælen ud af Harry, men han reddes af en hvid hjort efter at have udtalt ønsket "expecto patronum" (”jeg venter en Fader”). Bind 4: Harry kæmper en håbløs kamp mod Voldemort på en kirkegård, men lindres efterfølgende af Fugl Føniks' sang. Bind 5: Harrys krop indtages af Voldemort, men hans kærlighed til vennerne fordriver mørkets herre.

 

Harry Potters historie bygger på det kristne håb: At der efter døden følger en opstandelse. Stemmer i Dødens Kammer i ministeriet for magi fortæller os, at der er mere på den anden side af forhænget - dvs. efter dødens indtræffen. Harry Potter indeholder ikke eksplicitte kristne læresætninger. Men Dumbledore er tæt på. "Døden er blot det næste store eventyr for det rette sind", siger han.[129]

Guds usynlige tilstedeværelse iblandt os

Da skolebestyrelsen afsatte Albus Dumbledore som Hogwarts' rektor, var hans afskedsord: "...I will only truly have left this school when none here are loyal to me. You will also find that help will always be given at Hogwarts to those who ask for it."

Da Harry senere udviser loyalitet over for Dumbledore ved mødet med den onde Lord Voldemort i skolens kælder, begynder Fugl Føniks at synge. Og da Harry får brug for hjælp til at bekæmpe en kæmpeslange, en basilisk, kommer Fugl Føniks ham til hjælp, prikker basiliskens øjne ud, så den ikke kan forvandle Harry Potter til sten og rækker Harry Godric Gryffindors sværd, som han besejrer slangen med.

 

Mens Jesus gik på jorden, kunne hans disciple henvende sig til ham, når de havde brug for hjælp, ligesom eleverne kunne henvende sig til deres rektor. Da Jesus måtte vende tilbage til sin far i Himlen, lovede han sine disciple at være til stede, hvor to eller tre var forsamlet i hans navn (Matt 18:20; 28:18-20). I Joh 16:23-24 siger Jesus, at den, der beder Faderen om noget i Jesu navn, skal bønhøres.[130]

Det nye liv

Kærlighedens sejr over døden

I Rowlings moralfilosofi finder vi et ekko af det kristne kald til at leve og dø for andre, fordi Gud i Kristus levede og døde for os. Hendes historier er smukke eksempler på Jesu ord om at give sit liv for sine venner (Joh 15:12-13). Selvopofrelse er en kristen handling. For den, som vil frelse sit liv, skal miste det og omvendt (1 Joh 4:9-11; Luk 9:24).[131]

 

Det stærkeste budskab i Rowlings historier handler om kærlighedens altbesejrende kraft. At en offerhandling har givet Harry livet og bragt det onde til fald, viser læserne, hvordan kærligheden fylder Harrys liv.[132]

 

Dumbledore fortæller Harry, at hans forældre gennem deres kærlighed til ham og hans til dem er i live i ham. Moderens offerkærlighed har beskyttet Harry hele hans liv. Dumbledore kalder det “gammel magi”. Han kalder konsekvent Lilys (moderens) offer “blodets bånd”. Han sætter Harry ind i Lilys søsters hjem, fordi Harrys mors blod dvæler i dette hjem og moderens blod er blevet Harrys tilflugtssted. Der er megen fokus på blod hos Rowling.

 

Tilflugten til blodet minder os om Kristi løfte til sine disciple: Den, som spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv. Og jeg vil være med ham alle dage. (Joh 6:54; Matt 26: 27-28; 1 Kor 11:24-25; Ef 1:7; Heb 13:12, 20).

 

Rowling beskriver kærligheden som en kraft langt mere vidunderlig og vældig end døden og naturkræfterne. Det er den kraft, som Harry besidder i store mængder, og som Voldemort mangler. Den kraft reddede Harry fra at blive besat af den onde Voldemort, der ikke kunne bære at besidde en krop så fuld af en kraft, han afskyede. Dumbledore siger til Voldemort, at “Indeed, your failure to understand that there are things much worse than death has always been your greatest weakness”. Rowling fortæller os gennem Dumbledore, at fravær af kærlighed er værre end fravær af liv. Og at kærligheden triumferer over døden som lyset over mørket.[133]

 

Anger, tilgivelse og nåde

I sin drukkenskab er Hagrid ikke særlig forbilledlig (Ordsp 20:1). Til gengæld er Hagrid forbilledlig i den måde, han håndterer sin synd på. Han går hen til dem, han har såret, angrer med dybfølt skyldfølelse, besluttet på aldrig at gøre det igen. Således er Hagrid et godt eksempel på 1 Joh 1:8-10. At han senere falder tilbage og drikker igen - omend lidt mindre - vil også blive tilgivet iflg. Sl 103:8-14; Matt 18:21-22.

 

Harry svarer smukt på Hagrids anger. Han tilgiver ham uden betingelser og trøster ham, jf. Matt 18:35, der påbyder tilgivelse af hjertet. Hagrid og Harry er således gode kristne rollemodeller for anger af synd og for tilgivelse.

 

Rons lillesøster Ginny kommer i den onde Voldemorts vold. Han gør hende til sin viljeløse slave og får hende til at frigive den monstrøse basilisk på skolens område. Da Harry har befriet Ginny, er hun forfærdelig bange for at blive smidt ud af skolen. I stedet for straf giver rektor Dumbledore hende en kop varm chokolade. Hun fortjener udsmidning, men får i stedet trøst og omsorg. Bibelen beskriver nåden som menneskets ufortjente gave (Ef 2:8-9).  Når Ginny går hen til hospitalsfløjen for at drikke varm chokolade i stedet for at pakke sine kufferter, giver hun os en smagsprøve på nåden.

 

Hogwartslæreren Severus Snape var engang dødsgardist. Men rektor Albus Dumbledore accepterede at tage ham tilbage som underviser, kaldte ham en af sine egne og formanede andre til ikke at nævne hans baggrund. Dette er en parallel til den dispensationsmulighed, der gives dem, der tidligere tjente mørkets fyrste, men vil lægge deres mørke fortid bag sig. Når mennesker accepterer Kristus som deres nye herre, rykkes de ud af mørkets herredømme og ind i Guds søns rige. Selvom synden altid vil mærke os, som mørkets tegn altid vil minde tidligere dødsgardister om fortiden, finder de, som vender tilbage til Gud og angrer, altid sikkerhed for Guds accept og retfærdiggørelse (Es 1:18-20; 1 Joh 1:9-10).[134]

Venskab og sammenhold

Først og fremmest er Harrys ubrydelige venskab med Ron og Hermione årsagen til hans sejr over det onde. Også Dumbledore opfordrer til venskab: For at bekæmpe den onde Lord Voldemort er han nødt til at bringe troldmændene Sirius Black og Severus Snape, som åbenlyst hader hinanden, sammen. Dumbledore formaner dem til at forblive på den samme side, for de er kun stærke, så længe de står sammen. Jesu sidste bøn i Joh 17 er en bøn til Gud om enhed og beskyttelse mod det onde (Joh 17:15, 20-21). Også Paulus advarer i Gal 5:16-21 imod splid i menigheden.[135]

Ydmyghed/De sidste skal blive de første

De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste, står der i Bibelen  (Matt 23:12): Neville Longbottoms mod, da han forsøgte at tvinge sine venner til at overholde skolens regler i “De vises sten”, skaffede Gryffindor de afgørende points, så de vandt over Slytherins.  Selvom sinken Nevilles indsats ikke var særlig glorværdig og i læsernes og Harry Potters øjne nærmest virkede latterlig, tilkendte den altid vise og retfærdige rektor Dumbledore Neville de afgørende points for at have mod til at stå imod sine venner og ophøjede ham derved til dagens helt.

 

Harry Potter selv var en lille, uanseelig, forældreløs dreng, da en profeti udpegede ham til at bekæmpe det onde. Der findes flere bibelparalleller, hvor Gud netop indsætter den lille og ubetydelige som konge eller leder og forsvarer af det gode, f.eks. David, Simon Peter og ikke mindst Kristus selv, som begyndte sit liv i en stald.

 

En af Harry Potters dyder er beskedenhed. Han benægter flere gange sin storhed, taler aldrig om sine sejre over Voldemort og bliver flov, når han får ros. At gå beskedent med sin Gud, som profeten Mika anbefalede, er et tegn på indre godhed. Harrys hoved er ikke blevet fordrejet af hans popularitet, for han ved, at berømmelse ikke siger noget om et menneskes værd.

 

Den samme ydmyghed havde Jesus, som benægtede sin egen godhed, idet han sagde, at den eneste, der er god, er Gud (Matt 19:17) og stak af, da en folkemængde ville gøre ham til konge (Joh 6:15). Jesus er en beskeden galilæer, som er udvalgt af Gud til en mission, som får ham i konflikt med samtidens politiske og ideologiske magthavere. Han elsker Gud, ikke sig selv.[136]

Troldmandsverdenen som parallel til kirken

Den magiske verden i Muggleverdenen burde henrykke de kristne snarere end bekymre dem. Her er en parallel til kirken i vores verden - kun synlig for troende. Og da troen på magi i Harry Potter står i modsætning til det naturalistiske verdensbillede, lægger Harry Potter ikke grunden til okkult praksis, men til traditionel forståelse af det åndelige liv[137].

Kristne symboler

Bestiarier

Bestiarier, historier om uhyrer, var populære blandt middelalderens kristne. Genren forblev populær indtil reformationen. De fantasifulde uhyrer blev brugt i periodens kunst og ikonografi, til kirkedekorationer og til dekorationer af bønnebøger og bibeler. De fleste af væsenerne blev tillagt kristne kvaliteter og skulle oplære menneskene i kristne dyder. Med sin brug af fantasivæsener minder Rowling os om vores farverige fortid.[138]

Det er let at finde kristne symboler i Harry Potter-bøgerne. Både griffen, enhjørningen, Fugl Føniks, hjorten, kentauren, hippogriffen, den røde løve og de vises sten er traditionelle Kristussymboler.

 

Harry tilhører huset Gryffindor, som er opkaldt efter dets grundlægger Godric Gryffindor. Fornavnet betyder gudelig eller rig på godhed. Efternavnet betyder “gylden grif”, og griffen er et almindeligt brugt Kristussymbol. Griffen er med sit ørnehoved og sin løvekrop halvt fuglenes og halvt dyrenes konge. Griffen er et dyr med to naturer, og dog én i sin essens. Her er gudsmennesket symboliseret i sin rolle som Himlens og Jordens konge.

 

Enhjørningen er et rent, hvidt dyr, hvis ene horn symboliserer Kristi uovervindelige styrke. Det hebraiske ord reh-ame oversættes i den danske bibeloversættelse af 1992 ”vildokse”. Men i bl.a. King James’ Bibel oversættes ordet i stedet ”enhjørning”. Ordet forekommer bl.a. i 5 Mos 33:17, Job 39:9-11 og Sl 92:11.

 

Fugl Føniks, Dumbledores kæledyr Fawkes, både besejrer en basilisk og er den, efter hvem Dumbledore opkalder sin hær, som skal bekæmpe mørkets kræfter. Fordi Fugl Føniks kan opstå af sin egen aske, er den kendt som et opstandelsessymbol. Den symboliserer håbet om det evige liv i Kristus. I slaget mellem Dumbledore og Voldemort i bind 5 dykker Fugl Føniks ned mellem Dumbledore og den sikre død og tager dødsforbandelsen i hans sted, eksploderer i flammer og genopstår på stedet. Fugl Føniks tager her ligesom Kristus dødens forbandelse på sig for vores skyld.

 

Den hvide hjort symboliserer hos C.S. Lewis målet for Pevensie-børnenes søgen efter Kristus. Den hvide hjort var grunden til, at de vendte tilbage til deres egen verden, fordi Kristus er for vores verden, hvad Aslan er for Narnia. Hjorten er Kristussymbol, der ligesom Fugl Føniks står for fornyelse. Den er i stand til at forny sit gevir, hvilket symbolsk kæder dyret sammen med livets træ og opstandelsen.

 

Kentauren er heroisk og selvopofrende i kongens tjeneste i Narniabøgerne. I Harry Potter bind 1 redder kentauren Firenze Harry fra Voldemort. Kentauren er billede på menneskets dualistiske natur: Engel og udyr. Hos kentauren er det mennesket, som behersker dyret, altså viljen, der behersker drifterne, og derfor er kentauren i stand til så trofast at tjene sin herre. Samtidig er den Kristussymbol, idet den symboliserer  en mand på et dyr: Kristus som rider ind i Jerusalem i triumf på et æsel.

 

Hippogriffen er en krydsning mellem en grif og en kentaur. Den har ørnehoved, løveforben, fjerede vinger og hestekrop. Den kan flyve hurtigere end nogen fugl og er en udviklet form af Pegasus. Hippogriffen er dannet af forskellige Kristussymboler og beskrives som storsindet og stolt. Den ædle hippogrif Buckbeak straffer bøllen Draco Malfoy for hans disrespekt. Den undslipper døden i hænderne på en verden, som ikke forstår den, for at tjene den uskyldigt dømte Sirius’ frelse. Den er ligesom griffen og kentauren et gudsmenneskesymbol.

 

De vises sten producerer den livseliksir, der kaldes den røde løve. De vises sten kan forvandle alle uædle metaller til guld og giver sin ejer udødelighed og uendelig rigdom.  De vises sten er et Kristussymbol. Ingen anden end Kristus lover evigt liv og gylden rigdom. Slutproduktet af alkymiens søgen var et liv i Kristus. Engelske forfattere har gennem mange århundreder brugt Kristussymbolet til at dramatisere menneskets søgen efter et svar på døden og menneskets åndelige fattigdom.

 

Gryffindors husdyr er ikke en grif, men en rød løve. Den røde løve har været Kristussymbol siden det første århundrede. Johannes i Åb 5:5 taler om Løven fra Judas stamme. C.S. Lewis trækker på denne tradition, når han skildrer Kristus som løven Aslan og giver Aslans øverste konge, Peter, en rød løve på skjoldet. Den røde løve er symbolet på Kristi blod i nadveren og slutproduktet af livseliksiren skabt af de vises sten.[139]

 

Gryffindors bitreste modstander er huset Slytherin, der symboliseres af en slange. Djævelen, Guds argeste modstander, fremstilles ofte som en slange (Hunt 2002 s. 52). Husets grundlæggers navn, Salazar Slytherin, er et onomatopoietikon fuldt af hvislende slangelyde, og verbet “to slither” (at krybe) minder om slangens bugtende bevægelser hen ad jorden (Gen 3:14 på engelsk). Slytherin er det hus på Hogwarts, der har udklækket flest tilhængere af Mørkets Herre. Ifølge Bibelen er slangen listigere end alle andre dyr. Disse udsagn griber Rowling, når hun beskriver eleverne på Slytherin som listige.[140] Ligesom Djævelen benytter en slange til sine nederdrægtige planer, benytter også Voldemort en slange, en basilisk, slangernes konge (græsk: basileus=konge), som kun adlyder ham. Voldemorts disciple kaldes Death Eaters, og han ernærer sig ved deres kroppe. Modsætningen må være Life Eaters, de kristne, som spiser Kristi legeme og blod, han som er vejen, sandheden og livet. [141]

Lynet som kristent snarere end som okkult symbol

Fordi Gud var mere magtfuld end Satan, kastede Gud ham ud af Himmelen som et lyn (Luk 10:18). Harry fik lynet i sin pande, da hans mors kærlighed til ham fordrev den onde Voldemort. Så lynet i Harrys pande kan tjene som minde om, at dødens forbandelse er brudt, og at det gode er mere magtfuldt end det onde.[142]

Kristne navne

De tre angribere på Gryffindor’s Quidditch-hold er i de første fire bøger Alicia Spinnet, Katie Bell og Angelina Johnson. Gryffindorholdet er en slags skæbnehold, som forsøger at vinde Quidditch-pokalen efter mange års Slytherinsejre. Gryffindor har øjensynlig et højere kald, idet angribernes navne er kirkeinventar: Spinnet er et orgel, Bell er en klokke og Angelina er en dekorativ engel af træ eller sten. Og hvad med holdkaptajnen Oliver Wood, oliventræet (olive wood)? Og hvem erstatter Weasleytvillingerne som slåere i bind 5? Såmænd en dreng ved navn Kirke.[143]

Frygt

J. K. Rowling kalder selv sine bøger “meget moralske” i deres skildring af kampen mellem det gode og det onde. “I wasn’t going to pretend that an evil presence is a cardboard cut-out and nobody gets hurt.” “If you’re writing about evil you genuinely have a responsibility to show what that means and that’s why I’m writing them the way I’m writing them.” “There are those things in the book because I made a very conscious decision right at the beginning that I was writing about someone evil and I was not going to tell a lie.”[144] Sådan har Rowling forsvaret sig, når hun er blevet anklaget for, at hendes bøger var for gruopvækkende og “mørke” for børn[145].

 

Med vilje gøres mordet på Cedric mindre blodigt end drabet på trolden. Mordet er dog stadig grimt og realistisk nok til at tjene Rowlings formål. Rowling forklarer sin mørke tone med, at det at dræbe en, læseren holder af, er den eneste måde at vise læseren, hvor ondt det er at tage et andet menneskes liv.[146]

Opsummering af tilhængernes synspunkter

Rowlings bøger kan ikke forlede børn og unge til okkultisme i udpræget grad. Først og fremmest fordi tryllestavsmagien i Harry Potter-bøgerne ikke har noget at gøre med den dæmonpåkaldende magi, der forbydes i Bibelen.

 

Derimod anbefales Harry Potter-bøgerne, fordi bøgerne er moralske, og fordi hovedpersonerne ligesom børnene i det virkelige liv tvinges til at træffe svære og komplekse valg imellem godt og ondt. ”Training in Stock Responses” kalder C.S. Lewis det, når børn ved at læse om andres valg lærer at selv at træffe rigtige valg. Det er ikke korrekt, at der er moralsk relativisme i Harry Potter-bøgerne. Børnene straffes, når de er selviske og belønnes, når de bryder regler af uselviske grunde og med et højere formål. Læserne lærer, hvordan generelle moralske principper som næstekærlighed overtrumfer regler, som blot er udmøntninger af de generelle principper i specifikke situationer. Forsvaret for moralen i Harry Potter-bøgerne er indbefattet i gennemgangen af bøgernes bibelske temaer mere end det behandles som selvstændigt emne af bøgernes forsvarere. Harry Potter-bøgerne er desuden en oplagt indgang til at tale om Bibelen, fordi bøgerne rummer en række bibelske temaer med særlig vægtlægning på nadveren og kampen mellem godt og ondt.

 

Debattens iagttagere beskriver debatten

 

Hvordan tager striden om Harry Potter-bøgerne sig ud fra den sekulære omverdens synspunkt? Litteraturkritikere og undervisere i teologi føjer nye og interessante perspektiver til debatten.

 

Litteraturkritiker Martin-Christoph Just kritiserer John Houghton’s bog ”Was bringt Harry Potter unseren Kindern” (en af de mest udbredte debatbøger på modstandersiden næst efter Richard Abanes’) for påstande i stedet for argumentation, teser uden belæg i teksten, påtaget tolerance i form af tilsyneladende lovprisninger med øjeblikkelig efterfølgende kritik, manglende sagkundskab og litterær ånd. Just kalder Houghtons bog for en prædiken, der bliver gradvist mere rasende, indtil den går over i krigsretorik og fortrænger alle romanernes centrale ideologiske udsagn. Just kritiserer Houghton for en hyklerisk og slap afslutning, når han efter over hundrede siders bål og brand-tale overlader det til læserne selv at afgøre, om bøgerne er egnede eller uegnede for børn.[147]

 

Litteraturkritiker Veronica L. Schanoes, lærer i engelsk sprog og litteratur på King’s College, skriver sarkastisk, at ”Rowling’s bøger er under angreb fra forskellige grupper, hvis krav om særlige standarder for renhed i tanke, ord og handling får Hermione til at ligne en rebel”. (Hermione er bøgernes dydsmønster). Disse grupper protesterer bl.a. imod  bøgernes portrættering af ressourcestærke børn, som bryder regler, når de føler at omstændighederne kræver det eller for at more sig. Vigtigt er det i denne sammenhæng, at Rowling lærer børnene ikke at stole blindt på det skrevne ord – særlig når det skrevne hævder at fortælle sandheden. Megen ødelæggelse i Rowlings romaner kommer, når grænsen mellem teksten og læserens verden blødes op: Harry og Ginny forføres af Riddles dagbog, som viser sig at stamme fra Voldemort; Lockhart (Smørhår) ødelægger virkelige minder for at bevare sit litterære image; Skeeter’s (Rivejerns) rygter fremlægges, som om de reflekterer virkeligheden.  I disse eksempler mister læseren indflydelse, når han eller hun accepterer tekstens version af virkeligheden. Rowling fremstiller det skrevne ord som ambivalent, og den moralske arkitektur i hendes skrevne ord er ualmindelig kompleks. Romanerne giver en undervisning i de forskellige betydninger og fortolkningsmuligheder i tekster, som hævder at indeholde sandhed. Rowlings romaner tilbyder læserne vigtige lektioner i kritisk læsning.[148]

 

Litteraturkritiker Deborah Laurs ser Harry Potter-bøgerne som strengt moralske, idet de er en del af den engelske børnelitteraturtradition, der udspringer af søndagsskolebevægelsen i det victorianske England. Deborah Laurs afviser, at Harry Potter-bøgerne indeholder eller forfører til okkultisme. ”Intet barn kan forføres til ”okkult” praksis gennem læsning, særlig ikke børn som er opvokset i et hjem med stærke kristne holdninger”, skriver hun og citerer John Monk: ”De kunne lige så godt sige, at ”Borte med blæsten” lærer unge læsere at blive slaveejere, eller at ”Skatteøen” forleder dem til at blive pirater…” Desværre ender debatten i en blindgyde, fordi modstanderne afviser de fundamentalistiske tilhængeres argumentation som et bevis på, at hvem som helst kan blive ledt i vildfarelse af Djævelens løgne. Deborah Laurs anfører, at børnebøger tidligere er blevet censurerede, og at de voksnes frygt for værkernes undergravende indflydelse hidtil har vist sig at være grundløs. Desuden gør hun opmærksom på, at censuren har medvirket til at øge Harry Potter-bøgernes popularitet, idet mange, som ikke tidligere havde hørt om bøgerne, læser dem af nysgerrighed for at finde ud af, hvorfor bøgerne har vakt så stor opstandelse.[149]

 

Litteraturkritiker Rebecca Stephens mener, at hovedforskellen på C.S. Lewis’ og Rowlings værker er, at Guds autoritet gennemsyrer Lewis’ bøger, mens der ikke findes en almægtig, god autoritet hos Rowling. Alle de gode kræfter i Rowlings værk er decentraliserede, og den eneste samlende autoritet i bøgerne er den onde Lord Voldemort. Dette er en spejlvending af, hvad det kristne højre anser for at være det guddommelige design i verden med én god sand kraft, som styrer alt. Selvom der er en misforstået sammenkædning mellem hekseri og satanisme i debatten, stammer spændingen snarere fra fundamentalisternes egne hierarkiske værdier og frygten for moderne hekse og nyhedninger, som netop ikke har en samlende organisation. De fundamentalistiske forældre ser sig selv som autoriteter, der skal beskytte deres børn. Forældrene føler, at det amerikanske samfund ikke er bygget på kristne værdier og på sigt har til hensigt at underminere den kristne tro, særlig efter at det er blevet forbudt at bede i skolerne. Når forældrene forsøger at indføre en generel censur af bøgerne i stedet for blot at forbyde deres børn at læse dem, skyldes det deres overbevisning om, at de har til opgave at ændre det amerikanske samfund, så det bedre reflekterer Guds vilje. Kun en tilbagevenden til et strengt religiøst hierarki baseret på én sand religion kan redde samfundet fra dets nuværende kulturelle forfald. Grunden til at fundamentalisterne har udvalgt Rowlings bøger og ikke de langt mere kontroversielle børnebøger af Philip Pullman [hvis bøgers hovedindhold er bekæmpelsen af Gud – bøgerne er bygget over Milton’s ”Paradise Lost”] er, at Rowlings bøger er blevet et kulturelt fænomen. Det religiøse højre viser deres børn et godt eksempel på kulturkritik ved at gå imod strømmen og undlade at læse Harry Potter. Fundamentalisterne understreger deres pointe ved at vende tilbage til Lewis’ bøger, som stammer fra en tid, hvor orden, autoritet og hierarki herskede.[150]

 

Teologen Yvonne Dreyer-Gehle udbygger forsvarernes forsøg på en kristen tolkning med endnu flere eksempler på Harry Potter-bøgernes teologi. Blandt andet påpeger hun, at Harry Potter er en outsider ligesom både Jesus og de amerikanske fundamentalister. Hun kritiserer fundamentalisterne for at overse den rigtige fjende personificeret i den onde Lord Voldemort, fordi de fokuserer på bøgernes hovedperson. Dermed overser de bøgernes morale, som er, at man løber risikoen for at blive ond, hvis man frygter døden mere end alt andet. Hun roser bøgernes formidling af høje moralske værdier, som af mange iagttagere betegnes som kristne. Hun medgiver modstanderne, at det er Harry Potters moral, ikke guddommelig nåde, som bærer ham igennem. Ligesom tidligere tiders kristne forfattere foretrækker Rowling at formidle det kristne verdensbillede implicit og ikke udpenslet ved kristne skikkelser, så børnene lærer, at der er forskel på eventyrenes fantasiverden og de historiske fakta om den kristne frelse. De mange paralleller mellem Harry Potter-bøgerne og Bibelen viser, at Rowling er præget af vestlige kristne forestillinger, hvorimod hun ikke skriver bibelorienteret. For Yvonne Dreyer-Gehle er de kristne forældres intolerante kamp om Harry Potter et eksempel for børn på, hvordan man ikke opfører sig som Kristus.[151]

 

Teologen Friedhelm Munzel ser gode etiske grundværdier i bøgerne. Han ser forestillingen om, at der hersker skjulte kræfter i verden, som kan få indflydelse på mennesker, som drivkraften bag advarselslitteraturen. Munzel anser ikke forestillingerne om livet efter døden i Harry Potter som kompatible med de kristne forestillinger. Det er ikke muligt at fastslå et klart kristent grundlag hos Rowling, som det er hos Tolkien og C.S. Lewis. Harry Potter-bøgernes bibelparalleller er ikke af specifik jødekristen natur og kan også findes i andre børnebøger. At sammenligne moderens offerdød med Kristi genløsning er at gøre en almenmenneskelig beskyttelseshandling analog med en guddommelig frelseshandling. Hvor Rowling beskriver Harry Potters venskaber indfølende og med dybde, er hans omgang med fjender ud fra et kristent synspunkt problematisk, da han både føler skadefryd og hævntørst. Børn bliver næppe okkultister af at læse bøgerne, men det er tænkeligt, at de kan medføre diffuse forestillinger om livet efter døden og den kristelige næstekærligheds etik. Harry Potter er ikke en kristen bog, og teologisk set mangler der en definitiv tale om Gud. Derimod rummer bøgerne religiøse undertoner, og Harry Potters moralske skelnen mellem godt og ondt, hans sejr over det onde og hans gode behandling af udskud gør, at bøgerne kan være et frugtbart udgangspunkt for religionsundervisningen.[152]

Kommentar

Jeg har valgt at medtage Martin-Christoph Justs litteraturkritik, fordi John Houghtons argumentation er meget typisk for den måde, modstandersiden generelt bygger sin argumentation op på. Den krigsretorik, Just harcelerer imod, er hyppigt forekommende i modstandernes argumentation og er typisk bygget op omkring ”Guds fulde rustning” (Ef 6:10ff.) til kampen mod de onde åndemagter, nemlig sandhedens lændebælte, retfærdighedens brynje, fredens evangeliums sko, troens skjold, frelsens hjelm og Guds ords sværd[153]. Harry Potter-bøgerne ses jo af fundamentalisterne som eet af de onde åndemagters værste anslag, fordi Djævelen forsøger at narre børnene til sig, hvilket giver forældrene en grund til at øve sig i at iføre sig ”the armor of God” og også lære deres børn at ruste sig imod Djævelens anslag. Særlig Ef 6:13 om det endelige opgør på ”den onde dag” er centralt, idet det danner grundlaget for en stor del af fundamentalisternes krigsretorik og forståelse af Djævelen og Gud, som samler hver sin hær til slaget ved Harmagedon.[154] 

 

Er der et videnskabeligt teologisk grundlag bag debatten?

 

Overordnet er problemet med fundamentalisternes kritik af magien i Harry Potter-bøgerne deres bibelsyn. Hele deres bekymringsgrundlag falder til jorden, hvis Bibelen ikke skal læses bogstaveligt. Dette afsnit undersøger fundamentalisternes bibelsyn for at undersøge, om debattørerne teologiske grundlag bag debatten er holdbart. Det undersøges, hvorvidt den fundamentalistiske læsemåde af Bibelen er den oprindelige, indblæsningslæren diskuteres, den historisk-bibelske metode sammenlignes med den historisk-kritiske, og fundamentalisternes verdensanskuelse diskuteres.

Oprindelighed

De kristne fundamentalister opfatter deres bibelsyn som det oprindelige, idet de hævder, at Ny Testamentes forfattere havde et fundamentalistisk syn på Skriften. Der er imidlertid i den kristne kirke tradition for bibelkritik. Jesus forkastede uden blusel (sabbatsbudet) og fortolkede (radikaliserede) Skriften i bl.a. Bjergprædikenen. Paulus citerede frit og fortolkede sine kilder - nogle gange til ukendelighed. Også kirkefædrenes afgrænsning af skriftkanonen er resultatet af en kritisk debat - i høj grad polemisk rettet imod kætterne. Kirkefædrenes allegoriske udlægninger af Skriften respekterer på ingen måde fundamentalisternes bogstavtro læsning. Bibelkritikken eller den frie omgang med Bibelen er altså mere oprindelig end den fundamentalistiske skriftlæsning, der opstod som en modreaktion på den historisk-kritiske metode i bibelforskningen. Fundamentalismen blev først til omkring år 1900, da kristne følte den rationalistisk prægede holdning inden for kirkens egne rækker som grundlag for fortolkningen af evangeliets fundamentale sandheder som en fare, de var nødt til at reagere på.[155]

Bibelen som kilde til sig selv

Fundamentalismens hovedtese om Bibelens ufejlbarlighed bygger på Luthers udsagn om, at "Skriften er sin egen fortolker" ("Scriptura sui ipsius interpres"). Imidlertid er udsagnet svagt, idet intet vidnesbyrd kan kræve at blive betragtet som den objektive sandhed, hvis det kun har sig selv som bevis for sin sandhedsværdi.

At Bibelen skulle udtale sig om sig selv er næppe sandsynligt, da Bibelen er et skriftkorpus, som først blev samlet længe efter at det var skrevet. Det er usandsynligt at de forskellige nytestamentlige forfattere skulle referere til dette endnu usamlede korpus i deres skrifter. Kun hvis Bibelen er indblæst af Helligånden og forfatterne reelt ingen anelse har haft om, hvad de skrev, men blindt har skrevet efter Guds diktat, kan det lade sig gøre, at der i de forskellige skrifter skulle findes vidnesbyrd skrevet med henblik på kirkefædrenes endegyldige kanon. En sådan indblæsningslære er en trossag og meget langt fra fundamentalismens ønske om at virke videnskabeligt funderet.[156]  Grundtvig indså, at uanset om Bibelen er indblæst (2 Tim 3:16) eller ej, kan den ikke bruges som et urokkeligt fundament for troen, fordi "Bogen [...] er døvstum" og derfor kun vil komme til orde gennem de lærdes fortolkninger, som altid vil være afhængige af de fremherskende teologiske moderetninger. Indblæsningslærens tro på Gud som Bibelens egentlige forfatter gør kristendommen til en skriftreligion på linje med islam og jødedommen. Og en skriftreligion, hvor man tror på Gammel Testamente uden at læse det fortolket i lyset af Kristus, det levende ord, er en tro på en bog, ikke en tro på den kristne Gud [31].[157]

Fundamentalisternes eksegese

Fundamentalisterne kalder deres eksegese for den historisk-bibelske metode, hvilket viser, hvordan hele det fundamentalistiske forehavende er polemisk rettet imod den historisk-kritiske metode. Navnet antyder også det forskningsmæssige problem. Hvor ikke-fundamentalistiske teologer driver kritik og forsøger at finde alternative tolkningsmåder, når Bibelens udsagn er i konflikt med objektive sandhedsværdier, kommer Bibelen altid imellem den fundamentalistiske forsker og den videnskabelige kritik. Hvor den positivistiske historieopfattelse og Bibelen er i konflikt, forkynder man Bibelen som den ufejlbarlige, endegyldige sandhed. Kilder, der modsiger Bibelen, anses derfor for uvederhæftige, mens kilder, som bekræfter Bibelen - uanset hvor tvivlsomme disse måtte være - tages for gode varer. Denne "kontrol" af kilderne er i strid med alle konventioner om objektiv videnskabelig dokumentation og forhindrer fundamentalisterne i at drive egentlig forskning.

Den positivistiske historieopfattelse og fundamentalismen

Som ovenfor nævnt går den fundamentalistiske forsker ud fra, at Bibelen består af objektive beskrivelser af faktuelle begivenheder. Det har den absurde konsekvens, at fundamentalisterne påtvinger Gud kun at måtte benytte sig af moderne positivistisk historieskrivning, selvom den endnu ikke var opfundet i den periode, da GT blev nedskrevet. Tendentiøse skildringer og idealiseringer udtrykker for fundamentalisterne den objektive sandhed om personer og begivenheder. Man kan kritisk spørge, hvorfor Gud skulle vælge vor tids sprog- og historiebegreber frem for de opfattelser, der var fremherskende på forfatternes egen tid? Med fundamentalisternes snævre bibelforståelse fratager de Gud nogle litterære og fortællemæssige udfoldelsesmuligheder og binder ham på hænder og fødder til et rationelt sprogunivers. Selv om Gud, da han blev menneske, foretrak at udtale sig i billeder (lignelser) frem for i filosofiske termer, forhindrer Darby's dispensationalisme, altså troen på at Bibelen er een og samme konsistente åbenbaring, den himmelske Gud og Helligånden i på samme tid at tale empirisk-rationelt om historisk korrekte begivenheder og samtidig at bruge billedtale såsom legender og myter.[158] [29] 

 

Bultmann hævder, at myter og legender er Guds måde at tale til mennesker på om de ting, der ellers ville være uforståelige. Myten er ikke usand, men "udtryk for den indsigt, at mennesket ikke er herre i verden og i sit eget liv, at den verden, hvori det lever, er fyldt med gåder og hemmeligheder, og at også menneskelivet skjuler en fylde af gåder og hemmeligheder. Mytologien er udtryk for en bestemt forståelse af den menneskelige eksistens. Den tror, at verden og livet har sin grund og sine grænser i en magt, som er uden for alt det, vi kan beregne og kontrollere. [...] Man kan sige, at myter giver den transcendente virkelighed en immanent verdslig objektivitet. Myten objektiverer det hinsidige til det dennesidige.[159]"

 

Fundamentalisterne kritiserer Bultmann for at gøre moderne verdensanskuelse til et kriterium for tekstudlægningen og det kristne budskab, når han forkaster myternes forældede verdensanskuelse. Men ligesom Bultmann forkaster fundamentalisterne Skriftens verdensanskuelse, når de forkaster myterne ved at bogstaveliggøre dem. Niels Thomsen og Jakob Wolf er enige om at kalde fundamentalismen "barnlig" eller "barnagtig". "På bibelsk tid var der overensstemmelse mellem de mytiske forestillinger og det almindeligt accepterede verdensbillede", skriver Jakob Wolf.[160] "Vi har i dag et helt andet verdensbillede end på nytestamentlig tid, og det ville være belastende for den intellektuelle redelighed at møblere den moderne bevidsthed med møbler fra et 2000 år gammelt verdensbillede", skriver Niels Thomsen.[161] Hertil supplerer Jakob Wolf: "Overtager vi de bibelske myter i en bogstavelig forståelse af dem, forskyder den kristne tro sig fra at være en tro på Gud til at være en tro på et fortidigt verdensbillede. [...] Hvor barnets bogstavelige forståelse af myterne er uskyldig, er voksnes bogstavelige forståelse af myterne unaturlig og katastrofal, ligesom det er katastrofalt, når et voksent menneske bliver stående på børnehavestadiet i dansk og matematik. Når man er voksen, skal man aflægge sig det barnlige, som Paulus siger det i 1 Kor 13:11.[162]" Hvis man tager beretningerne fortalt ud fra et bibelsk verdensbillede bogstaveligt i stedet for at for at forstå dem som poesi, tager man dem ikke alvorligt. God poesi "gør den [...] virkelighed, vi lever i, og som vi normalt er blinde og døve for, nærværende. Poesien gør den egentlige virkelighed, den transcendente værensmagt, nærværende."[163]

Delkonklusion

Den fundamentalistiske lære om det fundamentalistiske bibelsyns oprindelighed, indblæsningshypotesen og den bogstavelige læsemåde er uforenelig med det historisk-kritiske bibelsyn og umulig at underbygge på de præmisser, som i almindelighed anerkendes som videnskabelige på ikke-fundamentalistiske vestlige teologiske fakulteter.

Derfor er det tvivlsomt, om de bekymringer, fundamentalisterne med udgangspunkt i deres verdensbillede nærer på grund af magien i Harry Potter, er velbegrundede ud fra et ikke-fundamentalistisk bibelsyn. Dette vil jeg undersøge i det næste kapitel.

 

Hvorfor er frygten for okkultisme diskutabel?

 

I dette kapitel undersøges det, om fundamentalisterne har ret i, at Harry Potter-bøgerne er et af Satans anslag mod menneskeheden. Harry Potter-bøgernes fundamentalistiske modstandere er enige om, at Satan er virkelig og dommedag snarligt forestående. Har de ret, eller er der tale om en myte? Hvis der er tale om en myte, er der så særlige faktorer i det amerikanske samfund, f.eks. terrorangrebet den 11. september, som danner grobund for denne mytes udbredelse? Når fundamentalisternes angst for Satan er blevet undersøgt – jeg vil her bl.a. komme ind på en sociologisk forklaring på satanfrygtens udbredelse i det amerikanske samfund og forklare, hvordan denne satanismeforskrækkelse kombineret med nogle kædebreve har bidraget til frygten for Harry Potter-bøgernes indvirkning på børn og unge – vil jeg undersøge, om den vestlige opfattelse af antibibelsk hekseri og heksekunsten i Harry Potter har noget med hinanden at gøre, da der er divergerende opfattelser i tilhængernes og modstandernes lejre. Dette vil jeg gøre ved at gå tilbage i hekseforfølgelsernes historie.

Satan er ikke virkelig

Fundamentalisternes bekymring er, at Djævelen er ved at rekruttere en hær til det sidste slag ved Harmagedon, og at Harry Potter er et af hans udspekulerede kneb for at få tag i ungdommen. De tror, at verden i bogstaveligste forstand er fuld af dæmoner, som frister de unge. Disse dæmoner får lettest indpas i de unges hjerter gennem okkultisme. Gennem ånden i glasset-lege og andre former for påkaldelse åbnes nogle porte ind til det menneskelige sind, som dæmonerne kan trænge ind igennem og helt bemægtige sig det unge menneske [32].

 

Bultmann kalder teorien om, at verden bliver regeret af den onde, og at Satans hær, dæmonerne, er grunden til alt ondt i verden, for mytologisk, fordi den adskiller sig fra det moderne, empiriske verdensbillede, hvor vi ikke længere tror på, at naturens forløb kan gennembrydes af overnaturlige kræfter[164].

 

Overtro blandt moderne mennesker kalder Bultmann "undtagelser eller ligefrem abnormiteter.[165]" Forestillingen om, at menneskene er i Satans og de onde magters vold, beror på den erfaring, at vore onde eller ulykkelige gerninger ofte er ubegribelige for os selv. Her er forestillingen om Satan som verdens herre udtryk for den indsigt, ”at det onde ikke kun findes hist og her i verden, men at alle enkelttilfælde af ondskab udgør en eneste magt, der i sidste instans vokser ud af menneskenes handling og danner en åndelig atmosfære, der overvælder enhver. Følgerne og virkningerne af vore synder bliver til en magt, der behersker os, og vi kan ikke befri os selv derfra.” Vore dages tale om dæmoniske magter, som styrer verden, er metaforisk, et billedsprog.[166]

Dommens dag er ikke en historisk begivenhed

Jesu nærforventning om gudsrigets komme gik ikke i opfyldelse, fordi forestillingerne om gudsriget og om det endelige drama er mytologiske. Modsat fundamentalisternes bogstavelige dommedagssyn hævder Bultmann, at "Eskatologisk prædiken ser den nuværende tid i lyset af fremtiden og siger mennesket, at denne nuværende verden [...] er timelig og forgængelig, ja i sidste ende tom og uvirkelig i lyset af evigheden.[167]"

 

Jesu mytologiske prædiken om at være åben for Guds fremtid og Johannes' Åbenbarings tale om dommen handler ikke om en dommedag, som fundamentalisterne ser den - med Djævelens syvårige overherredømme og Tusindårsrigets indtræffen. Den dybere betydning af talen om dommen og Gudsriget angår os alle, fordi Guds fremtid forestår for os alle. Jesu og Åbenbaringens tale handler nemlig om hver enkelt af os - vi skal alle dø engang, og denne fremtid kan komme som en tyv om natten, når vi ikke venter det. Denne fremtid vil være en dom over alle mennesker, der har bundet sig til denne verden og ikke er frie, ikke er åbne for Guds fremtid.

 

"Tidens fylde" som fundamentalisterne ser som et fremtidsperspektiv, er ifølge Paulus allerede indtruffet med Jesu Kristi komme (Gal 4:4). Også for Johannes er Jesu komme og bortgang den præsentisk eskatologiske begivenhed (Joh 3:19; 12:31).[168]

 

Fundamentalisternes negative holdning til Bultmann viser, at de ikke har forstået hans ærinde. Han forsøger at tage fat på forargelsen i det bibelske verdensbillede og forklare den, så det moderne menneske ikke forkaster Bibelen, men i stedet tager den til sig og glæder sig over den virkelige forargelse, som er Kristus[169]. Dette er en pietistisk handling udført af en sand troende. Bultmanns ærinde, at "redde" Bibelen ved at gøre den forståelig for nutidsmennesker, er det samme som de fleste fundamentalistiske forskeres, som netop også forsøger at bevise, at Bibelens budskaber ikke strider imod den moderne videnskab og nutidsmenneskets sunde fornuft. Som det fremgår af citaterne i det ovenstående, anerkender Bultmann både synden og den indsigt, at mennesket ikke er herre i verden og i sit eget liv, men prisgivet en magt, som vi mennesker ikke kan kontrollere, en transcendent virkelighed. Hvor mange bibeltro er uenige i dette verdensbillede?

Amerikanerne har Satan-paranoia

USA er i øjeblikket inde i en bølge af satanistforskrækkelse, som gør dem særlig frygtsomme og mistænksomme på deres børns vegne. Ifølge sociologen Jeffrey S. Victor er det en udbredt overtro i den amerikanske befolkning, at der eksisterer et hemmeligt netværk at satanister, som hvert år er ansvarlige for kidnapninger, menneskeofringer, seksuelle overgreb og tortur på på millioner af kvinder og børn, narkotikahandel, vanhelligelse af kirker og kirkegårde, pornografi, heavy metal og kannibalisme. Alle disse skændselsgerninger er en del af Satans konspiration forud for det store slag ved Harmagedon.

 

Overtroen eksisterer i mange sociale lag og udnyttes af skruppelløse prædikanter, som er med til at udbrede panikken, så de kan få solgt deres bøger. Satanfrygten har sat gang i en veritabel heksejagt i USA, som kan sammenlignes med middelalderens heksejagt og McCarthy-tidens kommunistforfølgelse.  Ved at bekæmpe en lille overskuelig (fiktiv) gruppe af personer får fundamentalisterne afløb for deres frustration over det virkelige fjendebillede, som er den moderne verden med dens trusler mod fundamentalisternes traditionelle moralske værdier og gammeldags verdensbillede.

 

Satanismens opblomstring i USA, som for fundamentalisterne er reel, er i sig selv en myte fra 1980‘erne - bl.a. afkræftet af det amerikanske efterretningsvæsen, som kan fortælle, at der kun findes få tusinde satanister i USA, og at kun ca. 100 børn forsvinder hvert år, hvoraf halvdelen findes igen inden for kort tid. Myten udspringer af nogle få psykisk syge kvinders “erindringer“, som sandsynligvis er frembragt af inkompetente psykiatere. Mediernes overdrevne fokus på problematikken og fundamentalisternes  egen propaganda videregivet til bl.a. politiet har holdt liv i rygterne.

Derfor har rygterne om Rowling som en forfatter, der med eller mod sit vidende er blevet et redskab for djævelen for at forføre ungdommen væk fra Gud og over til Satan, glimrende grobund i USA.[170]

Kædebrevene er bluff

Når komikere skriver satire over denne paranoia, er der altid nogle, som er villige til at videregive satiren som sandhed. Og for hver person, som er villig til at videregive satiren som sandhed, er der en anden person, som er villig til at tro på den. Dette er, hvad der er foregået med Harry Potter-kædebrevene:

 

Rundskrivelsen “Post Mortem” med det absurde interview, hvor Rowling afslører sig som satanist, findes på hjemmesiden TruthOrFiction, som er et web-sted, der afdækker internetrygter (www.truthorfiction.com/). Interviewet stammer fra den satiriske internetside The Onion og har aldrig fundet sted.[171]  Jeg undersøgte brevets udbredelse på Google for et par år siden og fik dengang flere tusinde træf på især fundamentalistisk-kristne hjemmesider i USA. Den 30/12-2004 var der kun 46 træf - alle på spansk- eller kinesisksprogede kristne hjemmesider, hvis indehavere åbenbart ikke har læst de mange engelsksprogede dementier.[30]

Tro på hekse er en farlig anakronisme

Læren om troldfolk og deres virke, udformet i 1300-1600-tallet, byggede på en dæmonlære, som var udformet af bl.a. Augustin og Thomas Aquinas. Mens kirkefædrene stort set koncentrerede sig om dæmoner, gik senmiddelalderens interesse mere på menneskers kontakt med Satan og hans smådjævle. Dæmonlære og hekselære smeltede sammen til en videnskab om, hvordan man skal bestemme, afsløre og bekæmpe hekseriet. En sen repræsentant for hekselæren var den franske jurist Jean Bodin (1529-96), hvis definition af hekse blev central for oktodoksiens retspraksis i trolddomssager: "En heks er en person, som bevidst prøver at opnå noget ved hjælp af djævelske kraftkilder."[172] Netop sådanne kraftkilder af djævelsk art er det svært at finde spor af i Harry Potter-bøgerne.

 

Det var middelalderens syndsforståelse, der byggede mere på Det gamle Testamente end på Det ny Testamente, der dannede baggrund for hekseovertroen. For den middelalderlige kirke fulgte der på synd en straf i form af ulykke, sygdom eller anden nød. Bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Jesus udtrykkeligt tager afstand fra denne tankegang om sammenhængen mellem synd og straf, jf. Luk 13:1-5 og Joh 9. Det er heller ikke Jesus, der har dekreteret, at man ikke må lade troldkvinder blive i live, jf. Mos 22,17. Når sygdom og ulykke blev betragtet som forårsaget af ondskab, var der faktisk kun én måde at afkaste syndebyrden på, nemlig ved at lade sygdommen/ulykken skyldes ikke egen ondskab, men andres ondskab. Dette var baggrunden for hekseovertroens popularitet i middelalderen: Den aflastede de ramtes egen syndsbevidsthed. Jagten på syndebukke blev sat i system ved udgivelsen af dominikaneren Jacob Sprengers Heksehammeren, Malleus Maleficarum, i 1487. For den senere retspraksis i ortodoksiens tid fik Jean Bodins flittigt oversatte lærebog i hekseforfølgelse De la démonomanie des sorciers, Paris 1580, den tvivlsomme ære for, at den europæiske hekseforfølgelse kunne fortsætte på trods af en efterhånden udbredt hekseskepsis blandt tidens intellektuelle. Bodin var overbevist om, at Frankrig stod over for en indre modstander af virkelig format. En satanisk organiseret gruppe mennesker, der havde sluttet forbund med Djævelen for at bekæmpe både de verdslige og kirkelige myndigheder og derfor truede statens sikkerhed. Bodins overbevisning om satanismens fare svarer ret nøje til satanismefrygten blandt fundamentalisterne i USA. For Bodin var heksevæsenet virkeligt eksisterende og observerbart. Dæmoner har fysisk form, hvilket heksene kan bekræfte. Hekselæren hævder, at alle unaturlige vejrforhold, pludselig og voldsom storm, jordskælv, lyn og torden var skabt af dæmoner. Hvis man ud fra Jehovas Vidners budskaber dags dato – se andetsteds i specialet – kan slutte til fundamentalisternes forkyndelse, vil de formodentlig se 2. juledags tsunami som enten frembragt af dæmoner eller som Guds straf over syndige mennesker. Fundamentalisterne i USA står stadig på samme stade mht. syndsforståelse som Bodin i  1580.

 

I Danmark ophørte heksebrændingerne i takt med, at  reformationens budskab om retfærdiggørelse ved Guds nåde gradvis vandt indpas. Det tog sin tid. Palladius ivrede nådeløst for at få hekse brændt. Men en menneskealder senere skrev Anders Sørensen Vedel, at man ikke måtte give Djævelen og troldfolk skyld for ulykken. For ulykken kommer fra Gud som en straf for synd. Samme holdning indtog professor Niels Hemmingsen og efterhånden de fleste præster. De benægtede ikke trolddom, men de afstod fra at forfølge den. De forkyndte, at modgang er resultatet af personlig begået synd, men at et bodfærdigt hjerte er vejen til frelse. Denne syndsbevidsthed skulle få en afgørende betydning for trolddomsprocessernes ophør. Præsterne havde tilegnet sig denne bodskristendom, men endnu ikke befolkningen, da Christian IV’s forordning om troldfolk kom i 1617. Forordningen fik en sand heksefeber til at bryde ud, fordi den uoplyste almue nu fik grønt lys fra selveste majestæten til at jagte syndebukke, men den betød også en kriminalisering af den hvide magi, dvs. kloge mænds og koners signen og manen, hvori indgik katolske levn med Maria-påkaldelser, ildeset af kirken, men godtaget af almuen, for hvem det var et føleligt socialt og økonomisk tab at se deres lokale læger og dyrlæger mistænkeliggjort.

 

Efter at heksefeberen havde raset af i 1625 slog præsternes syn på sagen igennem også i befolkningen, og derfor tog hekseprocesserne efterhånden af. Historikerne J.C.V. Johansen (”Da Djævelen var ude ... Trolddom i det 17. århundredes Danmark”, Odense 1990) og Karsten Sejr Jensen (”Trolddom i Danmark 1500-1588”, 1988) er enige om, at den lutherske ortodoksi medførte en stigende og knugende syndsbevidsthed, som satte gang i hekseprocesserne i reformationsårhundredet og senere. De glemmer imidlertid at se på den religiøsitet, der fandtes før reformationen, der netop var domineret af en knugende, plagende, ustillet og ufredet syndsbevidsthed og helvedesangst. Reformationen medførte tværtimod en befrielse til at kunne holde ud at leve med sin synd og få fred med den. Det rigtige i disse historikeres synspunkt vil da være, at det lutherske syn endnu ikke i 1617 var trængt helt ud i befolkningen – samtidig med at almuen var gjort desperat efter at være blevet frataget de gamle katolske metoder – afladsbreve, pilgrimsvandringer, askese, faste – til at dæmpe syndsbevidstheden. Dette turde være en bedre forklaring på hekseprocesserne i begyndelsen af 1600-tallet.

 

Hvis det var den lutherske ortodoksi, der havde forårsaget en stedse mere knugende syndsbevidsthed og den deraf affødte heksejagt som afledningsmanøvre væk fra den egne synd, så ville vi i slutningen af ortodoksien have set en opblussen af heksebålene. Men der skete tværtimod det, at ortodoksien fik dem slukket. Den lutherske frisættelse af mennesket slog nemlig efterhånden igennem og løste op for den knugende forbindelse mellem synd og straf. Der blev et slip mellem synd og straf i kraft af Guds nåde. Dette slip åbnede for den for trolddom befriede natur, så man kunne undvære den hvide, katolsk inspirerede magi. Og dette befriede natursyn skabte plads for naturvidenskab og teknik.

 

Den lutherske skærpelse af syndsbevidstheden medførte ikke, som historikerne mener, en knugende syndsbevidsthed under ortodoksien. Den lutherske teologi er her dialektisk: Nådens mulighed åbner for erkendelsen af den sande, totale skyld. Denne skyld bliver til at bære, fordi mennesket véd sig tilgivet. Et åg er taget fra den kristnes skuldre, og han har ikke længere behov for syndebukke.

 

Dette slip af nåde, vi har fået mellem synd og straf, er det umådelig vigtigt at holde åbent. For mig at se lever fundamentalisterne i USA med et lukket, gammeltestamentligt verdensbillede, hvor egen skyld altid har sine følger og konsekvenser både her og hisset. Det er netop et nådesløst før-reformatorisk verdensbillede, de derved skaber. Og i et sådant lukket verdensbillede er der rige muligheder for igen at skabe syndebukke. En protestantisme, der ikke vedkender sig Luthers forkyndelse af nåden, og som har berøvet sig selv den katolske kirkes nådemidler, er ilde faren og vil snublende let falde for fristelsen til at jagte syndebukke.

 

At synden hviler tungt på de amerikanske fundamentalisters skuldre, og at de, skønt protestanter, stadig tror, at Gud dømmer dem på deres gerninger, underbygger tv-prædikanten Jerry Falwell, som betegner den 11. september som Guds straf over amerikanernes manglende moral (især deres accept af abort og homoseksualitet)[173]. Fundamentalisternes teologi er, skønt de selv betegner sig som protestanter, katolsk i sin syndsopfattelse.[174]

Delkonklusion

Fundamentalisterne hænger fast i et forældet verdensbillede, hvor Satan er virkelig og dommedag snarligt forestående. Da Djævelen og Gud ud fra en afmytologiserende teologi ikke kæmper på jorden i bogstaveligste forstand, og da dommedag ikke er nærmere forestående end på Jesu tid og Luthers tid, er Harry Potter-bøgerne næppe et af Satans anslag mod menneskeheden.

 

Satanfrygten er forstærket af nogle sindsforvirrede kvinders ”erindringer” frembragt af inkompetente terapeuter og udbredt af skruppelløse prædikanter, som har øjnet en mulighed for at profitere på fundamentalisternes satanismeforskrækkelse. Nogle kædebreve med advarsler imod Harry Potter-bøgernes sataniske indhold viderebragt af forskrækkede forældre har pustet til forskrækkelsen og centreret satanismefrygten om Harry Potter-bøgerne. Kædebrevene er parodier på fundamentalisternes overdrevne frygt for sekulær litteratur og stammer fra satiriske internetsider.

 

Der er intet, der taler for, at den magi, der udøves af Harry Potter, har nogen som helst forbindelse med den magi, der historisk er blevet fordømt af kirken eller har ført til heksebrændinger. Det fremgår nemlig ikke af Harry Potter-bøgerne, at han på noget tidspunkt har haft kontakt til dæmoner (nogle Harry Potter-modstandere hævder uden belæg, at husalfen Dobby er en dæmon), eller at han har indgået en frivillig pagt med Satan, hvilket er hovedårsagerne til kirkens fordømmelse af hekseri.

 

Det kan undre, at fundamentalisterne tager fat, hvor middelalderens inkvisitorer slap i deres argumentation imod Harry Potter-bøgernes indhold af magi og hekseri. Det kunne være udtryk for, at de har en før-reformatorisk, katolsk syndsopfattelse.                   

 

Er Harry Potter-bøgerne umoralske eller moralske?

 

Harry Potter-bøgernes modstandere kritiserer bøgernes hovedpersoner for manglende lydighed og autoritetstro. De hævder, at Harry Potter og de øvrige troldmænd sjældent handler moralsk og at hovedpersonernes regelbrud oftest sker med selviske mål for øje. Tilhængerne anser derimod Harry Potter-bøgerne for meget moralske. Men handler Harry Potter og hans venner moralsk? Hvad siger moderne børnepsykologi til Harry Potter og hans handlemåde? Hvordan kan en dansk teolog reagere, hvis han/hun konfronteres med beskyldningerne imod Harry Potter? Hvilket syn på børn og børneopdragelse ligger til grund for fundamentalisternes afvisning af Harry Potter-bøgernes moral? Er fundamentalisternes holdning til børn og børneopdragelse forsvarlig? Bør teologer bakke denne holdning op ved f.eks. at lægge afstand til Harry Potter-bøgernes mangel på moral?

Piaget og Kohlberg

Harry Potter-bøgernes moral afspejler de virkelige frie moralske valg, nutidens unge står over for. I mangel på ydre autoriteter agerer hvert menneske ud fra sin egen samvittighed, når det skal afgøres, hvad der er rigtigt og forkert. 

 

Børnepsykologerne Piaget og Kohlberg fremførte nogle teorier om børns moraludvikling.

Piaget observerede, at små børn omkring femårsalderen anser regler for permanente og hellige normer, som ikke under nogen omstændigheder kan ændres. Piaget kaldte dette en "heteronom" tro på regler, fordi den medfører, at man ureflekteret underkaster sig love, der opfattes som eksterne i forhold til selvet.

 

Små børn har ingen forståelse for sindelagsetik. Spørger man ifølge Piaget et femårsbarn, om det er værst at være klodset og smadre 15 kopper, mens man prøver at hjælpe, eller om det er værst at slå een kop i stykker, mens man stjæler syltetøj, vil den femårige svare, at det er værst at slå de 15 kopper i stykker.

 

En anden manifestation af barnets moralske realisme er "immanent retfærdighed". Dette er forventningen om, at en straf uvægerligt vil følge efter en forseelse. Undertiden er det Gud, der forventes at straffe. Barnet antager, at moralske regler, ligesom tyngdeloven, er uforanderlige aspekter ved verden med uafvendelige konsekvenser.

 

Alle former for heteronom moralsk tænkning opstår naturligt i forhold, der bygger på autoritet. I autoritetsbaserede forhold bliver regler og andre begrænsninger "pålagt fra oven". Endvidere signalerer relationer, der bygger på autoritet, en ufejlbarlighed og uundgåelighed med hensyn til deres moralske forskrifter. Af disse grunde opstillede Piaget den teori, at heteronom moral er et produkt af voksen-barn-relationen og stammer fra børnenes respekt for de voksne.

 

Autonom moral stammer herimod fra den gensidige respekt, der opleves i barnets kammeratskabsrelationer og udvikles ifølge Piaget frem i otte/ni-årsalderen. Den autonome moral medfører en stærkere tilbøjelighed til at efterleve regler, fordi lovene ikke længere opfattes som hellige og urørlige, men man i stedet begynder at reflektere over deres bevæggrunde. Lovens ånd synes at være en bedre vejleder end dens bogstav for børns prosociale adfærd [34].[175]

 

Kohlberg videreudviklede Piagets teorier, og opdagede i alt tre udviklingstrin og seks moralske stader, af hvilke kun de tre første var indbefattet i Piagets teorier.

 

Kohlbergs første trin kaldte han Prækonventionel moral. På Kohlbergs første stade formoder barnet, at magtfulde autoriteter har givet et færdigt sæt regler, der skal adlydes blindt. På det andet stade ændres moral til at være dét, der tjener barnet bedst. Straf er en risiko, man bør undgå.

 

Kohlbergs andet trin kalder han Konventionel moral. Her kommer barnet op på det tredje stade, hvor det ønsker at leve op til familiens og samfundets forventninger og opføre sig godt. God opførsel betyder gode motiver og følelser som kærlighed, empati og tillid. Det er her, en begyndende forståelse for sindelagsetikken opstår. Der er ligheder mellem Piagets to stader og Kohlbergs tre. På det fjerde stade bliver det vigtigere for barnet at bevare den sociale orden. På dette stade skal retten til at handle legitimeres af en autoritet, f.eks. Bibelen. Hvis autoriteten sætter f.eks. ejendom over liv, vil børnene gøre det samme.

 

Kohlbergs tredje trin kalder han Postkonventionel moral. Den unge i det femte stade forstår, at individuelle rettigheder, f.eks. retten til at leve, nogle gange kan gå forud for en social kontrakt, som f.eks. regler og love. På det sjette stade bliver civil ulydighed en mulighed, fordi den unge har fået en forståelse af universelle principper. Martin Luther King mente f.eks., at den retfærdige har en forpligtelse til at være ulydig mod uretfærdige love. King så samtidig nødvendigheden af love og var derfor villig til at tage straffen for sine handlinger.[176]

 

Skulle man forsigtigt forsøge at kategorisere Harry Potter og de amerikanske fundamentalister efter Kohlbergs model, ville man nok i de store moralske spørgsmål finde Harry Potter på det sjette stade, når han ligesom f.eks. Gandhi og Martin Luther King bryder regler til gavn for fællesskabet og er klar til at tage sin straf for disse regelbrud. Et eksempel er, at Harry Potter i bind fem tager sagen i egen hånd og underviser sine medstuderende i forsvar mod mørkets kræfter[177], da læreren i forsvar mod mørkets kræfter, Dolora Nidkjær, benægter, at Voldemort er vendt tilbage, og forsøger at gøre forsvarsstudiet rent teoretisk i stedet for praktisk[178]. 

 

Den typiske Harry Potter-modstander argumenterer ud fra præmisser, der kategoriserer ham et sted imellem stade et og fire, da hans autoritetstro (regler er regler – derfor skal de overholdes!) står i vejen for den uafhængige, selvstændige tænkning. Det er spørgsmålet om fundamentalisternes manglende forståelse for Harry Potter-bøgernes høje moral skyldes, at de selv befinder sig på et andet (tidligere) moralstade.

Handler Harry Potter og hans venner moralsk i teologisk forstand?

Der er i fundamentalisternes lejr uenighed om Harry Potters moralske habitus. Jeg er imidlertid overbevist om, at danske teologer kan sige god for Harry Potter-bøgernes moral, da den moralopfattelse, som afspejles i bøgerne, har mange ligheder med den moralopfattelse, man finder hos Bultmann og Løgstrup.

 

Løgstrup er fortaler for, at man hellere end at sikre sig, at ens handling er i overensstemmelse med et generelt princip, skal se på det hensigtsmæssige i handlingen ud fra den givne situation. Det er netop dette, Harry Potter gør, når han bryder eet princip for et andet. For Løgstrup er det et gyldigt etisk argument at ”påberåbe sig de konkrete omstændigheder ved situationen[179]”, for skal man først reflektere over de moralske principper og over, om ens handling er i overensstemmelse med en given norm, når man måske aldrig at handle. For Løgstrup er det den spontane livsytring og menneskenes interdependens, vores indbyrdes forbundethed og afhængighed af hiBnanden, som bør bruges som målestok for den moralske handling. F.eks. er en handling ond, hvis den nedbryder interdependensen imellem mennesker, uanset hvad den universelle målestok foreskriver.[180]

 

Bultmann opererer ikke med spontane livsytringer, men er alligevel tydeligt en væsentlig inspirationskilde for Løgstrup, når Bultmann ser den kristne næstekærligheds bud som svaret på spørgsmålet ”Hvad skal jeg gøre?”, fordi kærligheden rummer en forståelse af Jeg’ets og Du’ets forbundethed med hinanden i den aktuelle situation. I kristendommen er kærligheden ikke en egenskab eller følelse, men en særlig måde at være til på i forhold til andre. Den kristne agape fordrer selvovervindelse og tjeneste for den anden i den konkrete livssituation. I hvert nu skal mennesket afgøre, om det vil elske sin næste eller ej. Det er afgørelsen eller handlingen, der er næstekærlighedens grundlag, ikke det færdige resultat. Bultmann kalder den kristne etik for en pligtetik. Den kristne frihed er nemlig at handle i lydighed mod Guds lov. [181]

 

Løgstrup er enig i, at en handling kan udspringe af pligtfølelse. Men sker handlingen kun for at opfylde lovens bogstav uden agtelse for dens ånd, bliver handlingen pligtmæssig i modsætning til moralsk. Det er altså sindelaget bag handlingen, der er afgørende. Den spontane livsytring, der korresponderer med situationen, kommer før pligten og overtager den. Men hvis den suveræne livsytring svigter, kommer pligtens ”du bør” ind. Således kalder Løgstrup pligten for ”erstatningsmotiv til erstatningshandlinger. Pligten er altså ringere end den suveræne livsytring.[182]

 

Bultmanns og Løgstrups fremhævelse af menneskenes indbyrdes forbundethed som grundlag for den moralske handling står i grel modsætning til fundamentalisternes overbevisning, som går ud på, at en moralsk handling skal hvile på regler og konventioner, som de står beskrevet i Bibelen. Løgstrup angriber fundamentalisternes moral, fordi moralen bliver til moralisme, når man handler for at efterleve et generelt princip og ikke af hensyn til medmennesket, hvilket er moralens måde at være umoralsk på. Løgstrup kalder en mand, der til daglig argumenterer ud fra generelle principper, for en skrækkelig karl, fordi han er revnende ligeglad med andre og bare er optaget af, at han selv holder sine løfter.[183] Fundamentalisternes angreb på Harry Potter-bøgernes voksne viser, at de går ind for revselse og andre barske former for straf. Der er tale om de samme mennesker, som går varmt ind for dødsstraf i USA. Hvor er Kristi budskab om tilgivelse blevet af i deres gammeltestamentligt funderede kristendom?

 

For Harry Potter er den etiske handling oftest spontan. Der er ikke tale om de store refleksioner, når han sætter sig liv på spil for andre. Han handler som han gør, fordi han ikke kan lade være. Hans handlinger udspringer af en holdning til medmennesket, som nærmer sig den kristne agape-tanke, når han uden tøven sætter livet på spil for fremmede og tilmed for sin fjende. Bedømmes Harry Potter ud fra Løgstrups og Bultmanns moralfilosofi, er bøgerne meget moralske. Samtidig handler Harry imidlertid hele værket igennem pligtmæssigt, fordi han er lydig mod sit kald – den forventning, der hviler på ham om at drive det onde tilbage. Spontaniteten og pligten smelter for Harry Potter ofte sammen og bliver ét, fordi Harrys frie vilje leder ham til spontant at gøre gode ting – som senere viser sig at være i overensstemmelse med den skæbne, han er blevet pålagt, og de forventninger andre har til ham.

 

Harry Potter-modstanderne beskylder Harry Potter for situationsetik og moralsk relativisme. Jeg vil gerne gendrive disse påstande. Det er korrekt, at Harry Potter foretager en moralsk vurdering ud fra den konkrete situation – overensstemmende med Løgstrups moralopfattelse. Dette er imidlertid ikke situationsetik, idet Harrys valg gennemgående er i overensstemmelse med et højere princip, f.eks. næstekærlighedsprincippet.

Harry Potter og hans venner har en klar fornemmelse for godt og ondt. Dén moralske relativisme, som bekymrer modstanderne, frarådes netop af Rowling, når hun lægger følgende ord (som er et centralt ”mantra” hos Voldemorts tilhængere) i munden på en af Voldemorts tjenere, professor Quirrel: ”Jeg var bare en tåbelig ung mand, opfyldt af latterlige ideer om godt og ondt. Lord Voldemort viste mig, at jeg tog fejl. Der findes hverken godt eller ondt. Der findes kun magten, og den kan man tage eller lade være.[184]” Dét at skelne mellem godt og ondt er altså en god ting i Rowlings univers. Moralsk relativisme er de ondes egen undskyldning for egoisme og magtbegær.

 

Harry Potter gør os i stand til at begribe kristendommen. Vi glæder os, når Harry vælger den rigtige og svære vej. Når han vælger den letkøbte løsning, krummer vi tæer af ærgrelse og tænker, at vi ville have valgt anderledes. Vi lærer lige som Harry at sætte næstekærligheden og de spontane livsytringer over menneskeskabte love, så vi erkender, at loven er til for menneskenes skyld – ikke omvendt.

 

Den, som ikke kender kærligheden til – og længslen efter – en far, lærer om den ved at læse Harry Potter. Selvom Harry ikke kan se sine forældre, er han hele tiden beskyttet af sin mors kærlighed og i stand til at træffe de rigtige valg i bevidstheden om, hvad hans far ville have ønsket. Når vi forstår, hvorfor vi har brug for en mors kærlighed så stor, at hun vil ofre sit liv for os, og en far, som vil beskytte os og være forbillede for os, forstår vi også, hvorfor vi har brug for Jesus Kristus. Vi har alle en længsel efter vor far i Himmelen, som vi ikke kan se, men som bestandig er hos os med sin kærlighed, og som viser os vejen, så vi ikke farer vild. Ifølge eksistensfilosofien er vi ikke i stand til at forstå disse følelser, før vi har gennemlevet dem. Så for nogle kan de følelser, der opstår under læsningen af Harry Potter, hypotetisk føre til en længsel efter Gud.

 

For Bultmann er kærligheden til næsten betinget af en tro på en kærlighed, der er uendelig, nemlig Guds kærlighed.[185] Hvordan kan dette overføres til Harry Potter-bøgerne, der umiddelbart virker sekulære?

 

På mange måder er Harry Potters og den onde Lord Voldemorts forudsætninger ens. Deres liv er viklede ind i hinanden, og gentagne gange konfronteres de med de samme valg. Men hvor Voldemort vælger det onde, vælger Harry Potter hver gang moralsk rigtigt. Hvordan kan det være? Begge vokser op under kummerlige vilkår i en ukærlig familie. Forskellen på Harry Potter og Voldemort er, at Harry Potter er et elsket barn. Selvom hans forældre er døde, er Harry Potter beskyttet af sin mors kærlighed. Hvis vi antager, at Bultmann har ret i, at betingelsen for næstekærligheden er, at man ved sig elsket af Guds kærlighed, må vi formode, at Harry Potters forældres kærlighed er en analog til Guds uendelige kærlighed. Nærmere derom i kapitel 10.

Gudløshed

Hvornår er England pludselig blevet gudløst? For det er jo i England, en del af historien foregår. Vi har den anglikanske kirke, selv om vi ikke kan se den. Der synges engelske Christmas Carols, selv i troldmandsverdenen, og navne og steder er ikke lavet om. Hvorfor hedder stationen, der leder til troldmandsverdenen f.eks. Kings Cross i en gudløs verden? Der er kristne undertoner i Harry Potter. Det er sandt, at Gud ikke optræder direkte i Harry Potter-bøgerne. Men hvor ofte optræder Gud med navns nævnelse i f.eks. "Ringenes Herre"? Leder man efter en gudlignende skikkelse, vil man altid kunne henvise til rektor Albus Dumbledore og til de mange Kristussymboler.

 

Selvom ovennævnte indikerer Guds tilstedeværelse, kan det undre, at en bog skal afspejle virkeligheden for at en kristen må læse den. Må en kristen aldrig nogensinde læse en bog, hvori der ikke er en højeste Gud, bør fundamentalisterne forbyde stort set al moderne skønlitteratur.

Fundamentalisternes syn på børneopdragelse

Fundamentalisternes børn bliver oplært til at være lydige, for at de kan overleve Harmagedon, som står lige for døren. De lærer altid at være bange for at gøre noget forkert, fordi Gud holder øje med dem. Og de vokser op i frygt for, at deres kammerater, lærere og andre ikke-troende mennesker, de kender, skal dø og gå fortabt. Børnene vokser op som "anderledes" og risikerer mobning fra kammeraterne. Det er en barndom i frygt. De mange regler gør det attraktivt for børnene at begå regelbrud - men efterfølgende bliver de bange for konsekvenserne. Børnene oplever skam og sorg over at være anderledes. De får ikke lov til at være med på lejrskoler og til fester - ting som isolerer dem fra deres skolekammerater.[186]

 

Unge, hvis familier har rigide moralkoder, vil ikke som almindelige teenagere opleve forskellige former for moralske autoriteter og få lov at udforske og undersøge forskellige moralkoder, så de bliver i stand til at vælge deres egne. I familier hvor indlæringen er baseret på straf for forkert opførsel, er det tvivlsomt om moraltræningen bliver internaliseret. Forælderen kan tvinge barnet til at opføre sig på en bestemt måde som familien anser for moralsk, men barnet opfører sig kun moralsk fordi forælderen har magten til at straffe barnet. Senere vil Gud overtage forælderens rolle som opsynsmand og straffende magt. Kohlberg kommer ind på, at ikke alle mennesker vil bevæge sig igennem alle de moralske udviklingstrin. Nogle vil sidde fast på et lavere trin hele deres liv.[187] Netop frygten for straf som motivation for god opførsel kan være en sådan hæmsko, som hindrer moralsk udvikling.

 

Man har lavet forsøg for at undersøge, hvordan trusler om strenge straffe, som Harry Potter-bøgernes modstandere går ind for, påvirker børn. Det viste sig, at magtassertion, der er for streng, kan formindske barnets tilbøjelighed til at efterleve forældrenormer. I et eksperiment, hvor to grupper børn  fik forbud mod at lege med et stykke legetøj, fandt den barnegruppe, der var blevet blidt formanet, det forbudte legetøj kedeligt, mens den barnegruppe, der var blevet udsat for skrappe trusler, legede med legetøjet, når de troede, ingen så det.[188]

 

Søren Henriksen, socialpædagog med speciale i social afvigelse med religiøs præference, beskriver, hvordan nogle mennesker, der "er opvokset i eller har tilbragt en længere årrække inden for et fortolkningsmæssigt selvtilstrækkeligt og/eller lukket religiøst fællesskab eller trossamfund [...] på et tidspunkt begynder at reagere imod den religiøse virkelighedsfortolkning eller de krav/forventninger til individet som et tilhørsforhold indebærer." Selvom nye erkendelser og erfaringer, som får individet til at afvige fra fællesskabets normer, for nogle foregår forholdsvis uproblematisk, opstår der for andre psykosociale problemer i en sådan grad, at de får brug for professionel hjælp til at komme både psykisk og socialt på fode igen.[189] Fundamentalisternes børneopdragelse er, skønt kærlig, psykologisk uforsvarlig, idet børnene udstyres med en voldsom skyldfølelse, som kan give dem problemer senere i livet, i fald de skulle finde på at bryde ud af det fundamentalistiske samfund. Damon skriver i sin bog om børn og moral, at det overordnede mål for ethvert program må være at hjælpe børn til at tænke autonomt over moralske problemer. Ingen indoktrinering vil forberede børnene på den mangfoldighed af situationer, de vil komme til at stå over for i livet. Den fundamentalistiske børneopdragelse til fuldkommen ureflekteret lydighed er hensigtsmæssig, hvis formålet er at oplære børn til passive undersåtter i en totalitær stat. Hvis vi på den anden side ønsker demokratiske borgere, skal vi give dem relationer, hvori de kan tænke, argumentere og træffe deres valg frit.[190]

Delkonklusion

Harry Potter-bøgerne er moralsk forsvarlige, både i psykologisk og teologisk forstand. Ud fra et psykologisk perspektiv har Harry Potter en særdeles veludviklet moralopfattelse.

Ud fra et teologisk perspektiv er der indikationer om en styrende Gud, idet Bultmann hævder, at mennesket ikke er i stand til at handle godt, hvis ikke det ved sig elsket af Gud. Løgstrup fremhæver netop dén etik, der findes i Harry Potter, som moralsk og kritiserer samtidig den etik, der dyrkes af Harry Potter-bøgernes modstandere, nemlig regeloverholdelse for reglernes egen skyld, for at være umoralsk.

 

Der er et forbløffende sammenfald mellem den psykologiske og den teologiske opfattelse af god moral. Har Løgstrup mon ladet sig inspirere af moderne psykologi, eller er moderne psykologi præget af den kristne kultur, den er udviklet indenfor? Harry kan med rette påberåbe sig de konkrete omstændigheder som begrundelse for sine regelbrud, der for en stor dels vedkommende sker for at efterleve et højere princip, nemlig næstekærligheden. Kærligheden som begrundelse for regelbrud accepteres af Bultmann såvel som Løgstrup og findes da også i Ny Testamente, hvor kærligheden netop for Jesus er en gyldig undskyldning for at bryde sabbatten.

 

Fundamentalisternes velmente forsøg på at isolere deres børn fra omverdenen ved bl.a. at forbyde dem at læse Harry Potter er uforsvarlige, idet det er vigtigt for børn – og ikke mindst for udviklingen af deres moral – at omgås jævnaldrende. En autoritær opdragelse med mange forbud skaber oprørs- og udbrydertrang hos mange børn. Og hvis børnene reagerer imod en streng religiøs opdragelse ved at gøre op med de mest autoritære kristne værdisæt, vil mange af dem efterfølgende kæmpe med en livslang skyldfølelse i forhold til Gud – og en livslang angst for deres sjæls frelse. Udbruddet fra det fundamentalistiske miljø medfører nemlig oftest ikke fornægtelse af Guds og Harmagedons eksistens.  Når udbryderne ikke længere har støtte fra deres miljø og dermed sikkerhed for at blive frelst,  risikerer de at forveksle deres oprør mod et strengt bagland med et oprør mod Gud, hvis strenge straf de efterfølgende frygter.

 

 

 

 

En kommentar til kristendommen i Harry Potter-bøgerne

 

Arven fra den angelsaksiske heltedigtning

Det er en udbredt opfattelse blandt Harry Potter-bøgernes forsvarere, at Harry Potter-bøgerne er fyldt med kristne temaer. Om det er bevidst eller ubevidst fra forfatterens side er der uenighed om. Det ville være nærliggende at forestille sig, at Rowling er blevet præget af sin kristne kulturarv. Muligvis er hun, - ligesom Grundtvig, som skrev ”I kvæld blev der banket på Helvedes port” efter sine Englandsrejser – blevet inspireret af den engelske heltedigtnings inddragelse af kristne motiver, ikke mindst nedfarten til Helvede. Uden for 1 Peter 3:18-20 omtales nedfarten til Helvede stort set ikke i Bibelen. I forhold til dette er den kraftigt eksponeret i den angelsaksiske digtning. Nikodemusevangeliets nedfartsmotiv har en fremskudt position i angelsaxisk poesi, hvor en modig helt også fysisk stiger nedad mod uhyrets mørke og farlige hjem, hvor ingen andre kan komme. I Beowulf stiger helten ned til Grændels hule, da han kaster sig i søens dyb. Beowulf har været inspirationskilde for både Grundtvig og J.K. Rowling. Sidstnævnte kalder en af sine onde troldmænd, Voldemorts forgænger, som blev fordrevet af Dumbledore i 1945, for Grendelwald.

 

Hos Grundtvig ses en generel eksponering af nedfarten til Dødsriget og en betoning af dens sammenhæng med påsken. Det er næppe tilfældigt, når Rowling ligeledes lader sin helt stige ned under jorden for at bekæmpe den onde Lord Voldemort i påsken. Hos Grundtvig udfører Kristus en V-formet bevægelse, ned og op: først en nedstigning og en ydmygelse, derpå opstigen og ophøjelse. Netop denne bevægelse udføres konsekvent i Harry Potter-bøgerne, når Harry Potter stiger ned under jorden og slår den onde tilbage og derefter tilbage i lyset fejres af skolen for at have frelst troldmandsverdenen fra dødens repræsentant, den skeletlignende Lord Voldemort.

 

Helvede omtales hos Grundtvig flere gange som en "Orme-gaard", og Grundtvig synes at have en forkærlighed for billedet af djævelen som en slange eller drage. Dragebilledet er bibelsk (Åb 12:9). Også Harry Potter møder under jorden en ”ormegård”, når han bekæmper den onde lord Voldemorts kæledyr, slangernes konge, basilisken.[191]

 

Selvom det er nærliggende at antage, at Rowlings kristne inspiration fra begyndelsen har været utilsigtet og et udslag af hendes kulturelle arv, er der ting, der taler for, at Rowling med vilje har skrevet bøgerne fyldt med kristne temaer. Har det ikke været tilsigtet fra starten, er det ret hurtigt blevet det. Der er påfaldende mange episoder, som giver bibelske associationer – de vigtigste har bøgernes forsvarere allerede været inde på, f.eks. nadver og nedstigning/opstandelse.

 Interviews med Rowling mere end antyder et skjult kristent budskab

Ironisk nok er det Richard Abanes, som har forsynet mig med det vægtigste argument for at antage, at Harry Potter-bøgerne er kristne. I sin bog, "Fantasy and your Family", henviser han til et interview, hvori Rowling bekræfter, at hun er kristen. Jeg fandt interviewet på internettet og konstaterede, at Rowling tilføjer: "Which seems to offend the religious right far worse than if I said I thought there was no God. Every time I've been asked if I believe in God, I've said yes, because I do, but no one ever really has gone any more deeply into it than that, and I have to say that does suit me, because if I talk too freely about that I think the intelligent reader, whether 10 or 60, will be able to guess what's coming in the books (min kursivering).[192]" Jeg læser denne udtalelse som en klar tilkendegivelse af, at Rowlings kristne baggrund og hendes gudstro har spillet en rolle for handlingen i hendes bøger.

 

Abanes anser alle Rowlings undvigemanøvrer, når hun undgår at tale om kristendommen, for tegn på, at hun i virkeligheden er en heks eller i det mindste har en usund interesse for det okkulte. Jeg tror, at Rowlings forsigtighed med at udtale sig om sin kristne overbevisning og hendes tilbageholdenhed med at tage til genmæle i debatten om okkultisme og umoral skyldes, at kristendommen er et vigtigt træk ved hendes bøger. Når hun udtaler i medierne, at hun ikke kan svare på spørgsmål om bøgernes religiøse indhold før afslutningen af bind syv[193], ser jeg det som en underbyggelse af den førnævnte tilkendegivelse om, at bøgerne har et religiøst indhold.

 

Der kan være mange grunde til, at Rowling ikke vil stå ved bøgernes religiøse indhold endnu. Eet af svarene giver hun selv: At enhver læser herefter vil være i stand til at gætte bøgernes videre forløb. Et andet svar kunne være, at Rowling ikke ønsker at virke docerende ved at fare for voldsomt frem med sine religiøse holdninger. Endelig er det en mulighed, at Rowling og hendes forlægger fra begyndelsen har ønsket at nå ud til et bredere publikum, som det kan være svært at få i tale, hvis bøgerne på forhånd stemples som religiøse.

 

I et interview om bøgerne, hvor journalisten komme ind på, hvordan Harry Potter og de gode kræfter imod alle odds gentagne gange triumferer og slår Voldemort og de mørke kræfter tilbage, og at den moralske betydning burde være klar, svarer Rowling: "It does to you. And to me it's blindingly obvious. But when this first became an issue I would take an enormous amount of time to explain what I thought was so obvious." [194] Det lader altså til at være Rowlings intention at skrive en moralsk bog.

 

Rowling nævner den kristne symbolik i Narniabøgerne flere gange i interviews, hvor hun bliver spurgt, om hun har læst dem som barn. Et typisk svar: "Yes I did and I liked them, though all the Christian symbolism utterly escaped me. It was only when I re-read them later in life that it struck me forcibly..."[195] Den kristne symbolik i Narnia-bøgerne er altså ikke Rowling ligegyldig - tværtimod. Der er intet i interviewspørgsmålet, der bringer den kristne symbolik i Narnia-bøgerne på bane. Det må derfor have en betydning for Rowling, siden hun på eget initiativ kommer ind på dette tema. Jeg er ret overbevist om, at Rowling går sit store litterære forbillede C.S. Lewis i bedene. Ikke med en allegori – Narnia-bøgerne er heller ikke en allegori, selvom mange tror det. Men Rowling har ligesom C.S. Lewis ønsket at skrive en børnebog, som – uden at det er for tydeligt – introducerer børn og unge for en række kristne temaer. Iagttagere af debatten om Harry Potter-bøgerne kan trække på smilebåndet, når fundamentalisterne anbefaler Narnia-bøgerne som et alternativ til Harry Potter, hvis forfatterindens hensigt med at skrive Harry Potter har været at skabe et moderne alternativ til Narniabøgerne.

 

Jeg vil gerne forsøge at underbygge denne påstand. C.S. Lewis kalder en af de menneskelige hovedpersoner i Narnia-bøgerne for Digory Kirke. Med Rowlings trang til at lægge ”hints” ud til sine læsere er det næppe tilfældigt, at to af hendes bipersoner har navnene Cedric Diggory og Andrew Kirke. (Andrew er i øvrigt navnet på Digory Kirkes troldmandsonkel i Narniabøgerne). En anden vigtig episode, som giver mindelser om Narniabøgerne, er rektor Dumbledores forklaring på, at Harry Potter overlevede. Han fortæller, at der er tale om en ældgammel magi, som den onde ikke kender, når kærligheden beskytter mod døden[196]. Samme forklaring giver Lewis’ kristusskikkelse, løven Aslan, på sin opstandelse fra de døde[197]. Man kan spørge sig selv, om det er tilfældigt, at Rowling har planlagt syv bind i serien ligesom der er syv Narnia-bøger?

Liljen som Kristus- og Mariasymbol

Hvordan kunne man da udforme et bud på en kristen tolkning af bøgerne? De fleste af bøgernes forsvarere ser Harry Potter som Kristusfiguren. Jeg har vendt og drejet det og er nået frem til, at nøglen i Harry Potter-bøgerne ligger i navnet Lily’s dobbelttydighed. Harry Potters mors navn, Lily, betyder lilje. Og liljen er både et symbol på Kristus og jomfru Maria, Jesu moder. Det er slet ikke utænkeligt, at Rowling spiller på begge betydninger, hvis hun både gør Lily Potter til Kristi første inkarnation og samtidig til mor for den nye Kristus. Selvfølgelig er der ikke direkte tale om Jesu genkomst, i og med at det ikke er Lily selv, men hendes søn, der vender tilbage for at fuldbringe, hvad hans mor ikke nåede. Men lever forældrene ikke på en måde videre i deres børn? Jeg har undret mig over Lily Potters dobbeltbetydning, indtil jeg begyndte at tænke over slutningen på Harry Potter-bøgerne. Det er nemlig spået, at enten helten eller Voldemort skal dø i et endegyldigt slag. Og hvad er dette sidste slag? Jo, hos C.S. Lewis er der tale om en dommedagsskildring. Men hvornår kommer dommedag? Nøgleordet er for mig: Kristi genkomst.

 

Vi har to generationer repræsenteret i Harry Potter-bøgerne. Voksengenerationen rummer nøglefigurer med visse associationer til kristendommen. Jeg har været nødt til at undersøge hovedpersonernes navne og de tilsvarende apostel- og helgennavne på engelsk, for selv om den danske oversætter er dygtig, er jeg ikke sikker på, at hun har været bevidst om alle Rowlings ordspil og associationer: Lily Potter er nøglepersonen i forældregenerationen. Lily Potter er Kristus. Skønt hun tog døden på sig i sit barns sted, er hun til stede med sin beskyttende kærlighed. Hendes død slog den onde tilbage, men formåede ikke helt at dræbe ham. Derfor forsøger den onde nu at genvinde sin gamle styrke og samle sine tilhængere i et endegyldigt slag – hvilket minder om dommedagsvisionen med det endelige slag ved Harmagedon. Lily Potter og rektor Dumbledore, der som alvidende og allestedsnærværende kunne repræsentere en guddommelig magt, om end han ikke er almægtig, er de eneste i troldmandsverdenen, som er uden moralske fejl. Lily Potter er gift med James Potter, symboliseret af en hvid hjort, hvilket leder tankerne hen på Højsangen, hvor liljen og hjorten, traditionelt fortolket som Kristus og kirken, er forenede som to elskende.

 James Potter som symbol på kirken

James og Harry Potters efternavn minder om pottemageri og ler. De kunne være symboler på det skabte menneske. Både Lily og Harry Potter er opvoksede blandt almindelige mennesker, men af en anden natur end disse, fordi de har en særlig kraft i sig. De er nemlig troldmænd. Lily Potter var menneskefødt. Hendes mand, James, kommer derimod af en troldmandsfamilie, hvilket udstyrer Harry Potter med to naturer. Han er både fuldkommen menneske og fuldkommen troldmand.

 

James Potter var berygtet for sine slyngelstreger. Alligevel ender han med at give sit liv i kampen mod det onde. Jeg vil gætte på, at vi senere hører, hvordan James’ forening med Lily fik omvendt ham. James’ hjort er Harrys beskytter, når Harry er ved at miste sin sjæl til de grusomme dementorer, der står i det ondes tjeneste. Mon ikke den samme funktion som beskytter af sjælene kan tilskrives kirken?

 Tordensønnerne

Sankt James og Sankt John, på dansk Jakob og Johannes var Jesu tro disciple og blev benævnt  ”tordensønnerne”. Sankt James blev dræbt af Herodes Agrippa I, som forfulgte de kristne (Apg 12:1-2), ligesom også James Potter blev dræbt af en ond tyran, fordi han ikke ville gå over på det ondes side. James Potters bedste ven var Sirius Black. Måske er han den elskede discipel. Ligesom Johannes får besked på at tage sig af Jesu elskede familiemedlem, Maria, tager James bedste ven og forlover, Sirius Black, sig af Harry Potter, som han er gudfar til. James Potter og Sirius Black var skolens ballademagere, og det kan ikke udelukkes, at Rowling har forbundet den larm og ballade, de forårsagede på Hogwarts med torden.

Ved Kristi anden genkomst symboliseret i Harry Potter-skikkelsen sker det samme, da Harry bliver forfulgt af sin fars morder, men også Harry James Potters venskab med Ron, hvis navn er tæt på navnet John, kunne give associationer til tordensønnerne. Ikke mindst fordi Harry Potter bærer et lyn i panden. Hvis Ron også er en elsket discipel, kunne det tænkes, at det er Hermione, han får til opgave at tage sig af. Indtil videre eksisterer der i hvert fald en form for trekantdrama, hvor både Ron og Harry har en vis interesse i Hermione. Det skal dog siges, at der er endnu mere torden og ballade over Harrys hengivne venner, Weasley-tvillingerne, så det er muligt, at det er disse tvillinger, Rowling har tiltænkt tordensønnernes funktion, ligesom det er tænkeligt, at det ikke er James Potter selv, men hans to venner, Sirius Black og Remus Lupus, der er forældregenerationens tordensønner.

 Nøglebæreren

Hagrid er nøglebærer (gatekeeper på engelsk). Nøjagtig samme betegnelse tilskrives Simon Peter, som i den kristne tradition vogter Himmerigets nøgler. Hagrid er Albus Dumbledores betroede og lydige tjener og også ubetinget loyal mod Harry. Hagrids opgave er bl.a. at bringe skolens elever godt frem til Hogwarts, hvilket passer meget godt med Simon Peters traditionelle opgave som ham, der åbner Himmerigets port, når de udvalgte ankommer. Hagrid har svært ved at styre sit temperament, især når han forsøger at forsvare Harry og Dumbledore, og til tider gribes han af svaghed og plumper ud med ting, han senere fortryder at have sagt. Personlighedstræk der let kan tilskrives Simon Peter, som hugger øret af en tjener for at forsvare Jesus, og som senere fornægter ham og angrer.

 Kristi genkomst

Da Harry kommer til skelsalder, genoptager han sine forældres virke i kampen mod mørkets herre for at trænge ham tilbage og med tiden endegyldigt slette ham ud. Er det ikke netop den forventning, vi har til Jesus, når han kommer igen? Skal man gætte på, at det er Kristi genkomst, der finder sted i Harry Potter-bøgerne, kommer han denne gang sejrrig ud, hvor hans mors offerdød kun midlertidigt slog den onde tilbage. Harry Potter som den genkomne Kristus har indtil videre gennemgået en perverteret nadver, da den onde genopstod ved Harry Potters blod. (At Voldemort i bind 1 holdt sig i live ved at drikke enhjørningens blod, antyder en forbindelse mellem den rene, uskyldige, hvide enhjørning og Harry Potter). Han har overlevet en korsfæstelse, da Lord Voldemort pinte ham med Cruciatus-forbandelsen. Han fornægtes af alle dem, han forsøger at redde, når troldmandsverdenen tager afstand fra ham på grund af falske rygter, så kun få trofaste tilhængere står ham bi.

 Et tilnærmet gudsbillede

Dumbledore er ikke en perfekt Gud, fordi Hogwarts ikke er Himmelen, og troldmændene ikke guder, men blot symboler i Rowlings moderne Narnia-fortælling. Hans fornavn, Albus, som betyder hvid, placerer ham i traditionen af hvide troldmænd, f.eks. Gandalf fra Ringenes Herre, som bekæmper mørket. Som et alternativ kunne man forestille sig Dumbledore, det er et gammelt ord for humlebi, som den bi, der har suget af liljens nektar, da hun var i hans nærhed, og som nu bestøver de næste generationer med liljens kraft, når han åbner deres sind og belærer dem. Dumbledore kunne altså være en trofast forkynder og læremester. Han kunne også være Helligånden, der fortsat virker på Jorden efter Kristi død. Det ville hænge sammen, for jeg tror, at Dumbledore skal forsvinde og Harry Potter overtage hans plads. Hvis Kristus er kommet tilbage på Jorden, behøver Helligånden ikke længere at være til stede for at gøde jorden for Kristi genkomst. Dumbledore som en skildring af Helligånden er usynligt til stede overalt på Hogwarts. Han retleder uden at bruge magt, han symboliseres af fugl Føniks, og ligesom Helligånden forkynder Kristus hans bestemmelse ved dåben, forkynder Dumbledore Harrys skæbne, da Harry kommer til skelsalder.

 

En sidste mulighed, som faldt mig ind umiddelbart før afleveringen af dette speciale er, at det er Dumbledore, som er kristusskikkelsen. Han er omgivet af tilhængere (disciple) og fjender, som han forsøger at vejlede. Hans mest loyale støtte er en nøglebærer. Han kæmper imod det onde og er stærkere end Voldemort, men nægter at bruge sin magt. Hans tilhængere kalder sig ”Dumbledores hær” og ”Føniksordenen” – begge navne symboliserer, at dét at være på det godes side er identisk med at kæmpe for Dumbledore, som altså er den gode kraft. Dumbledore tager ord i munden, som minder om Aslans i Narniabøgerne – hvilket kunne antyde, at Dumbledore er Rowlings svar på Aslan, C.S. Lewis’ Kristusskikkelse. Hårdnakkede rygter fortæller, at Dumbledore skal dø i bind 6. Hos Tolkien dør troldmanden Gandalf en symbolsk død i kampen mod det onde, men vender siden tilbage mægtigere end før. Det kunne tænkes, at det er meningen, Dumbledore på samme vis skal opstå på den yderste dag i det endelige slag mod Voldemort. Især fordi Dumbledore er et gammelt ord for humlebi. Og bien er et symbol på opstandelse i det gamle Ægypten[198].

 

 Paulus – den nidkære

Snape er Paulus. En ondsindet person, som aldrig bliver helt god og rar, men som lige så trofast følger lysets herre nu, som han tidligere har fulgt mørkets herre og nidkært slagtet enhver, som kom i vejen for mørkets herre. Snape er altså på lysets side, selvom der ofte er uenighed imellem den indædte, utilgivende og uretfærdige lærer og den retfærdige, kærlige og selvopofrende Harry.

Forrædderen

Ormehale er Judas, som forråder Jesu første inkarnation, Harry Potters mor. Da mange motiver fra forældregenerationens liv går igen i den yngre generation, er det tænkeligt, at Ron Weasley, som har ejet Ormehale, dengang han var forvandlet til en rotte, selv skal påtage sig forræderens rolle. Rowling lægger små hints ud om dette, når hun lader Ron beklage sig over sin fattigdom og i perioder være misundelig på Harry Potter, selvom han indtil videre har været Harrys nærmeste og mest loyale ven. Det er tænkeligt, at Harry Potter vil blive reddet fra sin vens forræderi af Ormehale, som i modsætning til Judas ikke er død, men muligvis ligesom Judas vil angre, at han tjente den grusomme frem for den gode herre. Det er dog også muligt, at det er den farisæisk lovlydige storebror, Percy Weasley, som skal spille forræderens rolle. Jeg tror dog snarere på, at han vil forråde sin far, ligesom vi tidligere har haft det omvendte motiv, hvor en nidkær far har dømt sin egen søn til døden. Igen var der en mor, som døde offerdøden for sin søn. Men denne søn, den falske Skrækøje Dunder, blev ikke god af det, men en nidkær tjener af mørkets herre. Kun den, der ved sig elsket af sin far, er åbenbart i stand til selv at elske. Her adskiller det elskede barn, Harry Potter, sig markant fra de uelskede børn på det ondes side, inklusive Lord Voldemort selv.

Salige er de enfoldige

Neville Longbottom er en mystisk skikkelse i Harry Potter-bøgerne. For Nevilles forældre lider begge under Cruciatusforbandelsen og er altså blevet korsfæstede, mens de kæmpede for det godes sag. Neville virker tung i det, men har sandsynligvis mistet hukommelsen som følge af en glemsomhedsbesværgelse. Han har fødselsdag samme måned som Harry Potter, og den spådom, der følger Harry Potter, kunne i sidste ende vise sig at gælde Neville Longbottom i stedet. Det er muligt, at Harry Potter blot er det menneske, der går i Kristi fodspor og beskyttes af Kristi, sin mors, offerdød, og at det er Neville Longbottom, der er den virkelige genkomne Kristus. Vi har indtil nu kun set Neville som den forfulgte og uskyldige. ”Salige er de enfoldige, for de skal arve jorden” og ”De sidste skal blive de første” er associationer, som skaber mistanke om, at Neville er bestemt for noget større, og at Harry Potter blot er den lokkedue, der skal fjerne opmærksomheden fra Neville, indtil han genvinder sin hukommelse og bliver klar til at opfylde spådommen og én gang for alle besejre døden i form af Lord Voldemort. Mistanken om en forveksling af Harry Potter og Neville Longbottom bestyrkes af, at Harry Potter på flugt bort fra sin onde stedfamilie kalder sig selv Neville Longbottom. Dette kunne sagtens være et af Rowlings små hints. Både Harry Potter og hans far var ”søgere” på Quidditch-holdet. Kirken består af søgende mennesker, og det er lige så sandsynligt, at Harry Potter, som søger, tilhører den samme kirke som sin far, som at han er en Kristus-skikkelse.

 

I så fald kunne man spekulere over, at Jesus havde to apostle med navnet James, nemlig ”the Lesser” og ”the Greater”. Både James Potter og hans søn Harry James Potter bærer det samme navn. Hvorfor har Rowling givet Harry hans fars mellemnavn? Sankt James the Lesser er vidne til opstandelsen og en af den kristne kirkes søjler.

 

Endelig kunne Harry Potter være en slags Johannes Døber-skikkelse – han som baner vejen for den virkelige frelser. I så fald er det tænkeligt, at Harry Potters skæbne er at dø for Voldemorts hånd.

 

Andre teologer kan måske inspireres til at arbejde videre med disse indtil videre løse formodninger.

 

Konklusion

 

Måske er Harry Potter en kristen bog

 

Mit udgangspunkt for denne undersøgelse var at vise, at ingen af parterne i striden om Harry Potter-bøgerne har ret. Da jeg begyndte at læse debatten igennem, var jeg sikker på, at Harry Potter-bøgerne ikke var okkulte og farlige for kristne. Men at Harry Potter heller ikke var en Kristusfigur, og at der ikke var tilsigtet kristent indhold i bøgerne, men snarere tale om tilfældige kristne nedfældelser, fordi forfatteren er præget af sin kulturarv. I takt med at jeg har undersøgt debatten, er jeg nået frem til, at Harry Potter-bøgerne faktisk er kristne bøger, og at Rowling har forsøgt at gå sit store forbillede, C.S. Lewis, i bedene med en moderne evangeliefortolkning.

 

Svaret på det spørgsmål, jeg stillede i min problemformulering, er hermed givet: Harry Potter-bøgerne er en indbildt trussel mod den unge kristne læser. Det er ikke blot uskadeligt, men anbefalelsesværdigt for kristne forældre at lade deres børn læse Harry Potter-bøgerne, da der er så mange kristne temaer i bøgerne, at børnene efterfølgende vil kunne opleve en genkendelsens glæde og dermed en naturlig og åben tilgang til Bibelen og til den kristne tro.

 

Der kan være en fare for, at børnene får interesse for okkultisme - den risiko må forældre overveje, om de vil løbe. Men selv den bedste bog kan misbruges. “Ringenes Herre” har ført til virkelighedsflugt for enkelte Dungeons&Dragons-spillere, som ikke kan skelne fantasi fra virkelighed, men anbefales alligevel af hovedparten af fundamentalisterne i begge lejre.

 

Selvom både Harry Potter-bøgernes kristne forsvarere og modstandere er fundamentalister, adskiller forsvarerne sig fra modstanderne ved at være i stand til at læse Bibelen mindre bogstaveligt og foretage en mindre rigid bibeltolkning end modstanderne. Selvom både forsvarere og modstandere har et verdensbillede, hvor Satan er virkelig og dommedag snarligt forestående, er forsvarerne mindre bange og dæmonfikserede end tilhængerne, som konstant er på vagt over for djævelens anslag i verden.

 

Bøgernes forsvarere er mindre tilbøjelige til at drage hurtige konklusioner end modstanderne, idet forsvarerne har sat sig grundigt ind i bøgerne – grundigt nok til at forsøge at lave en kristen tolkning. De fleste af modstanderne - med Richard Abanes som en af de få undtagelser – når aldrig ned i bøgernes dybere lag, idet de på forhånd har dømt og fordømt bøgerne udelukkende ved at sammenholde anmeldelser og omtaler af bøgerne med fordømmelse af magi i Bibelen. Modstanderne ville vel hertil sige, at fordi forsvarerne har læst bøgerne, er de selv blevet ofre for Satan. Det er altså Satan, der taler igennem de kristne forsvar for Harry Potter-bøger. Det kan derfor være svært at overbevise modstanderne om Harry Potter-bøgernes værdier. Alene det faktum, at de gode hovedpersoner i bøgerne er troldmænd, er i modstandernes øjne nok til at diskvalificere bøgerne.

 

Man kan forsøge, som forsvarerne gør det, at vise hvordan Harry og hans venner primært bruger mekanisk frem for påkaldende magi – et argument hyppigt brugt af tilhængerne og oprindelig skabt af Colson – og man kan vise eksempler på agape-kærlighed, primært hvordan Harry sætter sit liv på spil for at redde en fremmed pige fra havfolket og for at redde konkurrenten Cedrics lig fra Lord Voldemort (begge i bind 4). Argumenter som Abanes vælger at ignorere, når han hævder, at der ikke findes agape i bøgerne, selvom han har læst det pågældende bind. Det falder mig som Harry Potter-læser i øjnene, hvordan modstanderne påfaldende ofte ”glemmer” netop disse to episoder i deres argumentation, hvilket mindsker argumentationens troværdighed. Forsvarerne er typisk mere grundige og deres påstande bedre underbyggede.

 

Svagheden i forsvarernes argumentation er typisk, at de går for vidt og tillægger hovedpersonerne gode eller kristne intentioner, hvor der ingen gode eller kristne intentioner er. Forsvarerne hævder, at Harry Potter og hans venner stort set altid straffes for deres ulydighed. Dette er ikke korrekt. Modstanderne har ret i, at Harry Potters ulydighed mange gange går upåagtet og ustraffet hen, især når han bruger sin usynlighedskappe til at snige sig til Hogsmead med kammeraterne for at gå på bar. Ind imellem virker de kristne temaer, som forsvarerne påpeger i Harry Potter-bøgerne, temmelig søgte. Jeg har fra både forsvareres og angriberes side udvalgt de bedste argumenter. Men der skal ikke herske tvivl om, at det tynde øl flyder i rigelige mængder i argumentationen fra begge fronter.

 

Mange teologer og andre kristne bruger Harry Potter-bøgerne positivt til at få fat i de unge. De bruger Harry Potter som et moderne virkemiddel, når evangeliet skal forkyndes. Således går de ind i deres tid og gør evangeliet stadig aktuelt.

Som moralsk bog litteratur betragtet er Harry Potter-bøgerne et smukt eksempel på, hvordan en forfatter kan skrive om selvopofrelse, venskab og selvovervindelse. Alt sammen værdier ingen kristen med rette kan anfægte.

 

Noter i skarp parentes

 

[1] Antallet af træf er ikke nødvendigvis identisk med antallet af hjemmesider. Een hjemmeside kan godt give flere træf på bestemte søgeord, ligesom der på en Google-søgning næsten altid vil være træf til hjemmesider, der ikke længere eksisterer. Det er altså en usikker kilde til bestemmelse af debattens omfang. Alligevel synes jeg,  antallet af træf giver et fingerpeg om, at der er tale om en omfattende debat.

[2] En søgning på sammenstillingen af ordene “harry potter” og “occult?“

[3] Marie Monrad har skrevet en kort notits om Harry Potter-bøgerne, hvori hun fortæller, hvordan Voldemort, den onde troldmand i Harry Potter-bøgerne, snylter sig ind i mennesker, hvis liv er præget af had, grådighed og ambitioner. Marie Monrad understreger, at Harry Potter-bøgerne ikke er kristen litteratur, men at de stiller spørgsmål på liv og død, som undervisere i kristendom kan give svar på og dermed skabe en dialog med bøgernes unge læsere. Se Marie Monrad i litteraturlisten.

[4] Salgschef Finn Andersen fra Lohses forlag har udtalt: Okkultisme og dæmoner er alvorlige ting. Det er uhyggeligt farligt. Og prisen for at blive optaget af disse emner kan være voldsom. () der findes ingen hvid magi. Det er noget, man narres til at tro - bl.a. ved at læse bøger som Harry Potter. Derfor vil Lohses forlag under ingen omstændigheder udgive Harry Potter-bøgerne. Bethesdas Boghandel forhandler Harry Potter-bøgerne. Flemming Jacobsen, der leder boghandelen og er formand for Københavns Indre Mission, kalder Harry Potter en rigtig god børnebog og mener, at kritikken fra de kristne i USA er en overreaktion. Selvom de (bøgerne) er overnaturlige, så er de det på en så ekstrem måde, at læserne sagtens kan skelne fantasi fra virkelighed, udtaler han. Kilde: Harry Potter: Den magiske bog. Ekstra Bladet 14/10-2000, lørdag, s. 6.

[5] Se note 1

[6]Debatten blandt danske kristne for eller imod Harry Potter-bøgerne findes bl.a. på http://forum.giraffen.dk/viewtopic.php?p=746. Desuden findes der et væld af danske hjemmesider, der advarer imod Harry Potter-bøgerne. Blandt de mere velbesøgte har især www.tagryggen.dk gjort kampen mod Harry Potter-bøgerne til en af sine mærkesager.

[7] Se f.eks. Edith Rasmussen: Potter-træning i kirken, JyllandsPosten 14/12-2002, jp-københavn s. 12, om Harry Potter-gudstjenester den tredje søndag i hver måned i Brorsons Kirke;  Politiken 21/12-2001, I byen s. 6 om Flemming Pless brug af Harry Potter i juleprædikenen; Esben Dige: Harry Potter - kristendom eller okkultisme på http://www.kfum-kfuk.dk/nyheder/index.php3?action=vis_artikel&id=307 og en artikel uden forfatter eller overskrift på  http://www.klods-op.dk/kristusbilleder/tekst-harrypotter.htm er eksempler på  KFUM/KFUKs konstruktive brug af Harry Potter-bøgerne til kristendomsformidling; Mikael Hansen: Harry Potter slotslejr på Fyn http://www.kfum-kfuk.dk/nyheder/?action=vis_artikel&id=1201  handler om KFUM/KFUKs sommerlejr i 2003.

[8] Blandt de foredragsholdere, der argumenterer for et kristent indhold i Harry Potter-bøgerne er bl.a. cand. pæd. Mette Hansen http://www.artpeople.dk/Mette_Hansen__Booking_af_fored.171.0.html og sognepræst Hanne Dahl http://www.hannedahl.dk/ . Tidligere foredragstilbud fra danske kristne fundamentalister,  som advarer imod Harry Potter,  er desværre i skrivende stund ikke længere tilgængelige på internettet. Dog refereres til et sådant foredrag i Mathias Grauls brev til undervisningsminister Ulla Tørnæs http://www.reformation.to/Okkultisme%20i%20skolerne%20-%20et%20vaerktoej%20af%20formynderstaten%20til%20opdragelsen%20af%20samfundstraelle.htm som kan læses som et oplysende sammendrag af de bekymringer, der plager også amerikanske fundamentalister mht. skoleundervisningen.

[9] ALA gør antallet af indsigelser mod bøger op een gang om året. Dette tal er et samlet tal for alle indsigelser imod alle bøger i USA i løbet af et år og fortæller ikke noget specifikt om Harry Potter i forhold til de andre forbudte bøger. Da ALA samtidig udgiver en top-10 over  årets mest truede bøger, kan man imidlertid ud fra Harry Potter-bøgernes placering på listen danne sig et overblik over bogcensurens omfang og i hvilken grad Harry Potter optræder blandt de censurerede bøger.

[10] Det viste sig at være en fornuftig ide at dobbelttjekke alle kilder. Den amerikanske baptistkirke indskrev sig forrige år i historien: En rekordstor bogbrænding af 3½ million Harry Potter-bøger, som blev brændt samtidig i en landsdækkende aktion i baptistkirker i hele USA - ifølge the Landover Baptist Church's hjemmeside USA's største bogbrænding nogensinde (www.landoverbaptist.org) - var underligt fraværende i medierne, omend begivenheden blev voldsomt debatteret på kristne debatsider. De få henvisninger, jeg fandt i videnskabelige internetartikler om bogbrændingsfænomenet,  havde alle Landover Baptist Church's egen hjemmeside som eneste kilde. Ved en grundig gennemgang af internetsiden fandt jeg til sidst svaret - godt pakket ind i dens forretningsbetingelser: "The Landover Baptist Church is a complete work of fiction. It is a satire/parody. " Resigneret måtte jeg omskrive min undersøgelses mest dramatiske bogbrændingsafsnit. De rabiate påstande på Landover Baptist Church's hjemmeside virker dog sært troværdige, fordi de overgås af en endnu mere rabiat virkelighed, se f.eks. http://www.lasttrumpetministries.org og http://www.godhatesfags.com/main/index.html.

[11] Det amerikanske Bibelbælte er et område i det sydøstlige USA, hvor den protestantiske fundamentalisme er vidt udbredt. Selvom området ikke er skarpt afgrænset, er dets omtrentlige geografiske beliggenhed fra Texas nordpå til Kansas, østpå til Virginia og sydpå til Florida. Kilde: http://www.answers.com/main/ntquery;jsessionid=2dt0g34491p1i?tname=bible-belt&hl=rust&hl=belt&sbid=lc03a.

[12] Alle udgivelsesfakta i dette kapitel stammer fra Harry Potter-fansiden "The Wireless Wizarding Network" på http://www.twwn.net/ - alle fakta er blevet konfirmeret på andre fansider og på forskellige boghandlerlinks på internettet. Udgivelsesfaktaene medtages, fordi de afspejler en tendens til, at debatten om Harry Potter blusser op i forbindelse med øget mediefokus på fænomenet enten i forbindelse med bogudgivelser eller biografpremierer.

[13] Der henvises her til skudmassakren på skolen Columbine i 1999.

[14] Det nøjagtige antal klager over Harry Potter-bøger gøres ikke op, men i år 2000 opgøres det til 41, og ALA meddeler, at antallet af klager over Harry Potter dermed er tredoblet i forhold til året før. Jeg skønner derfor, at det omtrentlige antal af klager over Harry Potter i 1999 er 13.

 [15] Toy shop bans Harry Potter. http://news.bbc.co.uk/1/hi/entertainment/film/1560335.stm. Artiklen handler om lederen af Englands største privatejede legetøjsbutikskæde, The Entertainer, som har besluttet at stoppe med at sælge Harry Potter-merchandise, fordi Harry Potter fokuserer for meget på rollespil og trolddom og kan lede børnene ind i en mørk og okkult verden, som ikke er en del af engelske børns kristelige opdragelse;    www.atheists.org/flash.line/witch4.htm har tre Harry Potter-nyheder, som også findes på Lexis-Nexis:  Forældre opfordres af rektor for St. James Episcopal Church til at beskytte deres børn mod Harry Potter-filmene (fordi "...witchcraft is alive today in North America", og Harry Potter-bøgerne sætter trolddom i et fordelagtigt lys). En antihekseribevægelse i Fargo, North Dakota, tvinger en skole til at aflyse en udflugt til premiere på “Harry Potter og de vises sten” og i Memphis, Tennessee, erklærer mindst to katolske skoler, at de holder Harry Potter-bøgerne ude fra deres biblioteker pga. bøgernes indhold af hekseri og trolddom;    Furning pastor plans public burning of Harry Potter works. www.apologeticsindex.org/news1/an011227-16.html Af artiklen fremgår det, at Carlsbad Municipal Schools i New Mexico ikke længere vil bruge Harry Potter i undervisningen, fordi forældre frygter, at deres børn skal forledes til hekseri;     York parents protest Potter witchcraft. AP 10. December 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/dec_04.htm.. Artiklen handler om en bestyrelse i det østlige Yorks skoledistrikt i Philadelphia, som efter forældreprotester overvejer, hvorvidt Harry Potter-bøgerne skal forvises fra distriktets skoler.

[16] Den bayerske politiker og troende katolik Benno Zierer advarer mod Harry Potter-filmen: “Für Sechsjährige ist so viel Okkultismus gefährlich. Sie sind religiös nicht gefestigt und glauben alles, was sie sehen.” 

[17] Af Ivar A. L. Hoel: Er Harry Potter et djævelens barn? fremgår det, at en præst fra Wroclaw i Catholic World News har advaret forældre mod at lade deres børn læse Harry Potter, fordi bogen fremmer hedenske ideer og fascination af det okkulte.

[18] Den evangeliske kirke Ling-Leung Church i Taipei advarer sine 7000 medlemmer imod bøgerne, som er imod Bibelen, idet de belærer om trolddom.

[19] Se f.eks. de  dårlige anmeldelser i førende danske aviser: Steffen Larsen: Fantasy: Riatmus versus Demurral. Politiken 31. januar 2004, 4. sektion, side 11; Birgitte Grundtvig: Fantasi og smarte ord. I Bøger for børn, Berlingske Tidende 28. november 2003, 2. sektion, magasin, side 7;  Katinka Bruhn: G.P.Taylor: Pottertræning. Weekendavisen 19. december 2003, 3. sektion, bøger, side 5.

[20] En del af debattørerne er dog bedsteforældre, som er bekymrede for deres børnebørn.

[21] Mange af de fremtrædende debatdeltagere på begge sider er kvinder, hvilket absolut ikke passer med kvindens rolle som den undergivne, der pænt tier i forsamlinger. Fundamentalisternes accept af de kvindelige debatdeltageres fremtrædende rolle skyldes sandsynligvis, at det ene af debattens to hovedtemaer er familieværdier - et typisk kvindeligt kerneområde. (Det andet hovedområde er okkultisme).

[22] Kampen mod den moralske relativisme har gennem tiden været centreret om forskellige mærkesager. I 20'erne gjaldt det kampen mod alkohol. I 50'erne var det kommunismen med dens afvisning af Gud og religionen, der skræmte fundamentalisterne. I 60'erne var det p-pillen, seksualundervisning i skolen, forestillingen om kønnenes ligeberettigelse og tolerancen over for homoseksualitet, fundamentalisterne kæmpede imod. I 70'erne tilføjedes kampen mod den fri abort og pornografien (Geldbach 2001 s. 90; Kepel s. 143) Senest har fundamentalisterne involveret sig i kampen mod satanisme, okkultisme og eutanasi (Kepel s. 138-40).

[23] Blandt de mest betydningsfulde udtalelser fra ikke-fundamentalister er paven, hvis talsmand, Peter Fleetwood, har sagt god for Harry Potter ved et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af Vatikanets New Age-dokument "Jesus Kristus bringer os livets vand".

[24] Værdier som ærlighed betones:  Gud er "sandhedens Gud" (Sl 31:5). Derfor skal vi følge hans eksempel og tale sandt. Uærlighed og tyveri forbydes i Ef 4:25, 28). Ifølge Heb 13:18 må den, der tilbeder Gud, være ærlig i alle ting. Den der vanemæssigt lyver eller stjæler, kan ikke have Guds gunst (5 Mos 5:19; Åb 21:8). Harry Potter-bøgernes modstandere bekymrer sig desuden om familieværdierne, som de mener trues af Harry Potter-bøgerne: Familien er samfundets grundenhed (Ordsp 5:15-21). En sådan god ordning må være organiseret på en måde, der sætter familien i stand til at leve i fred og fordragelighed. Gud har sørget for, at dette kan lade sig gøre gennem ledelsens princip: Hver mands hoved er Kristus; og en kvindes hoved er manden; Og Kristi hoved er Gud (1 Kor 11:3). Manden er familiens overhoved. Men han bydes at elske sin hustru (Ef 5:25). En ægtemand viser, at han underordner sig Kristus, når han behandler sin hustru på samme måde, som Jesus behandler sine troende (1 Joh 2:6). Her finder fundamentalisterne det bekymrende, at den eneste tilsyneladende forbilledlige familie i Harry Potter-bøgerne er familien Weasley, hvor manden skjuler ting for sin kone. Og ikke mindst bekymrer de sig over de ulydige børn, som er hovedpersoner i Harry Potter-bøgerne: Ef 6:1: Vær lydige mod jeres forældre. (Kundskab fører til evigt liv s. 119-20).

[25] Ordret: "Each book is a virtual graduate course for children on how to use "good magic" and how to manipulate spiritual powers to accomplish their ends." (Phil Arms s. 75).

[26] Engelsk: "neopagans"

[27] En anden udbredt rundskrivelse uden overskrift er et London Times-interview med Rowling, som  udtaler, at Harry Potter-bøgerne skal bibringe børnene en forståelse af, at “the weak, idiotic Son Of God is a living hoax”. Kilde: Email chain letter brands Harry Potter series an Encyclopedia of Satanism. http://ship-of-fools.com/Myths/HarryPotter.html

[28] En stor del af Harry Potter-debatten udspringer af en rundskrivelse, som i flere år via email har cirkuleret i kristne kredse i USA. Alle farerne ved okkultismen i Harry Potter-bøgerne er indeholdt i rundskrivelsen, som begynder: “This is the most evil thing I have laid my eyes on in 10 years…”. Historien beskriver den alarmerende effekt Harry Potter har haft på nogle børns liv. En satanist fortæller, at Potter-bøgerne har skaffet hans kirke 14 mio. nye ansøgere, hovedsagelig børn. Skoleelever udtaler i rundskrivelsen, at de vil lære Cruciatus-forbandelsen for at hævne sig på lærere, som har givet dem dårlige karakterer, og at de foretrækker Harry Potter-figurerne frem for Jesus, som “døde fordi han var svag og dum.” Et af de citater fra rundskrivelsen, som hyppigst trækkes frem på de kristne amerikanske internetsider, er Ashley på 9 år, som siger: “I used to believe what they taught us at Sunday School. But the Harry Potter books showed me that magic is real, something I can learn and use right now, and that the Bible is nothing but boring lies.” Kilde: Kids in Lock Haven, PA* are Giving Up Their Christian Faith and Starting Satanic Churches because of Harry Potter Books-Fiction! www.truthorfiction.com/rumors/h/harrypotter.htm (*PA=Philadelphia)

[29] Det kan undre, at de samme mennesker, som insisterer på, at enhver tekst skal læses "med troens øjne" og som ikke tillader Gud at komme med den mindste udfordring til den menneskelige forstands evne til at tolke og drage paralleller, lovpriser C.S. Lewis' Narniabøger som kristne bøger - ufortolkede handler de dog kun om et par børn, nogle hekse og fabeldyr og en anden verden, der er skabt og styret af en løve?

[30] Et andet satirisk brev, "This is the most evil thing I have laid my eyes on in ten years..." stammer ligeledes fra den humoristiske hjemmeside “the Onion” og er blevet sendt rundt blandt kristne familier med en opfordring til at sende det videre til “every pastor, teacher and parent you know.” Jeg undersøgte brevets udbredelse på internettet for to år og fandt dengang mere end 10.000 træf på Google. De stikprøver, jeg tog, fandtes alle på kristne prædikanters og kristne familiers hjemmesider - typisk ledsaget af en personlig advarsel imod Harry Potter til besøgende på hjemmesiden. I mellemtiden er internetrygtet blevet dementeret, idet de kristne har fundet ud af, at også dette skrift er en parodi på fundamentalisternes satanismeforskrækkelse. Da jeg den 30. december 2004 var på internettet for at undersøge skriftets udbredelse, var der kun 246 træf tilbage - de fleste på web-steder, der kritiserede fundamentalisterne, en del på web-steder for kristne prædikanter, som indrømmede, at de var hoppet på spøgen (bl.a. Eddie Smith på www.usprayercenter.org/articles/A033.html) - og ganske få web-steder har endnu ikke fundet ud af, at der er tale om en spøg (bl.a. Vivian Wahjudi: Harry Potter: Magic Vs. Jesus. John Mark Ministries. http://jmm.aaa.net.au/articles/1121.htm. - skønt jeg har informeret dem om fejlen, er kædebrevet endnu ikke blevet fjernet).  Artiklen, som har ligget på http://theonion.com/ er ikke længere online, men er udgivet i bogen “Dispatches From The Tenth Circle“. Rygterne fra The Onion har cirkuleret på Internettet siden december 2001. (Kilde: ”Kids in Lock Haven, PA are Giving Up Their Christian Faith and Starting Satanic Churches because of Harry Potter Books-Fiction! www.truthorfiction.com/rumors/h/harrypotter.htm)

[31] Jakob Wolf siger noget lignende, men uden Anders Kingos spekulationer over skriftreligioner, når han skriver om Bibelen, at det er en mytologisk forestilling, at den skulle være indblæst. Med indblæsningslæren "guddommeliggøres bogen. [...] Det er ikke specielt fromt at opfatte Bibelen som specielt inspireret af Gud. Det er tværtimod specielt forkert, fordi troen forskubber sig fra at være en tro på det guddommeliges manifestation til at være en tro på Bibelen som sådan. Vi tror ikke på Bibelen; vi tror på Gud." (Jakob Wolf: Afmytologisering og metafysik s. 176).

[32] Et eksempel på denne overbevisning findes hos Phil Arms, som skriver om Harry Potter-bøgernes popularitet: "[...] we are witnessing a sociological rage that is opening the lives and homes of countless millions of parents and children to satanic influences of wizardry, mediumistic powers and demonic activity." (Phil Arms s. 76).

[33] Situationsetik: "Det er rigtigt, hvis det føles rigtigt for mig". Jeg mener nu heller ikke, der er noget galt i situationsetikken, hvis man går ud fra, at mennesket har en indbygget fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Men da fundamentalisternes udgangspunkt er menneskets fordærvede natur, er det naturligvis svært for dem at tro på, at mennesket kan have en trang til at handle godt i en given situation. Her er jeg fortaler for menneskets medfødte sans for godt og ondt - jeg er overbevist om, at "de spontane livsytringer", som Løgstrup kalder menneskets medfødte trang til at gøre godt, for de fleste mennesker vil sejre over destruktionsdriften - med det andre ord sejrer vores skabthed og gudbilledlighed over vores faldne natur i de fleste konkrete situationer.

[34] Prosocial adfærd=altruistisk opførsel; hjælpsomhed uden selviske motiver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resumé

 

Debatten om Harry Potter-bøgernes skadelige indflydelse begyndte i spredte forældregrupper i bibelbæltet i USA og bredte sig efterhånden til fundamentalistiske miljøer i hele den kristne verden. Debatten tog sin begyndelse, efter at bøgerne var blevet en salgssucces i USA. Hver gang der kom en ny Harry Potter-bog eller –film, blussede debatten op på ny og kulminerede enkelte steder i bogbrændinger.

Debattørerne på begge sider er fundamentalister, hvis lære er bygget op omkring millenialismen, altså troen på Tusindårsrigets snarlige frembrud. Disse debattører står i opposition til det moderne samfund, især efter at det amerikanske skolesystem er blevet sekulariseret. At der læses op af Harry Potter-bøgerne, som modstanderne mener promoverer Wicca og andre former for nyhedenskab, når der ikke må uddeles bibler i skolerne, er fundamentalisterne en torn i øjet.

Debatten udspringer af forældres og prædikanters bekymring for, at Harry Potter-bøgerne er Satans lumske forsøg på at bemægtige sig børnenes sjæle her på jorden inden det endelige slag ved Harmagedon. Det er derfor børnenes frelse, det gælder, når forældrene ønsker at få bøgerne forbudt i skoler og på offentlige biblioteker. De frygter, at deres børn skal lære, at okkultisme og trolddom er godt og acceptabelt. Desuden frygter modstanderne af Harry Potter-bøgerne, at deres børn skal tage ved lære af hovedpersonernes ulydighed og forfatterindens situationsetik og moralske relativisme. Endelig frygter de, at børnene skal tage skade på deres renhed ved at læse bøgernes blodige scener.

Modstandernes argumenter forsøges imødegået af forsvarerne, som giver modstanderne ret et stykke hen ad vejen i deres bekymringer over okkultisme, men mener, at bøgernes kristne moralværdier og temaer opvejer deres eventuelle ulemper. 

Udefra kommende iagttagere af debatten tager generelt afstand fra bøgernes modstandere. De kritiserer dem for ikke at have læst bøgerne og derfor drage forhastede domme. De ser bøgerne som en del af en moralsk engelsk børnebogstradition. De mener, at fundamentalisternes dom over bøgerne i virkeligheden skyldes bøgernes demokratiske værdier, som står i opposition til fundamentalisternes eget hierarkisk opbyggede samfund.

Efter at have beskrevet debatten fra debattørernes og iagttagernes synspunkter undersøger jeg, om grundlaget for debatten overhovedet er korrekt. Jeg undersøger det teologiske grundlag bag fundamentalismen for at finde ud af, om debattørernes indgang til debatten er videnskabelig. Undersøgelsen viser, at fundamentalisternes bibelsyn ikke er i overensstemmelse med bibelsynet hos Ny Testamentes forfattere, der næppe ville hævde, at Bibelen er indblæst af Helligånden og dermed ufejlbarlig. Fundamentalisternes historisk-bibelske metode er i modstrid med de almindeligt anerkendte opfattelser af objektiv videnskabelighed. Fundamentalisternes forventning om, at Bibelen kun beskriver faktuelle begivenheder, påtvinger Gud en moderne positivistisk tilgang til historien og fratager Vorherre det fortællemæssige spillerum, der ligger uden for et rationelt sprogunivers, selvom Gud i Ny Testamente ynder at udtrykke sig i lignelser.

Fundamentalisternes frygt for okkultisme og umoral i Harry Potter-bøgerne undersøges og afvises, idet Bultmann inddrages for at imødegå fundamentalisternes bogstavelige tro på Satan og dommedag. Der redegøres for den sociologiske baggrund for amerikanernes satanistforskrækkelse, og det undersøges med udgangspunkt i hekseprocessernes historie, om hekseriet i Harry Potter-bøgerne er identisk med det hekseri, der i middelalderen var forbudt i kirken. Svaret er, at hekseriet i Harry Potter-bøgerne ikke er dæmonpåkaldende og dermed ikke at regne for det hekseri, der frygtes af den kristne kirke. Det konkluderes endvidere, at frygten for hekseri har sin oprindelse i en katolsk syndsopfattelse. Med udgangspunkt i børnepsykologien konstateres det, at Harry Potter og hans venner befinder sig på et højt moralsk stade, mens fundamentalisternes moralopfattelse er barnlig. Desuden ses moralopfattelsen hos Rowling at svare til Bultmanns og Løgstrups opfattelse af moral. Fundamentalisternes børneopdragelse kritiseres, fordi den holder børnene tilbage på et infantilt moralstade. Desuden skaber den usund skyldfølelse, som er psykologisk uforsvarlig og vil påvirke barnet negativt, såfremt det senere fravælger det fundamentalistiske trossamfund.

Sporene af en kristen kulturarv i Harry Potter-bøgerne eftergås, og det konkluderes, at Rowling ligesom Grundtvig er inspireret af den angelsaksiske litteraturs fremstilling af Kristus som helteskikkelse. Rowling mere end antyder et bevidst kristent budskab i Harry Potter-bøgerne. Med Harry Potter-bøgerne forsøger Rowling at skabe en moderne pendant til Narnia-bøgerne. Der gisnes om, hvordan en kristen tolkning af Harry Potter-bøgerne kunne tage sig ud – disse gisninger er dog rent teoretiske, da de sidste to bind af Harry Potter-bøgerne endnu ikke er udkommet. Derfor foreslås flere fortolkningsmuligheder, som sandsynligvis kan indsnævres, når næste bind af Harry Potter udkommer den 15. juli 2005.

Det konkluderes, at Harry Potter-bøgerne ikke er skadelige for børn og unge, men tværtimod anbefalelsesværdige på grund af deres høje moralske værdier og skjulte kristne budskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Summary

 

The debate about the harmful effect of the Harry Potter-books began in parents groups in the American bible belt and continued gradually to fundamentalist milieus all over the Christian world. The debate took its beginning after the books had become a sale success in the US. Every time a new Harry Potter-book or movie appeared, the debate flared up again and some places culminated in bonfires.

The debaters on both sides are fundamentalists, whose teaching is built up around millennialism -which is the teaching of the impending coming of the Millennium. These debaters are in opposition to modern society, especially after the secularisation of the American school system. The reading of Harry Potter, which the opponents believe promotes Wicca and other kinds of neopaganism when bibles are not allowed to be distributed in the schools, is a thorn in the flesh of the fundamentalists.

The debate stems from parents’ and preachers’ concern that the Harry Potter-books are Satan’s treacherous attempts of taking possession of the childrens’ souls here on Earth before the final battle of Armageddon. It is therefore a matter of saving the children, when parents want the books to be prohibited at schools and at public libraries. They fear that their children will learn that occultism and wizardry are good and acceptable. Furthermore the opponents of the Harry Potter-books fear that their children will learn from the disobedience of the main characters and from the writer’s situational ethics and moral relativism. Finally, they fear that the children’s purity is harmed by reading the gore scenes of the books.

The defenders are trying to oppose the arguments of the opponents by accepting their worries about occultism. But the defenders think that the Christian themes and moral values of the books compensate for the possible disadvantages.

Extern observers of the debate generally dissociate themselves from the opponents of the books. They criticise them for not having read the books and therefore judging too hastily. They see the books as part of a moral English children’s books tradition. They think that the judgement of the fundamentalists is based on the democratic values of the books, which are in opposition to the hierarchical system of the fundamentalists’ own society.

After the description of the debate from the debaters’ and observers’ point of view, I investigate whether the ground of the debate is correct. I investigate the theological fundament behind the fundamentalism in order to find out whether the debaters’ approach to the debate is scientific. The investigation shows that the fundamentalist view on the bible is not in accordance with the view of the writers of the New Testament, who would hardly claim that the Bible is inspired by the Holy Spirit and therefore infallible. The historical-biblical method of the fundamentalists is contrary to the conventions of objective scientific character. The fundamentalists expecting the Bible to only describe factual events are binding God to a modern positivistic approach to history and taking away from the Lord the narrative scope, which is outside a rational language universe, even though God in the New Testament preferred to express himself in parables.

The fundamentalists’ fear of occultism and immorality in the Harry Potter-books is examined and dismissed by bringing in Bultmann to make probable the improbability of the fundamentalists’ literal belief in Satan and Judgment Day. An account is given of the sociological background of the Americans’ fear of Satanists and starting from the history of the witch processes it is investigated whether the witchcraft in Harry Potter is in accordance with the witchcraft forbidden by the church in the Middle Ages. It is concluded that the witchcraft in the Harry Potter-books is not invoking demons and therefore it is not witchcraft in the sense feared by the Christian church. Furthermore it is concluded that fear of witchcraft is grounded in a catholic understanding of sin.

With child psychology as a starting point it is demonstrated that Harry Potter and his friends are on a high moral level whereas the moral understanding of the fundamentalists is childish. Moreover it is established how Rowling’s moral understanding is similar to Bultmann’s and Løgstrup’s moral understanding. The child-rearing of the fundamentalists is criticised because it keeps the children on an infantile moral level and furthermore creates an unhealthy sense of guilt, which is psychologically irresponsible and will affect the child negatively if the child later chooses to leave the fundamentalist religious community.

It is investigated whether there are traces of a Christian cultural heritage in the Harry Potter-books, and it is concluded that Rowling, like Grundtvig, is inspired by depiction of Christ as a heroic figure in the Anglo-Saxon literature. Moreover it is established that Rowling strongly hints a conscious Christian content in the Harry Potter-books. It is concluded that Rowling with the Harry Potter-books tries to make a modern counterpart of the Chronicles of Narnia. I am trying to guess how a Christian interpretation of the Harry Potter-books could be – but these attempts are very theoretical since I am not familiar with the content of the last two Harry Potter-books. Therefore different interpretation possibilities are suggested, which can probably be narrowed down when the next Harry Potter-book is published on the 15th of July. It is concluded that the Harry Potter-books are not harmful to children and young people, but on the contrary recommendable because of their high moral values and hidden Christian content.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteraturliste

 

Skal ikke medregnes i sidetal:

 

Forsideillustrationen stammer fra en kristen internetside, der advarer imod Harry Potter-bøgerne:  http://www.cuttingedge.org/news/hpmain.html

 

Der henvises i specialet til og citeres fra:

 

1992-oversættelsen af Bibelen. Det Danske Bibelselskab. København  2000. 2. udg. 2. oplag.

 

Lewis, C.S.: Løven, heksen og garderobeskabet, Borgens Forlag 1982, efter ”The Lion, the Witch and the Wardrobe”, England 1950.

 

Rowling, J.K.: Harry Potter og de vises sten (forkortes HP b. 1), 2. udg., 10. oplag, Gyldendal 2000, efter ”Harry Potter and the Philosopher’s Stone”, London 1997.

 

Rowling, J.K.: Harry Potter og hemmelighedernes kammer (forkortes HP b. 2), 2. udg., 8. oplag, Gyldendal 2000, efter ”Harry Potter and the Chamber of Secrets”, London 1998.

 

Rowling, J.K.: Harry Potter og fangen fra Azkaban (forkortes HP b. 3), 2. udg., 5. oplag, Gyldendal 2000, efter ”Harry Potter and the Prisoner of Azkaban”, London 1999.

 

Rowling, J.K.: Harry Potter og flammernes pokal (forkortes HP b. 4), 2. udg., 2. oplag, Gyldendal 2001, efter ”Harry Potter and the Goblet of Fire”, London 2000.

 

Rowling, J.K.: Harry Potter og Fønixordenen (forkortes HP b. 5), 2. udg., 1. oplag, Gyldendal 2004, efter ”Harry Potter and the Order of the Phoenix”, London 2003.

 

 

Kilder. Sidetal medregnes:

 

Internetsider uden forfatter

 

Adventister mod Harry Potter. Berlingske Tidende 30. november 2001, 1. sektion, side 22. www.infomedia.dk.                                                                                                                           ½ side

 

Alice series tops ALA's 2003 list of most challenged books http://www.ala.org/Template.cfm?Section=pressreleases&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=57115.                                                                                                                  1 side

 

“AS HARRY POTTER WORKS BOX OFFICE MAGIC, SOME RELIGIOUS WARN OF OCCULT SEDUCTION”, American Atheists, www.atheists.org/flash.line/witch4.htm                                4½ side

 

Australsk nej til Harry Potter. Politiken 6. juli 2003, 2. sektion s. 2, www.infomedia.dk            ½ side

 

”Bible belt”, http://www.answers.com/main/ntquery;jsessionid=2dt0g34491p1i?tname=bible-belt&hl=rust&hl=belt&sbid=lc03a.                                                                                                  2 sider

 

Book Burning in the 21st Century.  www.ala.org/ala/oif/bannedbooksweek/bookburning/21stcentury/21stcentury.htm                        ½ side

 

"Challenged and banned books". www.ala.org/ala/oif/bannedbookseek/challengedbanned/challengedbanned.htm                             1 side

 

Does Harry Potter belong in schools? Editorial Opinion, The Atlanta Journal-Constitution, 5. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm                                                             ½ side

 

Email chain letter brands Harry Potter series an Encyclopedia of Satanism. http://ship-of-fools.com/Myths/HarryPotter.html                                                                                                   2 sider

 

Furning pastor plans public burning of Harry Potter works. www.apologeticsindex.org/news1/an011227-16.html                                                                      2 sider

 

”Guds børn.” Kristeligt Dagblad 13. august 2004. www.infomedia.dk.                                          ½ side

 

“Happy Birthday, Ron Weasley”, www.the-leaky-cauldron.org/archives/2002_02_24_index.html        

                                                                                                                                                           ½ side

 

Harry Potter. Berlingske Tidende 4. marts 2003, 1. sektion, side 16. www.infomedia.dk            ½ side

 

Harry Potter Author Admits Shes an Avowed Satanist-Fiction! www.truthorfiction.com/rumors/j/jkrowlings.htm                                                                            2 sider

 

Harry Potter Books Burn as Library Showcases Rowling Titles” www.ala.org/ala/alonline/currentnews/newsarchive/2002/january2002/harrypotterbooks.htm       ½ side

 

Harry Potter evil, says Taiwan church. 15/11-2001. http://archives.cnn.com/2001/WORLD/asiapcf/east/11/15/taiwan.hpotter/.                                     1 side

 

Harry Potter fights back. BBC News 17/10-1999. http://news.bbc.co.uk/1/hi/education/476010.stm

                                                                                                                                                           2 sider

 

”Harry Potter gets Vatican’s blessing”, BBC News 3. februar 2003, http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/2722077.stm                                                                      1 side

 

”Harry Potter og de vises Sten af J. K. Rowling. Lyn i panden eller søm i hænderne...”, KFUM og KFUK,  http://www.klods-op.dk/kristusbilleder/tekst-harrypotter.htm                                             1 side

 

Harry Potter på bålet: Bogafbrænding. JyllandsPosten 5. juli 2003, 1. sektion, s. 8, www.infomedia.dk                                                                                                                             1 side

 

Harry Potter returns to Zeeland. www.ala.org/ala/alonline/currentnews/newsarchive/2000/may2000/                         

                                                                                                                                                           ½ side

Harry Potter series again tops list of most challenged books. http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=7222                                                                                                                              1 side

 

Harry Potter Series Tops Annual List of Controversial Books Bloomberg 2. februar 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/feb_02.htm                                                                                ½ side

 

Harry Potter series tops list of most challenged books for third year in a row http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=14057                                                                                                                            1 side

 

Harry Potter series tops list of most challenged books four years in a row http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=9404                                                                                                                              1 side

 

Kids in Lock Haven, PA are Giving Up Their Christian Faith and Starting Satanic Churches because of Harry Potter Books-Fiction! www.truthorfiction.com/rumors/h/harrypotter.htm                      5 sider

 

Kirchen wollen sich mit Harry Potter befassen. www.jesus.ch/index.php/D/article/154/4379/    1 side

 

Kirken raser mod Potter på tv. Urban København 28. december 2004, 1 sektion, s. 23. www.infomedia.dk                                                                                                                      ½ side

 

Look Out, Harry Potter! -- Book Banning Heats Up.  www.education-world.com/a_admin/admin157.shtml                                                                                                8 sider

 

Michigan Church members burn Harry Potter books, Book of Mormon. www.freep.com/news/latestnews/pm15739_20030805.htm                                                           1½ side

 

Muggles seek to muzzle Harry Potter in schools. Reuters 13. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm                                                                                     1 side

 

"Red Nose Day Chat". BBC Online. 12. marts 2001. http://www.quick-quote-quill.org/articles/2001/0301-bbc-rednose.htm                                                                                  4 sider

 

Reuters 26/3-2001, Lexis-Nexis                                                                                                        ½ side

 

Reuter World Service 29/3-2000; 30/10-2000; 16/1-2003, Lexis-Nexis                                ½+½+½ side

 

Ritzau 20/9-2000, Lexis-Nexis                                                                                                          ½ side

 

”Robertson-Falwell and Terrorism”, http://www.truthorfiction.com/rumors/f/falwell-robertson-wtc.htm

                                                                                                                                                           2 sider

 

Russia investigates whether Harry Potter books incite religious hatred. www.anglicanmedia.com.au/news/archives/000276.php                                                                  ½ side

 

Russian Prosecutor: Harry Potter Isnt Satanic. www.ala.org/ala/alaonline/currentnews/newsarchive/2003/january2003/                                        ½ side

 

Some would ban Harry Potter. Associated Press 14. september 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_058.htm                                                                                   1 side

 

“Success of Harry Potter bowls author over”, http://www.cnn.com/books/news/9910/21/rowling.intvu/index.html                                                1 side

 

"The Chocolate War" tops 2004 most challenged book list http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=87276                                                                                                                            1 side

 

"The Voice of America's Libraries"  http://www.ala.org/                                                                 ½ side

 

Toy shop bans Harry Potter. http://news.bbc.co.uk/1/hi/entertainment/film/1560335.stm.           1 side

 

U.S. church grabs spotlight with book burning. Reuters 27/3-2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/march_17.htm                                                                            1 side

 

Why We Like Harry Potter, leder i Christianity Today 10. januar 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_010.htm                                                                                  4 sider

 

York parents protest Potter witchcraft. AP 10. December 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/dec_04.htm                                                                                ½ side

 

Sidetal i alt (Internetsider uden forfatter) =                                                                                     65 sider

 

 

Internetsider med forfatter

 

Abrams, Joe: "Satanism. An introduction", s. 2-4. http://religiousmovements.lib.virginia.edu/nrms/satanism/intro.html                                              3 sider

 

Andersen, Erling: “Paven: Harry Potter er farlig”. BT på nettet 30. april 2005. http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=358620/                                                                                  1 side

 

Bruhn, Katinka: G.P.Taylor: Pottertræning. Weekendavisen 19. december 2003, 3. sektion, bøger, side 5, www.infomedia.dk                                                                                                                 ½ side

 

Cancemi, Nick: "Searching For God In Harry Potter", www.godinharry.cjb.net/                            2 sider

 

Dige, Esben: Harry Potter - kristendom eller okkultisme”, http://www.kfum-kfuk.dk/nyheder/index.php3?action=vis_artikel&id=307lumen/arl31_kirtid.html                           1 side

 

Dyrendal, Asbjørn: "Satanister og syndebukker. Intervju med Jeffrey Victor om den amerikanske satanistpanikken", trykt i Humanist 6-96, http://www.skepsis.no/tema/folklore/satanpanikk/victorint1.html                                                   5 sider

 

Farber, Celia: "Harry Potter's Toughest Foe". Sunday Herald (Glasgow). 17. oktober 1999. http://www.quick-quote-quill.org/articles/1999/1099-sundayherald-farber.html                             3 sider

 

Felder, Sam: Christían Harry Potter. 27. juli 2004. http://blog.au.org/2004/07/christian_harry.html

                                                                                                                                                            1 side

 

Galloway, Jim og Chris Burritt: School lets hero off hook, The Atlanta Journal-Constitution, 13. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm                                                             ½ side

 

Graul, Mathias: Brev til undervisningsminister Ulla Tørnæs http://www.reformation.to/Okkultisme%20i%20skolerne%20-%20et%20vaerktoej%20af%20formynderstaten%20til%20opdragelsen%20af%20samfundstraelle.htm                     

                                                                                                                                                         2½ side

 

Grundtvig, Birgitte: Fantasi og smarte ord. I Bøger for børn, Berlingske Tidende 28. november 2003, 2. sektion, magasin, side 7, www.infomedia.dk                                                                      ½ side

 

Hajela, Deepti: Potter Charms Modern-Day Witches. Associated Press 30. maj 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_024.htm                                                                                   1 side

 

Hansen, Mikael: Harry Potter slotslejr på Fyn http://www.kfum-kfuk.dk/nyheder/?action=vis_artikel&id=1201                                                                                  1 side

 

Hansen, Tora Trier: Harry Potter censur. http://bibblogger.blogspot.com/2002_04_01_bibblogger_archive.html                                           ½ side

 

Hoel, Ivar A. L.: Er Harry Potter et djævelens barn? i LUMEN, Sankt Mariæ Kirkes sogneblad nr. 31 (juni/juli 2001), www.sankt-mariae-kirke.dk/                                                                                   ½ side

 

Hoel, Ivar A.L.: “Hvad vil paven læse den 21. juni?”, i LUMEN, Sankt Mariæ Kirkes sogneblad nr. 43 (juni/juli 2003), http://www.sankt-mariae-kirke.dk/lumen/arl43_kirtid.html                                   ½ side

 

Keim, David: ””Christianity Today reports controversy, votes in favor of Harry”, 10. januar 2000, http://www.cesnur.org/recens/potter_010.htm                                                                                  4 sider

 

Kjos, Berit: Bewitched by Harry Potter. www.crossroad.to/text/articles/Harry9-99.html            9 sider

 

Kjos, Berit: “The armor of God”. http://www.crossroad.to/text/articles/armorofgod.html              4 sider

 

Kouki, Gregory: Musings On Harry Potter. www.str.org/free/commentaries/misc_topics/hapotter.htm

                                                                                                                                                          7 sider

 

Larsen, Steffen: Fantasy: Riatmus versus Demurral, Politiken 31. januar 2004, 4. sektion, side 11, www.infomedia.dk                                                                                                                            ½ side

 

Lewis, Todd V., PhD, Communication Studies Department, Biola University : The Holy Harry Potter Wars". MovieMinistry. http://www.movieministry.com/                                                                 9 sider

 

Marotzski, Winfried: www.cs.uni-magdeburg.dk/~weinreich/fazit.html                                         ½ side

 

Middlebrook, Libby: Harry Potter Ban Magically Lifted. New Zealand Herald, 3. august 2000. Http://www.cesnur.org/recens/potter_050.htm                                                                                 ½ side

 

Navajas, Álex: Potter enfrenta a intelectuales y exorcistas católicos. LA RAZÓN (Madrid) 9/1-2002. http://www.cesnur.org/2002/potter_002.htm                                                                                     1 side

 

Nolan, Bruce: Harry Potter cant bewitch Christian booksellers. Religion News Service 16. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_045.htm                                                                                   1 side

 

Peatling, Stephanie: Wizard warning for Young Christian minds, Sydney Morning Herald 22. marts 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/march_12.htm                                                                 ½ side

 

Rasmussen, Edith: Potter-træning i kirken, JyllandsPosten 14/12-2002, jp-københavn s. 12       ½ side

 

Roddy, Dennis: A hot fire can consume most anything. www.post-gazette.com/columnists/20010324roddy.asp                                                                                    2 sider

 

Shirts, Kerry A.: ”To Bee, or not to Bee: History in the Book of Mormon, Pearl of Great Price Noting The Dereset Connection.” http://www2.ida.net/graphics/shirtail/tobeeor.htm                               4½ side

 

Smith, Dinitia: ””Harry Potter Inspires A Christian Alternative. The New York Times. Late Edition - Final, Section B, Page 7, Column 3.                                                                                                  ½ side

 

Smith, Eddie: „Fraudulent Harry Potter Warnings?“, www.usprayercenter.org/articles/A033.html

                                                                                                                                                           2 sider

 

Smith, James L.: Parents not wild about Harry Potter. The Flint Journal 4. januar 2002. http://cesnur.org/2002/potter_003.htm                                                                                              ½ side

 

Spies, Mechthild: Harry Potter will nicht zur Zauberei verführen. 21/11-2001. http://www.heute.de/ZDFheute/inhalt/20/0,3672,10196,00.html                                                   1½ side

 

Thomsen, Philip: Sataniske Potter. http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=218787              ½ side

 

Toalston, Art: Latest Harry Potter book meets cautionary response from Christians. Baptist Press 13. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_044.htm                                                            3 sider

 

Tucker, Ernest: "No end in sight for Pottermania", Chicago Sun-Times 22. oktober 1999. http://www.quick-quote-quill.org/articles/1999/1099-chictimes-tucker.html                                  2 sider

 

Wahjudi, Vivian: Harry Potter: Magic Vs. Jesus. John Mark Ministries. http://jmm.aaa.net.au/articles/1121.htm.                                                                                            1 side

 

Waters, David: Not every Christian horrified by Harry Potter. Scripps Howard News Service 5. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_039.htm                                                                        2 sider

 

Wilgoren, Jodi: Dont Give Us Little Wizards, The Anti-Potter Parents Cry. The New York Times 1. november 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_07.htm                                                         3 sider

 

Wyman, Max: ""You can lead a fool to a book but you can't make them think": Author has frank words for the religious right," The Vancouver Sun (British Columbia), 26. oktober 2000. http://www.quick-quote-quill.org/articles/2000/1000-vancouversun-wyman.htm                                                       3½ side

 

Yahoob, Tahira: Cathedral protesters vow to disrupt Harry Potter. Sydney Morning Herald 8. august 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_056.htm                                                                        ½ side

 

Sidetal i alt (Internetsider med forfatter) =                                                                                    87½ side

 

 

Om kristen fundamentalisme, primært  i USA

 

Aagaard, Lars Henrik: Draget af Dommedag. Berlingske Tidende 10. september 2002, 2. sektion, magasin, s. 2                                                                                                                                       1 side

 

Ammerman, Nancy Tatom: ”Bible Believers. Fundamentalists in the Modern World.” Rutgers University Press, New Brunswick og London 1987, s. 1-9, 17-24, 72, 75-80, 84-90, 97-100, 120-27, 134-46, 167-74, 188-93.                                                                                                                  62 sider

 

Barr, James: „Fundamentalism“. SCM Press Ltd, 4. oplag, 1991, (1. oplag 1977), s. 160-186, 190-207, 209-13, 260-70, 279-84, 286-99, 338-44.                                                                                       84 sider

 

Crapanzano, Vincent: ”Serving the Word. Literalism in America from the Pulpit to the Bench”, The New Press, New York 2000, s. 84-193, 324-56.                                                                           141 sider

 

Geldbach, Erich: Protestantischer Fundamentalismus in den USA und Deutschland. Ökumenische Studien bind 21. LIT Verlag. Münster 2001. Side 11-128.                                                           117 sider

 

Harding, Susan: "Imagining the Last Days: The Politics of Apocalyptic Language”. I Martin E. Marty og R. Scott Appleby (ed): Accounting for Fundamentalisms (pp. 57-75). The University of Chicago Press, Chicago og London 1991.                                                                                                     19 sider

 

Henriksen, Lars: ”Forsker spår at religion vil dele Danmark.” Kristeligt Dagblad, 1. sektion forsiden, 30. december 2004.                                                                                                                           ½ side

 

Henriksen, Søren Bo Rødgaard: "Pædagogens møde med religiøse afvigere - belyst med eksempler fra Jehovas Vidner", side 7-10, 39-41, 69-78, Saloprint a/s digital version. www.net-bog-klubben.dk 2002. ISBN: 87-90733-96-7                                                                                                                      17 sider

 

Kepel, Gilles: Gud tager revanche. Kristne, jøder og muslimer generobrer verden. Oversat fra fransk efter “La revanche de Dieu af Gina Smith og Erik Jerlung. Editions du Seuil, 1991. Gyldendal. Danmark 1992. Side 119-62.                                                                                                           43 sider

 

Kingo, Anders: Er der en bibelsk kerne, der står fast? I Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning. Red. Niels Thomsen & Henrik Brandt-Pedersen. Forlaget Anis. Kbh. 2004. Side 155-166.                                                                                                                                                  12 sider

 

”Kundskab der fører til evigt liv”, Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania 1995, s. 98-117, 145-48.                                                                                                                                     23 sider

 

Lauridsen, Irma, Det omvendte liv, forlaget Tommeliden, 1999, særlig side 7-15.                         8 sider

 

Pedersen, Michael Bjørn: Hvad er fundamentalisme? ARKEN-tryk nr. 81. København 1989.     31 sider                                                                                                                                 

 

Riesebrodt, Martin: "Pious Passion. The emergence of modern fundamentalism in the United States and Iran." University of California Press. Californien 1993, side 39-51. Oprindelig udgave: Fundamentalismus als patriarkalische Protestbewegung. Tübingen 1990.                                  12½ side

 

Sheldon, Charles M. ”I hans fodspor. What Would Jesus Do?/Hvad Ville Jesus Gøre?”, Mediacellen, Karlslunde 2001.                                                                                                                           222 sider

 

Thomsen, Niels: Grundtvig og Bibelen. I Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning. Red. Niels Thomsen & Henrik Brandt-Pedersen. Forlaget Anis. Kbh. 2004. Side 35-48.                     14 sider

 

Thye-Petersen, Christian: I Guds lære. Jyllands-Posten 9. december 2002, 1. sektion, s.5.         ½ side

 

Wolf, Jakob: Afmytologisering og metafysik. I Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning. Red. Niels Thomsen & Henrik Brandt-Pedersen. Forlaget Anis. Kbh. 2004. Side 167-182.         14 sider

 

Wuthnow, Robert og Lawson, Matthew P. "Sources of Christian Fundamentalism in the United States". I Martin E. Marty og R. Scott Appleby (ed): Accounting for Fundamentalisms (pp. 18-47), The University of Chicago Press, Chicago og London 1991.                                                                30 sider

 

Sidetal i alt (Om kristen fundamentalisme, primært i USA) =                                                    851½ side

 

 

Advarselslitteratur imod Harry Potter-bøgerne

 

Abanes, Richard: Harry Potter and the Bible. The Menace behind the Magick. Horizon Books. Pennsylvania, USA 2001.                                                                                                              275 sider

 

Abanes, Richard: Fantasy and your Family. Christian Publications. Pennsylvania 2002.           270 sider                                                                                                                               

 

Arms, Phil: Pokemon & Harry Potter. A Fatal Attraction. An Exposé of the Secret War Against the Youth of America. Heartstone Publishing. Oklahoma, USA 2000.  Side 75-84.                             9 sider                                                                                                                    

 

Houghton, John: Was bringt Harry Potter unseren Kindern?: Chancen und Nebenwirkungen des Milionen-Bestsellers. Brunnen Verlag, Basel 2001.                                                                     116 sider

 

Sidetal i alt (Advarselslitteratur imod Harry Potter-bøgerne) =                                                    670 sider

 

 

Forsvarslitteratur for Harry Potter-bøgerne

 

Bridger, Francis: A Charmed Life. The spirituality of potterworld. Darton, Longman and Todd Ltd. London, England 2001.                                                                                                                145 sider.

 

Granger, John: Looking for God in Harry Potter. Saltriver. USA 2004.                                     193 sider.

 

Killinger, John: God, the Devil & Harry Potter. A Christian Minister’s Defense of the Beloved Novels. Thomas Dunne Books, St. Martin’s Press. New York 2002.                                                       186 sider.

 

Neal, Connie: What’s a Christian to Do with Harry Potter? Waterbrook Press. Colorado 2001. USA 2003.                                                                                                                                             202 sider.       

 

Neal, Connie: The Gospel according to Harry Potter. 1. Ed.  Westminster Press. Louisville, KY, USA 2002.                                                                                                                                             161 sider.                                                                                   

 

Sidetal i alt (Forsvarslitteratur for Harry Potter-bøgerne) =                                                         887 sider

 

 

Anden litteratur om Harry Potter-bøgerne og debatten

 

Uden forfatter

”Harry Potter: Den magiske bog”. Ekstra Bladet 14/10-2000, lørdag, s. 6.                                       1 side

 

Politiken 21/12-2001, I byen s. 6                                                                                                       ½ side

 

Med forfatter

Brun, Henrik: ”Den ærkekonservative tænker.” Kristeligt Dagblad 20. april 2005, s. 4.                 ½ side

 

Dreyer-Gehle, Yvonne: "Harry Potter" im Schussfeld des Christentums. I Peter Conrady (ed.): Harry Potter im Quadrat. Der unheimliche Erfolg eines Best- und Longsellers. Lesen und Medien bind 15, 1. oplag, ATHENA,  Tyskland 2003, s. 13-48.                                                                                   36 sider

 

Just, Martin-Christoph: "John Houghton, Paul Bürvenich, und Michael Maar über Harry Potter" i Kinder- und Jugendliteraturforschung 2001/2002 udgivet af Hans Heino Ewers m.fl., Verlag J.B. Metzler, Stuttgart - Weimar, s. 130-35.                                                                                             5 sider

 

Laurs, Deborah: ”Ist ”Harry Potter” gut oder böse“, side 133-43 i Knobloch, Jörg (Ed.): 'Harry Potter' in der Schule. Didaktische Annäherungen an ein Phänomen. Mühlheim an der Ruhr: Verlag an der Ruhr, 2001.                                                                                                                                        9 sider

 

Monrad, Marie:”Mærket af godhedens tegn”.  Flensborg avis 23/10-2003 s. 8.                             ½  side

 

Munzel, Friedhelm: "Harry Potter": Ist das wirklich christlich? I Peter Conrady (ed.): Harry Potter im Quadrat. Der unheimliche Erfolg eines Best- und Longsellers. Lesen und Medien bind 15, 1. oplag, ATHENA,  Tyskland 2003, s. 51-58.                                                                                                8 sider

                                   

Schanoes, Veronica L.: “Cruel Heroes and Treacherous Texts: Educating the Reader in Moral Complexity and Critical Reading in J.K. Rowling’s Harry Potter Books”, i Anatol, Giselle Liza (Ed.): Reading Harry Potter: Critical Essays. Westport, Conn./London: Praeger, 2003 (Contributions to the Study of Popular Culture 78), side 131-44.                                                                                   13½ side

 

Stephens, Rebecca: "Harry and Hierarchy: Book Banning as a Reaction to the Subversion of Authority". Side 51-68 i Anatol, Giselle Liza, ed.: Reading Harry Potter. Critical Essays. Praeger Publishers, USA 2003.                                                                                                                    13 sider

 

Sidetal i alt (Anden litteratur om Harry Potter-bøgerne og debatten) =                                          87 sider

 

 

Litteratur som hverken kommer specifikt ind på fundamentalisme eller Harry Potter

 

Bultmann, Rudolf: Jesus Kristus og mytologien. Munksgaard, Danmark 1967.                            81 sider

 

Bultmann, Rudolf: "Det kristne bud om næstekærlighed" i Humanisme og kristendom i europæisk tradition. Fem afhandlinger af Rudolf Bultmann. Odense Universitetsforlag 1995.                      16 sider

 

Bøye, Merete: Angelsaxisk inspirerede kampmotiver hos Grundtvig. 1998. http://grundtvigsiden.homepage.dk/artikler/art2.htm                                                                      11 sider

 

Crain, W.C.: Theories of Development. s. 118-36: "Kohlberg's stages of moral development". Prentice-Hall 1985. http://faculty.plts.edu/gpence/html/kohlberg.htm                                                         19 sider

 

Damon, William: Børn og moral. Om at styrke børns naturlige moralske udvikling. Hans Reitzels Forlag. Socialpædagogisk Bibliotek.1. udg. 1. opl. København 2003. Oversat fra engelsk efter The Moral Child. Nurturing Children's Natural Moral Growth, s. 92-95, 124-25, 206-11.                 12 sider

 

Hagen, Rune Blix: Hekser. Fra forfølgelse til fortryllelse. Humanist Forlag, Oslo 2003, s. 162-88

                                                                                                                                                         27 sider

 

Holm, Preben: ”Lidt om hekse. Dog kun om dem fra 1600-tallet!” i Præsteforeningens Blad nr. 12-, 13, 84. årgang, 25. marts 1994, s. 249-61                                                                                             12 sider

 

Løgstrup, K.E.: Norm og spontanitet. Gyldendal, København 1972, s. 36-45.                              10 sider

 

Løgstrup, K.E.: Etiske begreber og problemer. Gyldendal, København 1996.                             111 sider

 

McCabe, P.: Moral Development: Kohlberg and Piaget. For The PaperStore, Inc., maj 1998. http://www.papers123.com/sample.htm                                                                                            7 sider

 

Nilsen, Geir Levi: "Satanisme som samtidsmyte. Hovedfagsopgave i religionshistorie", http://www.skepsis.no/publikasjoner/hoppg/vol1/geirlevi.html, s. 24-27, 46-54, 63-70.               21 sider

 

Wiberg, Bertil: Opslagsordet ”Rustning” side 641-2 i Gads Danske Bibelleksikon II, red. Eduard Nielsen og Bent Noack. G.E.C.Gads forlag, København 1966.                                                        ½ side

 

Sidetal i alt (Litteratur som hverken kommer specifikt ind på fundamentalisme eller Harry Potter)=                     

                                                                                                                                                     157½ side

 

SIDETAL I ALT =                                                                                                                  2975½ side

 

 

Links

 

www.afa.net/#

 

www.artpeople.dk/Mette_Hansen__Booking_af_fored.171.0.html

 

www.cuttingedge.org/news/hpmain.html

 

http://forum.giraffen.dk/viewtopic.php?p=746

 

www.godhatesfags.com/main/index.html

 

www.hannedahl.dk/

 

www.kidspeakonline.org/kidspeakis.html

 

www.landoverbaptist.org

 

www.lasttrumpetministries.org

 

www.satansrapture.com/harrypotter.htm

 

www.tagryggen.dk

 

"The Wireless Wizarding Network" på http://www.twwn.net

 

 

 

Appendiks

 

Følgende kronik blev bragt i Kristeligt Dagblad fredag den 15. juli 2005:

 

Skal kristne hade eller elske Harry Potter?

 

Bør kristne lade deres børn læse Harry Potter-bøgerne? Det spørgsmål er jævnligt oppe at vende i de kristne medier i USA. Forældre fra den kristne højrefløj frygter, at forfatterinden J.K. Rowling har skrevet med ført hånd, da hun som et af djævelens listigste anslag mod børn og unge digtede Harry Potter-bøgerne, hvis forførte læsere snart vil befinde sig på Satans frontlinjer, når han skal kæmpe mod Gud i det endelige slag ved Harmagedon. Forældre og prædikanter frygter, at Harry Potter-bøgernes skildringer af gode hekse og hvid magi skal påvirke børn og unge til at tro, at hekseri er uskadeligt eller ligefrem godt, selvom Gud forbyder okkultisme (5 Mos 18:10-12). Derfor udsætter forældre, som forsøger at give deres børn en kristen opdragelse, samtidig med at de tillader dem at læse Harry Potter, børnene for en katastrofal åndelig kollision.

Harry Potter-bøgerne beskyldes desuden for en moralsk relativisme uden klare begreber om godt og ondt. Bøgernes hovedpersoner bryder regler ud fra et individuelt skøn om, hvad der er godt og rigtigt. Da børn efterligner deres helte, er det uhensigtsmæssigt at lade dem læse Harry Potter-bøgerne. I stedet anbefales C.S. Lewis’ Narniabøger som et godt, kristent litterært alternativ.

Debatten har gradvis bredt sig til resten af den kristne verden, bl.a. til fundamentalistiske miljøer her i Danmark. I 2001 kulminerede debatten om Harry Potter i en række bogbrændinger i USA. Samtidig begyndte bøgernes fundamentalistiske forsvarere at blande sig. De påpeger, at tryllestavsmagien i Harry Potter intet har tilfælles med den dæmonpåkaldende magi, der forbydes i Bibelen. Anklagerne om Harry Potter-bøgernes moralske relativisme forsøger forsvarerne at imødegå ved at lægge vægt på bøgernes kristne og moralske værdier. Det er her, debatten bliver konstruktiv, og nye og spændende vinkler på tolkningen af Harry Potter-bøgerne blotlægges.

Harry Potter-bøgerne rummer nemlig en række kristne temaer, som forsvarerne tilskriver forfatterens kristne kulturarv. Om Harry Potter er det blevet spået, at han skal frelse troldmandsverdenen. Tyrannen Voldemort forsøger derfor at slå det lille barn ihjel, men slås tilbage af kærlighedens kraft. Både Jesus og Harry Potter hører om deres udvælgelse, da de kommer til skelsalder. Jesus hører efter sin dåb en røst fra Himmelen og ser en hvid due. Harry Potter skal igennem rørte vande i familiens lille robåd, før budskabet forkyndes for ham med en gigantisk kæmpes røst. Herefter forærer kæmpen ham en hvid ugle. Både Jesus og Harry Potter fristes af den onde og modstår hver gang fristelsen. Harrys valg udløser en ”korsfæstelse”, nemlig Cruciatus-forbandelsen. Ligesom Jesus overholder Harry Potter lovens ånd, men ikke dens bogstav, når han bryder regler for at overholde et højere princip, f.eks. at beskytte en svagere kammerats ejendom. Rowling anerkender denne holdning ved at lade Harry høste belønning for sådanne regelbrud.

Et væsentligt tema i Harry Potter-bøgerne er den frie vilje. Skønt Harry Potter og den onde Voldemort vokser op under nogenlunde samme omstændigheder, bliver den ene god og den anden ond på grund af de valg, de træffer. Modsat Voldemort vælger Harry Potter løven frem for slangen, da han skal placeres i et af kostskolens huse. En tydelig kristen symbolik? Voldemort ofrer andre for at redde sit eget liv og hævner sig på sine forældre. Harry sætter livet på spil, ikke blot for sine venner, men i sidste ende for sine forældres morder. Voldemort sætter sin lid til sig selv. Harry Potter hjælpes udefra af en række kristussymboler, når han i sin nød kalder på hjælp. Et sværd fra Gryffindors grundlægger med det kristne fornavn Godrich hjælper ham til at nedkæmpe slangernes konge under jorden. Fugl Føniks, et middelalderligt kristent symbol på opstandelse, bringer ham tilbage til livet. Rowling viser os, hvordan vi skal gøre som Harry og vælge den svære, men rette, vej. C.S. Lewis kalder det ”training in the Stock Responses”. Ved at overvære hovedpersonernes overvejelser, når de træffer gode valg, bliver læserne påvirket til at træffe lignende beslutninger i deres liv.

Væsentlig i Harry Potter-bøgernes etik er kærlighedens altbesejrende kraft. Harry er beskyttet af sin mors kærlighed, fordi hun gav sit liv for ham. Moderens blod er blevet Harrys tilflugtssted, ligesom vi søger tilflugt i Kristi blod.

Beskrivelsen af en magisk verden, troldmandsverdenen, midt i menneskeverdenen burde henrykke de kristne snarere end at bekymre dem. Her er en parallel til kirken i vores verden – kun synlig for de troende. Fabeldyrene i bøgerne er ofte middelalderlige kristussymboler, f.eks. enhjørningen. I Harry Potter-bøgerne er det livgivende at drikke enhjørningeblod. Endelig hedder Harry Potters  medspillere på skolens sportshold bl.a. Spinnet (spinet), Bell (klokke) og Angelina (engel). Holdkaptajnen hedder Oliver Wood (oliventræ). En ny spiller på holdet har efternavnet Kirke. Omgivet af disse symboler er Harrys opgave at søge, finde og vinde.

De mange kristne temaer og symboler i Harry Potter-bøgerne er slående. Endnu mere slående er J. K. Rowlings egne udtalelser om bøgerne, der tyder på at hun bevidst har ladet sin gudstro spille en rolle for handlingen i sine bøger. Men hun vil først svare på spørgsmål om bøgernes religiøse indhold efter udgivelsen af bind 7.

Rowlings intention, mener jeg, er at gå sit store litterære idol, C.S. Lewis, i bedene. I flere interviews nævner Rowling den kristne symbolik i Narniabøgerne, når hun bliver spurgt, om hun har læst dem som barn, selvom intet i interviewerens spørgsmål bringer den kristne symbolik på banen. Det er altså et emne, der må have betydning for hende.

At C.S. Lewis inspirerer Rowlings tekster underbygges bl.a. af, at C.S. Lewis kalder en af de menneskelige hovedpersoner i Narnia-bøgerne for Digory Kirke. Det er næppe tilfældigt, at to af Rowlings bipersoner har navnene Cedric Diggory og Andrew Kirke. (Andrew er i øvrigt navnet på Digory Kirkes troldmandsonkel i Narniabøgerne). Rowling lader skolens rektor Dumbledore sige til Harry: ”Jeg vidste, at Voldemorts magiske kundskaber sandsynligvis overgår enhver anden troldmands kunnen… Du ville være beskyttet af en ældgammel magi, som han nok kender til, men foragter og derfor undervurderer – en fejltagelse, der kostede ham dyrt. Jeg taler selvfølgelig om det faktum, at din mor døde for at frelse dig.” Aslan i Narniabøgerne siger: ”Selv om heksen kender til Den store Trolddom, så er der en endnu større trolddom, som hun ikke ved noget om… Når et villigt offer, som ikke har begået forræderi, bliver dræbt i stedet for en forræder, revner Stenbordet og selve Døden bliver besejret.” Man kan spørge sig selv, om det er tilfældigt, at Rowling har planlagt syv bind i serien ligesom der er syv Narnia-bøger?

Jeg anser Harry Potter for en moderne evangeliefortolkning. Mange teologer og andre kristne bruger Harry Potter-bøgerne som et moderne virkemiddel, når evangeliet skal forkyndes for børn og unge. Således går de ind i deres tid og gør evangeliet aktuelt. Som moralsk litteratur betragtet er Harry Potter-bøgerne et smukt eksempel på, hvordan en forfatter kan skrive om selvopofrelse, venskab og selvovervindelse. Værdier, ingen kristen med rette kan anfægte.

 

Sidsel J. Lyster er stud. theol. og har netop skrevet sit speciale, ”Striden om børnenes sjæle”, om den kristne Harry Potter-debat. Den næste Harry Potter-bog, ”Harry Potter og halvblodsprinsen”, udkommer i dag, fredag den 15. juli. [2005]

 

 

 



[1] For noter i skarp parentes se noteapparat bagerst i opgaven

 

[2]  Lars Henriksen: ”Forsker spår at religion vil dele Danmark.” Kristeligt Dagblad, 1. sektion forsiden, 30. december 2004.         

[3]  Harry Potter: Den magiske bog. Ekstra Bladet 14/10-2000, lørdag, s. 6.

[4]  Guds børn. Kristeligt Dagblad 13. august 2004. www.infomedia.dk.

[5]  Christian Thye-Petersen: I Guds lære. Jyllands-Posten 9. december 2002, 1. sektion, s.5.

[6]  Does Harry Potter belong in schools? Editorial Opinion, The Atlanta Journal-Constitution, 5. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm

[7]  "The Voice of America's Libraries"  http://www.ala.org/ ; Jim Galloway og Chris Burritt: School lets hero off hook, The Atlanta Journal-Constitution, 13. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm

[8]  Muggles seek to muzzle Harry Potter in schools. Reuters 13. oktober 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_04.htm

[9]  Jodi Wilgoren: Dont Give Us Little Wizards, The Anti-Potter Parents Cry. The New York Times 1. november 1999. http://www.cesnur.org/recens/potter_07.htm (3 sider)

[10]  Harry Potter returns to Zeeland. www.ala.org/ala/alonline/currentnews/newsarchive/2000/may2000/;  Look Out, Harry Potter! -- Book Banning Heats Up.  www.education-world.com/a_admin/admin157.shtml; Tora Trier Hansen: Harry Potter censur. http://bibblogger.blogspot.com/2002_04_01_bibblogger_archive.htmlog; www.kidspeakonline.org/kidspeakis.html

[11]Harry Potter series again tops list of most challenged books. http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=7222; "Challenged and banned books". www.ala.org/ala/oif/bannedbookseek/challengedbanned/challengedbanned.htm; Rita Delfiner: Is Harry Potter Too Wicca for Kiddies to Read? New York Post 26. september 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_061.htm; Harry Potter Series Tops Annual List of Controversial Books Bloomberg 2. februar 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/feb_02.htm

[12] David Keim: ””Christianity Today reports controversy, votes in favor of Harry samt leder i Christianity Today: Why We Like Harry Potter. Begge artikler i Christianity Today 10. januar 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_010.htm

[13] David Waters: Not every Christian horrified by Harry Potter. Scripps Howard News Service 5. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_039.htm

[14] http://www.afa.net/#

[15] Art Toalston: Latest Harry Potter book meets cautionary response from Christians. Baptist Press 13. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_044.htm

[16] Reuter World Service 30/10-2000.

[17] Reuter World Service 29/3-2000; Libby Middlebrook: Harry Potter Ban Magically Lifted. New Zealand Herald, 3. august 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_050.htm; Ritzau 20/9-2000.

[18] Deepti Hajela: Potter Charms Modern-Day Witches. Associated Press 30. maj 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_024.htm

[19] Bruce Nolan: Harry Potter cant bewitch Christian booksellers. Religion News Service 16. juli 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_045.htm

[20] Tahira Yahoob: Cathedral protesters vow to disrupt Harry Potter. Sydney Morning Herald 8. august 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_056.htm

[21] Harry Potter series again tops list of most challenged books. http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=7222;  Some would ban Harry Potter. Associated Press 14. september 2000. http://www.cesnur.org/recens/potter_058.htm

[22]  Kilde: Prof. Dr. Winfried Marotzskis webside til seminar i filmteori. www.cs.uni-magdeburg.dk/~weinreich/fazit.html; Mechthild Spies: Harry Potter will nicht zur Zauberei verführen. 21/11-2001. http://www.heute.de/ZDFheute/inhalt/20/0,3672,10196,00.html; Ivar A. L. Hoel: Er Harry Potter et djævelens barn? i onlineudgaven www.sankt-mariae-kirke.dk/lumen/arl31_kirtid.html; Harry Potter evil, says Taiwan church. 15/11-2001. http://archives.cnn.com/2001/WORLD/asiapcf/east/11/15/taiwan.hpotter/.

[23]  Adventister mod Harry Potter. Berlingske Tidende 30. november 2001, 1. sektion, side 22. www.infomedia.dk

[24] Stephanie Peatling: Wizard warning for Young Christian minds, Sydney Morning Herald 22. marts 2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/march_12.htm

[25] Ivar A. L. Hoel: Er Harry Potter et djævelens barn? ; Mechthild Spies: Harry Potter will nicht zur Zauberei verführen. 21/11-2001. http://www.heute.de/ZDFheute/inhalt/20/0,3672,10196,00.html;  Dreyer-Gehle s. 19

[26]Furning pastor plans public burning of Harry Potter works. www.apologeticsindex.org/news1/an011227-16.html

[27]U.S. church grabs spotlight with book burning. Reuters 27/3-2001. http://www.cesnur.org/2001/potter/march_17.htm; Reuters 26/3-2001 og Roddy, Dennis: A hot fire can consume most anything. www.post-gazette.com/columnists/20010324roddy.asp 

[28]Book Burning in the 21st Century.  www.ala.org/ala/oif/bannedbooksweek/bookburning/21stcentury/21stcentury.htm

[29]Harry Potter Books Burn as Library Showcases Rowling Titles” www.ala.org/ala/alonline/currentnews/newsarchive/2002/january2002/harrypotterbooks.htm

[30]Harry Potter series tops list of most challenged books for third year in a row http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=14057

[31] James L. Smith: Parents not wild about Harry Potter. The Flint Journal 4. januar 2002. http://cesnur.org/2002/potter_003.htm

[32] Kirchen wollen sich mit Harry Potter befassen. www.jesus.ch/index.php/D/article/154/4379/

[33] Álex Navajas: Potter enfrenta a intelectuales y exorcistas católicos. LA RAZÓN (Madrid) 9/1-2002. http://www.cesnur.org/2002/potter_002.htm; “Happy Birthday, Ron Weasley”, www.the-leaky-cauldron.org/archives/2002_02_24_index.html;  Russia investigates whether Harry Potter books incite religious hatred. www.anglicanmedia.com.au/news/archives/000276.php; Russian Prosecutor: Harry Potter Isnt Satanic. www.ala.org/ala/alaonline/currentnews/newsarchive/2003/january2003/

[34]Harry Potter series tops list of most challenged books four years in a row http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=9404

[35] Reuter World Service 16/1-2003; Harry Potter. Berlingske Tidende 4. marts 2003, 1. sektion, side 16. www.infomedia.dk

[36]Harry Potter på bålet: Bogafbrænding. JyllandsPosten 5. juli 2003, 1. sektion, s. 8 og Australsk nej til Harry Potter. Politiken 6. juli 2003, 2. sektion s. 2. Begge www.infomedia.dk

[37] Tamara Audi: Church group burns Harry Potter books, Shania Twain CDs. 6/8-2003. www.freep.com/news/religion/nburn6_20030806.htm; Michigan Church members burn Harry Potter books, Book of Mormon. www.freep.com/news/latestnews/pm15739_20030805.htm

[38]  Philip Thomsen: Sataniske Potter. http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=218787

[39]  Alice series tops ALA's 2003 list of most challenged books http://www.ala.org/Template.cfm?Section=pressreleases&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=57115

[40]  Dinitia Smith: ””Harry Potter Inspires A Christian Alternative. The New York Times. Late Edition - Final, Section B, Page 7, Column 3; Sam Felder: Christían Harry Potter. 27. Juli 2004. http://blog.au.org/2004/07/christian_harry.html

[41]Kirken raser mod Potter på tv. Urban København 28. december 2004, 1 sektion, s. 23. www.infomedia.dk

[42]  "The Chocolate War" tops 2004 most challenged book list http://www.ala.org/Template.cfm?Section=archive&template=/contentmanagement/contentdisplay.cfm&ContentID=87276

[43] Henrik Brun: ”Den ærkekonservative tænker.” Kristeligt Dagblad 20. april 2005, s. 4.

[44] Erling Andersen: “Paven: Harry Potter er farlig”. BT på nettet 30. april 2005. http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=358620/

[45]” Harry Potter gets Vatican’s blessing”, BBC News 3. februar 2003, http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/2722077.stm; Ivar A.L. Hoel: “Hvad vil paven læse den 21. juni?”, i LUMEN, Sankt Mariæ Kirkes sogneblad nr. 43 (juni/juli 2003), http://www.sankt-mariae-kirke.dk/lumen/arl43_kirtid.html

[46] Hele dette afsnit er i det væsentlige bygget op omkring mine egne iagttagelser, når jeg på internettet har besøgt en mængde fundamentalistiske hjemmesider. Desuden har jeg hentet baggrundsviden om fundamentalismen ved læsning af  Nancy Tatom Ammerman: “Bible Believers”, Rutgers University Press, New Brunswick og London 1987; Vincent Crapanzano: ”Serving the Word. Literalism in America from the Pulpit to the Bench”, The New Press, New York 2000, s. 84-193, 324-56; Charles M. Sheldon: ”I hans fodspor. What Would Jesus Do?/Hvad Ville Jesus Gøre?”, Mediacellen, Karlslunde 2001; Robert Wuthnow og Matthew P. Lawson: "Sources of Christian Fundamentalism in the United States", i Martin E. Marty og R. Scott Appleby' (ed): Accounting for Fundamentalisms (pp. 18-47), The University of Chicago Press, Chicago og London 1991; Susan Harding: "Imagining the Last Days: The Politics of Apocalyptic Language”, i Martin E. Marty og R. Scott Appleby (ed): Accounting for Fundamentalisms (pp. 57-75). The University of Chicago Press, Chicago og London 1991; James Barr: „Fundamentalism“. SCM Press Ltd, 4. oplag, 1991, (1. oplag 1977); Erich Geldbach: Protestantischer Fundamentalismus in den USA und Deutschland. Ökumenische Studien bind 21. LIT Verlag. Münster 2001, s. 11-128; Gilles Kepel: Gud tager revanche. Kristne, jøder og muslimer generobrer verden. Oversat fra fransk efter “La revanche de Dieu af Gina Smith og Erik Jerlung. Editions du Seuil, 1991. Gyldendal. Danmark 1992, s. 119-62; Martin Riesebrodt: "Pious Passion. The emergence of modern fundamentalism in the United States and Iran." University of California Press. Californien 1993. Oprindelig udgave: Fundamentalismus als patriarkalische Protestbewegung. Tübingen 1990. Jeg mener, at denne litteratur tilsammen giver et godt, dækkende billede af, hvad de amerikanske kristne fundamentalister står for. Jeg har i dette afsnit udelukkende koncentreret mig om de aspekter af den amerikanske fundamentalisme, som har betydning for forståelsen af bevæggrundene bag debatten om Harry Potter-bøgerne.

[47] James Barr: „Fundamentalism“. SCM Press Ltd, 4. oplag, 1991, (1. oplag 1977), s. 190

[48] Robert Wuthnow og Matthew P. Lawson: "Sources of Christian Fundamentalism in the United States", i Martin E. Marty og R. Scott Appleby' (ed): Accounting for Fundamentalisms, The University of Chicago Press, Chicago og London 1991, s 39-40

[49] Susan Harding: "Imagining the Last Days: The Politics of Apocalyptic Language”, i Martin E. Marty og R. Scott Appleby (ed): Accounting for Fundamentalisms (pp. 57-75). The University of Chicago Press, Chicago og London 1991.

[50] Erich Geldbach: Protestantischer Fundamentalismus in den USA und Deutschland. Ökumenische Studien bind 21. LIT Verlag. Münster 2001, s. 90; Gilles Kepel: Gud tager revanche. Kristne, jøder og muslimer generobrer verden. Oversat fra fransk efter “La revanche de Dieu af Gina Smith og Erik Jerlung. Editions du Seuil, 1991. Gyldendal. Danmark 1992, s. 143.

[51] Lars Henrik Aagaard: Draget af Dommedag. Berlingske Tidende 10. september 2002, 2. sektion, magasin, s. 2.

[52] Martin Riesebrodt: "Pious Passion. The emergence of modern fundamentalism in the United States and Iran." University of California Press. Californien 1993. Oprindelig udgave: Fundamentalismus als patriarkalische Protestbewegung. Tübingen 1990, s. 47.

[53] Kepel s. 144.

[54] Søren Bo Rødgaard Henriksen: "Pædagogens møde med religiøse afvigere - belyst med eksempler fra Jehovas Vidner."  Saloprint a/s digital version. www.net-bog-klubben.dk 2002, s. 7-9

[55] Robert Wuthnow s. 19.

[56] Riesebrodt: "Pious Passion" s. 40-48.

[57] Geldbach s. 80-89

[58] Kepel s. 138.

[59] Kepel s. 141f.

[60] Ph.D.  Todd V. Lewis: The Holy Harry Potter Wars". MovieMinistry. http://www.movieministry.com/, s. 1f.

[61] Richard Abanes: Harry Potter and the Bible. The Menace behind the Magick. Horizon Books. Pennsylvania, USA 2001, (herefter Abanes  2001), s. 4; Phil Arms: Pokemon & Harry Potter. A Fatal Attraction. An Exposé of the Secret War Against the Youth of America. Heartstone Publishing. Oklahoma, USA 2000, s. 75; Connie Neal: What’s a Christian to Do with Harry Potter? Waterbrook Press. Colorado 2001, (herefter Neal 2001).

[62] Abanes 2001 s. 62f, 90 og 121f.

[63] Berit Kjos: Bewitched by Harry Potter. www.crossroad.to/text/articles/Harry9-99.html; Phil Arms s. 75; Abanes  2001 s. 58.

[64] John Killinger: God, the Devil & Harry Potter. A Christian Minister’s Defense of the Beloved Novels. Thomas Dunne Books, St. Martin’s Press. New York 2002, s. 4; Todd V. Lewis s. 3. Indholdet er hentet fra Richard Abanes: Fantasy and your Family. Christian Publications. Pennsylvania 2002, s. 244.

[65] Abanes 2001 s. 154-78.

[66] Abanes 2001 s. 5

[67] Dette og de følgende bibelcitater stammer fra 1992-oversættelsen af Bibelen. Det Danske Bibelselskab. København  2000. 2. udg. 2. oplag.

[68] Neal 2001 (se note 61) s. 25.

[69] Abanes 2001 s. 188-90 og 195.

[70] Abanes 2001 s. 191f.

[71] Abanes 2001 s. 196-9.

[72] Phil Arms s. 83

[73] Abanes  2001 s. 21.

[74] Abanes 2001, s. 124, 247; Abanes 2002, s. 135-36

[75]Harry Potter Author Admits Shes an Avowed Satanist-Fiction! www.truthorfiction.com/rumors/j/jkrowlings.htm [27].

[76] Abanes 2001 s. 65, 90; John Killinger: Side 4

[77] Todd V. Lewis s. 3; www.satansrapture.com/harrypotter.htm

[78] Abanes 2002 s. 65, 96, 138-9

[79] Abanes 2001 s. 178.

[80] Abanes 2001 s. 252.

[81] Todd V. Lewis s. 2

[82] Abanes  2001 s. 186-87.

[83]  Neal 2001 s. 4

[84] Abanes 2002 s. 160

[85] Abanes 2001 s. 124-26.

[86] Abanes 2002, s. 166-9

[87] HP b. 2, kap. 8, s. 132

[88] Abanes 2002, s. 195

[89] HP b. 2, kap. 3, s. 42

[90] Abanes 2002, s. 168-71, 214 og note 176, s. 305-6

[91] Abanes 2002, s. 165-173 og 195.

[92] Abanes 2002, s. 196f.

[93] Abanes 2002, s. 211-2

[94] Abanes 2002, s. 242

[95] Celia Farber: "Harry Potter's Toughest Foe". Sunday Herald (Glasgow). 17. oktober 1999. http://www.quick-quote-quill.org/articles/1999/1099-sundayherald-farber.html; Abanes 2002, s. 209-10

[96] Abanes 2002, s. 257-8

[97] Nick Cancemi: "Searching For God In Harry Potter", www.godinharry.cjb.net/

[98] Connie Neal: The Gospel according to Harry Potter. 1. Ed.  Westminster Press. Louisville, KY, USA 2002 (herefter Neal 2002), s. 99-102.

[99] Neal 2002 s. 117-19

[100] John Granger: Looking for God in Harry Potter. Saltriver. USA 2004, s. 5; Killinger s. 103

[101] Granger s. 7; Francis Bridger: A Charmed Life. The spirituality of potterworld. Darton, Longman and Todd Ltd. London, England 2001, s. 19f.

[102] Killinger s. 106-19

[103] Granger s. xix.

[104] Bridger s. 20f; Gregory Kouki: Musings On Harry Potter. www.str.org/free/commentaries/misc_topics/hapotter.htm

[105] Bridger s. 20f; Killinger s. 106-19

[106] Granger s. 11; Bridger s. 27-31, 50f og 130f.

[107] Granger s. 7f; Rebecca Stephens: "Harry and Hierarchy: Book Banning as a Reaction to the Subversion of Authority", i  Giselle Liza Anatol, ed.: Reading Harry Potter. Critical Essays. Praeger Publishers, USA 2003, s. 54;  Bridger s. 25f og 124f.

[108] Celia Farber: “Harry Potter’s Toughest Foe,” Sunday Herald (Glasgow), 17. oktober 1999, http://www.the-leaky-cauldron.org/quickquotes/articles/1999/1099-sundayherald-farber.html

[109] “Success of Harry Potter bowls author over”, http://www.cnn.com/books/news/9910/21/rowling.intvu/index.html

[110] Gregory Kouki: Musings On Harry Potter.

[111] Killinger s. 16

[112] Dreyer-Gehle s. 34

[113] Killinger s. 20.

[114] Killinger s. 32-34.

[115] Killinger s. 22f.

[116] Neal 2002 s. 109-10

[117] Dreyer-Gehle s. 31; Neal 2002 s. 5; Bridger s. 80

[118] Killinger s. 40-43

[119] Neal 2002 s. 83f; Bridger s. 67-70; Neal 2001 s. 165-72; Killinger s. 70-74

[120] Bridger s. 97

[121] Bridger s. 45-47, 58-60, 64-66, 70f, 74, 82 og 97; Granger s. 71 og 74f.

[122] Dreyer-Gehle s. 31f.

[123] Neal 2002 s. 103-5.

[124] Neal 2002 s. 60-62.

[125] Bridger s. 77.

[126] Neal 2002 s. 67-69.

[127] Neal 2001 s. 172f.

[128] Neal 2002 s. 85-88, 129f.

[129] Granger s. 21-23 og 68f.

[130] Neal 2002 s. 70f.

[131] Bridger s. 90-94.

[132] Bridger s. 31.

[133] Granger s. 60-67

[134] Neal 2002 s. 43-45, 80-82, 136-39.

[135] Neal 2002 s. 151f.

[136] Granger s. 107; Nick Cancemi: "Searching For God In Harry Potter", www.godinharry.cjb.net; Killinger s. 67-70

[137] Granger s. 8.

[138] Killinger s. 56

[139] Granger s. 92-98

[140] HP b. 1 s. 131

[141] Dreyer-Gehle s. 31; Neal 2002 s. 9

[142] Neal 2002 s. 9

[143] Granger s. 101

[144]Harry Potter fights back. BBC News 17/10-1999. http://news.bbc.co.uk/1/hi/education/476010.stm

[145] Gregory Kouki: Musings On Harry Potter.

[146] Bridger s. 75

[147] Martin-Christoph Just: "John Houghton, Paul Bürvenich, und Michael Maar über Harry Potter", s. 130-35, i Kinder- und Jugendliteraturforschung 2001/2002 udgivet af Hans Heino Ewers m.fl., Verlag J.B. Metzler, Stuttgart – Weimar.

[148] Veronica L. Schanoes: “Cruel Heroes and Treacherous Texts: Educating the Reader in Moral Complexity and Critical Reading in J.K. Rowling’s Harry Potter Books”, i Giselle Liza Anatol (Ed.): Reading Harry Potter: Critical Essays. Westport, Conn./London: Praeger, 2003 (Contributions to the Study of Popular Culture 78), s. 131-44.
 

[149] Deborah Laurs: ”Ist ”Harry Potter” gut oder böse“, s. 133-43 i Jörg Knobloch (Ed.): 'Harry Potter' in der Schule. Didaktische Annäherungen an ein Phänomen. Mühlheim an der Ruhr: Verlag an der Ruhr, 2001.

[150] Rebecca Stephens: "Harry and Hierarchy: Book Banning as a Reaction to the Subversion of Authority". Kap. 5 i Giselle Liza  Anatol, ed.,: Reading Harry Potter. Critical Essays. Praeger Publishers, USA 2003.   

[151] Yvonne Dreyer-Gehle: "Harry Potter" im Schussfeld des Christentums. I Peter Conrady (ed.): Harry Potter im Quadrat. Der unheimliche Erfolg eines Best- und Longsellers. Lesen und Medien bind 15, 1. oplag, ATHENA,  Tyskland 2003, s. 13-48.

[152] Friedhelm Munzel: "Harry Potter": Ist das wirklich christlich?, i Peter Conrady (ed.): Harry Potter im Quadrat. Der unheimliche Erfolg eines Best- und Longsellers. Lesen und Medien bind 15, 1. oplag, ATHENA,  Tyskland 2003, s. 51-58.

[153] Berit Kjos: “The armor of God”. http://www.crossroad.to/text/articles/armorofgod.html

[154] Bertil Wiberg: ”Rustning” i Gads Danske Bibelleksikon II, red. Eduard Nielsen og Bent Noack. G.E.C.Gads forlag, København 1966, s. 641f.

[155]  Michael Bjørn Pedersen: Hvad er fundamentalisme? ARKEN-tryk nr. 81. København 1989, s. 2f.                                                                                                                                     

[156]  Michael Bjørn Pedersen s. 6-8.

[157]  Michael Bjørn Pedersen s. 6-8; Niels Thomsen: Grundtvig og Bibelen, i Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning. Red. Niels Thomsen & Henrik Brandt-Pedersen. Forlaget Anis. Kbh. 2004, s. 41; Kingo, Anders: Er der en bibelsk kerne, der står fast? I Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning, s. 165

[158]   Michael Bjørn Pedersen s. 12.

[159]   Rudolf Bultmann: Jesus Kristus og mytologien. Munksgaard, Danmark 1967, s. 19f.

[160]  Jakob Wolf: Afmytologisering og metafysik, i Det står skrevet. Essays om 2000 års bibelfortolkning, s. 168.

[161]  Niels Thomsen ibd.s. 44.

[162]  Jakob Wolf s. 167f.

[163] Jakob Wolf s. 178

[164] Bultmann 1967 s. 14f.

[165] Bultmann 1967 s. 16.

[166] Bultmann 1967 s. 21f.

[167] Bultmann 1967 s. 23

[168] Bultmann 1967 s. 33-35

[169] Søren Kierkegaard: Philosophiske Smuler, i Samlede Værker bind 6, Gyldendal 1963, s. 48ff.

[170]  Hele afsnittet om amerikanernes Satan-paranoia er en kort sammenfatning af Geir Levi Nilsen: "Satanisme som samtidsmyte. Hovedfagsopgave i religionshistorie", http://www.skepsis.no/publikasjoner/hoppg/vol1/geirlevi.html; Joe Abrams: "Satanism. An introduction", s. 2-4. http://religiousmovements.lib.virginia.edu/nrms/satanism/intro.html og Asbjørn Dyrendal: "Satanister og syndebukker. Intervju med Jeffrey Victor om den amerikanske satanistpanikken", http://www.skepsis.no/tema/folklore/satanpanikk/victorint1.html

[171]  Kilde: ”Email chain letter brands Harry Potter series an Encyclopedia of Satanism. http://ship-of-fools.com/Myths/HarryPotter.html

[172] Rune Blix Hagen: Hekser. Fra forfølgelse til fortryllelse. Humanist Forlag, Oslo 2003, s. 162-88.

[173] http://www.truthorfiction.com/rumors/f/falwell-robertson-wtc.htm

[174] Afsnittets indhold om hekseforfølgelsernes ophør med reformationens indførelse i Danmark står i gæld til Preben Holm: ”Lidt om hekse. Dog kun om dem fra 1600-tallet!” i Præsteforeningens Blad, 84. årgang, 25. marts 1994, s. 249-61.

[175] Damon, William: Børn og moral. Om at styrke børns naturlige moralske udvikling. Hans Reitzels Forlag. Socialpædagogisk Bibliotek.1. udg. 1. opl. København 2003. Oversat fra engelsk efter The Moral Child. Nurturing Children's Natural Moral Growth, s. 124-125

[176] Crain, W.C.: Theories of Development. s. 118-36: "Kohlberg's stages of moral development". Prentice-Hall 1985. http://faculty.plts.edu/gpence/html/kohlberg.htm 

[177] HP bind 5, bl.a. kapitel 17, s. 402-3

[178] HP bind 5, kapitel 12, s. 262-8

[179] Løgstrup, K.E.: Norm og spontanitet. Gyldendal, København 1972, s. 38

[180] Løgstrup 1972, s. 36-45

[181] Bultmann, Rudolf: "Det kristne bud om næstekærlighed" i Humanisme og kristendom i europæisk tradition. Fem afhandlinger af Rudolf Bultmann. Odense Universitetsforlag 1995, s. 9-11, 15-18

[182] Løgstrup, K.E.: Etiske begreber og problemer. Gyldendal, København 1996, s. 58-61

[183] Løgstrup 1972, s. 36-38

[184] HP, bind 1, kapitel 17, side 285-6.

[185] Bultmann 1995 s. 20

[186] Lauridsen, Irma, Det omvendte liv, forlaget Tommeliden, 1999, side 7-15

[187] McCabe, P.: Moral Development: Kohlberg and Piaget. For The PaperStore, Inc., Maj 1998. http://www.papers123.com/sample.htm      

[188] Damon (jvfr. note 175) s. 92-95.

[189] Rødgaard Henriksen s. 9f.

[190] Damon s. 206-11.

[191]  Merete Bøye: Angelsaxisk inspirerede kampmotiver hos Grundtvig. 1998. http://grundtvigsiden.homepage.dk/artikler/art2.htm

[192]  Jeg har fået bekræftet dette interview andre steder på internettet. Citatet, jeg har bragt i sin helhed, stammer ikke fra Richard Abanes , som havde udeladt et enkelt betydningsløst ord, men fra en internetsamling med Rowling-interviews, hvor interviewet fandtes uredigeret. Max Wyman: ""You can lead a fool to a book but you can't make them think": Author has frank words for the religious right," The Vancouver Sun (British Columbia), 26. oktober 2000. http://www.quick-quote-quill.org/articles/2000/1000-vancouversun-wyman.htm

[193] Ernest Tucker: "No end in sight for Pottermania", Chicago Sun-Times 22. oktober 1999. http://www.quick-quote-quill.org/articles/1999/1099-chictimes-tucker.html

[194] Max Wyman: ""You can lead a fool..."

[195] "Red Nose Day Chat". BBC Online. 12. marts 2001. http://www.quick-quote-quill.org/articles/2001/0301-bbc-rednose.htm

[196] HP bind 5, kap. 37, s. 887f.

[197] C.S. Lewis: “Løven, heksen og garderobeskabet”, Borgens forlag 1982, kap. 15, s. 149.

[198] Kerry A. Shirts: ”To Bee, or not to Bee: History in the Book of Mormon, Pearl of Great Price Noting The Dereset Connection.” http://www2.ida.net/graphics/shirtail/tobeeor.htm